Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Værket betegness ligeledes som et af de første symbolistiske mesterværker. Herban III mener, at Gauguin understreger værkets symbolistiske aspekter ved at inkludere koen, der ikke var tilstede på nogen af de indledende skitser til maleriet. Han skriver: The cow is the symbol that reveals the means of man’s redemption. In ancient times, the pagan, Celtic ancestors of the Breton pictured in the painting made bovine sacrifices to reconcile themselves with the sun god. Ezekiel’s sacrifice is the Jewish version of this rite (Ezekiel 43: 18 –27) For the Christian symbolism of the painting, the cow continues to echo Ezekiel’s sacrifice which is both an archetype of Christ’s sacrifice and also the redemptive act, which the priest shown in the painting would commemorate in the Eucharist each Sunday morning. 94 Med denne konnotation skaber koen den nødvendige forbindelse mellem symbolismen og Gauguins faktiske oplevelse. Efter maleriet blev hyldet af kritikerne som Gauguins første symbolistiske mesterværk, anklagede Bernard ham for, at have stjålet ideen fra ham. Om dette var sandt kan stadig diskuteres, men det er sikkert, at de to kunstnere arbejdede tæt sammen og udvekslede idéer, og ofte kunne det være svært at sige, hvem der var den sande ophavsmand til en idé, der var fremkommet under kreative diskussioner. 95 Gauguins rolle i den symbolistiske bevægelse vil blive diskuteret senere i et kapitel for sig. I maleriet blandede Gauguin forskellige udtryk og inspirationskilder, hvilket ikke skal ses som et udtryk for en begynders usikkerhed, men snarere en tendens, der forstærkes i takt med, at Gauguin modnes som kunstner. Varnedoe skriver i den forbindelse: While Gauguin paid homage to the provincial art of Brittany, he took only the most general stylistic encouragement from its rustic naiveté; and he mixed these admirations with a seemingly capricious attention to Oriental, South American, and early Western arts. The ’Vision after the Sermon’ is a fusion of sources in Degas (the spatial overlay of the viewers and the scene) popular ”images d’Epinal” (the unmodeled and unmodulated hues) and Japanese prints (the branch, the wrestling group, and the overall compressed graphic power) – all catalyzed by the cloissonist style then being experimented with by Gauguin’s companion, the younger painter Emile Bernard. 96 Maleriet skildrer altså på denne måde ligeledes Gauguins brogede og mangfoldige indtryk af virkeligheden – vel at mærke ikke blot den synlige, observerbare virkelighed, men Gauguins 94 Herban III, art.cit. p. 417 95 Thomson, op.cit. p. 31 96 Varnedoe, op.cit. p. 184 33
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 subjektive oplevelse og fortolkning af sin omverden, sine minder og sine ideer. Som Varnedoe påpeger, havde Gauguin utallige inspirationskilder og indtryk, der kommer til udtryk i maleriet, og det er tydeligt at han brugte dem frit og eklektisk til at skabe sit helt eget udtryk. Maleriet har ingen slagskygger, intet naturligt lys og et forvirrende perspektiv – elementer, der afviger fra det traditionelle, letaflæselige billedparadigme. De kæmpende figurer og træstammen, der deler billedets komposition i to er ifølge Jirat-Wasiutynski inspireret af japanske tryk, men der er flere inspirationskilder på spil: But the technique of juxtaposition derives from medieval stained glass; the composition may also owe something to the ”Images d’Epinal” 97 Manden og kvinden i nederste højre og venstre hjørne vækker desuden associationer til en stifter og hans hustru fra en ældre altertavle, der fra hver deres side viste menigheden, hvordan de skal gebærde sig. Gauguin havde desuden malet sine egne ansigtstræk på manden i højre hjørne, idet han ifølge Thomson hermed ville sammenligne kunstnerens kraft med præstens evne til at føre tilhørerne med sig og skabe billeder i deres sind. 98 Billedet viser derudover, at Gauguin havde en stor kunstnerisk ballast, og at han formåede at udnytte denne viden i uprøvede og alternative sammenhænge for at skabe et nyt udtryk, der på én gang forholdt sig til ældre traditioner samtidig med, at han tilføjede det fundamentalt nye aspekter. Varnedoe ser endvidere maleriet som en manifestation af de tanker og strømninger, der rørte sig i Gauguin og hans kreds, og han mener desuden, at billedet tematiserer en form for primitivisme. Han skriver: This painting is the first clear announcement of Gauguin’s belief in the kinship between the unsophisticated mind and the creativity of the modern artist. 99 Det er tanken om, at mennesket er blevet perverteret af det industrielle, urbaniserede samfund, mens de ædle dyder og mennskelige kvaliteter har overlevet i mindre udviklede samfund, der udtrykkes her. Ifølge Varnedoe videreførte Gauguin en tradition, der rækker tilbage til 1700tallets filosoffer som Étienne Bonnot de Condillac og Jean-Jacques Rousseau, der associerede simpel livsstil med sofistikeret tankegang, og hvor studiet af mindre materielt udviklede samfund var knyttet til studiet af menneskets sind. 100 Denne tanke om ”de primitive” vil jeg uddybe senere i et afsnit for sig. 97 Jirat-Wasiutynski, op.cit. 1978, p.223 98 Thomson, op.cit. p. 30-31 99 Varnedoe, op.cit. p. 183 100 Ibid. 34
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 33: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 85 and 86:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?