Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Fra impressionismens begyndelse i 1860’erne til midten af 1880’erne havde det kulturelle klima i Paris ændret sig. Eksempelvis udkom det første eksemplar af ”La Revue Indépendante” i 1884, et tidsskrift der indeholdt tekster af forfattere og kritikere, der opponerede mod naturalismen. Samme år grundlagdes den nye ”Salon des Indépendants”, der med sine censurfrie udstillinger skabte bedre muligheder for de eksperimenterende kunstnere. 43 At Gauguin ville noget andet og mere med sine malerier end den impressionistiske verdensskildring, kom tidligt til udtryk i hans karriere - for eksempel i værket ”Syende Kvinde” fra 1880, der ifølge Bodelsen er et ret isoleret maleri i Gauguins produktion. 44 Også kunsthistoriker Mary Mathews Gedo anser billedet for at være enestående i Gauguins karriere og skriver om det: Both in conception and in execution this pivotal canvas marked a complete departure for the artist, who had never before attempted to depict a nude, let alone render the female figure with such brutality. 45 Flere forskere er altså enige om, at Gauguin med dette maleri eksperimenterer med nytænkning i sin maleriske karriere, og billedet fortjener derfor en nøjere analyse. ”Syende kvinde”, 1880. (Olie på lærred, 114,5 x 79,5 cm. Ny Carlsberg Glyptotek, København). Bilag 1. Maleriet er i højformat og forestiller en nøgen kvinde, der sidder på en seng med et sytøj i hænderne. Hun ser ud til at være på et relativt lille, dårligt oplyst værelse, der grundet vinduets høje placering kunne være et kælderværelse. På væggen bag hende hænger en mandolin. Kvinden er placeret midt i billedet og danner med sin overkrop en vertikal akse, der giver kompositionen en statisk ro, der understreges af hendes afslappede kropsholdning. Sengen danner en vandret linie bag hende. Hendes blik er vendt mod sytøjet, og hun synes umiddelbart uvidende om eller ligeglad med, at hun bliver betragtet. Som beskuer har man hende foran sig i et normalperspektiv, og hendes tætte placering på sengen op ad væggen skaber en snæver rumfornemmelse, der giver en følelsen af, at man er ganske tæt på hende. Manglen på centralperspektiviske linier er med til at understrege følelsen af, at man som beskuer deler et lille, intimt rum med kvinden – dette kan også give beskueren en 43 Thomson, op.cit. p. 13 44 Bodelsen, op.cit. p. 48 45 Gedo, Mary Mathews: Retreat from an Artistic breakthrough: Gauguin’s ”Nude study (Suzanne sewing) ” i Zeitschrift für Kunstgeschichte, 58 bd, H 3, 1995, pp. 407 – 416, p. 407 15
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 fornemmelse af at være voyeur, der er trængt ind i kvindens privatsfære uden hendes vidende. Maleriet er dog ikke uden rumskabende elementer, f. eks.er hendes krop og sengen hun sidder på omhyggeligt modellerede, og samtidig er der en overlapning, hvor hun sidder på sengen, ligesom mandolinen overlapper tæppet på væggen bag hende. Kvindens ansigt forekommer umiddelbart harmonisk, mens hendes pæreformede skikkelse er nærmest uskøn, hun er altså ikke en klassisk skønhed, hvilket Gauguin sikkert har været bevidst om. Troskaben over for kvindens reelle udseende og det, at hun er malet i naturlig størrelse, forstærker følelsen af, at man som beskuer er til stede i rummet sammen med hende. Der er ingen klart identificerbar lyskilde i rummet, men det kan se ud til, der kommer noget lys bag fra kvinden, således at hendes ansigt, mave og bryst henligger i skygge. Netop denne lyssætning forekommer pudsig: hvis man skulle ordne sit sytøj ordentligt, ville man sætte sig omvendt, så lyset faldt på sytøjet, og man ikke selv skyggede for det. Det betyder, at hvor kvinden ved første øjekast ser ud til at være i en hverdagssituation - der dog er påfaldende i sin nøgenhed - giver det skyggefulde arbejde maleriet karakter af opstilling. Lyskilden får desuden mandolinen på væggen til at kaste en skygge, der lige akkurat når hen og kærtegner kvindens nøgne skulder. Farveholdningen i billedet er naturlig og detaljerigdommen er stor; eksempelvis kan man se, hvordan kvindens små nakkehår kruser, og hvordan tæppet bag hende på bagvæggen pertentligt er gengivet i forskellige farver. Selv det hvide lagen er modelleret med skygger i forskellige farver. Penselsstrøgene er lette, men alligevel tydelige, på en sådan måde, at det bliver åbenlyst, at Gauguin har ladet sig inspirere af sine impressionistiske kolleger og venner. Titlen på maleriet har sin egen historie. I dag kalder Carlsberg Glyptoteket billedet for ”Syende kvinde”, men flere kunsthistorikere, heriblandt Gedo, refererer til maleriet som ”Nøgenstudie”. Gedo pointerer, at Gauguin selv identificerede billedet som ”Etude de nu” i den trykte liste over værker til udstillingen i 1881. Maleriet fik desuden sin alternative titel ”Suzanne syr” i 1882, da Gauguin refererede til værket som ”en Suzanne” i et brev til sin kone fra marts 1882. Gauguins grunde til at ændre titlen på billedet er uklare, og hans reference til maleriet som ”en Suzanne” er i Gedos øjne særligt forundrende, idet de fleste forskere accepterer sønnen Pola Gauguins forklaring om, at det er familiens barnepige, Justine, der sad model til maleriet. 46 46 Art.cit. p. 407 -408 16
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 15: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 67 and 68:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?