Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 vendinger som Gauguin selv brugte om perioden. 60 Jeg mener dog, at perioden i København er væsentlig af to årsager. For det første fordi han udvikler stilmæssige træk, der har konsekvenser for hans videre virke, og for det andet fordi hans ophold i København havde en stor betydning for den danske, og i særdeleshed symbolistiske, kunst. Hans mangel på sparringspartnere og det mørke vejr tvang Gauguin til at arbejde alene inden døre, og hans malerier tog da udgangspunkt i hukommelsen og hans samling fra Frankrig. Bodelsen skriver om perioden: Han henfaldt da nostalgisk til at kopiere sine gamle landskabsbilleder og låne figurer eller hele motiver fra impressionisternes billeder på hans vægge. 61 Sammenfatningen af indtryk og erfaringer – fra både egne og andres værker – er karakteristisk for tiden i København, hvor motiver, scener og kompositioner fra blandt andre Cézanne, Pissarro og Degas blev bearbejdet, tolket og overvejet i nye sammenhænge. Netop i Gauguins helt egenartede brug af andres værker og erfaringer ligger nøglen til nyskabelsen i hans kunst. Mange stilarter og udtryk skulle afprøves før Gauguin fandt sin egen vej i en eklektisk collage af indtryk og data fra hukommelsen. Brettell karakteriserer det således: Indeed, Gauguin was an early artistic inventor of André Malraux’s 20th century ”musée imaginaire”, or effectively, a personal museum collection of reproductions of works of art. 62 Denne verden af reproduktioner var kun mulig på grund af fotografier og fotografi-orienterede medier, og med en stor samling af fotografier og tryk i sin besiddelse, kunne Gauguin nemt – og bekvemt – glemme oprindelsen til værkerne, når han ”lånte” en figur eller en del af et motiv. Desuden medførte ændringen af skala og distancen fra originalen muligheden for tilegnelse, nytænkning og utraditionelle semantiske forståelsesrammer. I årene 1884-1885 arbejdede Gauguin på en tekst, han kaldte ”Notes Synthétiques”. I teksten startede Gauguin med at sammenligne forskellige kunstarter, og han lod maleriet fremtræde som den ypperste iblandt dem. Titlen referer til konceptet syntese – hvor Gauguin præsenterede maleriet som en kunstart, der havde muligheden for at syntetisere karakteristika fra alle andre kunstarter. Begrebet ’syntetisk’ opstod sandsynligvis i hans kreds som et 60 Friborg, op.cit. p. 9 61 Bodelsen, op.cit. p. 60 62 Brettell, Richard R.: Gauguin and Paper. Writing, Copying, Drawing, Painting, Pasting, Cutting, Wetting, Tracing, Inking, Printing” In Stephen F. Eisenman (red.): Paul Gauguin. Artist of Myth and Dream, Skira, Italy, 2007, pp. 59 – 67, p. 60 21
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 modbegreb til ’analytisk’, der blev associeret med beskrivende realisme. 63 Gauguin beskrev, hvordan maleriet var fælles med musikken om at appellere direkte til sjælen via sanserne, hvorimod eksempelvis litteratur også involverede fornuften. Maleriet var dog en særlig kunstart frem for de andre, idet det – i modsætning til musik og litteratur – kommunikerede øjeblikkeligt med sit visuelle og emotionelle indtryk. Han anså følgelig maleriet som en friere kunstform i relation til sin modtager og mere overbevisende i sit indtryk. I ”Notes Synthétiques” udtrykte Gauguin også for første gang, hvordan han anså farveharmonier i billeder som værende analoge med harmonier i musikken. 64 Hans tekst vidnede om, at hans forhold til maleriet var dybere end blot citater af andre kunstneres værker – han reflekterede over former, farver, linier og disses betydninger samt billedkunstens berettigelse og funktion. Det skulle dog vare endnu et par år, før disse overvejelser kom til udtryk i hans værker. Gauguin brød sig hverken om København eller danskerne – vintermånederne var lange, mørke og triste, og han havde hverken penge eller kredit. Via sin brevveksling med de parisiske kunstnere kunne han fornemme en livlig debat om impressionismens retning, hvilket ustandseligt mindede ham om, hvad han gik glip af. Gauguin skrev for eksempel i fra København til vennen Emile Schuffenecker d. 24. maj, 1885: Når jeg modtager et brev fra Frankrig, ånder jeg lidt op. I seks måneder har jeg ikke talt. Fuldstændig isoleret, for familien er jeg naturligvis et uhyre, fordi jeg ikke tjener penge, i vor tid agtes kun den, der har held med sig. 65 Gauguins tid i København havde ikke kun fjernet ham fra den impressionistiske bevægelse rent fysisk, men også hans overvejelser omkring maleriet som kunstart fjernede ham fra impressionisterne. Friborg skriver således: Udviklingen sker karakteristisk nok ikke som en direkte følge af kontakten med de nye fremmedartede omgivelser højt mod nord, men snarere som et resultat af en stadigt stigende bevidsthed om noget indre som drivkraft for maleriet. 66 Bevidstheden om ”noget indre som drivkraft for maleriet” udtrykte Gauguin selv i et brev fra København til Schuffenecker, d. 14. januar, 1885: 63 Jirat-Wasiutynski, Vojtech: Paul Gauguin in the context of Symbolism, Garland Publishing, Inc, New York and London, USA, 1978, p. 17-18 64 Op.cit. p. 19-21 65 Paludan, Jakob: Paul Gauguin. Breve. I udvalg og oversættelse ved Ingeborg Gregersen, Steen Hasselbalchs Forlag, København, 1948, p. 17 66 Friborg, op.cit. p. 45 22
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 21: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 73 and 74:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?