27.07.2013 Views

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen<br />

Årskortnummer 20032411<br />

motif of a woman engaged in needlework appears to be designed, instead, primarily as<br />

an ironic comment to the numerous conventional renditions of this motif painted by his<br />

colleagues among the Impressionists. 52<br />

Som Gedo påpeger, var der mange i den impressionistiske kreds, der afbillede kvinder<br />

beskæftiget med hjemlige sysler - særligt syarbejder - eksempelvis var både Renoir <strong>og</strong><br />

Pissarro fascinerede af motivet, ligesom <strong>og</strong>så Monet <strong>for</strong>søgte sig med det. Der var altså flere,<br />

der kunne have inspireret Gauguin til motivet – men han var den eneste, der afbillede en<br />

syende kvinde uden tøj på. Hvis værket virkelig var tænkt som en parodi på den gængse<br />

fremstilling af kvinder med håndværk i impressionismen, så var der d<strong>og</strong> ikke n<strong>og</strong>en kritikere,<br />

der opdagede det. Der er heller ingen indikationer på, at Pissarro skulle have været <strong>for</strong>nærmet<br />

over denne tilsyneladende latterliggørelse af hans arbejde. 53 Gedo skriver endvidere: The<br />

intimate setting in which Gauguin portrayed his nude, seemingly captured unawares in her<br />

bedroom, sends the message – whether true or false – that he enjoyed free access to his<br />

model’s chamber, and, by extension, to her sexual favors. 54 I denne tolkning kommer maleriet<br />

altså til at handle om en mere løssluppen seksualitet, end kvindens uskønne krop ellers lægger<br />

op til. Fra dette synspunkt skulle kvinden sidde afslappet, <strong>for</strong>di hun er vant til at blive<br />

betragtet nøgen af Gauguin, <strong>og</strong> ikke <strong>for</strong>di hun ikke er klar over, at han betragter hende. I det<br />

lys ville det være besynderligt at referere til billedet som en ”Suzanne”, idet en Suzanne er en<br />

kvinde, der bliver beluret af ældre mænd uden at vide eller ville det, <strong>og</strong> herefter anklages <strong>for</strong><br />

ægteskabsbrud, da hun afviser deres tilnærmelser. Hvis billedet virkelig var en ”Suzanne”,<br />

skulle Gauguin have rollen som en af de ældste, der så uden at blive set – hermed ville den<br />

gensidighed, Gedo læser ind i billedet, <strong>for</strong>svinde. Det er i mine øjne d<strong>og</strong> muligt at læse titlen<br />

”Suzanne” uden stærke bibelske konnotationer. En ”Suzanne” har tidligere – da malerier som<br />

dette tjente mere illustratoriske <strong>for</strong>mål - været en litterær, bibelsk undskyldning <strong>for</strong> at male<br />

kvinder uden tøj på, <strong>og</strong> betegnelsen ”en Suzanne” vidner ligeledes om, at der ikke behøver at<br />

være tale om en særlig Suzanne; det kan nærmere <strong>for</strong>stås som en genre af kvinder, der bliver<br />

malet uden tøj på.<br />

Maleriet blev godt modtaget på den sjette impressionistudstilling i 1881, blandt andet<br />

fik det positiv kritik af <strong>for</strong>fatteren <strong>og</strong> kulturskribenten J. K. Huysmans, der skrev:<br />

52 Gedo, art.cit. p. 408-410<br />

53 Art.cit. p. 411-412<br />

54 Art.cit. p. 414<br />

18

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!