Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 I brevet til van Gogh skrev Gauguin endvidere: I dette billede eksisterer landskabet og kampen kun i fantasien hos de bedende mennesker – som et resultat af den prædiken, de netop har hørt, det er derfor, at der er sådan en kontrast mellem menneskene selv og kampen ude i landskabet, som ikke er realistisk og hvis proportioner ikke passer… 101 Citatet bekræfter Gauguins bevidste afvisning af den traditionelle fremstilling af motivet og de intentionelle stilistiske effekter. På den måde kan billedet inddeles i to verdener: i forgrunden den sanselige verden, hvor kvinderne knæler; den er overvejende afbilledet naturligt, som det eksempelvis ses i deres dragter og proportioner. Bagved, i det rødglødende, flade landskab, ses den visionære verden og dén kamp, der kun eksisterer i kvindernes fantasi. Træstammen midt i billedet adskiller den synlige, materielle verden fra visionernes. Billedet viser os det talte ords magt til at fremkalde en religiøs vision i sindene på de fromme bretonske kvinder. Med andre ord kan det ses som et billede af ’vision efter prædikenen’ snarere end som et dogmatisk maleri af ’Jakobs kamp med englen’. På denne måde skildrer maleriet en ”virkelig” begivenhed – virkelig for de, i Gauguins øjne, simple sind i det primitive Bretagne. Den arbitrære brug af farverne og de ukorrekte proportioner mellem forgrunds- og baggrundsfigurerne er også nye faktorer. Med ”Visionen efter prædikenen” lavede Gauguin det første af mange malerier, hvori han skildrede visuelle udtryk af tanker og visioner, idéer – ikke mimesis. Gauguin præsenterede tilskueren for en gruppe af bretonske kvinder, som han huskede dem fra kirken, og på denne måde understregede han den psykologiske proces vedrørerende forestillingen, der ligger til grund for værket – maleriet kunne nu, med hjælp fra hukommelsen, være en genskabelse af en oplevelse. Jirat-Wasiutynski skriver herom: The ”Vision” is an image of a subjective reality recreated by the artist with the aid of a sympathetic and creative imagination. The use of memory helps to simplify the image, in fact necessitates the paring down to essentials and the exaggeration of certain aspects. In that sense it affects the visual image, the style and may subsume the process of abstraction. 102 Han påpeger endvidere, at det er vigtigt at skelne mellem de to arbejdsmetoder: abstraktion og at male efter hukommelsen, hvor sidstnævnte sandsynligvis stammer fra et studie i Baudelaire og symbolistiske digte, mens førstnævnte handler om Bernards indflydelse på Gauguins udvikling hen imod en mere symbolistisk malestil. Begge dele kommer dog til udtryk i ”Jakobs kamp med englen”. 103 101 Denvir, op.cit. p. 46 102 Jirat-Wasiutynski, op.cit. 1978, p. 96 103 Ibid. 35
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Denne insisteren på at male efter hukommelsen og betoningen af abstraktionen kan også ses som en reaktivering af neoplatoniske filosofier, der blev diskuteret i Gauguins omgangskreds. Det vidner om en afstandstagen til mimesis og varslede nye bud på, hvad et maleri kunne være og forestille – og er således langt mere end blot en illustration af en bibelsk begivenhed. Denne afstandtagen til mimesis griber tilbage til Platons teorier, hvad jeg vil uddybe i følgende afsnit. Den platoniske tanke Varnedoe skriver: When Gauguin said the Impressionists worked ”without freedom, retaining the bonds of verisimilitude”, he was opposing a whole idea of the brain as a slave to the senses. And when he criticized them for ”searching around the eye and not in the mysteriuos center of thought”, he divided organ from intellect in a way that pointed to a newly revived, alternative idea of the mind’s innate, autonomous generative power. 104 Gauguin kritiserede altså impressionisterne for at være ”bundet til denne verden”, og denne reference til at være bundet kan ifølge Cheetham tolkes som en parallel til Platons beskrivelse af fangernes skæbne i hule-fortællingen fra bog VII i ”Staten”. 105 I fortællingen er fangerne lænkede ved halsen og benene og sidder i en hule, der er oplyst af et bål bagved dem. Bålets placering gør, at der kommer skygger fra forskellige ting på klippevæggen foran fangerne, og grundet deres lænker er skyggerne alt, de kan se af verden udenfor. På den måde oplever fangerne skyggernes projektion på klippevæggen som virkelighed; de har ingen anelse om, at det kun er en skyggeverden, de kan se. I sine breve bruger Gauguin ofte teorien om anamnese 106 , hvor han betoner, at man via hukommelsen får adgang til sandheden, der ikke er tilgængelig via sanserne. Cheetham beskriver det således: Memory had the same epistemological and ontological prioriry given to it by the neoplatonic tradition wherein the soul has the ability to recognize Truth because it 107 had prenatal aquaintance with the Forms or Ideas, with absolute Reality. Også Teilhet- Fisk påpeger, at Gauguin bevidst besluttede sig for at se ”indad”, for at opnå adgang til en anden form for realitet, og at han dermed var mere afhængig af sindets forestillinger og idéer 104 Varnedoe, op.cit. p. 182 105 Cheetham, art.cit. p. 16 106 Anamnese er et begreb fra Platon, der dækker over erkendelsen opfattet som sjælens erindring om ideer fra en tidligere tilværelse, før den blev født. 107 Cheetham, art.cit. p. 16 36
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 35: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 87 and 88:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?