Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 I lange tider har filosofferne grundet over fænomener, som synes os overnaturlige, og som man dog har på følelsen. Alt ligger i det ord. Raphael og andre folk, hos hvem følelsen havde taget form før tanken, hvilket gjorde, at de under studierne aldrig tilintetgjorde denne følelse, men forblev kunstnere. Og for mig er den store kunstner udslag af den største intelligens, hos ham opstår følelserne, hjertets fineste og mest uhåndgribelige udtryk. 67 At lægge følelsen til grund for maleriet er en bevægelse væk fra den impressionistiske naturgengivelse. Samtidig legitimerede det hans eklektiske strategi; for ved at lade følelsen være afgørende bliver det individuelle valg og fortolkning af andres værker så meget vigtigere. Tankerne, der blev grundlag for den senere syntetisme, var altså allerede undervejs i Danmark, om end den stilistiske retningsændring stadig ikke er synlig, og ordet ’synthetiques’ får reelt først betydning for ham omkring 1888 i samarbejdet med kunstneren Emile Bernard. Friborg skriver: Syntetismen i denne sin tidligste form kan på det nærmeste tages helt bogstaveligt i billederne fra Gauguins danmarksophold; de mange citater fra impressionistiske kollegers arbejder i malerens privatsamling er som dele af et omhyggeligt og fuldstændig nødvendigt malerisk grundforskningsprojekt. Gauguin sampler sig til et maleri, der er helt hans eget – men det må ikke forlede én til at tro, at der er tale om ”indflydelse” fra de mere fuldbefarne impressionister. Gauguin er netop ved at blive bevidst om mulighederne i et nyt maleri, nyere end impressionismen – et maleri han selv er ved at skabe fra grunden. Han bruger således yderst bevidst sin samling som udvidet studiearkiv, ikke for at komme til at male som Pissarro eller som Cézanne, men for at kunne male som Gauguin. 68 Et eksempel herpå er maleriet ”Dronningens Mølle” (1885, olie på lærred, 92,5 x 73,4 cm, Ny Carlsberg Glyptotek) der er et af de sidste, han maler i Danmark. Maleriet er karakteristisk for perioden, idet der er elementer i det, der er tydeligt inspirerede af Pissarro, mens andre dele af billedet leder tankerne hen på Cézanne, og det er sat sammen som et puslespil af forskellige inspirationskilder, underordnet og samlet i én, jævn stærk farvetone. Maleriet er et eksempel på, at Gauguin i sit udtryk er på vej væk fra det snævert figurative og mere i retning af en dekorativ styrke i farve og form. 69 Netop udforskningen af farvernes og formernes potentiale samt en afstandtagen til afbildningen af den synlige virkelighed, er aspekter, jeg vil undersøge og analysere i det følgende kapitel. Her fokuserer jeg endvidere på perioden 1888 og 1889, hvor Gauguin opholdt sig i Frankrig. 67 Paludan, op.cit. p. 11 68 Friborg, op.cit. p. 58 69 Op.cit. p. 63-66 23
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Tilbage i Frankrig I starten af sin kunstneriske karriere havde Gauguin følt sig hjemme blandt impressionisterne, og det var i deres selskab, han havde besluttet sig til at blive maler for alvor – men med tiden havde han fået en fornemmelse af, at motivet kunne bruges til så meget mere end blot landskabsmaleri. Friborg pointerer: Allerede i begyndelsen af 1880’erne indfinder der sig en gennemgående tone i hans breve bekendtskabskredsen rundt, hvori han bekymrer sig eller af og til raser over ensartetheden i impressionistgruppens motivvalg; Gauguin var som anført ganske tidligt opmærksom på, at impressionismen var ved at blive et varemærke, og han opfordrede kollegerne til at sky denne udvikling som pesten – er man først fanget ind af, hvad der kan sælges, er der ikke langt til fabriksfremstillingen af motiver. 70 Efter impressionisternes sidste, samlede udstilling i 1886 var Gauguin blevet grebet af tvivl omkring impressionismen, og desuden var han på det personlige plan raget uklar med flere af dens medlemmer. Eksempelvis var hans gamle ven og mester Pissarro såret over, at Gauguin nu var forsonet med Degas, og der var ved at være så mange intriger og grupperinger inden for gruppen, at det næsten ikke længere gav mening at kalde dem en gruppe. Gauguin rejste følgelig fra Paris til Pont-Aven i Bretagne - et sted der var populært blandt malere, og hvor han blev betragtet som en revolutionær grundet sine uoverensstemmelser med impressionisterne. Bretagne repræsenterede håbet om at finde et sted, der var uspoleret af civilisationen, både æstetisk og menneskeligt, og Gauguin var fascineret af de bretonske piger og kvinder i deres karakteristiske folkedragter. Denvir forklarer stedets tiltrækningskraft således: Bretagne var en keltisk enklave, overtroisk katolsk og royalistisk, og dets krucifikser langs landevejene, dets forvredne kirker, dets pittoreske religiøse processioner og befolkningens ejendommelige dragter talte sit eget sprog, der havde bevaret ikke så lidt af middelalderens ånd. 71 Gauguin havde i Bretagne selskab af kunstnere fra flere dele af Europa og Amerika, og hans tro på sig selv som maler lyser ud af et brev til hans kone Mette fra slutningen af juli 1886: 70 Op.cit. p. 76 71 Denvir, op.cit. p. 22 24
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 23: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 75 and 76:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?