d ø veidr æ t - Dansk Døve-Idrætsforbund

en tidsramme på knap 4½1 time,
niveauet vil hurtigt falde hos alle på
banen og temperament kan hurtigere
kamme over fordi man er træt.
Jeg må sige at Døvania rejste sig
og ydede en toppræstation efter
nogle tætte puljekampe; 4-4 mod
værterne fra Arsenal med Brian
Blinaa som dobbelt målscorer, 2-1
sejr mod Paris efter de havde været
bagud 0-1 ved halvleg hvor Brian
Blinaa og Niels Jochumsen scorede
de danske mål, kampen fik en 24.
spiller i form af en hund(!) som lige
skulle vise nogle løbemønster for
spillerne i et par minutter, og 1-1
mod St. Vincents fra Irland hvor
Døvania var mest målsøgende, og
irerne var tømt for kræfter og kun
havde 1 reserve til kampen som blev
sat på banen efter små 5 minutter,
så resultatet havde irerne mest
grund til at være tilfreds med, Dennis
Sørensen scorede på straffespark
begået mod netop indskiftet Ali
Reza Shiripour.
Det skulle senere vise sig at St. Vincents
havde brugt 2 ulovlige spillere
i de 2 første puljekampe mod Paris
(3-1) og Arsenal (2-2) som betød
at deres 1. plads i puljen blev lavet
om til en sidsteplads, fordi de blev
taberdømt med 0-3 i de 2 kampe.
Paris fik 1. pladsen med 6 point
efter endnu en ”ulovlighed”, da de
vandt 2 kampe på skrivebordet, da
en Arsenal spiller havde brugt høreapparat
i deres indbyrdes kamp, og
Døvania fik 2. pladsen med 5 points
for 3 kampe.
Set fra den positive side var det en
fornøjelse at følge specielt Brian
Blinaa og Ali Reza Shiripour, nyudklækkede
landsholdsspillere, og
den erfarende rotte Dennis Sørensen,
som holdt sammen på Døvanias
hold uanset hans position på
banen, og Døvanias utrolige sammenhold
på og udenfor banen ikke
at forglemme.
Globen Sport havde en god, men
smal, trup med til London med nogle
nye ansigter, bl.a. den svenske
landsholdsanfører Ali Attar og nogle
ny/gamle spillere var hevet frem
af posen, og tidligere træner Kristian
Larsen, som gjorde comeback
i Globen Sport efter 2 års fravær,
og de spillere som ikke var med i
London virkede ikke savnet, da holdet
viste stor moral og sejrsvilje på
trods af den smalle trup. Globen
vandt deres 1. kamp mod Cadiz,
spillere fra 8 forskellige klubber iflg.
rygtet, med 2-1 hvor målscorerne
var anfører Brian Bille og Martin
Søltoft på et sidste minuts langskud
som den spanske keeper fejlbedømte
boldens opspring. I den
2. kamp skulle Globen Sport møde
de engelske mestre fra Fulham hvor
Globen Sport var hele følelsesregisteret
igennem: bagud 0-1, udligning
ved Martin Søltoft, bagud 1-2 kort
tid efter, og igen udligning ved Martin
Søltoft. Globen Sport får Bilal
Sadiq udvist efter 2 gule kort, men
får alligevel hevet sejren hjem med
en sidste minuts scoring af Jon Hesselberg.
Verdensklassepræstation
mod en god modstander. I sidste
puljekamp sparede Globen en del
spillere da de var videre til semifinalerne,
og det udnyttede tyske
Stuttgart til at udstille Globens
manglende bredde med en sikker
4-1 sejr. Set fra den positive side var
det en klar forstærkning af Globens
forsvar at de havde lånt DANs
landsholdsspiller Jonas Køedt til at
dække hullet efter afbud fra Søren
Glad. Jon Hesselberg viste sin stigende
værdi for Globen, og Martin
Globen Sports Brian Andersen
(3) i hovedstødsduel
med en spanier.
(Foto: Lillian Mundt)
Søltoft er så småt ved at banke på
til landsholdet efter nogle år i skyggen,
men det kræver stabilitet
over en længere periode og målmand
Søren Jensen hev nogle fantastiske
redninger frem i pressede
situationer. Globen Sport blev nr. 2
i puljen med 6 points med en dårligere
målscore end nr. 1 Cadiz.
Sportslig konklusion: Jævnbyrdige
kampe over hele linen, hvor udfaldet
i de fleste kampe kunne gå
begge veje, Døvanias semifinalesejr
på Cadiz var dog en udtagelse, da
Døvania vandt hele 7-1. De danske
hold fik vist at deres mange landsholdsspillere
kan være afgørende
når kampene er tætte, men jeg
havde forventet et højere niveau fra
de andre landes klubber på bag-
grund af sidste sommers EM niveau.
Som tidligere skrevet blev det en
dansk succeshistorie på banen i
1th Deaf Champions League, men
der var mange ”børnesygdomme”
forbundet med hele arrangementet
som var en uofficiel klubturnering,
og min forventning var at der var
lidt mere ”glamour” over turneringen,
i stedet for mindede turneringen
om et ungdomsstævne med alt
hvad der til hører. Man skal tænke
på at Arsenal havde arrangeret en
mesterholdsturnering året før for
alle de europæiske mesterhold med
Milan som mester, og man kunne
da have håbet på at de havde lært
Døveidræt · nr. 5 · 2008 19