Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
med en større detaljerigdom end det, der foregår i baggrunden, f. eks. kan man på de forreste
se individuelle ansigtstræk.
Maleriet har ikke nogen definerbar lyskilde, dog kan det se ud som om, der kommer
lys fra de kæmpende i baggrunden; hvilket ses i kvindernes ansigter og giver deres kyser
svage egenskygger i nakken. To af kvindernes mørke kjoler har tilmed fået et strejf af blåt og
gult, der kunne indikere, at de blev belyst. At de to kæmpende kunne fungere som en art
lyskilde ses ligeledes på træstammen, der på højre side – nærmest kampen – har fået en
konturstreg i varm orange, mens den venstre side – nærmest kvinderne – ser ud til at være
mere skyggefuld og er malet i en mørk brun med en sort konturstreg. Selve englen og manden
virker dog ikke oplyste, og da de som nævnt er bygget op af farveflader, er der ikke mange
skygger at ane i deres tøj.
Farveholdningen i billedet deler sig i to: For det første er der kvinderne i forgrunden,
der er malet hovedsageligt i sort, hvid og jordfarver – en overvejende naturalistisk
farvegengivelse i forhold til motivet. For det andet er der alt dét, der foregår bag kvinderne:
Det glødende røde farvefelt med træstammen nærmest lyser i kontrast til de grønne blade
øverst på maleriet. Samlet giver det indtryk af, at farveholdningen blandt kvinderne er kølig
og rolig, mens den i baggrunden er varm, energisk og dynamisk. Koen, der er placeret til
venstre for stammen er malet i jordnære farver – brunt og gråt – mens englen og manden i
deres mørke tøj træder tydeligt frem mod den røde baggrund, og englens vinger træder
strålende frem i guld.
Maleriet tager konkret udgangspunkt i en særlig situation, nemlig i tiden lige efter en
prædiken, hvor en gruppe kvinder fra Bretagne og deres præst netop er kommet ud af kirken.
Inde i kirken har prædikenen sandsynligvis omhandlet den bibelske fortælling om Jakobs
kamp med englen 82 , og herefter oplevede de troende kvinder en vision af den bibelske
begivenhed. Med titlen ”Visionen efter prædikenen (Jakobs kamp med englen)” gav Gauguin
sine beskuere en nøgle til, hvordan billedet kunne læses, og hvordan de kæmpende i
baggrunden skulle identificeres som Jakob fra det Gamle testamente, der kæmper med en
engel i en natlig drøm. Den litterære kilde er 1. Mosebog kap 32 vers 24- 31:
82 Jirat-Wasiutynski, op.cit. 1978, p. 9
29