metaldetektoren - Velkommen til Bifrost
metaldetektoren - Velkommen til Bifrost
metaldetektoren - Velkommen til Bifrost
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det er med stor tak <strong>til</strong> SKALK og forfatterne, at vi har fået lov <strong>til</strong> at genoptrykke de tre artikler. Bladet SKALK kender de<br />
fleste, men vi kan nævne at det er udkommet siden 1957 og spænder vidt i sine artikel valg, lige fra stenalderen og <strong>til</strong><br />
slutningen af sidste år tusinde. Bladet har også, som det kan ses i det efterfølgende , mange spændende og relevante artikler,<br />
som er interessante for detektorfolket.<br />
Skalk udkommer 6 gange om året, og skulle du ville have flere informationer, kan er du velkommen <strong>til</strong> at besøge<br />
SKALK’s hjemmeside på adressen www.skalk.dk<br />
Folkevandringstidens guldbrakteater er<br />
unægtelig blandt de oldsagsformer, som<br />
bestandigt <strong>til</strong>trækker sig opmærksomhed. Den<br />
almindelige fascination ved guldsager, som<br />
synes at være et tidløst menneskeligt træk, er<br />
blot et aspekt. Hængesmykkernes mærkelige og<br />
varierede billedprogram vækker naturlig undren<br />
og næsten kræver forklaringsforslag. Og man er<br />
da også nået et godt stykke ad denne vanskel-<br />
ige vej (se Skalk 1990:4). Brakteaternes fund-<br />
steder er, sammen med andre oldsagsformer,<br />
med <strong>til</strong> at afsløre placeringen af datidens<br />
økonomiske magtcentre, og stempelidentiske<br />
guld brakteater er blevet set som tegn på<br />
politiske alliancer. Guldsmykkernes prægnings-<br />
tid og inspirationskilder er selvfølgelig blevet<br />
studeret med flid.<br />
Og så er der vel snart ikke mere, man kan vride<br />
ud af de små hængesmykker? Åh jo, det er der<br />
nu nok. Erfaringen fra næsten enhver fundtype<br />
viser, at man altid vil kunne s<strong>til</strong>le nye spørgsmål,<br />
og følgelig vil der komme ny viden.<br />
De fleste brakteatfund er fundet <strong>til</strong>fældigt, f.eks.<br />
ved markarbejde, tørvegravning eller opsam-<br />
ling på en strand. Man vil nok aldrig føle sig helt<br />
sikker på, om alt det oprindeligt nedlagte blev<br />
fundet - eller afleveret. I nogle få <strong>til</strong>fælde er der<br />
dog ingen tvivl, således Sorte Muld-skatten,<br />
FForslag <strong>til</strong> rekonstruktion af Aulum-skattens oprindelige udseende.<br />
En del af de fundne perler er vist skematisk. Har der oprindelig<br />
været to smykker mere? -<br />
Foto: Kjeld Hansen. Opsætning: Skalk.<br />
SAMMENHÆNG<br />
hvor brakteater, mønter og perler (alt af guld)<br />
var pakket ind i et delvis lukket kræmmerhus,<br />
gjort af et sammenrullet sølvfad. Muligt er ikke<br />
alle perler fundet, men med sikkerhed alle<br />
brakteaterne.<br />
Det blev dengang foreslået, at guldsagerne<br />
havde udgjort et samlet smykke (se Skalk<br />
2002:2), og på grund af en vis symmetri har<br />
denne tanke meget for sig. Spørgsmålet er nu,<br />
om man ikke burde revurdere den samlede<br />
bestand af brakteatfund ud fra denne synsvin-<br />
kel?<br />
I en del af skattefundene indgår der en meget<br />
stor eller blot større brakteat, som i en samlet<br />
kæde naturligt placeres i midten. Ved Aulum-<br />
skattens præsentation (se Skalk 2006:2) blev det<br />
nævnt, at “ hjulkors-smykker” - prægede eller<br />
gennembrudte - undertiden optræder parvis i<br />
brakteatskatte. På grund af motivets enkelhed<br />
og den lille størrelse vil de, som foreslået for<br />
Sorte Muld, være oplagte som afslutninger.<br />
Sorterer man nu Aulum-fundet efter størrelse,<br />
fremkommer ovenstående forslag (med to<br />
“ huller”). Motivernes kompleksitet aftager<br />
desuden fra midten og udefter - måske en<br />
<strong>til</strong>fældighed. Perlerne er nærmest en nød-<br />
vendighed, hvis brakteaterne ikke klirrende skal<br />
skride ned over hinanden. En gennemgang vil<br />
antagelig vise, at der er mange helt eller delvis<br />
komplette kæder mellem de gammelkendte<br />
fund , og nye spørgsmål vil da igen melde sig.<br />
Hvorfor man ikke har set det før? Måske fordi<br />
hovedværket, Mogens B. Mackeprangs bog<br />
De nordiske guldbrakteater (1952), ikke viser<br />
hvert samlet fund på et billede, men på billed-<br />
plancherne har splittet fundene op efter de<br />
undertyper, hvert funds forskellige brakteater<br />
<strong>til</strong>hører. At dette princip <strong>til</strong> gengæld har<br />
fremmet løsningen af andre problemer, er en<br />
anden sag.<br />
Christian Adamsen