FÆRDIG BLAD 4-08.indd

at kompagniet nu var på en rasteplads.
Der blev hurtigt bestilt en anden bus,
som viste sig at være helt ny. Den skulle
dog køre i ca. fem timer for at nå frem.
Så først klokken 01.00 lørdag morgen
blev kompagniet samlet op og ankom
temmelig trætte til Clarks Hill 04.00.
Folk blev sendt i seng og vi besluttede
at samles kl. 12.00, klar til at give den
gas i de skovtræningsbaner, der omgav
det naturskønne Clarks Hill. Rappelling,
feltforhindringsbane, selvtillidsprøver
samt samarbejdsøvelser blev en rigtig
god og udfordrende del af kompagniets
adventure training. En adventure
training der ikke bestod i at springe
ud fra en bro med en kobraslange om
halsen eller hoppe ned i løveburet i
zoologisk have, men jeg vil påstå at
adventure delen bestemt har været på
højde hermed.
Vigilant Guard
Mandag morgen blev vi transporteret
til Mc Crady Training Center, hvorfra
hovedparten af kompagniet skulle være
indkvarteret under øvelsen.
På vej derned valgte den nye bus, at
smide olien, hvilket resulterede i tre
ufrivillige pauser. Heldigvis havde vi folk
med mekanikersnilde, hvorfor vi efter
ca. to timer kunne fortsætte til Mc Crady.
Under opholdet i Mc Crady gennemførte
kompagniet en større øvelse i deres
simulator, hvor vi bl.a. lærte hvordan
amerikanerne gennemfører deres konvojkørsel
i Irak og Afghanistan, hvilket
var en meget lærerig og udfordrende
opgave.
I Beufort county lå epicentret for "jordskælvet",
hvilket betød en del transport
for kompagniet for at komme derud
på øvelse. Her var den amerikanske
fremskudte kommandostation placeret
og fra lørdag aften havde soldater fra
kompagniet været med som stabshjælpere
for den brigadegeneral, der styrede
slagets gang derfra. Selve området blev
i øvelsesøjemed benævnt ”the rubble
pile” og var en stor bunke murbrokker,
der skulle simulere sammenstyrtede
bygninger. Herfra ville udgangspunktet
for alle de fysiske aktiviteter under
øvelsen være koncentreret, ligeledes
troppekoncentrationen. Amerikanerne
havde til øvelsen over 2000 mand aktivt
involveret i føring og redningsarbejde,
så det logistiske setup i området var
enormt. Den første dag efter at skælvet
ramte, var det primært de civile myndigheder,
der var i gang med redningsarbejdet.
Brandfolk, politi, redningsarbejdere
sågar frelsens hær var indsat
(jeg påregner dem dog stadigt som
civile). Disse enheder delte glædeligt
ud af deres erfaringer til kompagniets
soldater og fremviste og instruerede i
det materiel de anvendte. Efter ca. 24
timers hårdt redningsarbejde, som rent
Ligner jeg ikke Roger Moore? Noes ville
helst ikke afl evere den gyldne pistol
igen, men blev nød til det. Det blev kun
til fi re minu ter som James Bond.
øvelsesmæssigt blev besværliggjort
af diverse indspil fra øvelsesledelsen,
besluttede guvernøren at indsætte
National Guard, (det er således i USA,
at guvernøren i hver stat har direkte
befalingsret over den National Guard
enhed der er i hans stat og han befaler
direkte til The Adjudant General, som er
den generalmajor, der har kommandoen
over hele styrken). National Guard rykkede
talstærkt ind i området med alt
deres interessante militære isenkram
og brugte de næste halvanden døgn til
at løse redningsopgaven sammen med
den terrortrussel der samtidig dukkede
op i øvelsen. Men det var glædeligt at
mærke, at selvom der var travlhed på
øvelsen, var alle vores amerikanske
kollegaer altid venlige og meget villige
til at lære fra sig f.s.v.a. de procedurer
og systemer, de anvendte, hvilket gav
os et meget godt indblik i, hvordan et
så stort og kompleks system, som det
amerikanske, løser deres opgaver på.
På mange punkter lig de danske, men
til tider på en helt anden måde.
På materielsiden var det ikke småting
der dukkede op! Chinook helikoptere,
Unmanned Rescue Vehicles og en signalvogn,
der kunne smelte hjertet på
selv den hårdeste telegrafsoldat (den
kunne alt), var blot nogle af de ting
styrken havde til rådighed. Styringen
foregik fra den fremskudte kommandostation,
der bortset fra nogle enkelte
branches, ligner en dansk til forveksling.
Men en ting var sikkert, mål og midler
hang sammen!
I området omkring Columbia lå selve
kommandostationen hvorfra øvelsen
blev styret. Kompagniet placerede 5 offi
cerer på on-the-job training i følgende
celler: J1 (Administration), J2 (Intilligence),
J3 (Operations) J4 (Logistics),
J6 (Signals). De blev placeret i netop de
funktioner de ville kunne lære mest af
og havde størst mulige kompetencer
indenfor. Eksempelvis kan nævnes en
netop hjemvendt premierløjtnant fra
Helmand der havde arbejdet med Taktisk
Efterretningstjeneste. Han endte
med at afholde amerikanernes morgenbriefi
ng over video tele conference
(VTC) til den amerikanske general, der
begejstret kommenterede hans sydlige
accent. Men han bidrog i J2 med forslag
til procedureændringer. Dette er
ikke ensbetydende med, at der bliver
ændret noget i amerikanske standardprocedure,
for det at gennemføre en
ændring i det amerikanske system er
noget mere omfangskrævende end i
Danmark, men det vigtigste var for mig,
at alle de danske ”injects” der kom ud af
samarbejdet blev modtaget positivt fra
amerikansk side. Vi lærte også meget af
de amerikanske procedurer og vigtigst:
Hvordan man arbejder sammen med
amerikanere i et Joint miljø.
Dansk impact
Det var med stor glæde, at jeg i den
øvelsesavis, som amerikanerne udgav,
onsdag formiddag kunne læse en artikel
vedrørende den danske deltagelse
i øvelsen. Brigader General Les Eisner
udtalte: ”Dette er en gylden mulighed
for at arbejde med nogle af vores internationale
partnere, som vi havde æren
af at gøre tjeneste med i den globale
krig imod terror og nu får de chancen for
at se, hvordan vi klargør og løser vores
indenrigsopgaver”.
Amerikanernes syn på uniformer
Den største kulturoplevelse lå gemt i selve
uniformen. Når man bærer uniform
i USA giver det en helt anden status,
end den man er vant til herhjemmefra.
De stopper dig på gaden, putter dig forrest
i køerne til eks. museer og bryder
ind når du sidder på en restaurant, blot
for at ryste din hånd og sige dig tak,
for det du gør. Det er ligesom ikke den
samme ”begejstring”, man møder hos
den almene danske befolkning på gaden
herhjemme. Men igen så kunne det jo
hænge meget godt sammen med 9/11,
idet der gik nogle ting op for mange
amerikanere, da de så op på New Yorks
himmel og indså, at amerikanske kampfl
y ydede befolkningen luftstøtte - på
amerikansk jord! Danmark har heldigvis
været forskånet fra større terroristangreb,
og det er nok ikke de angreb,
der er rettet imod den lille havfrue, der
laver et paradigmeskift hos befolkningen.
>>>
TELEGRAFEN 5