Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Paul Gauguin – eklekticisme som kunstnerisk strategi Paul Gauguin (1848 –1903) er en omdiskuteret person i kunsthistorien og hans værker er blevet kategoriseret som både primitivistiske, sexistiske, kolonialistiske, neoplatoniske, symbolistiske og postimpressionistiske. I kunsthistorien er Gauguin gået fra at blive beskrevet med den samme retorik, han brugte om sig selv – det vil sige prototypen på ”det misforståede geni”, martyren, den lidende kunstner, der opgav alt for sin kunst – til at blive erklæret uoriginal, overfladisk og politisk ukorrekt af postkolonialistiske og feministiske kunsthistorikere i 1970’erne. Sidstnævnte beskyldte tidligere kunsthistorikere for at tage Gaugains billede af sig selv for ukritisk og ureflekteret til sig, og de protesterede mod myten om, at Gaugain gjorde op med sin samtid, og argumenterede i stedet for, at han i virkeligheden var med til at producere og bevare kolonialisme, sexisme og samfundets magtkonstruktioner. 1 Kunsthistorikeren Abigail Solomon-Godeau er en af Gauguins største kritikere. Hun anser hans brug af andres værker som problematiske og mener, at han plagierer. Hun skriver: For the scandal of the appropriation of Moerenhout may seem to have broader implications (…) From 1881 through the ’90s, one can readily identify a Pissarroesque Gauguin, a van Goghian Gauguin, a Bernardian Gauguin, a Redonian Gauguin, a Degasian Gauguin and, most enduringly and prevalently, a Puvisian Gauguin. And as for what is called in art history ”sources”, Gauguin’s oeuvre provides a veritable lexicon of copies, quotations, borrowings and reiterations. 2 I modsætning til Solomon-Godeau mener jeg, at der kan opstå noget konstruktivt i denne fortolkning og bearbejdning af andres værker, og at Gauguin brugte eklekticismen som en kunstnerisk strategi til at skabe sammenhænge mellem ellers heterogene elementer i en verden, der i stigende grad blev mere og mere kompleks. Kunsthistoriker Kirk Varnedoe bemærker, hvordan visse kunsthistorikere har brugt lang tid på at adskille fakta fra fiktion, når det handler om Gauguins værker, og han skriver således: Patient separation of fact from deception has by now substantially tarnished the biographical legend, and has revealed how often the ”primitive” in Gauguin’s ideas was fabricated from sources in photoalbums and 1 Eisenman, Stephen F.: Gauguin’s skirt, Thames and Hudson, Slovenien, 1997, p. 15- 19 2 Solomon-Godeau, Abigail: Going Native, Art in America, july 1989, 77, 7; Academic Research Library, pp. 118 – 129, p. 127 - 128 1
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 guidebooks. 3 Dette er i mine øjne en ufrugtbar tilgang til Gauguins værker, og jeg mener ikke, at denne holdning giver nogen fyldestgørende forståelse for hans kunst. Desuden mener jeg, at både den fløj, der anser Gauguin som en martyr, der ofrede alt for sin kunst og de feministiske kritikere som f.eks. Solomon-Godeau, kommer til at underkende selve værkerne i deres bestræbelser på at afdække sociale og politiske forhold. Jeg vil i dette speciale påvise, hvordan Gauguins værker lige fra starten var præget af en eklektisk arbejdsmetode, og hvordan der heri lå en reflekteren over og en fortolkning af hans oplevelse af virkeligheden. I den forbindelse vil jeg uddybe, hvordan Gauguin i sin udforskning af kunsten – gennem egne værker og en bearbejdning af andres – stillede spørgsmålstegn ved, hvad kunsten skulle bruges til, hvilke begrænsninger og principper den opererede inden for. Min tese er, at Gauguin i sine skulpturelle, visuelle og tekstlige værker benyttede sig af eklekticisme som kunstnerisk strategi. Jeg mener, det netop er karakteristisk for Gauguin, at han satte nye ting sammen og viste semantiske sammenhænge på tværs af ellers accepterede skel, som det er tilfældet med en collage. Ofte tages Gauguin ikke seriøst som teoretiker, og ved at tage hans overvejelser alvorligt, bemærker professor i filosofi og kunsthistorie Mark A. Cheetham: This goes very much against the grain of most recent critism, which views him as an impulsive egoist largely incapable of systematic thought. It is more accurate, however, to understand Gauguin’s writings as characteristically synthetic formulations of nonetheless viable theories. 4 Selv om Gauguin ikke skrev i en akademisk-filosofisk eller systematisk stil, mener jeg ikke, hans tekster bør ekskluderes fra seriøse eller endog filosofiske overvejelser. Ved at undersøge hans tekstlige og visuelle refleksioner omkring kunsten vil jeg diskutere, hvordan han i sine værker gør oprør mod dét europæiske billedparadigme, der havde været dominerende siden renæssancen, og hvordan han både i den skabende proces og i det færdige værk indføjede elementer fra vidt forskellige inspirationskilder. Som nævnt er der mange måder at forholde sig Gauguin på, og jeg har i mit arbejde med dette speciale måtte træffe til- og fravalg af pladsmæssige hensyn. Der var flere indgangsvinkler til fænomenet Gauguin, der kunne have været interessante at beskæftige sig med, f.eks. kunne 3 Varnedoe, Kirk: Gauguin, in Primitivism i 20th Century Art, red. William Rubin, vol. 1, The Museum of Modern Art, New York, Verona, (1984), 1988. pp. 178 –209, p. 180 4 Cheetham, Mark A: Mystical memories: Gauguin’s Neoplatonism and ”Abstraction” in Late-Nineteenth-Century French Painting, In Art Journal, vol.46, no. 1, Mysticism and Occultism in Modern Art, 1987, pp. 15 –21, p. 17 2
Page 1: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 5 and 6: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 53 and 54:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?