Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
Kunsthistoriker Flemming Friborg anser det dog for usandsynligt, at det skulle være
barnepigen, der har siddet model til maleriet, han skriver Det er højst tænkeligt, at det snarere
er, som Wildenstein anfører – en ”Suzanne” er en genrebetegnelse, et enkelt ord for den i
europæisk 1900-talskunst så populære fremstilling af Bibelens ’Susanna i badet’ eller, i en
variation, ’Susanna for rådet’. 47 Friborg begrunder denne antagelse med, at Gauguin også i et
brev til Pissarro brugte betegnelsen ”Suzanne” om maleriet, men at han kan have ændret titlen
til ’Nøgenstudie’ for at lægge afstand til det akademisk- elitære og hele den bibelmæssige
indholdsside, som titlen ”Suzanne” ville lægge op til. 48 Denne tolkning vækker undren i
forhold til, at Gauguin skulle være blevet fornærmet af Huysmans kritik – hvis han netop ville
betone det maleriske i sit billede, hvorfor så vælge et udpræget litterært motiv?
Brettell påpeger, at selv om maleriet blev udstillet under titlen ”Etude de nu”, så var det en
besynderlig titel i betragtning af maleriets størrelse, omhyggelige udførsel og den signatur og
dato, der indikerede, at dette var langt mere end blot et studie. Det var i højeste grad et
usædvanligt billede af en nøgen kvinde, der ikke havde mange fortilfælde i den europæiske
kunsthistorie. 49 Brettell skriver: Unlike Courbet’s nudes, who pose coyly, recline or writhe
with erotic abandon, Gauguin’s sits almost primly on her bed and sews. Indeed, she is
antierotic in her leaden paticularity and, because of the devotion to her mundane task, makes
no allowence for any lothario of a viewer. 50 Brettell mener altså ikke, at der er noget dybere
erotisk på spil i maleriet, og han anser det for usandsynligt, at man som tilskuer skulle sættes i
en position som en af de belurende ældre mænd. Han ser nærmere en vis standhaftighed i
kvindens position, der breder sig til hele maleriet. 51
Gedo mener, at Gauguin med sit maleri ikke havde til hensigt at demonstrere en
fotografisk realisme, men snarere at gøre grin med denne genre. Hun tilføjer, at Gauguin
inkluderede f.eks. tæppet og mandolinen for at parodiere de haremsagtige scenarier, der var
populære blandt samtidige malere af salon nøgenstudier. Hun skriver:
Although the composition certainly ridicules the syrupy, eroticized nudes then popular
with salon artists and their patrons, these compositions may have constituted no more
than an incidental target for Gauguin. His revisionist representation of the time-honored
47
Friborg, Flemming: Gauguin – et essay, Ny Carlsberg Glyptotek, København, 2003, p. 25
48
Op.cit. p. 25–26
49
Brettell, op.cit. p. 118
50
Ibid.
51
Ibid.
17