Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
Paul Gauguin – eklekticisme som kunstnerisk strategi
Paul Gauguin (1848 –1903) er en omdiskuteret person i kunsthistorien og hans værker er
blevet kategoriseret som både primitivistiske, sexistiske, kolonialistiske, neoplatoniske,
symbolistiske og postimpressionistiske. I kunsthistorien er Gauguin gået fra at blive beskrevet
med den samme retorik, han brugte om sig selv – det vil sige prototypen på ”det misforståede
geni”, martyren, den lidende kunstner, der opgav alt for sin kunst – til at blive erklæret
uoriginal, overfladisk og politisk ukorrekt af postkolonialistiske og feministiske
kunsthistorikere i 1970’erne. Sidstnævnte beskyldte tidligere kunsthistorikere for at tage
Gaugains billede af sig selv for ukritisk og ureflekteret til sig, og de protesterede mod myten
om, at Gaugain gjorde op med sin samtid, og argumenterede i stedet for, at han i virkeligheden
var med til at producere og bevare kolonialisme, sexisme og samfundets magtkonstruktioner. 1
Kunsthistorikeren Abigail Solomon-Godeau er en af Gauguins største kritikere. Hun
anser hans brug af andres værker som problematiske og mener, at han plagierer. Hun skriver:
For the scandal of the appropriation of Moerenhout may seem to have broader
implications (…) From 1881 through the ’90s, one can readily identify a Pissarroesque
Gauguin, a van Goghian Gauguin, a Bernardian Gauguin, a Redonian Gauguin, a
Degasian Gauguin and, most enduringly and prevalently, a Puvisian Gauguin. And as
for what is called in art history ”sources”, Gauguin’s oeuvre provides a veritable
lexicon of copies, quotations, borrowings and reiterations. 2
I modsætning til Solomon-Godeau mener jeg, at der kan opstå noget konstruktivt i denne
fortolkning og bearbejdning af andres værker, og at Gauguin brugte eklekticismen som en
kunstnerisk strategi til at skabe sammenhænge mellem ellers heterogene elementer i en
verden, der i stigende grad blev mere og mere kompleks. Kunsthistoriker Kirk Varnedoe
bemærker, hvordan visse kunsthistorikere har brugt lang tid på at adskille fakta fra fiktion, når
det handler om Gauguins værker, og han skriver således: Patient separation of fact from
deception has by now substantially tarnished the biographical legend, and has revealed how
often the ”primitive” in Gauguin’s ideas was fabricated from sources in photoalbums and
1
Eisenman, Stephen F.: Gauguin’s skirt, Thames and Hudson, Slovenien, 1997, p. 15- 19
2
Solomon-Godeau, Abigail: Going Native, Art in America, july 1989, 77, 7; Academic Research Library, pp. 118 –
129, p. 127 - 128
1