FÆRDIG BLAD 4-08.indd
FÆRDIG BLAD 4-08.indd FÆRDIG BLAD 4-08.indd
Her er vi så samlet til det traditionelle "familiefoto". Stabskompagniet indtog South Carolina 58 soldater fra STKMP/1 BDE var i perioden 13.-26. april i South Carolina, USA med det formål at gennemføre adventure training i rammen af den store statslige katastrofeøvelse Vigilant Guard. Af kaptajn P.S. Noes, næstkommanderende Stabskompagni/1. Brigade. Den 12. april 2008 tog tre medarbejdere fra stabskompagniet over Atlanten, med henblik på at forberede modtagelsen af hovedstyrken, der ville ankomme over de næste to dage. Kompagniet var blevet inviteret af guvernøren i South Carolina, Mark Sandford, med henblik på at monitere den store øvelse Vigilant Guard, der ville træne hele statens katastrofeberedskab. Forud for dette ønskede kompagniet at gennemføre dets adventure training, nu da vi alligevel var derovre. Kompagniets ”vært” var 105 Signal Bataljon, der havde hovedkvarter i Charleston område ved østkysten og denne enhed ville stå for vores besøg, både under adventure delen og også under øvelsesdelen. Dagene 13.-14. april gik med at få samlet kompagniet, indkvartering, diverse briefinger og overkomme jetlagget. Kompagniet stod således klar den 15. april kl. 09.00 til at kaste sig ud i dets store eventyr. Adventure Training Bataljonschefen oberstløjtnant Tim Gardner bød os samlet velkommen, introducerede os for sine medarbejdere, der ville være sammen med os under hele vores ophold og fi k os derefter ind i vores noget ældre bus (mere om denne senere). Første stop var Charleston Airforce Base, hvor der lige skulle fyldes op af de nødvendigheder fra deres PX, som soldater ikke kan leve foruden. Meget fattigere tog KMP nu over til basens C-17 enhed, hvor de tog imod os og fremviste et af deres 68 C-17 transportfl y i alle de detaljer der var mulige, selv funktionskontrol af toilettet blev udført. Herefter blev vi transporteret til deres paintball område, hvor der blev udkæmpet et større slag de to nationer imellem. Det skal selvfølgelig her nævnes at Danmark gik af sted med sejren. Andendagen startede med en udrykning til Cypress Gardens, der bestod af et besøg i sumpen. Hermed fi k vi mulighed for at opleve, hvor forskelligartede forhold, som amerikanske enheder også skal kunne operere i indenfor dette enorme lands egne grænser. Vi hoppede i 4 mands både og gik ellers i gang med at spejde efter alligatorer og andet kryb, som vi var blevet informeret om ville befi nde sig i sumpen. Vi så mange mindre hyggelige indbyggere, men heldigvis forblev alle fra kompagniet i deres 4 TELEGRAFEN både og nøjedes med at fotografere de fotogene ”træstammer”, slanger og gribbe, vi bl.a. mødte. Efter en optælling af arme og ben, tog vi videre til næste punkt, der var en nedlagt fl ådestation der indeholdt et større hangarskib kaldet USS Yorktown, der var ombygget til museum, en ubåd i tørdok samt et Vietnam museum. Den efterfølgende dag havde de meget patriotiske amerikanere dedikeret til historiens vingesus. Det var i South Carolina, det første skud i den amerikanske borgerkrig blev løsnet, nærmere bestemt fra Fort Sumter og de efterfølgende også fra Fort Moultrie, hvorfor vores to besøgssteder var bestemt. De frivillige arbejdere, der gennemførte rundvisningen, var alle veteraner fra den ene eller anden krig (dog ikke selve borgerkrigen) og de var meget glade for at få muligheden for at fremvise stederne til os, hvilket bevirkede at vi kom ind steder, som normalt var lukket for offentligheden. Den sene eftermiddag blev anvendt i den historiske del af Charleston by, hvor The Battery, der var en kanonstilling der også beskød Fort Sumter, var placeret. Da KMP klokken 23.00 var tilbage ved vores indkvartering, viste det sig, at vores bus var blevet utæt i brændstofslangerne, hvorefter Amerikanerne bestilte mekanikerstøtte til næste morgen. Den længste dag Mekanikerne fi k først bussen klar ved 13 tiden, hvorefter kompagniet endelig kunne forskyde til et træningscenter benævnt Clarks Hill, hvor vi skulle tilbringe weekenden og resten af vores adventure del. Klokken 16 fi k jeg et opkald på min telefon, hvor der blev varslet, at bussen igen var brudt ned og
at kompagniet nu var på en rasteplads. Der blev hurtigt bestilt en anden bus, som viste sig at være helt ny. Den skulle dog køre i ca. fem timer for at nå frem. Så først klokken 01.00 lørdag morgen blev kompagniet samlet op og ankom temmelig trætte til Clarks Hill 04.00. Folk blev sendt i seng og vi besluttede at samles kl. 12.00, klar til at give den gas i de skovtræningsbaner, der omgav det naturskønne Clarks Hill. Rappelling, feltforhindringsbane, selvtillidsprøver samt samarbejdsøvelser blev en rigtig god og udfordrende del af kompagniets adventure training. En adventure training der ikke bestod i at springe ud fra en bro med en kobraslange om halsen eller hoppe ned i løveburet i zoologisk have, men jeg vil påstå at adventure delen bestemt har været på højde hermed. Vigilant Guard Mandag morgen blev vi transporteret til Mc Crady Training Center, hvorfra hovedparten af kompagniet skulle være indkvarteret under øvelsen. På vej derned valgte den nye bus, at smide olien, hvilket resulterede i tre ufrivillige pauser. Heldigvis havde vi folk med mekanikersnilde, hvorfor vi efter ca. to timer kunne fortsætte til Mc Crady. Under opholdet i Mc Crady gennemførte kompagniet en større øvelse i deres simulator, hvor vi bl.a. lærte hvordan amerikanerne gennemfører deres konvojkørsel i Irak og Afghanistan, hvilket var en meget lærerig og udfordrende opgave. I Beufort county lå epicentret for "jordskælvet", hvilket betød en del transport for kompagniet for at komme derud på øvelse. Her var den amerikanske fremskudte kommandostation placeret og fra lørdag aften havde soldater fra kompagniet været med som stabshjælpere for den brigadegeneral, der styrede slagets gang derfra. Selve området blev i øvelsesøjemed benævnt ”the rubble pile” og var en stor bunke murbrokker, der skulle simulere sammenstyrtede bygninger. Herfra ville udgangspunktet for alle de fysiske aktiviteter under øvelsen være koncentreret, ligeledes troppekoncentrationen. Amerikanerne havde til øvelsen over 2000 mand aktivt involveret i føring og redningsarbejde, så det logistiske setup i området var enormt. Den første dag efter at skælvet ramte, var det primært de civile myndigheder, der var i gang med redningsarbejdet. Brandfolk, politi, redningsarbejdere sågar frelsens hær var indsat (jeg påregner dem dog stadigt som civile). Disse enheder delte glædeligt ud af deres erfaringer til kompagniets soldater og fremviste og instruerede i det materiel de anvendte. Efter ca. 24 timers hårdt redningsarbejde, som rent Ligner jeg ikke Roger Moore? Noes ville helst ikke afl evere den gyldne pistol igen, men blev nød til det. Det blev kun til fi re minu ter som James Bond. øvelsesmæssigt blev besværliggjort af diverse indspil fra øvelsesledelsen, besluttede guvernøren at indsætte National Guard, (det er således i USA, at guvernøren i hver stat har direkte befalingsret over den National Guard enhed der er i hans stat og han befaler direkte til The Adjudant General, som er den generalmajor, der har kommandoen over hele styrken). National Guard rykkede talstærkt ind i området med alt deres interessante militære isenkram og brugte de næste halvanden døgn til at løse redningsopgaven sammen med den terrortrussel der samtidig dukkede op i øvelsen. Men det var glædeligt at mærke, at selvom der var travlhed på øvelsen, var alle vores amerikanske kollegaer altid venlige og meget villige til at lære fra sig f.s.v.a. de procedurer og systemer, de anvendte, hvilket gav os et meget godt indblik i, hvordan et så stort og kompleks system, som det amerikanske, løser deres opgaver på. På mange punkter lig de danske, men til tider på en helt anden måde. På materielsiden var det ikke småting der dukkede op! Chinook helikoptere, Unmanned Rescue Vehicles og en signalvogn, der kunne smelte hjertet på selv den hårdeste telegrafsoldat (den kunne alt), var blot nogle af de ting styrken havde til rådighed. Styringen foregik fra den fremskudte kommandostation, der bortset fra nogle enkelte branches, ligner en dansk til forveksling. Men en ting var sikkert, mål og midler hang sammen! I området omkring Columbia lå selve kommandostationen hvorfra øvelsen blev styret. Kompagniet placerede 5 offi cerer på on-the-job training i følgende celler: J1 (Administration), J2 (Intilligence), J3 (Operations) J4 (Logistics), J6 (Signals). De blev placeret i netop de funktioner de ville kunne lære mest af og havde størst mulige kompetencer indenfor. Eksempelvis kan nævnes en netop hjemvendt premierløjtnant fra Helmand der havde arbejdet med Taktisk Efterretningstjeneste. Han endte med at afholde amerikanernes morgenbriefi ng over video tele conference (VTC) til den amerikanske general, der begejstret kommenterede hans sydlige accent. Men han bidrog i J2 med forslag til procedureændringer. Dette er ikke ensbetydende med, at der bliver ændret noget i amerikanske standardprocedure, for det at gennemføre en ændring i det amerikanske system er noget mere omfangskrævende end i Danmark, men det vigtigste var for mig, at alle de danske ”injects” der kom ud af samarbejdet blev modtaget positivt fra amerikansk side. Vi lærte også meget af de amerikanske procedurer og vigtigst: Hvordan man arbejder sammen med amerikanere i et Joint miljø. Dansk impact Det var med stor glæde, at jeg i den øvelsesavis, som amerikanerne udgav, onsdag formiddag kunne læse en artikel vedrørende den danske deltagelse i øvelsen. Brigader General Les Eisner udtalte: ”Dette er en gylden mulighed for at arbejde med nogle af vores internationale partnere, som vi havde æren af at gøre tjeneste med i den globale krig imod terror og nu får de chancen for at se, hvordan vi klargør og løser vores indenrigsopgaver”. Amerikanernes syn på uniformer Den største kulturoplevelse lå gemt i selve uniformen. Når man bærer uniform i USA giver det en helt anden status, end den man er vant til herhjemmefra. De stopper dig på gaden, putter dig forrest i køerne til eks. museer og bryder ind når du sidder på en restaurant, blot for at ryste din hånd og sige dig tak, for det du gør. Det er ligesom ikke den samme ”begejstring”, man møder hos den almene danske befolkning på gaden herhjemme. Men igen så kunne det jo hænge meget godt sammen med 9/11, idet der gik nogle ting op for mange amerikanere, da de så op på New Yorks himmel og indså, at amerikanske kampfl y ydede befolkningen luftstøtte - på amerikansk jord! Danmark har heldigvis været forskånet fra større terroristangreb, og det er nok ikke de angreb, der er rettet imod den lille havfrue, der laver et paradigmeskift hos befolkningen. >>> TELEGRAFEN 5
- Page 1 and 2: T E L E G R A FE N Udgivet af GSE/T
- Page 3: Lysfesten den 4. maj 2008. Lun, smu
- Page 7 and 8: Af Af Af Af Aff Aff Afff Aff Af Af
- Page 9 and 10: Hendes Majestæt Dronningen, prins
- Page 11 and 12: at følge en så stor planlægning
- Page 13 and 14: Kompagnichef og kaptajn K.D. Iverse
- Page 15 and 16: uespil En kæmpe omvæltning, men d
- Page 17 and 18: Idræt d æ e een sa sand d p pplag
- Page 19 and 20: Til venstre Søren Søgaard, der sl
- Page 21 and 22: Seje bøffer For år tilbage havde
- Page 23 and 24: test er klar til at blive eksekvere
- Page 25 and 26: Til de af jer læsere af TELEGRA- F
- Page 27 and 28: BLUETOOTH HANDS-FREE Med dette kit
Her er vi så samlet til det traditionelle "familiefoto".<br />
Stabskompagniet<br />
indtog South Carolina<br />
58 soldater fra STKMP/1 BDE var<br />
i perioden 13.-26. april i South<br />
Carolina, USA med det formål at<br />
gennemføre adventure training<br />
i rammen af den store statslige<br />
katastrofeøvelse Vigilant Guard.<br />
Af kaptajn P.S. Noes, næstkommanderende<br />
Stabskompagni/1. Brigade.<br />
Den 12. april 2008 tog tre medarbejdere<br />
fra stabskompagniet over Atlanten, med<br />
henblik på at forberede modtagelsen<br />
af hovedstyrken, der ville ankomme<br />
over de næste to dage. Kompagniet var<br />
blevet inviteret af guvernøren i South<br />
Carolina, Mark Sandford, med henblik<br />
på at monitere den store øvelse Vigilant<br />
Guard, der ville træne hele statens katastrofeberedskab.<br />
Forud for dette ønskede<br />
kompagniet at gennemføre dets<br />
adventure training, nu da vi alligevel var<br />
derovre. Kompagniets ”vært” var 105<br />
Signal Bataljon, der havde hovedkvarter<br />
i Charleston område ved østkysten og<br />
denne enhed ville stå for vores besøg,<br />
både under adventure delen og også<br />
under øvelsesdelen. Dagene 13.-14.<br />
april gik med at få samlet kompagniet,<br />
indkvartering, diverse briefinger og<br />
overkomme jetlagget. Kompagniet stod<br />
således klar den 15. april kl. 09.00 til at<br />
kaste sig ud i dets store eventyr.<br />
Adventure Training<br />
Bataljonschefen oberstløjtnant Tim<br />
Gardner bød os samlet velkommen,<br />
introducerede os for sine medarbejdere,<br />
der ville være sammen med os under<br />
hele vores ophold og fi k os derefter ind i<br />
vores noget ældre bus (mere om denne<br />
senere). Første stop var Charleston Airforce<br />
Base, hvor der lige skulle fyldes op<br />
af de nødvendigheder fra deres PX, som<br />
soldater ikke kan leve foruden. Meget<br />
fattigere tog KMP nu over til basens<br />
C-17 enhed, hvor de tog imod os og<br />
fremviste et af deres 68 C-17 transportfl<br />
y i alle de detaljer der var mulige,<br />
selv funktionskontrol af toilettet blev<br />
udført. Herefter blev vi transporteret til<br />
deres paintball område, hvor der blev<br />
udkæmpet et større slag de to nationer<br />
imellem. Det skal selvfølgelig her nævnes<br />
at Danmark gik af sted med sejren.<br />
Andendagen startede med en udrykning<br />
til Cypress Gardens, der bestod af et<br />
besøg i sumpen. Hermed fi k vi mulighed<br />
for at opleve, hvor forskelligartede<br />
forhold, som amerikanske enheder også<br />
skal kunne operere i indenfor dette<br />
enorme lands egne grænser. Vi hoppede<br />
i 4 mands både og gik ellers i gang<br />
med at spejde efter alligatorer og andet<br />
kryb, som vi var blevet informeret om<br />
ville befi nde sig i sumpen. Vi så mange<br />
mindre hyggelige indbyggere, men heldigvis<br />
forblev alle fra kompagniet i deres<br />
4 TELEGRAFEN<br />
både og nøjedes med at fotografere<br />
de fotogene ”træstammer”, slanger og<br />
gribbe, vi bl.a. mødte. Efter en optælling<br />
af arme og ben, tog vi videre til næste<br />
punkt, der var en nedlagt fl ådestation<br />
der indeholdt et større hangarskib kaldet<br />
USS Yorktown, der var ombygget<br />
til museum, en ubåd i tørdok samt et<br />
Vietnam museum.<br />
Den efterfølgende dag havde de meget<br />
patriotiske amerikanere dedikeret til<br />
historiens vingesus. Det var i South<br />
Carolina, det første skud i den amerikanske<br />
borgerkrig blev løsnet, nærmere<br />
bestemt fra Fort Sumter og de efterfølgende<br />
også fra Fort Moultrie, hvorfor<br />
vores to besøgssteder var bestemt. De<br />
frivillige arbejdere, der gennemførte<br />
rundvisningen, var alle veteraner fra<br />
den ene eller anden krig (dog ikke selve<br />
borgerkrigen) og de var meget glade<br />
for at få muligheden for at fremvise<br />
stederne til os, hvilket bevirkede at vi<br />
kom ind steder, som normalt var lukket<br />
for offentligheden. Den sene eftermiddag<br />
blev anvendt i den historiske del af<br />
Charleston by, hvor The Battery, der var<br />
en kanonstilling der også beskød Fort<br />
Sumter, var placeret. Da KMP klokken<br />
23.00 var tilbage ved vores indkvartering,<br />
viste det sig, at vores bus var blevet<br />
utæt i brændstofslangerne, hvorefter<br />
Amerikanerne bestilte mekanikerstøtte<br />
til næste morgen.<br />
Den længste dag<br />
Mekanikerne fi k først bussen klar ved<br />
13 tiden, hvorefter kompagniet endelig<br />
kunne forskyde til et træningscenter<br />
benævnt Clarks Hill, hvor vi skulle tilbringe<br />
weekenden og resten af vores<br />
adventure del. Klokken 16 fi k jeg et<br />
opkald på min telefon, hvor der blev<br />
varslet, at bussen igen var brudt ned og
Change language