Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen<br />
Årskortnummer 20032411<br />
Pont-Aven 1888<br />
I sensommeren 1888 havde Gauguin et nært samarbejde med Bernard i Pont-Aven, <strong>og</strong> han lod<br />
sig kraftigt inspirere af Bernards nyligt opdagede cloisonnistiske teknik. Med inspiration fra<br />
en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> emaljemaleri, på fransk ’cloisonné’, hvor de enkelte farvefelter adskilles af tynde<br />
metaltråde, lod Bernard <strong>og</strong> Gauguin rene farvefelter defineres af fremhævede, ofte sorte<br />
konturer. 75 Især Gauguin anvendte cloissonismen med stor suverænitet <strong>og</strong> suggestiv kraft.<br />
Med cloisonnismen fik Gauguin den ansporing, hans kunst havde brug <strong>for</strong>, <strong>og</strong> i Pont-Aven<br />
udviklede hans stil sig til afgrænsede <strong>for</strong>mer med kraftige konturer <strong>og</strong> massive farveflader.<br />
Gauguin indlemmede de aspekter af cloisonnismen, som han havde brug <strong>for</strong> til at <strong>for</strong>enkle <strong>og</strong><br />
modne sine stiltræk, <strong>og</strong> netop hans eklekticisme bar nøglen til hans originalitet – han<br />
<strong>for</strong>måede at udvælge <strong>og</strong> blande <strong>for</strong>skellige kulturelle lån <strong>og</strong> personlige erindringer til<br />
nyskabende værker. 76<br />
I fællesskab med Bernard eksperimenterede Gauguin med en stil, de kaldte syntetismen,<br />
der indebar, at kunstneren ud fra sine følelser, sin idé <strong>og</strong> sine sanseoplevelser kunne skabe en<br />
syntese af den indre <strong>og</strong> den ydre virkelighed, blandt andet ved at male efter hukommelsen <strong>og</strong><br />
ved hjælp af sin fantasi. 77 For Gauguin var dette en videreudvilking af n<strong>og</strong>le af de<br />
overvejelser, han havde gjort sig i ”Notes Synthétiques”. Den syntestiske stil omfattede en<br />
simplificering af <strong>for</strong>merne til mønstre eller flader, <strong>og</strong> en renselse af farverne, <strong>og</strong> i praksis kan<br />
det være svært at bedømme, hvornår der er tale om cloisonnisme, <strong>og</strong> hvornår der er tale om<br />
syntetisme. Gauguin diskuterede de tekniske spørgsmål <strong>og</strong> de maleriske muligheder,<br />
cloisonnismen tilbød i breve til blandt andre Schuffenecker <strong>og</strong> Vincent van G<strong>og</strong>h. I et brev til<br />
Schuffenecker fra d. 14. august 1888 skrev Gauguin således: Et godt råd, mal ikke <strong>for</strong> meget<br />
efter naturen – kunsten er en abstraktion; uddrag den af naturen, drømmende <strong>for</strong>an den <strong>og</strong><br />
tænk mere på skabelsesprocessen end på resultatet; det er den eneste måde at nærme sig Gud,<br />
at gøre som vor guddommelige mester, skabe. 78 Skabelsesprocessen betonedes altså af<br />
Gauguin som en vej til en højere <strong>for</strong>m <strong>for</strong> erkendelse, <strong>og</strong> billedmæssigt udtrykker det sig ved<br />
en frigørelse af hans malerier fra en snæver virkelighedsgengivelse. Gauguin opfattede den<br />
kreative proces som åbenbarende, <strong>og</strong> han fandt, at han kunne bruge sine malerier som et led i<br />
sin søgen på svar på livets store spørgsmål.<br />
75<br />
Larsen, op.cit. p. 116-117<br />
76<br />
Thomson, op.cit. p. 30-32<br />
77<br />
Goldwater, Robert: Symbolism, Butler and Tanner, Great Britain, 1979, p. 72<br />
78<br />
Paludan, op.cit. p. 35<br />
26