metaldetektoren - Velkommen til Bifrost

TEMA: Brakteater og felt
beretning fra udgravning af
Munkeskat
genfundet!
VISKUMSKATTEN
Et blad for dem der ser
arkæologien
gennem
metaldetektoren
Kæmpe arbejde
Dette temanummer var ikke
blevet aktuelt, uden det store
forarbejde Rasmus Søndergaard
har gjort og de mange
timers søgning som har ligget
bag nogle helt spetakulære
fund.
Sidste år blev indsatsen belønnet
i form af den flotteste brakteat.
Den lille skat indbragte
Rasmus en 3. plads på Nationalmuseets
top 10 danefæ
liste i 2010.
Læs mere på side 9
SKALK
Med vores tak til SKALK og
forfatterne, har vi fået lov, at
genoptrykke følgende tema
artikler om brakteaterne.
Side 1.....Stormandspryd af
Vibeke Juul Pedersen
Side 7 .....Sammenhæng af
Christian Adamsen
Side 8 .....Pennedrivning af
Gert Franzén
Sidste NYT
April 2011
Detektorkursus på fyn....side 12
Minituresværd ................. side 12
SDA........................................side 13
Boganmeldelse.................side 14
Formanden har ordet.....side 15
Genfundet fund................side 16
Samarbejde.................. ......side 17
En drøm går i opfyldelse
.................................................side 18
Bagsiden..............................side 19
Annonce...............................side 20

Tværs over et stort åbent bakkedrag, omgivet af brede engområder
lige nord for Aulum i Midtjylland, skulle der i 2004 nedgraves en
naturgasledning på strækningen mellem Herning og Holstebro. Ved en
forudgående arkæologisk gennemgang af linieføringen i terrænet var
der blevet opsamlet jernslagger, og ved den efterfølgende prøvegravn-
ing blev der konstateret massive bebyggelsesspor hen over det meste
af bakkedraget.
En egentlig udgravning måtte til , før rørene kUf!nc lægges, og den
blev større end sædvanligt: Omkring 1500 111 langt og 16 m bredt
blev udgravningsfeltet, for det truede område bestod ikke blot af den
grøft, naturgasrøret skulle ligge i, men også af det arbejdsområde, som
anlægsarbejdet krævede. Fundene udeblev da heller ikke: 50
hustomter, 15 nedgravede grubehuse, 29 hegnsforløb, to swlperækker,
to jernudvindingsovne, et palisadeforløb, en brønd, en hulvej, syv
grave, to kulturlag, en trækulsmile, foruden masser af gruber og
stolpehuller. Dateringerne rækker fra tidlig keltisk jernalder og stort set
uden afbrydelser til tidlig middelalder. Så broget kan den arkæologiske
arbejdsmark være,
men de mange fund er ikke helt så uoverskuelige, som det kan lyde.
Antagelig afspejler de sporene af en landsbybebyggelse, som i
skiftende fremtoninger gennem hele jernalderens femten århundreder
er rykket rundt i landskabet inden for et afgrænset område - altså en
vandrelandsby (se Skalk 1984:3). I denne artikel er det el hus og dets
særlige fund, der skal præsenteres nærmere.
Tæt ved gården Rugbjerg fremkom en af udgravningens
få, fuldt afdækkede hustomter. Aftegninger af de
forlængst tilkastede stolpehuller viste hver eneste vægplankes
og tagstolpes placering i bygningen, som har været
24,5 m lang og 5,5 m bred med fire indgangsåbninger i
langvæggene. Huset var en del af et indhegnet gårdsanlæg,
og umiddelbart ved siden af
STORMANDSPRYD
Et lodret kig på den del
af skatten, som blev fundet
urørt.
Til venstre ses en opmåling
af udgravningsfeltet
omkring skattehuset.

fandtes sporene af tre andre, ligeledes øst-vest orienterede
langhuse af stort-set samme mål og konstruktion. De
næsten identiske husaftegninger ligger parallelt med
hinanden, næsten side om side, og en af dem overlapper en
af de andre. Med stor sandsynlighed viser de fire forskellige
tidsfaser af hovedbygningen i en gård. I forbindelse med
afdækningen af sporene af husets nordvæg kom der pludselig
nogle glasperler til syne. Finere redskaber, som ikke
sjældent optræder i aviser og fjernsynet, men noget
sjældnere bruges på virkelighedens udgravninger, måue
Samtlige genstande fra skattefundet ved Aulum
Genstalldsfotografieme i denne artikel er alle optaget af Kjeld Hansen, Herning Museum.
frem. Ved denne nærmere undersøgelse fremkom en
guldprakteat - et ensidigt præget, cirkulært guldsmykke
med ophængningsøsken. Den afgravede jord måtte nu
gennemgås nøje med metaldetektor, og på denne måde
fremkom yderligere syv brakteater.
Sagerne stammede fra en lille nedgravning, som var anlagt
mellem en indre og en ydre vægstolpe. Stort har hullet ikke
været, blot 20 cm i tværmål og 7 cm dyb fra det niveau,
hvor det kunne erkendes.
Fundsteder for
guldbrakteater, som er
præget med samme
stempel, antyder
måske alliancer i den
politiske geografi i
ældre germansk-
jernalder.
- Efter Andren 1991.

Den store guldbrakteat fra Aulum.
Måske er den fint udformede øsken
anbragt vinkelret på det prægede
mandsbillede for at dække så lidt af
motivet som muligt.
Oprindelig er det udgået højere oppe fra og har altså været
en del dybere. Udgravningen af denne nedgravning -
eller grube, som den slags gerne kaldes - leverede en sidste
brakteat foruden perler af sølv, bronze og glas. Jord blev taget
op i præparat, og den afgravede jord måtte sigtes for at få det
hele med. Slutresultatet af hele operationen var 8 guldbrakteater,
et rundt guldhængesmykke, mindst 33 glasperler samt
7 perler af bronze og 2 af sølv. Noget hylster eller indpakning
kunne ikke påvises, men det var næppe heller at forvente.
Guldbrakteaterne daterer huset til ca. 500- 525 e.Kr. eller
derefter.
Udtrykket brakteat kommer af det latinske bracea, som
betyder en plade af tyndt metalblik, især guld. Guldbrakteater
er 8 runde, omkring l mm tykke og er ofte omgivet af en
perlet guldtråd. Motivet er præget på den ene side (en rekonstruktion
af arbejdsprocessen er vist i Skalk 1998:3). De påsatte
øskner bærer ofte præg af slid, hvilket antyder, at de har været
båret som halssmykker. Dette underbygges også af flere udenlandske
gravfund, hvor brakteater er fundet ved halsen eller
på brystet af den gravlagte.
Brakteaterne blev fremstillet i Norden fra begyndelsen af
400-årene til midt i 5OO-årene, dvs. i germansk jernalder
eller folkevandringstiden, som tiden også kaldes. Inspirationen
kom fra senromerske guld medaljoner, men trods det
romerske udspring fik de snart en mere lokal udformning: motiver
og symboler blev omformet til et nordisk billedsprog. I de
senere år er man i stigende grad gået over tilat opfatte disse
billeder som gengivelser af scener fra den nordiske mytologi
(se Skalk 1990:4 og 1994:5).
Efterhånden kendes der op mod 1000 guldbrakteater, hvoraf
langt de fleste er fundet i Danmark, Norge og Sverige.
De romerske medaljoner blev anvendt som personlige gaver
fra kejseren til den nærmeste omgangskreds og til fremmede
sendebud for at markere politiske alliancer. Det er sandsynligt,
at de nordiske brakteater på samme måde har signaleret
personlige forbindelser og tilhørsforhold. Den svenske
forsker Anders Andren har ved at studere spredningen af
stempelidentiske brakteater kunnet vise nogle interessante
geografiske forbindelser, som han aflæser som sporene efter
politiske alliancer.
Brakteater og andre guldfund er hovedsagelig dukket op
ved markarbejde. Især har den systematiske dræning, der i
1800-årene øgede det dyrkede lands areal, og tørvegravningen,
givet mange fund. Det er sjældent, at samlede
fund af brakteater som i dette tilfælde er fundet på bebyggelser,
men det er dog sket: Ved Jørlunde mellem
Frederikssund og Slangerup fandtes nogle brakteater kort
efter 1800; i 1890 blev man opmærksom på stedets
rnørkfarvede jord, og for nylig har udgravninger bekræftet, at
det virkelig er en bebyggelse eller en værkstedsplads. I 1982
fandtes ni brakteater og andre guldsager, som havde ligget i
et stolpehul i den rige Gudme-bebyggelse, og i 2001 fremkom
et overrumplende fund af et guldsmykkefyldt sølvkræmmerhus
ved Sorte Muld på Bornholm foruden endnu et brakteatfund
senere på året (se Skalk 2002:2). Der er temmelig god
grund til at tro, at hvis man gik gamle brakteatfundsteder
efter, ville en del vise sig at være bopladser.

Dyrebrakteaten med en forklarende hjælpetegning, som viser de enkelte elementer i motivet.
Aulum-fundets brakteater fordeler sig på tre forskellige
typer. Den største guIdbrakteat, som har en diameter
på 3,7 cm, er noget for sig. Den har et fortællende motiv: en
nøgen mandsfigur i profil. I venstre hånd holder han en økseformet
figur og en buet pil, som peger mod ham selv, mens
den anden hånd holder en stor buet genstand, vel en kølle.
På hovedet bærer han en hjelm med nakke- og kindbeskytter
samt en imponerende hjelmbusk. Fra mandens bagdel falder
små kugler, måske fækalier.

Den takkede linie foran våbnene kan være et skjold. Er det
mon Odin, der danser? Inden for den omgivende perlet
råd er anbragt to rækker af trekantstempler, og mærkelig nok
er øsknen anbragt i siden af billedet. Sliddet på øsken og perletråd
antyder en Jang brugstid.
Det samme billedstempel er kendt fra Års, som ligger 75
km fra Aulum. Her blev der i 1914 fundet en brakteat med
motivet foruden 14 andre, noget betalingsguld og en glasperle.
Fem af Aulum-brakteaterne er udsmykket med et forenklet
firbenet dyr, som er afbildet i profil med bagudvendt
hovede.To af hængesmykkerne er fremstillet med
samme stempel, hvis stiludtryk er udbredt i Jylland, på Fyn,
i Sverige og Sydøstengland. Kun for en af de fem dyrebrakteater
kender man stemplet andetstedsfra , det drejer sig om
et fund fra Orten ved Varde, hvor der i 1879 ved pløjning på
en hedelod fandtes seks identiske brakteater og ni glasperler.
Denne type præg er generelt kendt fra Jylland, Fyn og Vestsverige.
De to sidste brakteater fra Aulum er næsten identiske.
Billedet forestiller en ret opløst gengivelse af et firbenet
dyr set i profil, muligvis med et meget stiliseret mandshoved
under øskenen. Lignende eksemplarer kendes fra Sydøstfyn,
Holsten og Niedersachsen.
Et rundt hængesmykke fra Aulum har visse af brakteatens
kendetegn - form, øsken og perIekant, men ikke et
præget billede. I stedet ses et indprikket hjulkorsmotiv, og til
smykket kendes der ikke nogen direkte paralleller. Men der
findes nogle gennembrudte smykker, der idemæssigt ligner
stærkt. To sådanne ))hjulsmykker « blev i 1828 fundet sammen
med fem brakteater ved Simonnes, Telemarken i Norge. l det
allerede omtalte kræmmerhus fra Sorte Muld var der også to
af slagsen, sammen med 5 brakteater, 6 guldmønter og en
del guldrørsperler. Endelig var der i Gudme II-skatten ud over
brakteaterne også to runde hængesmykker med koncentrisk
placerede små bukler. Flere eksempler kunne nævnes. Noget
kunne tyde på, at disse former for geometrisk dekorerede
hængesmykker undertiden er et fast tilbehør til brakteatsamlingen.
I så fald mangler der nok en makker til smykket i
Aulum-skatten.
Ejeren af Aulum-skatten må have været betydningsfuld, og
han har haft kontakter til jævnbyrdige rundt omkring. Han
har både modtaget og sikkert også givet brakteater væk som
led i de politi ske og økonomiske al1iancer1 som gav ham og
hans bygd indflydelse.
I
samlede fu nd af guldbrakteater indgår perler ikke så
sjældent. Skønt man i det enkelte tilfælde godt kan være i
berettiget tvivl om, hvorvidt alt det oprindeligt nedlagte
virkelig er blevet genfundet, er det ikke nogen urimelig tanke
at se brakteatfundene som samlede halssmykker, altså en
bestemt persons pragtudstyr. l tilfældet Aulum kan den
største brakteat have hængt i midten, mens de forskellige
perler kan have udfyldt melJemrummene mellem de
symmetrisk anbragte brakteater på samme måde, som det er
blevet foreslået for Sorte Muld-fundet (se Skalk 2002:2). Om
et fund fra Darum ved Ribe, hvor der i 1884 blev fund et tolv
brakteater og et guJdsmykke med stenindfatning, berettes
det ligefrem, at smykkerne ved fremdragelsen »Iå som om de
havde været trukket på en snor« - og også her var der i øvrigt
glasperler involveret. Mon ikke mange af vore brakteatfund
snarere skal ses som mere eller mindre komplette stormandssmykker
end som en hob tilfældigt sammenbragte og nedlagte
sager?
Vibeke Juul Pedersen

Det er med stor tak til SKALK og forfatterne, at vi har fået lov til at genoptrykke de tre artikler. Bladet SKALK kender de
fleste, men vi kan nævne at det er udkommet siden 1957 og spænder vidt i sine artikel valg, lige fra stenalderen og til
slutningen af sidste år tusinde. Bladet har også, som det kan ses i det efterfølgende , mange spændende og relevante artikler,
som er interessante for detektorfolket.
Skalk udkommer 6 gange om året, og skulle du ville have flere informationer, kan er du velkommen til at besøge
SKALK’s hjemmeside på adressen www.skalk.dk
Folkevandringstidens guldbrakteater er
unægtelig blandt de oldsagsformer, som
bestandigt tiltrækker sig opmærksomhed. Den
almindelige fascination ved guldsager, som
synes at være et tidløst menneskeligt træk, er
blot et aspekt. Hængesmykkernes mærkelige og
varierede billedprogram vækker naturlig undren
og næsten kræver forklaringsforslag. Og man er
da også nået et godt stykke ad denne vanskel-
ige vej (se Skalk 1990:4). Brakteaternes fund-
steder er, sammen med andre oldsagsformer,
med til at afsløre placeringen af datidens
økonomiske magtcentre, og stempelidentiske
guld brakteater er blevet set som tegn på
politiske alliancer. Guldsmykkernes prægnings-
tid og inspirationskilder er selvfølgelig blevet
studeret med flid.
Og så er der vel snart ikke mere, man kan vride
ud af de små hængesmykker? Åh jo, det er der
nu nok. Erfaringen fra næsten enhver fundtype
viser, at man altid vil kunne stille nye spørgsmål,
og følgelig vil der komme ny viden.
De fleste brakteatfund er fundet tilfældigt, f.eks.
ved markarbejde, tørvegravning eller opsam-
ling på en strand. Man vil nok aldrig føle sig helt
sikker på, om alt det oprindeligt nedlagte blev
fundet - eller afleveret. I nogle få tilfælde er der
dog ingen tvivl, således Sorte Muld-skatten,
FForslag til rekonstruktion af Aulum-skattens oprindelige udseende.
En del af de fundne perler er vist skematisk. Har der oprindelig
været to smykker mere? -
Foto: Kjeld Hansen. Opsætning: Skalk.
SAMMENHÆNG
hvor brakteater, mønter og perler (alt af guld)
var pakket ind i et delvis lukket kræmmerhus,
gjort af et sammenrullet sølvfad. Muligt er ikke
alle perler fundet, men med sikkerhed alle
brakteaterne.
Det blev dengang foreslået, at guldsagerne
havde udgjort et samlet smykke (se Skalk
2002:2), og på grund af en vis symmetri har
denne tanke meget for sig. Spørgsmålet er nu,
om man ikke burde revurdere den samlede
bestand af brakteatfund ud fra denne synsvin-
kel?
I en del af skattefundene indgår der en meget
stor eller blot større brakteat, som i en samlet
kæde naturligt placeres i midten. Ved Aulum-
skattens præsentation (se Skalk 2006:2) blev det
nævnt, at “ hjulkors-smykker” - prægede eller
gennembrudte - undertiden optræder parvis i
brakteatskatte. På grund af motivets enkelhed
og den lille størrelse vil de, som foreslået for
Sorte Muld, være oplagte som afslutninger.
Sorterer man nu Aulum-fundet efter størrelse,
fremkommer ovenstående forslag (med to
“ huller”). Motivernes kompleksitet aftager
desuden fra midten og udefter - måske en
tilfældighed. Perlerne er nærmest en nød-
vendighed, hvis brakteaterne ikke klirrende skal
skride ned over hinanden. En gennemgang vil
antagelig vise, at der er mange helt eller delvis
komplette kæder mellem de gammelkendte
fund , og nye spørgsmål vil da igen melde sig.
Hvorfor man ikke har set det før? Måske fordi
hovedværket, Mogens B. Mackeprangs bog
De nordiske guldbrakteater (1952), ikke viser
hvert samlet fund på et billede, men på billed-
plancherne har splittet fundene op efter de
undertyper, hvert funds forskellige brakteater
tilhører. At dette princip til gengæld har
fremmet løsningen af andre problemer, er en
anden sag.
Christian Adamsen

På nogle af de rigeste fundsteder fra germansk
jernalder er der fundet guldgubber,
bittesmå tynde guldblikstykker med men-
neskeafbildninger – så lette er de, at et vindpust
kan tage dem med sig. Guldgubbernes fremstill-
ingsmåde syntes at være afklaret, da man ved
Boeslunde på Sjælland fandt et bronzestykke
med det nederste af et motiv fra guldgubbernes
billedgalleri (se Skalk 1985:6). Senere er flere
lignende fund kommet til, både fra Bornholm
(Skalk 1991:1) og Uppåkra. Disse bronzegen-
stande opfattes som stempler med positivt
mønster, såkaldte patricer.
Guldgubber blev jeg introduceret til i
Slöinge (se Skalk 1995:1), og via internettet
var det senere muligt at studere guldgubber fra
Helgö – både for- og bagsiderne. På hver af de
27 gubber var detaljerne i billedet tydeligvis ud-
ført i en rækkefølge, dvs. ikke på én gang med
et stempel. Der var åbenbart anvendt forskellige
spidse stykker værktøj, og formgivningen blev
udført fra bagsiden. Undertiden blev folien til
sidst vendt om, hvor arbejdet afsluttedes, f.eks.
med tilføjelse af konturer eller linier såsom møn-
stre på dragten på billedets forside.
På gubberne kan der ses forskellige små uplan-
lagte ridser og rynker, som stammer fra denne
måde at lave billederne på. Og aftryk af den
amme spids optræder mange steder på én
guldgubbe. Ud fra disse spor er det muligt at
rekonstruere de redskaber, som har været brugt.
Med ciselering frembringes lave reliefformer
fra forsiden, mens repoussé-teknik giver lidt
større formgivning, presset frem fra billedernes
bagside. Det småformat, som anvendes ved
guldgubberne, kan passende kaldes for penne-
drivning.
De guldgubber, som normalt kaldes stempelidentiske,
fremviser så store ligheder på
forskellige gubber, at der åbenlyst må være en
fremstillingsmæssig sammenhæng. Dette har
man forklaret ved brug af den samme patrice,
men det kan ikke være den fulde forklaring.
Ved nøjere betragtning kan de være forskel-
lige i detaljerne, og der kan være tydelige spor
efter pennedrivning. En mulig forklaring er, at
man ved at lægge flere stykker guldfolie over
hinanden har fremstillet flere guldgubber på én
gang, flerfolieteknik, hvorved mere end ti ek-
semplarer kan fremstilles på en gang. I så fald vil
man forvente, at det underste folie, som ligger
ned mod det plastiske underlag og er længst
væk fra det formende redskab, bliver dårligst
formet, og dette kan iagttages på gubberne.
Med denne teknik er det vanskeligere at lave
SAMMENHÆNG
meget detaljerede motiver, og de pennedrevne
»stempelidentiske « guldgubber er da også rela-
tivt enkle og grove i det. Ved flerfolieteknikken
kan der ske flere utilsigtede ting, f.eks. forskyd-
ninger mellem guldarkene, som også kan gå itu
eller bugte sig.
Fremgangsmåden ved prægning af en guldgubbe med patrice. – Tegn: J. Kraglund.
En guldgubbe afslører egentlig selv sin fremstillingsmåde.
På guldgubbernes tid fandtes
der punsler, med hvilke småfigurer og mønster-
detaljer blev slået ind på f.eks. guldbrakteater.
Guldgubber kan fremstilles på nogenlunde
samme måde, stempling med en patrice, dvs. i
ét slag, hvor samtlige patricens detaljer bliver
gengivet i det bløde guld. Det må da også være
sket i mange tilfælde. Ordet stempelidentisk må
fremover reserveres til sikre patricefremstillede
billeder, medens motivfamilie betegner bes-
lægtede billeder, hvor pennedrivning har været
anvendt. Endelig kan man forestille sig situation-
er, hvor lidt slørede, stemplede guldgubber er
blevet »trukket op« for at tydeliggøre billedet.
For at en patrice skal kunne fungere i praksis,
skal den være udformet på en måde, så guldfolien
ikke sidder fast, så billedet skal ikke være
for kompliceret. Der skal også være taget hensyn
til, at meget smalle motivdetaljer kan få guldfoli-
en til at revne. Her spiller guldets finhed en rolle,
idet meget rent guld er blødere og lettere lader
sig forme. Pennedrivning er blevet anvendt ved
fremstillingen af mange andre genstande, for
eksempel på de guldblikbånd, som pryder visse
pragtbægre, de centrale motiver på mange gul-
dbrakteater samt på bestemte slags guldperler.
Drivning af metal med pennelignende redskaber
har engang været almindelig, men er siden mere
eller mindre gået i glemmebogen.
Gert Franzén
Guldgubbe af høj finhed fra Up-
påkra i Skåne. Billedet til venstre
(forsiden) er vist spejlvendt for
at lette sammenligningen mel-
lem for- og bagside. To forskel-
lige værkøjsspidser kan ses på
figuren: Med lyserød farve er vist
former dannet med en lidt grovere
pen; med grønt de detaljer, som
derefter er udført. Overlapninger
af furer og klemte punkter gør, at
man kan følge lidt af rækkefølgen i
arbejdet.–
Fot. Bengt Almgren.
Guldgubber i samme motivfamilie fra Uppåkra. Gubben til venstre har skarpest konturer, og folien er
gået itu. Den længst til højre har svagest konturer. Flerfolieteknik giver en forklaring på variationen.
– Fot: Bengt Almgren.

Rasmus Søndergaard, som har
gjort det kæmpe store arbejde og
derved givet mulighed for dette temanummer
- Tak til Rasmus.
For mig er detektorhobbyen en sund blanding af historisk
interesse, fællesskab, naturoplevelser og spænding, og den
27. september 2010 blev startskuddet til min største totaloplevelse
til dato.
Min detektorkammerat Claus Rasmussen, som jeg lærte at
kende gennem Tellus for præcis 1 år siden, og jeg havde
aftalt at tage på en af vores bedste marker. Heldigvis – set i
bakspejlet – var de ved at bearbejde marken, og vi måtte søge
andre græsgange, bogstaveligt talt.
Jeg havde for nogen tid siden fået lov til at gå med detektor
ved Viskum Hovedgård, men var aldrig kommet derud, fordi
vi pludselig fandt et rigt bopladsområde andetsteds. Vi kørte
forbi hovedgården og traf helt tilfældigt forvalteren, som
også gav Claus lov til at gå på markerne. Der havde tidligere
gået detektorfolk på markerne, og forvalteren bekendt havde
de ikke fundet noget, så vores forventninger var ikke de helt
store.
Efter 3 timers søgning gjorde vi status; ikke en skid at
komme efter, og vi besluttede at gå mod bilen. Pludselig
råbte Claus: ”jeg bliver hér” – han havde fundet en flot middelaldernøgle.
Vi besluttede at give det en chance mere, og
jeg begyndte så på min vandren mod den modsatte ende af
marken – ca. 1 km fra hovedgården. Jeg fandt ingenting på
vejen, og da jeg kom til enden af marken, valgte jeg at gå lidt
langs skellet inden tilbageturen. 50 meter nåede jeg at gå før
jeg fik et dårligt signal, som jeg valgte at grave på, da jeg kun
havde gravet ganske få gange. Indpakningen til en chokoladeguldmønt
dukkede frem og jeg bandede lidt indeni. Da jeg
fik stykket i hånden, kunne jeg pludselig se, at det lignede et
hængesmykke fra vikingetid – kneb mig selv i armen, råbte
højt og vadede 1 km tilbage til Claus uden at søge for at få
ham til at vække mig af drømmen. Jeg var vågen, og det helt
usandsynlige eventyr var lige begyndt – en guldbrakteat fra
germansk jernalder, type D, skrev de kloge senere på NDF.
Der kan være flere, skrev de, og Claus og jeg var over området
mange gange efterfølgende uden held.
Den 18. marts 2011 var jeg på vej på en af de bedre marker
i Viskum – heldigvis var de ved at harve den, og jeg ville
ikke gå i vejen. Derfor valgte jeg at prøve området omkring
VISKUMSKATTEN
- Min største detektoroplevelse.
fundstedet for guldbrakteaten af igen, igen, igen, og pludselig
var der signal. Pulsen steg mens jeg gravede en kæmpe tørv
ud for med sikkerhed ikke at grave i noget, og der lå den så,
guldbrakteat nr. 2 og skinnede som var den lagt der dagen før
– helt vildt. Straks ringede jeg til den håndfuld af folk, der har
været med på markerne i Viskum og til Viborg Museum. Der er
flere endnu, sagde Martin Mikkelsen, Museumsinspektør, og
han ville allerede dagen efter besigtige området med henblik
på en udgravning.
Da jeg havde hørt så meget godt om den nye vidundermaskine,
Deus, valgte jeg at lave en minitur med 3 Deusejere
for at se, om de mon kunne finde noget, og aftalen blev,
at den, der måtte finde noget, skulle dele evt. danefæ med
Claus, som jo var stærkt medvirkende til at jeg overhovedet
fandt den første.
Der gik ikke mange minutter før vores formand, Hans Christensen
fik et fint signal lige mellem de 2 første brakteater,
og vi troede ikke vores egne øjne, da den 3. og flotteste brakteat
skinnede til os. Super fællesoplevelse, som jeg sent vil
glemme.
I
sidste uge (uge 13) påbegyndtes udgravningen så, og vi
var 6 tellusfolk med – nogle kun én af dagene. Allerede den
første dag kom endnu en guldbrakteat, samt et guldrør til
syne, og vi var alle henrykte – det var en lovende start. Næste
dag kom endnu én op af mulden, samt en del fragmenter. Den
samlede skat består nu af 5 hele brakteater, en næsten hel
og én fragmenteret, og det har simpelthen været min bedste
detektoroplevelse nogensinde – dejligt vejr, fantastisk natur,
fællesskab, forventning og et kæmpe klimaks.
En stor tak til alle der deltog i udgravningen. En særlig
tak til Viborg Stiftsmuseum, museumsinspektør Martin
Mikkelsen og arkæolog Mikkel Kieldsen
Se næste side for en billedrapportage.

VISKUMSKATTEN
Samlet antal dele i Viskumskatten

Lige efter udgravningen, etablerede Viborg Stifts Museum,
en meget flot udstilling af de spetakulære fund. Da de kun
kan have de store herligheder et kort stykke tid, inden de skal
til danefæ vurdering på Nationalmuseet, kan udstillingen kun
ses frem til påske.
Vi håber naturligvis, mange vil lægge vejen forbi museet.
Tellus takker for den fine og rosende omtale.
Sluttelig skal det nævnes, at Rasmus Søndergaard fik en flot
tredje plads på Nationalmuseets danefæ top10 i 2010, for
det første fund.
VISKUMSKATTEN
- Efterskrift
J akob Øhlenschlæger
lagde en regnvejsdag,
vejen forbi udstillingen.
Her kan du få et lille glimt
af hvad der venter dig.

Et samarbejde mellem Assens arkæologigruppe, Harja og
Tellus, førte i weekenden den 2.-3. april til, at der blev afholdt
detektorkursus for begyndere.
Vi var 13 deltagere og Svend Amlund (Harja) samt Kenny
Thygesen (Tellus) til at instruere. Som det er sædvane med
kurserne, startede afsøgningsdagen med silende regn, men
på grund af regndansen standsede den som vi skulle i gang.
Jeg behøver vel ikke skrive, at resten af dagen var præget af
pragtfuld vejr.
Lørdagen gik med al det tørre men nødvendige viden for at
dyrke vores hobby. Regler, lovgivning, rapporter, detektoren
og meget andet måtte deltageren lægge øre til. Heldigvis
havde Erik Freilev sørget for noget til maven og Kai Tvedskov
noget til ganen.
Søgningen gav ikke de store fund, og dog. Med baggrund i researchen
er der flere muligheder efterfølgende til de ihærdige
detektorfolk. I området ligger der flere nedlagte gårde, på
feltet en aftegning på eksakt 22 meter. Fundene der blev gjort
Andrew Smith en gammel kending med fine fund fra
Odsherred, har igen gjort et fint fund. Denne gang er det
et fint miniature sværd, fra bronzealderen. Miniature genstandende
blev masse fremstillet og fandt indpas fra den
periode, hvor man gik fra jordfæste- til brandgrave.
Tilsvarende sværd er fundet på andre egne af landet, og en
næsten eksakt kopi bl.a. ved Århus.
En pudsighed er, at Andrew faktisk også har fundet museums
kopien på et tidligere tidspunkt, den har dog nålefæste
på bagsiden, modsat originalen.
Detektorkursus
Miniature sværd
strakte sig fra et ornamenteret stykke klæbersten fra vikingetiden,
utrolige mængder af sort gods i perioden jern- til middelalder,
enkelte nyertids mønter, knapper etc.
Det store efter arbejde med rapport skrivning, registrering og
aflevering til Odense Bys Museum, tog Svend sig af - pyha, det
var dejligt, tak tl Svend.
En super dejlig weekend, tak til alle der var med til at give
endnu en god oplevelse i amatørarkæologiens tegn.
Et fund studeres eller er det en
god historie fortælles!
Størrelse cirka 5 * 1,6 cm.
Museums kopi

Stoppet samarbejde med SDA’s bestyrelse
SDA skulle være kendetegnet af samarbejde, sammenhold og
ikke mindst anstændighed.
Tellus valgte for nogle år siden, at gå ind i samarbejdet, netop
på baggrund af ovenstående, for at sammen være med til at
styrke amatørarkæologien og samspillet mellem foreningerne.
Der har været lagt rigtig mange timer i arbejdet, og vi deltog
med bl.a en formandspost. Mange har kunnet se gode tiltag
og forbedringer der er sket over årene. Men for et stykke tid
siden valgte Lone og jeg at træde tilbage fra bestyrelsen, pga.
en fortsat utilfredshed, med dele af bestyrelsens “tone”.
En reel udmeldelse fra os med et tilbud om i fællesskab at
finde nogle mulige løsninger for SDA’s fremtid. Bestyrelsen
valgte ikke at indgå i en dialog om dette, men i stedet udsendte
de for mig at se en halvkvædet vise, som var meget
mangelfuld.
Efterfølgende har bestyrelsen valgt at rundsende samme brev
til alle SDA’s medlemmer, uden på noget tidspunkt at have
fremvist den fulde udmeldelse eller være indgået i en dialog.
Tværtom har bestyrelsen, skrevet at de vender tilbage med et
svar, det gjorde de ikke - vi venter stadig!
At dele af bestyrelsen på den måde, vælger at meddele sig til
alle medlemmer er atypisk og har ikke været praktiseret før.
For mig virker det, som at de går efter personerne, fremfor at
gå efter sagen - nemlig SDA og amatørarkæologien.
_____________________
Senere stiller Tellus en række kritiske spøgsmål, i forhold til
de beslutninger bestyrelsen har truffet ved deres bestyrelsesmøde
den 27. februar.
Blandt andet spørger vi til, hvordan SDA vælger repræsentant
til Historisk Fællesråd, i og med vi af referatet kan se, at man
har valgt en person udenfor bestyrelsen. Implicit betyder det
at, man har varetaget egne interesser ellers havde man forespurgt
foreningerne i sammenslutningen.
Vi spørger også til, hvilke tal man har givet videre til en svensk
detektorforhandler, omkring detektorhobbyen i Danmark,
samt hvem der har leveret tallene. Vi ved at Tellus eller Harja
ikke er blevet spurgt.
Ingen af spørgsmålene, har bestyrelsen ønsket at svare os på,
vi blev først holdt hen, konst. formand skulle lige kigge mails
igennem, senere var svaret at det skulle det på et bestyrelsesmøde
- vi har stadig ikke fået svar, efter adskillige rykkere.
Vi har som forening i SDA, været meget undrende. Hvofor
kunne vi ikke få uddybet vores spørgsmål, når man allerede
havde truffet beslutningerne?, er det den “åbenthed” der hele
tiden har ligget latent under overfladen, den som er kommet i
fuld flor igen!
_____________________
I Tellus samarbejde vi gerne på kryds og tværs - alt sammen
til fordel for amatørarkæologen, Vi vil også gerne lægge en
indsats i lighed med hvad vi har gjort hele tiden. Vi har vist og
demonstreret viljen gennem vores arbejde og sammen med
vores gode samarbejdsforeninger.
Men når bestyrelsen skriver “Nok har der på det sidste været
uenighed om visse forhold, og nok har der i denne forbindelse
været en skarp debat, som har slået gnister”, kan alle og
enhver jo selv overveje, hvor langt man er villig til at gå, for at
opnå netop det vi vil - Skal vi anvende mere negativ energi,
end den positive, hvor mange kræfter skal der lægges i noget,
som jo i bund og grund skulle være hygge og glæde ved
amatørarkæologien - men er det stik modsatte. For dem der er
lidt ældre i gårde - må det give en form for flash-back og virke
som dejavu.
_____________________
Summa summarum, vil Tellus gerne samarbejde, men det er
nødt til at være med en bestyrelse, som udviser større professionalisme
og med en større værdi og fokus på fællesskabet,
fremfor de personlige interesser. Vi mener at der skal gode
debatter til, men gnisterne behøver ikke være så store at de
giver ildløs, de behøver ikke være personlige - det er trods alt
en hobby som vi gerne skulle være glade for!
Vi skal bede dig notere at denne kritik er møntet på
flertallet af den nuværende bestyrelse, ikke en eneste
amatørarkæolg, ikke en eneste forening i eller udenfor
SDA er omfattet af ovenståenden.
Tellus støtter sammenholdet, fælles glæde ved, at være sammen
om vores hobby - lad os en dag komme ud over den
“fnidder”, som vi godt ved har karakteriseret “fortiden”. Måske
vi en dag får en ægte sammenslutning - en der vil noget og
noget mere for og sammen med medlemmerne.
Tellus ønsker ikke, direkte eller indirekte, at skade
amatørarkæologien. Vi ønsker ikke en sammenslutning,
hvor man ikke kan fokusere på sagen og
slet ikke hvor bestyrelsen ikke kan svare for egne beslutninger.
Derfor vil Tellus snarligt give meddelelse om, at vi trækker
os fra samarbejdet med SDA. Naturligvis fortsætter vi vores
øvrige samarbejder, vi udvider gerne disse og skulle der en
dag komme “fornuft” i tingene, deltager vi gerne igen.
Det skal beklages, at det endte sådan, vi gjorde,
hvad vi kunne for at bevare roen!
Det er vigtigt at nævne, at Konst. næst formand Michael
Nielsen fra Harja, hele vejen igennem har vist stor forståelse
og accept af vores beslutninger. Michael har desværre uden
held forsøgt at tale vores sag i bestyrelsen - Tak Michael, for
din støtte.
Også til de mange der har skrevet og ringet - tak for jeres
støtte, i en håbløs situation.
_____________________
Den fulde dokumentation for sagen og brevvekslinger med
SDA kan af Tellus medlemmer læses på den interne side.
Øvrige der måtte ønske at se dette, kan rekvirere materialet
hos webmaster@detektorklubben.dk, da vi ikke vil “udstille”
eller medvirke til fortsat at skabe splid eller skade enkelt personer,
ved at offentliggøre dette.
Kenny

Ja, hvad mon gemmer der sig bag disse underlige betegnelser?
Det kan du læse nærmere om i bogen ”… hovedpander og
folkeben med undertitlen Nordøstfyn set med arkæologiske
briller som fortæller om en del af Fyn med arkæologiske og
historiske briller.
De første beboere regner man med kom til Fyn omkring år
13.000 år f.Kr. dvs. lige efter den sidste istid sluttede og bogen
omhandler diverse samfund frem til 1350 e.Kr, hvor middelalderen
begyndte at skabe de første egentlige by dannelser.
De første mennesker levede af rypejagt på tundraen og bogen
gennemgår meget detaljeret den historiske udvikling over
de mange tusinder af år og giver et meget levende indtryk af
levevilkår, redskaber der blev brugt i dagligdagen, religion og
meget andet. Den er spækket med fine billeder og tegninger
og ikke mindst kort med fundmarkeringer af bopladser, grave
m.m.
Bogen omtaler meget detaljeret fund fra moser, havbunden,
marker, gravhøje mv. og hvad de kan fortælle om tidligere
tiders mennesker - bl.a. om bopladser, både, redskaber, våben,
stendysser og offernedlæggelser.
En af de kilder til bogen, som forfatterne
fremhæver, er præsteindberetningerne, som går
helt tilbage til begyndelsen af 1600-tallet.
Hovedpander og andre
folkeben…
Af Bodil Holm Sørensen og Eigil Nikolajsen.
Udgivet 2006. 252 sider.
Anmeldt af Jørn Haagensen
Bogens indhold af arkæologisk og historisk materiale beskrives
på en meget levende måde i et lettilgængeligt sprog
uden der slækkes på fagligheden. Det betyder, at såvel nybegyndere
som mere erfarne detektorister vil have stort udbytte
af bogen.
Hovedpander og andre folkeben - Nordøstfyn set med arkæologiske
briller. Af Bodil Holm Sørensen og Eigil Nikolajsen.
Bogen er fra 2006 og udgivet af Kertemindeegnens Museer,
dvs. bogen er ikke ny og de fleste detektorister på Fyn er
formentlig bekendt med den! Andre kan låne/bestille bogen
på det lokale bibliotek eller købe den antikvarisk (fx fundet på
nettet i april 2011 til kr. 150). Bogen kan også stadig bestilles
i Østfyns Museers webshop, hvor der også er mange andre
gode bøger.
Hovedpande: gammelt dansk Houitpanne; hjerneskal; pandeskal;
hovedskal (kilde: ordbog over det danske Sprog/ODS)
Folkeben: andre knogler og ben (kilde: diverse net opslag)

Formand
Hans Christensen har ordet.
Kære detektorvenner
Så er vi godt i gang med et nyt år, hvor der er lagt hårdt
ud med mange fine fund, men forhåbentlig ligger der stadig
mere spænding og hygge nok og venter på os, til resten af
året.
Siden sidst har vi fået gang i flere lokale grupper. På ” Fyn &
Sønderjylland ” har Rene Krautz og Søren Torbensen holdt det
første møde og de har allerede afholdt første fællestur. Lasse
Quintus er ved at gøre de indledende knæbøjninger i ”Vestjylland”.
”Århus-Vejle” venter lidt, Carsten Gade Ellesøe har meget
travlt med arbejdet – det hele skal passes, men der sker snart
noget. Midtjylland har med styring fra Rasmus Heiberg holdt
deres første møde og haft den første fællestur med ikke færre
end 17 deltagere.
På Sjællandssiden har Kristian Brandhøj holdt møde for ”Østsjælland”,
desværre kun med fire fremmødte, til gengæld fik
de en ordentlig mavepine af den store flotte lagkage. På Vest
og Sydsjælland har trioen Bent Lindebjerg, Lissi og Hardy Petersen
holdt to møder og måske er der snart en tur på vej.
Vi mangler en tovholder i Nordjylland og på Sydsjælland, hvis
du er interesseret i at stå for gruppen, så tag lige fat i mig.
Vi har også siden sidst indgået et samarbejde med en Norsk
detektorklub NMF som er en landsdækkende detektorklub på
størrelse med Tellus. Vi håber på et godt samarbejde og venskab
med vores Norske detektorvenner, som vi har med vores
øvrige gode venner og samarbejdspartner. Samarbejdsaftalen
kan læses på vores hjemmesider, men den er ens med de
andre aftaler vi har – formålet er jo netop kun at skabe fælles
glæde og entusiasme.
Kære Detektorvenner
N æste
Bifrost træf er ved at blive planlagt og jeg kan
godt røbe at der bliver plads til 40 detektorførere
og 4 ledere, man kommer sædvanen tro til at tilmelder
sig via hjemmesiden og det bliver efter først til mølle
princippet. Det giver en god anledning til, at de sidste
som endnu ikke har fået oprettet sig efter vores nedbrud,
at få det gjort.
B ifrost
2011 er et lukket arrangement og pladser kan
kun tildeles indenfor samarbejdet. Vigtigt at vide,
det afholdes i nærheden af Varde og det holdes i den
første weekend af september (2.-4. september). Mere vil
jeg ikke sige lige nu, alle vil blive varslet i god tid inden
tilmelding.
Det vil glæde os hvis vores samarbejdsklubber har lyst til at
sende artikler og billeder til nyhedsbladet, det er altid rart,
at lade sig inspirere af hvad andre gør, ligesom det er rart at
sprede sin egen glæde.
Vi har ingen begrænsninger i bladet - intet er for stort eller for
småt.
Her på falderebbet, vil jeg lige nævne at afstemningen på
hjemmesiden tyder på at vi skal til at kåre månedens fund.
Fundet kan være noget helt ekseptionelt, men ligeså gerne
andet omgivet af en god historie. Det må være en god anledning,
til at huske at lægge sine billeder op på vores sider.
Nu vil jeg slutte af med, at ønske alle et godt forår og selvom
det i skrivende stund er noget blæsende, så ser det trods alt
ud til at vinteren efterhånden har sluppet taget.
Vi ses på hjemmesiden.
Hans Christensen
In’situ billede fra en udgravning under Holbæk Museum, hvor Tellus
fik lov til, at deltage i arbejdet med afsøgninge af den gamle
“Jarlens gård”.
Vi er glade for og siger tak til de mange museer og arkæologer,
som lader os og vores medlemmer deltage i arbejdet.
Vil du se, hvor vi sidst har medvirket, kan du altid følge med i vores
scrapbog på nettet, den vil løbende blive udfyldt.
http://www.detektorklubben.dk/?page_id=220

Ejner Sørensen
Fund - fundet i billedgalleriet
Billedrne er hentet fra nogle af de flittige “indlæggere” i vores fotogalleri. Det tæller nu over 2000 fund, men der er plads
til mange flere.
Kristian Brandhøj
Andrew Smith
Og så lige et enkelt fra
mig selv.
Vi mangler den modsatte
side, men mon ikke det er
en Hjelm fra slutningen af
1200-tallet
Søsling uden årstals angivelse.
(Ronnyby)
Næbfibula
Christoffer II, Nørrejylland og
alderen fra ca. 1328.
Kong Karl XII
Konge af Sverige 1697-1718.
Født 17. juni 1682, søn af
kong Karl 11. af Sverige og
den danske prinsesse Ulrike
Eleonore (datter af kong Frederik
3.) Død 30. november
1718
Og så lige en BM ud af mange
En bly terning, 5 og 6 sidder
over for hinanden, modsat
nutidens, hvor de er anbragt
så modsat altid er lig 7. Har
været anvent siden romertid
og op i middelalderen.
En kuriositet er, at bly baren
blev fundet på samme mark,
har nok været anvendt til at
skære terninger af.

Tellus ønsker som mange, at få samarbejdet til at
virke på kryds og tværs. Vi kan lige så godt dele
fælles glæder, bruge vores sparsomme ressourcer optimalt
og hjælpe hinanden når det er nødvendigt.
Det er alt sammen med til, at styrke engagementet og
giver kun glæder for os alle og somme tider lidt flere til
foredraget.
Samarbejdet er altid bygget op, på den måde at det
skal være gratis for medlemmerne, det betyder at man
ikke behøver at være medlem af flere foreninger, for
også at kunne deltage i andres arrangementer o.l. Er der
pris på, er det ens for alle medlemmer i alle foreninger -
vi tjener ikke på hinanden.
Ægte glæde for arkæologien, giver ægte oplevelser,
hvor der er plads til alle, der vil dele.
Vi er glade for, at kunne byde velkommen til vores nye
venner fra Norge. NMF er en stor forening på størrelse
med Tellus.
For alle medlemmer, er der adgang til de respektive
hjemmesider, hvor du kan deltage i debatter, se billeder
af de sidste nye fund og i det hele taget være med på
“tværs” af det hele. Medlemmer i Tellus kan læse mere
på den interne side.
Vi glæder os meget og ser frem til et udbytterigt samarbejde
- endnu er det så nyt - men hvem ved, hvordan
det ser ud i morgen.
Samarbejde
Her er også plads til dit logo, hvis du gerne vil
samarbejde med Tellus og vores venner.
Kontakt formanden

Kenneth Rosen, en beretning om
et kæmpe fund og en helt unik
oplevelse.
Det hele startede en onsdag morgen, hvor jeg havde taget
fri fra arbejde, for at bruge hele dagen på at detekte sammen
med min kammerat Jacob Andersen. Vi mødtes hjemme
hos mig hvor vi pakkede bilen med alt mit grej. Efter pakning
sad vi så og snakkede lidt om hvor vi skulle tage hen, da vi
havde flere valgmuligheder.
Vi blev enige om at tage ud på en af mine marker, for at se om
heldet skulle være med os.Valget skulle vise sig at være godt
og denne dag skulle snart vise sig at blive noget helt særligt.
Vi ankommer til marken, som ligger i Nordsjælland. Vi gjorde
os klar som så ofte før og fik iklædt os alt det nødvendige
udstyr.
Denne mark er faktisk en af de første marker jeg fik, da jeg
startede med at gå med detektor. Jeg har forud for dagen
brugt mange timer og dage på netop denne mark. Via mit
forarbejde og grundige research havde jeg fundet ud af at der
en gang tilbage i Vikingetiden omkring 1000-tallet, skulle have
været nedgravet en “munkeskat” på stedet.
Med den viden kunne det jo godt give lidt spænding, men
vi har dog ikke de helt store forventninger, det bedste og
næsten eneste fund jeg tidligere har gjort, er et flot sølvfingerbøl
fra 1800 tallet, og en 1/2 skilling 1745. Det gode ved
denne mark, er at der ikke er noget nævneværdigt ”skrald” på
marken, og begrænsede jernsignaler.
Vi begiver os ud på marken, hvor vi stiler mod en højderyg,
hvor der tidligere har ligget nogle gravhøje, men som nu er
overpløjede og ikke længere synlige. Det er på netop denne
højderyg jeg har brugt mange timer, den er travet tynd og der
har været gået på kryds og på tværs uden held.
Efter små 20 minutters søgning, er vi trukket lidt længere ned
af højderyggen, da Jacob får et godt signal som han graver på.
Jeg hørte et vildt udbrud ””VI HAR FUNDET SKATTEN” og jeg
skynder mig over til Jacob. Der står han med den fineste lille
sølvmønt af Svend Estridsen “1047-74”, den er fin og som slået
igår.
En drøm går i opfyldelse
Tror ikke rigtigt, at det er gået helt op for mig endnu, hvad det er der er sket.
Svend Estridsen ca. 1019-1074/76, Begravet i Roskilde
Man tror det er løgn, da Jacob svinger detektoren igen kun 2
meter ved siden af, hiver han gudhjælpemig endnu en mønt
op. Nu ved vi begge at det alvor, og vi begynder systematisk
at gennemsøge området, for at slutte dagen af med at have
fundet ikke mindre end 29 mønter, hovedvægten på Dansk,
men også nogle Engelske og Tyske ser dagens lys.
Jeg har efterfølgende delt marken op, og går helt systematisk
række op og række ned får at få afdækket det hele og i skrivende
stund nået mønt nummer 68, fundene der kommer nu
er små møntfragmenter.
Vores lokale museum, har været ude på stedet og plotte alle
fundstederne ind med deres super GPS, som “Skulle måle indenfor
1 mm nøjagtighed”
Har været i dialog med Nationalmuseet angående det videre
forløb, og de siger til mig at dette her er virkeligt noget som
ligger helt i top over skattefund i Danmark. “mulighed for
udgravning”. Grunden til at de er så begejstrede over netop
dette er, at da skatten første gang så dagens lys i 1822, blev
ca. 1400 mønter som jeg har forstået det spredt for alle vinde
til handlene/købmænd og samlere. En del blev dog indleveret
til Natmus, men vedkomne som sad med denne sag gik pludselig
bort, og på mystisk vis blev stort set alle mønterne blandet
sammen med et andet møntfund fra Jylland, og tilbage
siad museet nu med kun 2-3 mønter fra denne pragtfulde
skat. Nu giver de mange nye fund mulighed for, at man kan
begynde at få et overblik, over hvilke mønter/typer der oprindeligt
var i dette fund.
Dette må jo være en hver detekterførers drøm, det er det i
hvert fald for mig. “Ones in a life time”
Foto på denne side Jacob Andersen

Bagsiden
“Arkæologi for den professionelle amatør” har fået nyt navn. Ikke alle kunne lide det første vi fandt på og heldigvis har vi
mange kreative personer, så et nyt navn er fundet “På sporet af fortiden” . Bladet er en udgivelse, fra amatørerne til amatørerne,
vores gode venner og samarbejdspartnere. Bladet er ikke perfekt, men vi gør hele tiden, hvad vi kan for at forbedre
det. Har din forening ikke et blad, er I også meget velkommen til, at sende stof - på den måde kan vi hjælpe hinanden.
Bladet er gratis, da vi kun ønsker at sprede glæde, vi ønsker at fortælle stort og småt, fra nær og fjern, med skribentens
egne ord. Vi er ikke professionelle, her er ingen ret linie og måske er vi nok lidt skæve - men hvad gør det, det er kun for
sjov.
Som skrevet har bladet plads til det hele, har du en artikler du gerne vil dele med vores snart 500 abonnenter, vil vi blive
rigtig glade. Artikler kan være skrevet af alle der har lyst, amatøren og gerne professionelle arkæologer og museer - kort
sagt alle der har lyst til at give os lidt nyt.
Bladet udsendes når vi har stof nok, hvilket bliver til 2-3 udgivelser om året. Det udkommer kun i en elektronisk version, på
den måde skåner vi miljøet, og spare porto udgifterne.
Indlæg og artikler, kan sendes til redaktionen, på adressen webmaster@detektorklubben.dk, gerne med billeder o.l. Postkassen
kan tage op til 20 mb, fylder det mere så kontakt os, vi har også alternativer.
På forhånd tak - vi glæder os til at læse din historie.
Redaktionen
ans Christensen H
Tlf. 96 77 66 91
Mail: Tranevej@mail.dk
enny Thygesen K
Mail: webmaster@detektorklubben.dk

etektorshop.dk er hele Danmarks specialbutik indenfor
Dudendørs metaldetektering.
Detektorshop.dk rådgiver om, samt sælger detektorudstyr til
både virksomheder og privatpersoner.
Ring og få råd og vejledning af én som selv anvender detektorer
dagligt, både professionelt, og til hobbybrug.
Med et sortiment på omkring 40 forskellige detektormodeller,
spindelsøgere og kabelsøgere, samt et kæmpe udvalg
*** Støtter amatørarkæologerne ***
- Sponsor annonce
indenfor tilbehør såsom søgehoveder, hovedtelefoner, tasker,
pinpointere, batterier, bæreseler, graveredskaber, litteratur og
meget mere, kan Detektorshop.dk dække ethvert behov.
Detektorshop.dk er officiel dansk forhandler af produkter fra
Minelab, Whites, XP, Tesoro, Bounty Hunter, Garrett, C. Scope
og Lindner.
Detektorshop.dk satser på tilfredse kunder. Det får vi igennem
stor viden om vores kvalitetsprodukter, god service og hurtig
levering.
© Detektorshop.dk - Fruenshave 44 - 8732 Hovedgård, Danmark
Telefon: +(45) 3035 3655 - E-mail: info@detektorshop.dk - CVR-nummer: 28 54 42 94