metaldetektoren - Velkommen til Bifrost

Den store guldbrakteat fra Aulum.
Måske er den fint udformede øsken
anbragt vinkelret på det prægede
mandsbillede for at dække så lidt af
motivet som muligt.
Oprindelig er det udgået højere oppe fra og har altså været
en del dybere. Udgravningen af denne nedgravning -
eller grube, som den slags gerne kaldes - leverede en sidste
brakteat foruden perler af sølv, bronze og glas. Jord blev taget
op i præparat, og den afgravede jord måtte sigtes for at få det
hele med. Slutresultatet af hele operationen var 8 guldbrakteater,
et rundt guldhængesmykke, mindst 33 glasperler samt
7 perler af bronze og 2 af sølv. Noget hylster eller indpakning
kunne ikke påvises, men det var næppe heller at forvente.
Guldbrakteaterne daterer huset til ca. 500- 525 e.Kr. eller
derefter.
Udtrykket brakteat kommer af det latinske bracea, som
betyder en plade af tyndt metalblik, især guld. Guldbrakteater
er 8 runde, omkring l mm tykke og er ofte omgivet af en
perlet guldtråd. Motivet er præget på den ene side (en rekonstruktion
af arbejdsprocessen er vist i Skalk 1998:3). De påsatte
øskner bærer ofte præg af slid, hvilket antyder, at de har været
båret som halssmykker. Dette underbygges også af flere udenlandske
gravfund, hvor brakteater er fundet ved halsen eller
på brystet af den gravlagte.
Brakteaterne blev fremstillet i Norden fra begyndelsen af
400-årene til midt i 5OO-årene, dvs. i germansk jernalder
eller folkevandringstiden, som tiden også kaldes. Inspirationen
kom fra senromerske guld medaljoner, men trods det
romerske udspring fik de snart en mere lokal udformning: motiver
og symboler blev omformet til et nordisk billedsprog. I de
senere år er man i stigende grad gået over tilat opfatte disse
billeder som gengivelser af scener fra den nordiske mytologi
(se Skalk 1990:4 og 1994:5).
Efterhånden kendes der op mod 1000 guldbrakteater, hvoraf
langt de fleste er fundet i Danmark, Norge og Sverige.
De romerske medaljoner blev anvendt som personlige gaver
fra kejseren til den nærmeste omgangskreds og til fremmede
sendebud for at markere politiske alliancer. Det er sandsynligt,
at de nordiske brakteater på samme måde har signaleret
personlige forbindelser og tilhørsforhold. Den svenske
forsker Anders Andren har ved at studere spredningen af
stempelidentiske brakteater kunnet vise nogle interessante
geografiske forbindelser, som han aflæser som sporene efter
politiske alliancer.
Brakteater og andre guldfund er hovedsagelig dukket op
ved markarbejde. Især har den systematiske dræning, der i
1800-årene øgede det dyrkede lands areal, og tørvegravningen,
givet mange fund. Det er sjældent, at samlede
fund af brakteater som i dette tilfælde er fundet på bebyggelser,
men det er dog sket: Ved Jørlunde mellem
Frederikssund og Slangerup fandtes nogle brakteater kort
efter 1800; i 1890 blev man opmærksom på stedets
rnørkfarvede jord, og for nylig har udgravninger bekræftet, at
det virkelig er en bebyggelse eller en værkstedsplads. I 1982
fandtes ni brakteater og andre guldsager, som havde ligget i
et stolpehul i den rige Gudme-bebyggelse, og i 2001 fremkom
et overrumplende fund af et guldsmykkefyldt sølvkræmmerhus
ved Sorte Muld på Bornholm foruden endnu et brakteatfund
senere på året (se Skalk 2002:2). Der er temmelig god
grund til at tro, at hvis man gik gamle brakteatfundsteder
efter, ville en del vise sig at være bopladser.