Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
Jeg arbejder en hel del her, og med succes; man respekterer mig som den mest
betydningsfulde maler i Pont-Aven; sandt nok bliver jeg ikke en sou rigere af det. Men
det skaber grobund for fremtiden. I hvert fald giver det mig et betragteligt ry og alle her
(amerikanere, englændere, svenskere og franskmænd) slås om at få råd af mig, som jeg
er dum nok til at give dem , for i virkeligheden drager de nytte af mig uden at vise nogen
taknemmelighed. 72
Det er tydeligt i brevet, at Gauguin på dette tidspunkt opfatter sig selv fuldt og helt som
kunstner, og den håbefulde tone vidner om en stærk tiltro til egne evner inden for maleriet.
Tiden i Bretagne fik en fundamental betydning for hans kunstneriske udvikling, og efter en
rejse til Panama og Martinique vendte han tilbage til Bretagne i 1888, hvor han for alvor brød
med impressionismen. Han skrev i et brev fra Pont-Aven til Schuffenecker i februar 1888: De
er en sand ven af Paris. Men jeg går ind for landet. Jeg elsker Bretagne. Her finder jeg det
vilde, det primitive. Når jeg hører mine træsko give genlyd på den bretonske granit, kan jeg
høre den dæmpede, men dog kraftfulde tone, som jeg selv søger i maleriet. 73 Gauguin havde
så småt fået øjnene op for farvernes emotionelle dimension, og var i fuld gang med at frigøre
sig fra den europæiske malerkunsts konventioner, sådan som de var sidst i 1880’erne. ’Den
kraftfulde tone’ han søger i sit maleri er ligeledes et opgør med impressionismens optagethed
af den kromatiske præcision og naturgengivelse.
Gauguins stil i perioden fra 1888 og frem til hans død i 1903 er blevet kaldt mange ting;
eksempelvis syntetisk, cloissonistisk, symbolistisk, dekorativ eller primitiv. Gauguin kan som
kunstner være svær at kategorisere, dels fordi han ofte udviklede sin stil, dels fordi han ikke
stod tilbage for at lade sig inspirere af forskellige kilder og andre kunstnere, hvorefter han
samlede sine brogede indtryk i et værk. Professor i kunsthistorie Jehanne Teilhet-Fisk skriver:
It owes its inception to Gauguin’s eclectic receptivity to the different modes of vision and
thought of his artistic colleagues, to the symbolist literary movement, and to ”primitive” art. 74
Eklekticismen synes at være et gennemgående træk, og i følgende afsnit vil jeg undersøge,
hvordan han lod sig influere af sine kolleger, af den symbolistiske bevægelse og den
”primitive” kunst – og hvordan han med sine malerier og tekster fik betydning for samme
grupper.
72 Op.cit. p. 26
73 Op.cit. p. 38
74 Teilhet-Fisk, op.cit. p. 14
25