Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen<br />
Årskortnummer 20032411<br />
I brevet til van G<strong>og</strong>h skrev Gauguin endvidere: I dette billede eksisterer landskabet <strong>og</strong><br />
kampen kun i fantasien hos de bedende mennesker – som et resultat af den prædiken, de netop<br />
har hørt, det er der<strong>for</strong>, at der er sådan en kontrast mellem menneskene selv <strong>og</strong> kampen ude i<br />
landskabet, som ikke er realistisk <strong>og</strong> hvis proportioner ikke passer… 101 Citatet bekræfter<br />
Gauguins bevidste afvisning af den traditionelle fremstilling af motivet <strong>og</strong> de intentionelle<br />
stilistiske effekter. På den måde kan billedet inddeles i to verdener: i <strong>for</strong>grunden den sanselige<br />
verden, hvor kvinderne knæler; den er overvejende afbilledet naturligt, som det eksempelvis<br />
ses i deres dragter <strong>og</strong> proportioner. Bagved, i det rødglødende, flade landskab, ses den<br />
visionære verden <strong>og</strong> dén kamp, der kun eksisterer i kvindernes fantasi. Træstammen midt i<br />
billedet adskiller den synlige, materielle verden fra visionernes. Billedet viser os det talte ords<br />
magt til at fremkalde en religiøs vision i sindene på de fromme bretonske kvinder. Med andre<br />
ord kan det ses som et billede af ’vision efter prædikenen’ snarere end som et d<strong>og</strong>matisk<br />
maleri af ’Jakobs kamp med englen’. På denne måde skildrer maleriet en ”virkelig”<br />
begivenhed – virkelig <strong>for</strong> de, i Gauguins øjne, simple sind i det primitive Bretagne. Den<br />
arbitrære brug af farverne <strong>og</strong> de ukorrekte proportioner mellem <strong>for</strong>grunds- <strong>og</strong><br />
baggrundsfigurerne er <strong>og</strong>så nye faktorer.<br />
Med ”Visionen efter prædikenen” lavede Gauguin det første af mange malerier, hvori<br />
han skildrede visuelle udtryk af tanker <strong>og</strong> visioner, idéer – ikke mimesis. Gauguin<br />
præsenterede tilskueren <strong>for</strong> en gruppe af bretonske kvinder, som han huskede dem fra kirken,<br />
<strong>og</strong> på denne måde understregede han den psykol<strong>og</strong>iske proces vedrørerende <strong>for</strong>estillingen, der<br />
ligger til grund <strong>for</strong> værket – maleriet kunne nu, med hjælp fra hukommelsen, være en<br />
genskabelse af en oplevelse. Jirat-Wasiutynski skriver herom: The ”Vision” is an image of a<br />
subjective reality recreated by the artist with the aid of a sympathetic and creative<br />
imagination. The use of memory helps to simplify the image, in fact necessitates the paring<br />
down to essentials and the exaggeration of certain aspects. In that sense it affects the visual<br />
image, the style and may subsume the process of abstraction. 102 Han påpeger endvidere, at det<br />
er vigtigt at skelne mellem de to arbejdsmetoder: abstraktion <strong>og</strong> at male efter hukommelsen,<br />
hvor sidstnævnte sandsynligvis stammer fra et studie i Baudelaire <strong>og</strong> symbolistiske digte,<br />
mens førstnævnte handler om Bernards indflydelse på Gauguins udvikling hen imod en mere<br />
symbolistisk malestil. Begge dele kommer d<strong>og</strong> til udtryk i ”Jakobs kamp med englen”. 103<br />
101 Denvir, op.cit. p. 46<br />
102 Jirat-Wasiutynski, op.cit. 1978, p. 96<br />
103 Ibid.<br />
35