d ø veidr æ t - Dansk Døve-Idrætsforbund

af deres erfaringer og ellers vil have
taget ved lære at landsholdsturneringerne
hvor der er meget mere
styr på det.
Det skulle vise sig at 5 ud af 6 turneringsledere
var fra Arsenal DFC, og
der manglede noget neutralitet som
en officiel turnering ville have været
a la EM, derudover var det et rent
cirkus at finde ud af hvor de næste
kampe skulle spilles da der ikke var
lavet en oversigt over banerne med
tidspunkter og hvem der skulle
møde hvem, men det er nok fordi, at
man har lodtrækning samme morgen
som stævnet går i gang. I stedet
for skulle lodtrækningen have været
aftenen før med en repræsentant
fra hver klub hvor man fik udleveret
en seddel på hvem man skal møde,
tidspunkter og hvad bane man skal
spille på gennem hele stævnet.
Derudover manglede der en
stævnelæge eller samaritter (til
danske stævner bruges hjemmeværnet
tit) til at tilse skadede spillere,
specielt Døvania målmand Torben
Lambert Jensen havde store smerter
i sin hånd efter kampen mod Arsenal,
og da der var langt til nærmeste
materialist og indkøbsmuligheder
fra banerne, skulle klubberne have
alt med til banerne. Globen Sport
fik at vide at der var opvarmningsbolde
ved stævnet, så de troppede
op uden deres egne, opvarmningsbolden
for Globen Sport var kampbolden(!)
eller hvis de kunne låne af
andre klubber.
Forfriskninger til de 8 hold og
tilskuere var en forstørret ”pølsevogn”,
og da der groft sagt var 25
min. pause mellem kampene var
der et rend at en anden verden til
”pølsevognen”, som ikke lige den
bedste optakt til næste kamp hvor
der skulle være taktikmøde, baneflytning,
let mad indtagelse, vandopfyldning
og lidt opvarmning før
næste kamp. Om de danske hold er
bedst til at forberede sig før kampe
med den form for forberedelse skal
jeg lade være usagt, og man kan
ikke lade være med at tænke på om
kosteksperter m.fl. har ret i deres
profetier om en ordentlig forberedelse
før en idrætspræstation.
Tilskuernes toiletforhold foregik i
omklædningsrummene, eller bag
nærmeste træ for nogens vedkommende,
man så sågar den irske
landsholdsanfører stå og tisse i
forbindelse med at han skulle tage
et hjørnespark, efter dommeren
skulle ordne nogle stridigheder i
straffesparksfeltet, et klart rødt kort
i flg. fodboldreglerne til den irske
spiller, som den utrolige dårlige
dommer valgte at ”overse”.
Mit håb er at den næste arrangør af
Deaf Champions League, som jeg
håber der bliver flere af, har taget
ved lære af dette ”stævne” og ikke er
bleg for at inddrage ”kompetente”
folk til at hjælpe med at få et ordentligt
arrangement op og stå, på
og ikke mindst udenfor banen med
”neutrale” folk.
Døveidræt · nr. 5 · 2008 21