27.07.2013 Views

metaldetektoren - Velkommen til Bifrost

metaldetektoren - Velkommen til Bifrost

metaldetektoren - Velkommen til Bifrost

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

TEMA: Brakteater og felt<br />

beretning fra udgravning af<br />

Munkeskat<br />

genfundet!<br />

VISKUMSKATTEN<br />

Et blad for dem der ser<br />

arkæologien<br />

gennem<br />

<strong>metaldetektoren</strong><br />

Kæmpe arbejde<br />

Dette temanummer var ikke<br />

blevet aktuelt, uden det store<br />

forarbejde Rasmus Søndergaard<br />

har gjort og de mange<br />

timers søgning som har ligget<br />

bag nogle helt spetakulære<br />

fund.<br />

Sidste år blev indsatsen belønnet<br />

i form af den flotteste brakteat.<br />

Den lille skat indbragte<br />

Rasmus en 3. plads på Nationalmuseets<br />

top 10 danefæ<br />

liste i 2010.<br />

Læs mere på side 9<br />

SKALK<br />

Med vores tak <strong>til</strong> SKALK og<br />

forfatterne, har vi fået lov, at<br />

genoptrykke følgende tema<br />

artikler om brakteaterne.<br />

Side 1.....Stormandspryd af<br />

Vibeke Juul Pedersen<br />

Side 7 .....Sammenhæng af<br />

Christian Adamsen<br />

Side 8 .....Pennedrivning af<br />

Gert Franzén<br />

Sidste NYT<br />

April 2011<br />

Detektorkursus på fyn....side 12<br />

Minituresværd ................. side 12<br />

SDA........................................side 13<br />

Boganmeldelse.................side 14<br />

Formanden har ordet.....side 15<br />

Genfundet fund................side 16<br />

Samarbejde.................. ......side 17<br />

En drøm går i opfyldelse<br />

.................................................side 18<br />

Bagsiden..............................side 19<br />

Annonce...............................side 20


Tværs over et stort åbent bakkedrag, omgivet af brede engområder<br />

lige nord for Aulum i Midtjylland, skulle der i 2004 nedgraves en<br />

naturgasledning på strækningen mellem Herning og Holstebro. Ved en<br />

forudgående arkæologisk gennemgang af linieføringen i terrænet var<br />

der blevet opsamlet jernslagger, og ved den efterfølgende prøvegravn-<br />

ing blev der konstateret massive bebyggelsesspor hen over det meste<br />

af bakkedraget.<br />

En egentlig udgravning måtte <strong>til</strong> , før rørene kUf!nc lægges, og den<br />

blev større end sædvanligt: Omkring 1500 111 langt og 16 m bredt<br />

blev udgravningsfeltet, for det truede område bestod ikke blot af den<br />

grøft, naturgasrøret skulle ligge i, men også af det arbejdsområde, som<br />

anlægsarbejdet krævede. Fundene udeblev da heller ikke: 50<br />

hustomter, 15 nedgravede grubehuse, 29 hegnsforløb, to swlperækker,<br />

to jernudvindingsovne, et palisadeforløb, en brønd, en hulvej, syv<br />

grave, to kulturlag, en trækulsmile, foruden masser af gruber og<br />

stolpehuller. Dateringerne rækker fra tidlig keltisk jernalder og stort set<br />

uden afbrydelser <strong>til</strong> tidlig middelalder. Så broget kan den arkæologiske<br />

arbejdsmark være,<br />

men de mange fund er ikke helt så uoverskuelige, som det kan lyde.<br />

Antagelig afspejler de sporene af en landsbybebyggelse, som i<br />

skiftende fremtoninger gennem hele jernalderens femten århundreder<br />

er rykket rundt i landskabet inden for et afgrænset område - altså en<br />

vandrelandsby (se Skalk 1984:3). I denne artikel er det el hus og dets<br />

særlige fund, der skal præsenteres nærmere.<br />

Tæt ved gården Rugbjerg fremkom en af udgravningens<br />

få, fuldt afdækkede hustomter. Aftegninger af de<br />

forlængst <strong>til</strong>kastede stolpehuller viste hver eneste vægplankes<br />

og tagstolpes placering i bygningen, som har været<br />

24,5 m lang og 5,5 m bred med fire indgangsåbninger i<br />

langvæggene. Huset var en del af et indhegnet gårdsanlæg,<br />

og umiddelbart ved siden af<br />

STORMANDSPRYD<br />

Et lodret kig på den del<br />

af skatten, som blev fundet<br />

urørt.<br />

Til venstre ses en opmåling<br />

af udgravningsfeltet<br />

omkring skattehuset.


fandtes sporene af tre andre, ligeledes øst-vest orienterede<br />

langhuse af stort-set samme mål og konstruktion. De<br />

næsten identiske husaftegninger ligger parallelt med<br />

hinanden, næsten side om side, og en af dem overlapper en<br />

af de andre. Med stor sandsynlighed viser de fire forskellige<br />

tidsfaser af hovedbygningen i en gård. I forbindelse med<br />

afdækningen af sporene af husets nordvæg kom der pludselig<br />

nogle glasperler <strong>til</strong> syne. Finere redskaber, som ikke<br />

sjældent optræder i aviser og fjernsynet, men noget<br />

sjældnere bruges på virkelighedens udgravninger, måue<br />

Samtlige genstande fra skattefundet ved Aulum<br />

Genstalldsfotografieme i denne artikel er alle optaget af Kjeld Hansen, Herning Museum.<br />

frem. Ved denne nærmere undersøgelse fremkom en<br />

guldprakteat - et ensidigt præget, cirkulært guldsmykke<br />

med ophængningsøsken. Den afgravede jord måtte nu<br />

gennemgås nøje med metaldetektor, og på denne måde<br />

fremkom yderligere syv brakteater.<br />

Sagerne stammede fra en lille nedgravning, som var anlagt<br />

mellem en indre og en ydre vægstolpe. Stort har hullet ikke<br />

været, blot 20 cm i tværmål og 7 cm dyb fra det niveau,<br />

hvor det kunne erkendes.<br />

Fundsteder for<br />

guldbrakteater, som er<br />

præget med samme<br />

stempel, antyder<br />

måske alliancer i den<br />

politiske geografi i<br />

ældre germansk-<br />

jernalder.<br />

- Efter Andren 1991.


Den store guldbrakteat fra Aulum.<br />

Måske er den fint udformede øsken<br />

anbragt vinkelret på det prægede<br />

mandsbillede for at dække så lidt af<br />

motivet som muligt.<br />

Oprindelig er det udgået højere oppe fra og har altså været<br />

en del dybere. Udgravningen af denne nedgravning -<br />

eller grube, som den slags gerne kaldes - leverede en sidste<br />

brakteat foruden perler af sølv, bronze og glas. Jord blev taget<br />

op i præparat, og den afgravede jord måtte sigtes for at få det<br />

hele med. Slutresultatet af hele operationen var 8 guldbrakteater,<br />

et rundt guldhængesmykke, mindst 33 glasperler samt<br />

7 perler af bronze og 2 af sølv. Noget hylster eller indpakning<br />

kunne ikke påvises, men det var næppe heller at forvente.<br />

Guldbrakteaterne daterer huset <strong>til</strong> ca. 500- 525 e.Kr. eller<br />

derefter.<br />

Udtrykket brakteat kommer af det latinske bracea, som<br />

betyder en plade af tyndt metalblik, især guld. Guldbrakteater<br />

er 8 runde, omkring l mm tykke og er ofte omgivet af en<br />

perlet guldtråd. Motivet er præget på den ene side (en rekonstruktion<br />

af arbejdsprocessen er vist i Skalk 1998:3). De påsatte<br />

øskner bærer ofte præg af slid, hvilket antyder, at de har været<br />

båret som halssmykker. Dette underbygges også af flere udenlandske<br />

gravfund, hvor brakteater er fundet ved halsen eller<br />

på brystet af den gravlagte.<br />

Brakteaterne blev frems<strong>til</strong>let i Norden fra begyndelsen af<br />

400-årene <strong>til</strong> midt i 5OO-årene, dvs. i germansk jernalder<br />

eller folkevandringstiden, som tiden også kaldes. Inspirationen<br />

kom fra senromerske guld medaljoner, men trods det<br />

romerske udspring fik de snart en mere lokal udformning: motiver<br />

og symboler blev omformet <strong>til</strong> et nordisk billedsprog. I de<br />

senere år er man i stigende grad gået over <strong>til</strong>at opfatte disse<br />

billeder som gengivelser af scener fra den nordiske mytologi<br />

(se Skalk 1990:4 og 1994:5).<br />

Efterhånden kendes der op mod 1000 guldbrakteater, hvoraf<br />

langt de fleste er fundet i Danmark, Norge og Sverige.<br />

De romerske medaljoner blev anvendt som personlige gaver<br />

fra kejseren <strong>til</strong> den nærmeste omgangskreds og <strong>til</strong> fremmede<br />

sendebud for at markere politiske alliancer. Det er sandsynligt,<br />

at de nordiske brakteater på samme måde har signaleret<br />

personlige forbindelser og <strong>til</strong>hørsforhold. Den svenske<br />

forsker Anders Andren har ved at studere spredningen af<br />

stempelidentiske brakteater kunnet vise nogle interessante<br />

geografiske forbindelser, som han aflæser som sporene efter<br />

politiske alliancer.<br />

Brakteater og andre guldfund er hovedsagelig dukket op<br />

ved markarbejde. Især har den systematiske dræning, der i<br />

1800-årene øgede det dyrkede lands areal, og tørvegravningen,<br />

givet mange fund. Det er sjældent, at samlede<br />

fund af brakteater som i dette <strong>til</strong>fælde er fundet på bebyggelser,<br />

men det er dog sket: Ved Jørlunde mellem<br />

Frederikssund og Slangerup fandtes nogle brakteater kort<br />

efter 1800; i 1890 blev man opmærksom på stedets<br />

rnørkfarvede jord, og for nylig har udgravninger bekræftet, at<br />

det virkelig er en bebyggelse eller en værkstedsplads. I 1982<br />

fandtes ni brakteater og andre guldsager, som havde ligget i<br />

et stolpehul i den rige Gudme-bebyggelse, og i 2001 fremkom<br />

et overrumplende fund af et guldsmykkefyldt sølvkræmmerhus<br />

ved Sorte Muld på Bornholm foruden endnu et brakteatfund<br />

senere på året (se Skalk 2002:2). Der er temmelig god<br />

grund <strong>til</strong> at tro, at hvis man gik gamle brakteatfundsteder<br />

efter, ville en del vise sig at være bopladser.


Dyrebrakteaten med en forklarende hjælpetegning, som viser de enkelte elementer i motivet.<br />

Aulum-fundets brakteater fordeler sig på tre forskellige<br />

typer. Den største guIdbrakteat, som har en diameter<br />

på 3,7 cm, er noget for sig. Den har et fortællende motiv: en<br />

nøgen mandsfigur i profil. I venstre hånd holder han en økseformet<br />

figur og en buet pil, som peger mod ham selv, mens<br />

den anden hånd holder en stor buet genstand, vel en kølle.<br />

På hovedet bærer han en hjelm med nakke- og kindbeskytter<br />

samt en imponerende hjelmbusk. Fra mandens bagdel falder<br />

små kugler, måske fækalier.


Den takkede linie foran våbnene kan være et skjold. Er det<br />

mon Odin, der danser? Inden for den omgivende perlet<br />

råd er anbragt to rækker af trekantstempler, og mærkelig nok<br />

er øsknen anbragt i siden af billedet. Sliddet på øsken og perletråd<br />

antyder en Jang brugstid.<br />

Det samme billedstempel er kendt fra Års, som ligger 75<br />

km fra Aulum. Her blev der i 1914 fundet en brakteat med<br />

motivet foruden 14 andre, noget betalingsguld og en glasperle.<br />

Fem af Aulum-brakteaterne er udsmykket med et forenklet<br />

firbenet dyr, som er afbildet i profil med bagudvendt<br />

hovede.To af hængesmykkerne er frems<strong>til</strong>let med<br />

samme stempel, hvis s<strong>til</strong>udtryk er udbredt i Jylland, på Fyn,<br />

i Sverige og Sydøstengland. Kun for en af de fem dyrebrakteater<br />

kender man stemplet andetstedsfra , det drejer sig om<br />

et fund fra Orten ved Varde, hvor der i 1879 ved pløjning på<br />

en hedelod fandtes seks identiske brakteater og ni glasperler.<br />

Denne type præg er generelt kendt fra Jylland, Fyn og Vestsverige.<br />

De to sidste brakteater fra Aulum er næsten identiske.<br />

Billedet fores<strong>til</strong>ler en ret opløst gengivelse af et firbenet<br />

dyr set i profil, muligvis med et meget s<strong>til</strong>iseret mandshoved<br />

under øskenen. Lignende eksemplarer kendes fra Sydøstfyn,<br />

Holsten og Niedersachsen.<br />

Et rundt hængesmykke fra Aulum har visse af brakteatens<br />

kendetegn - form, øsken og perIekant, men ikke et<br />

præget billede. I stedet ses et indprikket hjulkorsmotiv, og <strong>til</strong><br />

smykket kendes der ikke nogen direkte paralleller. Men der<br />

findes nogle gennembrudte smykker, der idemæssigt ligner<br />

stærkt. To sådanne ))hjulsmykker « blev i 1828 fundet sammen<br />

med fem brakteater ved Simonnes, Telemarken i Norge. l det<br />

allerede omtalte kræmmerhus fra Sorte Muld var der også to<br />

af slagsen, sammen med 5 brakteater, 6 guldmønter og en<br />

del guldrørsperler. Endelig var der i Gudme II-skatten ud over<br />

brakteaterne også to runde hængesmykker med koncentrisk<br />

placerede små bukler. Flere eksempler kunne nævnes. Noget<br />

kunne tyde på, at disse former for geometrisk dekorerede<br />

hængesmykker undertiden er et fast <strong>til</strong>behør <strong>til</strong> brakteatsamlingen.<br />

I så fald mangler der nok en makker <strong>til</strong> smykket i<br />

Aulum-skatten.<br />

Ejeren af Aulum-skatten må have været betydningsfuld, og<br />

han har haft kontakter <strong>til</strong> jævnbyrdige rundt omkring. Han<br />

har både modtaget og sikkert også givet brakteater væk som<br />

led i de politi ske og økonomiske al1iancer1 som gav ham og<br />

hans bygd indflydelse.<br />

I<br />

samlede fu nd af guldbrakteater indgår perler ikke så<br />

sjældent. Skønt man i det enkelte <strong>til</strong>fælde godt kan være i<br />

berettiget tvivl om, hvorvidt alt det oprindeligt nedlagte<br />

virkelig er blevet genfundet, er det ikke nogen urimelig tanke<br />

at se brakteatfundene som samlede halssmykker, altså en<br />

bestemt persons pragtudstyr. l <strong>til</strong>fældet Aulum kan den<br />

største brakteat have hængt i midten, mens de forskellige<br />

perler kan have udfyldt melJemrummene mellem de<br />

symmetrisk anbragte brakteater på samme måde, som det er<br />

blevet foreslået for Sorte Muld-fundet (se Skalk 2002:2). Om<br />

et fund fra Darum ved Ribe, hvor der i 1884 blev fund et tolv<br />

brakteater og et guJdsmykke med stenindfatning, berettes<br />

det ligefrem, at smykkerne ved fremdragelsen »Iå som om de<br />

havde været trukket på en snor« - og også her var der i øvrigt<br />

glasperler involveret. Mon ikke mange af vore brakteatfund<br />

snarere skal ses som mere eller mindre komplette stormandssmykker<br />

end som en hob <strong>til</strong>fældigt sammenbragte og nedlagte<br />

sager?<br />

Vibeke Juul Pedersen


Det er med stor tak <strong>til</strong> SKALK og forfatterne, at vi har fået lov <strong>til</strong> at genoptrykke de tre artikler. Bladet SKALK kender de<br />

fleste, men vi kan nævne at det er udkommet siden 1957 og spænder vidt i sine artikel valg, lige fra stenalderen og <strong>til</strong><br />

slutningen af sidste år tusinde. Bladet har også, som det kan ses i det efterfølgende , mange spændende og relevante artikler,<br />

som er interessante for detektorfolket.<br />

Skalk udkommer 6 gange om året, og skulle du ville have flere informationer, kan er du velkommen <strong>til</strong> at besøge<br />

SKALK’s hjemmeside på adressen www.skalk.dk<br />

Folkevandringstidens guldbrakteater er<br />

unægtelig blandt de oldsagsformer, som<br />

bestandigt <strong>til</strong>trækker sig opmærksomhed. Den<br />

almindelige fascination ved guldsager, som<br />

synes at være et tidløst menneskeligt træk, er<br />

blot et aspekt. Hængesmykkernes mærkelige og<br />

varierede billedprogram vækker naturlig undren<br />

og næsten kræver forklaringsforslag. Og man er<br />

da også nået et godt stykke ad denne vanskel-<br />

ige vej (se Skalk 1990:4). Brakteaternes fund-<br />

steder er, sammen med andre oldsagsformer,<br />

med <strong>til</strong> at afsløre placeringen af datidens<br />

økonomiske magtcentre, og stempelidentiske<br />

guld brakteater er blevet set som tegn på<br />

politiske alliancer. Guldsmykkernes prægnings-<br />

tid og inspirationskilder er selvfølgelig blevet<br />

studeret med flid.<br />

Og så er der vel snart ikke mere, man kan vride<br />

ud af de små hængesmykker? Åh jo, det er der<br />

nu nok. Erfaringen fra næsten enhver fundtype<br />

viser, at man altid vil kunne s<strong>til</strong>le nye spørgsmål,<br />

og følgelig vil der komme ny viden.<br />

De fleste brakteatfund er fundet <strong>til</strong>fældigt, f.eks.<br />

ved markarbejde, tørvegravning eller opsam-<br />

ling på en strand. Man vil nok aldrig føle sig helt<br />

sikker på, om alt det oprindeligt nedlagte blev<br />

fundet - eller afleveret. I nogle få <strong>til</strong>fælde er der<br />

dog ingen tvivl, således Sorte Muld-skatten,<br />

FForslag <strong>til</strong> rekonstruktion af Aulum-skattens oprindelige udseende.<br />

En del af de fundne perler er vist skematisk. Har der oprindelig<br />

været to smykker mere? -<br />

Foto: Kjeld Hansen. Opsætning: Skalk.<br />

SAMMENHÆNG<br />

hvor brakteater, mønter og perler (alt af guld)<br />

var pakket ind i et delvis lukket kræmmerhus,<br />

gjort af et sammenrullet sølvfad. Muligt er ikke<br />

alle perler fundet, men med sikkerhed alle<br />

brakteaterne.<br />

Det blev dengang foreslået, at guldsagerne<br />

havde udgjort et samlet smykke (se Skalk<br />

2002:2), og på grund af en vis symmetri har<br />

denne tanke meget for sig. Spørgsmålet er nu,<br />

om man ikke burde revurdere den samlede<br />

bestand af brakteatfund ud fra denne synsvin-<br />

kel?<br />

I en del af skattefundene indgår der en meget<br />

stor eller blot større brakteat, som i en samlet<br />

kæde naturligt placeres i midten. Ved Aulum-<br />

skattens præsentation (se Skalk 2006:2) blev det<br />

nævnt, at “ hjulkors-smykker” - prægede eller<br />

gennembrudte - undertiden optræder parvis i<br />

brakteatskatte. På grund af motivets enkelhed<br />

og den lille størrelse vil de, som foreslået for<br />

Sorte Muld, være oplagte som afslutninger.<br />

Sorterer man nu Aulum-fundet efter størrelse,<br />

fremkommer ovenstående forslag (med to<br />

“ huller”). Motivernes kompleksitet aftager<br />

desuden fra midten og udefter - måske en<br />

<strong>til</strong>fældighed. Perlerne er nærmest en nød-<br />

vendighed, hvis brakteaterne ikke klirrende skal<br />

skride ned over hinanden. En gennemgang vil<br />

antagelig vise, at der er mange helt eller delvis<br />

komplette kæder mellem de gammelkendte<br />

fund , og nye spørgsmål vil da igen melde sig.<br />

Hvorfor man ikke har set det før? Måske fordi<br />

hovedværket, Mogens B. Mackeprangs bog<br />

De nordiske guldbrakteater (1952), ikke viser<br />

hvert samlet fund på et billede, men på billed-<br />

plancherne har splittet fundene op efter de<br />

undertyper, hvert funds forskellige brakteater<br />

<strong>til</strong>hører. At dette princip <strong>til</strong> gengæld har<br />

fremmet løsningen af andre problemer, er en<br />

anden sag.<br />

Christian Adamsen


På nogle af de rigeste fundsteder fra germansk<br />

jernalder er der fundet guldgubber,<br />

bittesmå tynde guldblikstykker med men-<br />

neskeafbildninger – så lette er de, at et vindpust<br />

kan tage dem med sig. Guldgubbernes frems<strong>til</strong>l-<br />

ingsmåde syntes at være afklaret, da man ved<br />

Boeslunde på Sjælland fandt et bronzestykke<br />

med det nederste af et motiv fra guldgubbernes<br />

billedgalleri (se Skalk 1985:6). Senere er flere<br />

lignende fund kommet <strong>til</strong>, både fra Bornholm<br />

(Skalk 1991:1) og Uppåkra. Disse bronzegen-<br />

stande opfattes som stempler med positivt<br />

mønster, såkaldte patricer.<br />

Guldgubber blev jeg introduceret <strong>til</strong> i<br />

Slöinge (se Skalk 1995:1), og via internettet<br />

var det senere muligt at studere guldgubber fra<br />

Helgö – både for- og bagsiderne. På hver af de<br />

27 gubber var detaljerne i billedet tydeligvis ud-<br />

ført i en rækkefølge, dvs. ikke på én gang med<br />

et stempel. Der var åbenbart anvendt forskellige<br />

spidse stykker værktøj, og formgivningen blev<br />

udført fra bagsiden. Undertiden blev folien <strong>til</strong><br />

sidst vendt om, hvor arbejdet afsluttedes, f.eks.<br />

med <strong>til</strong>føjelse af konturer eller linier såsom møn-<br />

stre på dragten på billedets forside.<br />

På gubberne kan der ses forskellige små uplan-<br />

lagte ridser og rynker, som stammer fra denne<br />

måde at lave billederne på. Og aftryk af den<br />

amme spids optræder mange steder på én<br />

guldgubbe. Ud fra disse spor er det muligt at<br />

rekonstruere de redskaber, som har været brugt.<br />

Med ciselering frembringes lave reliefformer<br />

fra forsiden, mens repoussé-teknik giver lidt<br />

større formgivning, presset frem fra billedernes<br />

bagside. Det småformat, som anvendes ved<br />

guldgubberne, kan passende kaldes for penne-<br />

drivning.<br />

De guldgubber, som normalt kaldes stempelidentiske,<br />

fremviser så store ligheder på<br />

forskellige gubber, at der åbenlyst må være en<br />

frems<strong>til</strong>lingsmæssig sammenhæng. Dette har<br />

man forklaret ved brug af den samme patrice,<br />

men det kan ikke være den fulde forklaring.<br />

Ved nøjere betragtning kan de være forskel-<br />

lige i detaljerne, og der kan være tydelige spor<br />

efter pennedrivning. En mulig forklaring er, at<br />

man ved at lægge flere stykker guldfolie over<br />

hinanden har frems<strong>til</strong>let flere guldgubber på én<br />

gang, flerfolieteknik, hvorved mere end ti ek-<br />

semplarer kan frems<strong>til</strong>les på en gang. I så fald vil<br />

man forvente, at det underste folie, som ligger<br />

ned mod det plastiske underlag og er længst<br />

væk fra det formende redskab, bliver dårligst<br />

formet, og dette kan iagttages på gubberne.<br />

Med denne teknik er det vanskeligere at lave<br />

SAMMENHÆNG<br />

meget detaljerede motiver, og de pennedrevne<br />

»stempelidentiske « guldgubber er da også rela-<br />

tivt enkle og grove i det. Ved flerfolieteknikken<br />

kan der ske flere u<strong>til</strong>sigtede ting, f.eks. forskyd-<br />

ninger mellem guldarkene, som også kan gå itu<br />

eller bugte sig.<br />

Fremgangsmåden ved prægning af en guldgubbe med patrice. – Tegn: J. Kraglund.<br />

En guldgubbe afslører egentlig selv sin frems<strong>til</strong>lingsmåde.<br />

På guldgubbernes tid fandtes<br />

der punsler, med hvilke småfigurer og mønster-<br />

detaljer blev slået ind på f.eks. guldbrakteater.<br />

Guldgubber kan frems<strong>til</strong>les på nogenlunde<br />

samme måde, stempling med en patrice, dvs. i<br />

ét slag, hvor samtlige patricens detaljer bliver<br />

gengivet i det bløde guld. Det må da også være<br />

sket i mange <strong>til</strong>fælde. Ordet stempelidentisk må<br />

fremover reserveres <strong>til</strong> sikre patricefrems<strong>til</strong>lede<br />

billeder, medens motivfamilie betegner bes-<br />

lægtede billeder, hvor pennedrivning har været<br />

anvendt. Endelig kan man fores<strong>til</strong>le sig situation-<br />

er, hvor lidt slørede, stemplede guldgubber er<br />

blevet »trukket op« for at tydeliggøre billedet.<br />

For at en patrice skal kunne fungere i praksis,<br />

skal den være udformet på en måde, så guldfolien<br />

ikke sidder fast, så billedet skal ikke være<br />

for kompliceret. Der skal også være taget hensyn<br />

<strong>til</strong>, at meget smalle motivdetaljer kan få guldfoli-<br />

en <strong>til</strong> at revne. Her spiller guldets finhed en rolle,<br />

idet meget rent guld er blødere og lettere lader<br />

sig forme. Pennedrivning er blevet anvendt ved<br />

frems<strong>til</strong>lingen af mange andre genstande, for<br />

eksempel på de guldblikbånd, som pryder visse<br />

pragtbægre, de centrale motiver på mange gul-<br />

dbrakteater samt på bestemte slags guldperler.<br />

Drivning af metal med pennelignende redskaber<br />

har engang været almindelig, men er siden mere<br />

eller mindre gået i glemmebogen.<br />

Gert Franzén<br />

Guldgubbe af høj finhed fra Up-<br />

påkra i Skåne. Billedet <strong>til</strong> venstre<br />

(forsiden) er vist spejlvendt for<br />

at lette sammenligningen mel-<br />

lem for- og bagside. To forskel-<br />

lige værkøjsspidser kan ses på<br />

figuren: Med lyserød farve er vist<br />

former dannet med en lidt grovere<br />

pen; med grønt de detaljer, som<br />

derefter er udført. Overlapninger<br />

af furer og klemte punkter gør, at<br />

man kan følge lidt af rækkefølgen i<br />

arbejdet.–<br />

Fot. Bengt Almgren.<br />

Guldgubber i samme motivfamilie fra Uppåkra. Gubben <strong>til</strong> venstre har skarpest konturer, og folien er<br />

gået itu. Den længst <strong>til</strong> højre har svagest konturer. Flerfolieteknik giver en forklaring på variationen.<br />

– Fot: Bengt Almgren.


Rasmus Søndergaard, som har<br />

gjort det kæmpe store arbejde og<br />

derved givet mulighed for dette temanummer<br />

- Tak <strong>til</strong> Rasmus.<br />

For mig er detektorhobbyen en sund blanding af historisk<br />

interesse, fællesskab, naturoplevelser og spænding, og den<br />

27. september 2010 blev startskuddet <strong>til</strong> min største totaloplevelse<br />

<strong>til</strong> dato.<br />

Min detektorkammerat Claus Rasmussen, som jeg lærte at<br />

kende gennem Tellus for præcis 1 år siden, og jeg havde<br />

aftalt at tage på en af vores bedste marker. Heldigvis – set i<br />

bakspejlet – var de ved at bearbejde marken, og vi måtte søge<br />

andre græsgange, bogstaveligt talt.<br />

Jeg havde for nogen tid siden fået lov <strong>til</strong> at gå med detektor<br />

ved Viskum Hovedgård, men var aldrig kommet derud, fordi<br />

vi pludselig fandt et rigt bopladsområde andetsteds. Vi kørte<br />

forbi hovedgården og traf helt <strong>til</strong>fældigt forvalteren, som<br />

også gav Claus lov <strong>til</strong> at gå på markerne. Der havde tidligere<br />

gået detektorfolk på markerne, og forvalteren bekendt havde<br />

de ikke fundet noget, så vores forventninger var ikke de helt<br />

store.<br />

Efter 3 timers søgning gjorde vi status; ikke en skid at<br />

komme efter, og vi besluttede at gå mod bilen. Pludselig<br />

råbte Claus: ”jeg bliver hér” – han havde fundet en flot middelaldernøgle.<br />

Vi besluttede at give det en chance mere, og<br />

jeg begyndte så på min vandren mod den modsatte ende af<br />

marken – ca. 1 km fra hovedgården. Jeg fandt ingenting på<br />

vejen, og da jeg kom <strong>til</strong> enden af marken, valgte jeg at gå lidt<br />

langs skellet inden <strong>til</strong>bageturen. 50 meter nåede jeg at gå før<br />

jeg fik et dårligt signal, som jeg valgte at grave på, da jeg kun<br />

havde gravet ganske få gange. Indpakningen <strong>til</strong> en chokoladeguldmønt<br />

dukkede frem og jeg bandede lidt indeni. Da jeg<br />

fik stykket i hånden, kunne jeg pludselig se, at det lignede et<br />

hængesmykke fra vikingetid – kneb mig selv i armen, råbte<br />

højt og vadede 1 km <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> Claus uden at søge for at få<br />

ham <strong>til</strong> at vække mig af drømmen. Jeg var vågen, og det helt<br />

usandsynlige eventyr var lige begyndt – en guldbrakteat fra<br />

germansk jernalder, type D, skrev de kloge senere på NDF.<br />

Der kan være flere, skrev de, og Claus og jeg var over området<br />

mange gange efterfølgende uden held.<br />

Den 18. marts 2011 var jeg på vej på en af de bedre marker<br />

i Viskum – heldigvis var de ved at harve den, og jeg ville<br />

ikke gå i vejen. Derfor valgte jeg at prøve området omkring<br />

VISKUMSKATTEN<br />

- Min største detektoroplevelse.<br />

fundstedet for guldbrakteaten af igen, igen, igen, og pludselig<br />

var der signal. Pulsen steg mens jeg gravede en kæmpe tørv<br />

ud for med sikkerhed ikke at grave i noget, og der lå den så,<br />

guldbrakteat nr. 2 og skinnede som var den lagt der dagen før<br />

– helt vildt. Straks ringede jeg <strong>til</strong> den håndfuld af folk, der har<br />

været med på markerne i Viskum og <strong>til</strong> Viborg Museum. Der er<br />

flere endnu, sagde Martin Mikkelsen, Museumsinspektør, og<br />

han ville allerede dagen efter besigtige området med henblik<br />

på en udgravning.<br />

Da jeg havde hørt så meget godt om den nye vidundermaskine,<br />

Deus, valgte jeg at lave en minitur med 3 Deusejere<br />

for at se, om de mon kunne finde noget, og aftalen blev,<br />

at den, der måtte finde noget, skulle dele evt. danefæ med<br />

Claus, som jo var stærkt medvirkende <strong>til</strong> at jeg overhovedet<br />

fandt den første.<br />

Der gik ikke mange minutter før vores formand, Hans Christensen<br />

fik et fint signal lige mellem de 2 første brakteater,<br />

og vi troede ikke vores egne øjne, da den 3. og flotteste brakteat<br />

skinnede <strong>til</strong> os. Super fællesoplevelse, som jeg sent vil<br />

glemme.<br />

I<br />

sidste uge (uge 13) påbegyndtes udgravningen så, og vi<br />

var 6 tellusfolk med – nogle kun én af dagene. Allerede den<br />

første dag kom endnu en guldbrakteat, samt et guldrør <strong>til</strong><br />

syne, og vi var alle henrykte – det var en lovende start. Næste<br />

dag kom endnu én op af mulden, samt en del fragmenter. Den<br />

samlede skat består nu af 5 hele brakteater, en næsten hel<br />

og én fragmenteret, og det har simpelthen været min bedste<br />

detektoroplevelse nogensinde – dejligt vejr, fantastisk natur,<br />

fællesskab, forventning og et kæmpe klimaks.<br />

En stor tak <strong>til</strong> alle der deltog i udgravningen. En særlig<br />

tak <strong>til</strong> Viborg Stiftsmuseum, museumsinspektør Martin<br />

Mikkelsen og arkæolog Mikkel Kieldsen<br />

Se næste side for en billedrapportage.


VISKUMSKATTEN<br />

Samlet antal dele i Viskumskatten


Lige efter udgravningen, etablerede Viborg Stifts Museum,<br />

en meget flot uds<strong>til</strong>ling af de spetakulære fund. Da de kun<br />

kan have de store herligheder et kort stykke tid, inden de skal<br />

<strong>til</strong> danefæ vurdering på Nationalmuseet, kan uds<strong>til</strong>lingen kun<br />

ses frem <strong>til</strong> påske.<br />

Vi håber naturligvis, mange vil lægge vejen forbi museet.<br />

Tellus takker for den fine og rosende omtale.<br />

Sluttelig skal det nævnes, at Rasmus Søndergaard fik en flot<br />

tredje plads på Nationalmuseets danefæ top10 i 2010, for<br />

det første fund.<br />

VISKUMSKATTEN<br />

- Efterskrift<br />

J akob Øhlenschlæger<br />

lagde en regnvejsdag,<br />

vejen forbi uds<strong>til</strong>lingen.<br />

Her kan du få et lille glimt<br />

af hvad der venter dig.


Et samarbejde mellem Assens arkæologigruppe, Harja og<br />

Tellus, førte i weekenden den 2.-3. april <strong>til</strong>, at der blev afholdt<br />

detektorkursus for begyndere.<br />

Vi var 13 deltagere og Svend Amlund (Harja) samt Kenny<br />

Thygesen (Tellus) <strong>til</strong> at instruere. Som det er sædvane med<br />

kurserne, startede afsøgningsdagen med silende regn, men<br />

på grund af regndansen standsede den som vi skulle i gang.<br />

Jeg behøver vel ikke skrive, at resten af dagen var præget af<br />

pragtfuld vejr.<br />

Lørdagen gik med al det tørre men nødvendige viden for at<br />

dyrke vores hobby. Regler, lovgivning, rapporter, detektoren<br />

og meget andet måtte deltageren lægge øre <strong>til</strong>. Heldigvis<br />

havde Erik Freilev sørget for noget <strong>til</strong> maven og Kai Tvedskov<br />

noget <strong>til</strong> ganen.<br />

Søgningen gav ikke de store fund, og dog. Med baggrund i researchen<br />

er der flere muligheder efterfølgende <strong>til</strong> de ihærdige<br />

detektorfolk. I området ligger der flere nedlagte gårde, på<br />

feltet en aftegning på eksakt 22 meter. Fundene der blev gjort<br />

Andrew Smith en gammel kending med fine fund fra<br />

Odsherred, har igen gjort et fint fund. Denne gang er det<br />

et fint miniature sværd, fra bronzealderen. Miniature genstandende<br />

blev masse frems<strong>til</strong>let og fandt indpas fra den<br />

periode, hvor man gik fra jordfæste- <strong>til</strong> brandgrave.<br />

Tilsvarende sværd er fundet på andre egne af landet, og en<br />

næsten eksakt kopi bl.a. ved Århus.<br />

En pudsighed er, at Andrew faktisk også har fundet museums<br />

kopien på et tidligere tidspunkt, den har dog nålefæste<br />

på bagsiden, modsat originalen.<br />

Detektorkursus<br />

Miniature sværd<br />

strakte sig fra et ornamenteret stykke klæbersten fra vikingetiden,<br />

utrolige mængder af sort gods i perioden jern- <strong>til</strong> middelalder,<br />

enkelte nyertids mønter, knapper etc.<br />

Det store efter arbejde med rapport skrivning, registrering og<br />

aflevering <strong>til</strong> Odense Bys Museum, tog Svend sig af - pyha, det<br />

var dejligt, tak tl Svend.<br />

En super dejlig weekend, tak <strong>til</strong> alle der var med <strong>til</strong> at give<br />

endnu en god oplevelse i amatørarkæologiens tegn.<br />

Et fund studeres eller er det en<br />

god historie fortælles!<br />

Størrelse cirka 5 * 1,6 cm.<br />

Museums kopi


Stoppet samarbejde med SDA’s bestyrelse<br />

SDA skulle være kendetegnet af samarbejde, sammenhold og<br />

ikke mindst anstændighed.<br />

Tellus valgte for nogle år siden, at gå ind i samarbejdet, netop<br />

på baggrund af ovenstående, for at sammen være med <strong>til</strong> at<br />

styrke amatørarkæologien og samspillet mellem foreningerne.<br />

Der har været lagt rigtig mange timer i arbejdet, og vi deltog<br />

med bl.a en formandspost. Mange har kunnet se gode <strong>til</strong>tag<br />

og forbedringer der er sket over årene. Men for et stykke tid<br />

siden valgte Lone og jeg at træde <strong>til</strong>bage fra bestyrelsen, pga.<br />

en fortsat u<strong>til</strong>fredshed, med dele af bestyrelsens “tone”.<br />

En reel udmeldelse fra os med et <strong>til</strong>bud om i fællesskab at<br />

finde nogle mulige løsninger for SDA’s fremtid. Bestyrelsen<br />

valgte ikke at indgå i en dialog om dette, men i stedet udsendte<br />

de for mig at se en halvkvædet vise, som var meget<br />

mangelfuld.<br />

Efterfølgende har bestyrelsen valgt at rundsende samme brev<br />

<strong>til</strong> alle SDA’s medlemmer, uden på noget tidspunkt at have<br />

fremvist den fulde udmeldelse eller være indgået i en dialog.<br />

Tværtom har bestyrelsen, skrevet at de vender <strong>til</strong>bage med et<br />

svar, det gjorde de ikke - vi venter stadig!<br />

At dele af bestyrelsen på den måde, vælger at meddele sig <strong>til</strong><br />

alle medlemmer er atypisk og har ikke været praktiseret før.<br />

For mig virker det, som at de går efter personerne, fremfor at<br />

gå efter sagen - nemlig SDA og amatørarkæologien.<br />

_____________________<br />

Senere s<strong>til</strong>ler Tellus en række kritiske spøgsmål, i forhold <strong>til</strong><br />

de beslutninger bestyrelsen har truffet ved deres bestyrelsesmøde<br />

den 27. februar.<br />

Blandt andet spørger vi <strong>til</strong>, hvordan SDA vælger repræsentant<br />

<strong>til</strong> Historisk Fællesråd, i og med vi af referatet kan se, at man<br />

har valgt en person udenfor bestyrelsen. Implicit betyder det<br />

at, man har varetaget egne interesser ellers havde man forespurgt<br />

foreningerne i sammenslutningen.<br />

Vi spørger også <strong>til</strong>, hvilke tal man har givet videre <strong>til</strong> en svensk<br />

detektorforhandler, omkring detektorhobbyen i Danmark,<br />

samt hvem der har leveret tallene. Vi ved at Tellus eller Harja<br />

ikke er blevet spurgt.<br />

Ingen af spørgsmålene, har bestyrelsen ønsket at svare os på,<br />

vi blev først holdt hen, konst. formand skulle lige kigge mails<br />

igennem, senere var svaret at det skulle det på et bestyrelsesmøde<br />

- vi har stadig ikke fået svar, efter adskillige rykkere.<br />

Vi har som forening i SDA, været meget undrende. Hvofor<br />

kunne vi ikke få uddybet vores spørgsmål, når man allerede<br />

havde truffet beslutningerne?, er det den “åbenthed” der hele<br />

tiden har ligget latent under overfladen, den som er kommet i<br />

fuld flor igen!<br />

_____________________<br />

I Tellus samarbejde vi gerne på kryds og tværs - alt sammen<br />

<strong>til</strong> fordel for amatørarkæologen, Vi vil også gerne lægge en<br />

indsats i lighed med hvad vi har gjort hele tiden. Vi har vist og<br />

demonstreret viljen gennem vores arbejde og sammen med<br />

vores gode samarbejdsforeninger.<br />

Men når bestyrelsen skriver “Nok har der på det sidste været<br />

uenighed om visse forhold, og nok har der i denne forbindelse<br />

været en skarp debat, som har slået gnister”, kan alle og<br />

enhver jo selv overveje, hvor langt man er villig <strong>til</strong> at gå, for at<br />

opnå netop det vi vil - Skal vi anvende mere negativ energi,<br />

end den positive, hvor mange kræfter skal der lægges i noget,<br />

som jo i bund og grund skulle være hygge og glæde ved<br />

amatørarkæologien - men er det stik modsatte. For dem der er<br />

lidt ældre i gårde - må det give en form for flash-back og virke<br />

som dejavu.<br />

_____________________<br />

Summa summarum, vil Tellus gerne samarbejde, men det er<br />

nødt <strong>til</strong> at være med en bestyrelse, som udviser større professionalisme<br />

og med en større værdi og fokus på fællesskabet,<br />

fremfor de personlige interesser. Vi mener at der skal gode<br />

debatter <strong>til</strong>, men gnisterne behøver ikke være så store at de<br />

giver ildløs, de behøver ikke være personlige - det er trods alt<br />

en hobby som vi gerne skulle være glade for!<br />

Vi skal bede dig notere at denne kritik er møntet på<br />

flertallet af den nuværende bestyrelse, ikke en eneste<br />

amatørarkæolg, ikke en eneste forening i eller udenfor<br />

SDA er omfattet af ovenståenden.<br />

Tellus støtter sammenholdet, fælles glæde ved, at være sammen<br />

om vores hobby - lad os en dag komme ud over den<br />

“fnidder”, som vi godt ved har karakteriseret “fortiden”. Måske<br />

vi en dag får en ægte sammenslutning - en der vil noget og<br />

noget mere for og sammen med medlemmerne.<br />

Tellus ønsker ikke, direkte eller indirekte, at skade<br />

amatørarkæologien. Vi ønsker ikke en sammenslutning,<br />

hvor man ikke kan fokusere på sagen og<br />

slet ikke hvor bestyrelsen ikke kan svare for egne beslutninger.<br />

Derfor vil Tellus snarligt give meddelelse om, at vi trækker<br />

os fra samarbejdet med SDA. Naturligvis fortsætter vi vores<br />

øvrige samarbejder, vi udvider gerne disse og skulle der en<br />

dag komme “fornuft” i tingene, deltager vi gerne igen.<br />

Det skal beklages, at det endte sådan, vi gjorde,<br />

hvad vi kunne for at bevare roen!<br />

Det er vigtigt at nævne, at Konst. næst formand Michael<br />

Nielsen fra Harja, hele vejen igennem har vist stor forståelse<br />

og accept af vores beslutninger. Michael har desværre uden<br />

held forsøgt at tale vores sag i bestyrelsen - Tak Michael, for<br />

din støtte.<br />

Også <strong>til</strong> de mange der har skrevet og ringet - tak for jeres<br />

støtte, i en håbløs situation.<br />

_____________________<br />

Den fulde dokumentation for sagen og brevvekslinger med<br />

SDA kan af Tellus medlemmer læses på den interne side.<br />

Øvrige der måtte ønske at se dette, kan rekvirere materialet<br />

hos webmaster@detektorklubben.dk, da vi ikke vil “uds<strong>til</strong>le”<br />

eller medvirke <strong>til</strong> fortsat at skabe splid eller skade enkelt personer,<br />

ved at offentliggøre dette.<br />

Kenny


Ja, hvad mon gemmer der sig bag disse underlige betegnelser?<br />

Det kan du læse nærmere om i bogen ”… hovedpander og<br />

folkeben med undertitlen Nordøstfyn set med arkæologiske<br />

briller som fortæller om en del af Fyn med arkæologiske og<br />

historiske briller.<br />

De første beboere regner man med kom <strong>til</strong> Fyn omkring år<br />

13.000 år f.Kr. dvs. lige efter den sidste istid sluttede og bogen<br />

omhandler diverse samfund frem <strong>til</strong> 1350 e.Kr, hvor middelalderen<br />

begyndte at skabe de første egentlige by dannelser.<br />

De første mennesker levede af rypejagt på tundraen og bogen<br />

gennemgår meget detaljeret den historiske udvikling over<br />

de mange tusinder af år og giver et meget levende indtryk af<br />

levevilkår, redskaber der blev brugt i dagligdagen, religion og<br />

meget andet. Den er spækket med fine billeder og tegninger<br />

og ikke mindst kort med fundmarkeringer af bopladser, grave<br />

m.m.<br />

Bogen omtaler meget detaljeret fund fra moser, havbunden,<br />

marker, gravhøje mv. og hvad de kan fortælle om tidligere<br />

tiders mennesker - bl.a. om bopladser, både, redskaber, våben,<br />

stendysser og offernedlæggelser.<br />

En af de kilder <strong>til</strong> bogen, som forfatterne<br />

fremhæver, er præsteindberetningerne, som går<br />

helt <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> begyndelsen af 1600-tallet.<br />

Hovedpander og andre<br />

folkeben…<br />

Af Bodil Holm Sørensen og Eigil Nikolajsen.<br />

Udgivet 2006. 252 sider.<br />

Anmeldt af Jørn Haagensen<br />

Bogens indhold af arkæologisk og historisk materiale beskrives<br />

på en meget levende måde i et let<strong>til</strong>gængeligt sprog<br />

uden der slækkes på fagligheden. Det betyder, at såvel nybegyndere<br />

som mere erfarne detektorister vil have stort udbytte<br />

af bogen.<br />

Hovedpander og andre folkeben - Nordøstfyn set med arkæologiske<br />

briller. Af Bodil Holm Sørensen og Eigil Nikolajsen.<br />

Bogen er fra 2006 og udgivet af Kertemindeegnens Museer,<br />

dvs. bogen er ikke ny og de fleste detektorister på Fyn er<br />

formentlig bekendt med den! Andre kan låne/bes<strong>til</strong>le bogen<br />

på det lokale bibliotek eller købe den antikvarisk (fx fundet på<br />

nettet i april 2011 <strong>til</strong> kr. 150). Bogen kan også stadig bes<strong>til</strong>les<br />

i Østfyns Museers webshop, hvor der også er mange andre<br />

gode bøger.<br />

Hovedpande: gammelt dansk Houitpanne; hjerneskal; pandeskal;<br />

hovedskal (kilde: ordbog over det danske Sprog/ODS)<br />

Folkeben: andre knogler og ben (kilde: diverse net opslag)


Formand<br />

Hans Christensen har ordet.<br />

Kære detektorvenner<br />

Så er vi godt i gang med et nyt år, hvor der er lagt hårdt<br />

ud med mange fine fund, men forhåbentlig ligger der stadig<br />

mere spænding og hygge nok og venter på os, <strong>til</strong> resten af<br />

året.<br />

Siden sidst har vi fået gang i flere lokale grupper. På ” Fyn &<br />

Sønderjylland ” har Rene Krautz og Søren Torbensen holdt det<br />

første møde og de har allerede afholdt første fællestur. Lasse<br />

Quintus er ved at gøre de indledende knæbøjninger i ”Vestjylland”.<br />

”Århus-Vejle” venter lidt, Carsten Gade Ellesøe har meget<br />

travlt med arbejdet – det hele skal passes, men der sker snart<br />

noget. Midtjylland har med styring fra Rasmus Heiberg holdt<br />

deres første møde og haft den første fællestur med ikke færre<br />

end 17 deltagere.<br />

På Sjællandssiden har Kristian Brandhøj holdt møde for ”Østsjælland”,<br />

desværre kun med fire fremmødte, <strong>til</strong> gengæld fik<br />

de en ordentlig mavepine af den store flotte lagkage. På Vest<br />

og Sydsjælland har trioen Bent Lindebjerg, Lissi og Hardy Petersen<br />

holdt to møder og måske er der snart en tur på vej.<br />

Vi mangler en tovholder i Nordjylland og på Sydsjælland, hvis<br />

du er interesseret i at stå for gruppen, så tag lige fat i mig.<br />

Vi har også siden sidst indgået et samarbejde med en Norsk<br />

detektorklub NMF som er en landsdækkende detektorklub på<br />

størrelse med Tellus. Vi håber på et godt samarbejde og venskab<br />

med vores Norske detektorvenner, som vi har med vores<br />

øvrige gode venner og samarbejdspartner. Samarbejdsaftalen<br />

kan læses på vores hjemmesider, men den er ens med de<br />

andre aftaler vi har – formålet er jo netop kun at skabe fælles<br />

glæde og entusiasme.<br />

Kære Detektorvenner<br />

N æste<br />

<strong>Bifrost</strong> træf er ved at blive planlagt og jeg kan<br />

godt røbe at der bliver plads <strong>til</strong> 40 detektorførere<br />

og 4 ledere, man kommer sædvanen tro <strong>til</strong> at <strong>til</strong>melder<br />

sig via hjemmesiden og det bliver efter først <strong>til</strong> mølle<br />

princippet. Det giver en god anledning <strong>til</strong>, at de sidste<br />

som endnu ikke har fået oprettet sig efter vores nedbrud,<br />

at få det gjort.<br />

B ifrost<br />

2011 er et lukket arrangement og pladser kan<br />

kun <strong>til</strong>deles indenfor samarbejdet. Vigtigt at vide,<br />

det afholdes i nærheden af Varde og det holdes i den<br />

første weekend af september (2.-4. september). Mere vil<br />

jeg ikke sige lige nu, alle vil blive varslet i god tid inden<br />

<strong>til</strong>melding.<br />

Det vil glæde os hvis vores samarbejdsklubber har lyst <strong>til</strong> at<br />

sende artikler og billeder <strong>til</strong> nyhedsbladet, det er altid rart,<br />

at lade sig inspirere af hvad andre gør, ligesom det er rart at<br />

sprede sin egen glæde.<br />

Vi har ingen begrænsninger i bladet - intet er for stort eller for<br />

småt.<br />

Her på falderebbet, vil jeg lige nævne at afstemningen på<br />

hjemmesiden tyder på at vi skal <strong>til</strong> at kåre månedens fund.<br />

Fundet kan være noget helt ekseptionelt, men ligeså gerne<br />

andet omgivet af en god historie. Det må være en god anledning,<br />

<strong>til</strong> at huske at lægge sine billeder op på vores sider.<br />

Nu vil jeg slutte af med, at ønske alle et godt forår og selvom<br />

det i skrivende stund er noget blæsende, så ser det trods alt<br />

ud <strong>til</strong> at vinteren efterhånden har sluppet taget.<br />

Vi ses på hjemmesiden.<br />

Hans Christensen<br />

In’situ billede fra en udgravning under Holbæk Museum, hvor Tellus<br />

fik lov <strong>til</strong>, at deltage i arbejdet med afsøgninge af den gamle<br />

“Jarlens gård”.<br />

Vi er glade for og siger tak <strong>til</strong> de mange museer og arkæologer,<br />

som lader os og vores medlemmer deltage i arbejdet.<br />

Vil du se, hvor vi sidst har medvirket, kan du altid følge med i vores<br />

scrapbog på nettet, den vil løbende blive udfyldt.<br />

http://www.detektorklubben.dk/?page_id=220


Ejner Sørensen<br />

Fund - fundet i billedgalleriet<br />

Billedrne er hentet fra nogle af de flittige “indlæggere” i vores fotogalleri. Det tæller nu over 2000 fund, men der er plads<br />

<strong>til</strong> mange flere.<br />

Kristian Brandhøj<br />

Andrew Smith<br />

Og så lige et enkelt fra<br />

mig selv.<br />

Vi mangler den modsatte<br />

side, men mon ikke det er<br />

en Hjelm fra slutningen af<br />

1200-tallet<br />

Søsling uden årstals angivelse.<br />

(Ronnyby)<br />

Næbfibula<br />

Christoffer II, Nørrejylland og<br />

alderen fra ca. 1328.<br />

Kong Karl XII<br />

Konge af Sverige 1697-1718.<br />

Født 17. juni 1682, søn af<br />

kong Karl 11. af Sverige og<br />

den danske prinsesse Ulrike<br />

Eleonore (datter af kong Frederik<br />

3.) Død 30. november<br />

1718<br />

Og så lige en BM ud af mange<br />

En bly terning, 5 og 6 sidder<br />

over for hinanden, modsat<br />

nutidens, hvor de er anbragt<br />

så modsat altid er lig 7. Har<br />

været anvent siden romertid<br />

og op i middelalderen.<br />

En kuriositet er, at bly baren<br />

blev fundet på samme mark,<br />

har nok været anvendt <strong>til</strong> at<br />

skære terninger af.


Tellus ønsker som mange, at få samarbejdet <strong>til</strong> at<br />

virke på kryds og tværs. Vi kan lige så godt dele<br />

fælles glæder, bruge vores sparsomme ressourcer optimalt<br />

og hjælpe hinanden når det er nødvendigt.<br />

Det er alt sammen med <strong>til</strong>, at styrke engagementet og<br />

giver kun glæder for os alle og somme tider lidt flere <strong>til</strong><br />

foredraget.<br />

Samarbejdet er altid bygget op, på den måde at det<br />

skal være gratis for medlemmerne, det betyder at man<br />

ikke behøver at være medlem af flere foreninger, for<br />

også at kunne deltage i andres arrangementer o.l. Er der<br />

pris på, er det ens for alle medlemmer i alle foreninger -<br />

vi tjener ikke på hinanden.<br />

Ægte glæde for arkæologien, giver ægte oplevelser,<br />

hvor der er plads <strong>til</strong> alle, der vil dele.<br />

Vi er glade for, at kunne byde velkommen <strong>til</strong> vores nye<br />

venner fra Norge. NMF er en stor forening på størrelse<br />

med Tellus.<br />

For alle medlemmer, er der adgang <strong>til</strong> de respektive<br />

hjemmesider, hvor du kan deltage i debatter, se billeder<br />

af de sidste nye fund og i det hele taget være med på<br />

“tværs” af det hele. Medlemmer i Tellus kan læse mere<br />

på den interne side.<br />

Vi glæder os meget og ser frem <strong>til</strong> et udbytterigt samarbejde<br />

- endnu er det så nyt - men hvem ved, hvordan<br />

det ser ud i morgen.<br />

Samarbejde<br />

Her er også plads <strong>til</strong> dit logo, hvis du gerne vil<br />

samarbejde med Tellus og vores venner.<br />

Kontakt formanden


Kenneth Rosen, en beretning om<br />

et kæmpe fund og en helt unik<br />

oplevelse.<br />

Det hele startede en onsdag morgen, hvor jeg havde taget<br />

fri fra arbejde, for at bruge hele dagen på at detekte sammen<br />

med min kammerat Jacob Andersen. Vi mødtes hjemme<br />

hos mig hvor vi pakkede bilen med alt mit grej. Efter pakning<br />

sad vi så og snakkede lidt om hvor vi skulle tage hen, da vi<br />

havde flere valgmuligheder.<br />

Vi blev enige om at tage ud på en af mine marker, for at se om<br />

heldet skulle være med os.Valget skulle vise sig at være godt<br />

og denne dag skulle snart vise sig at blive noget helt særligt.<br />

Vi ankommer <strong>til</strong> marken, som ligger i Nordsjælland. Vi gjorde<br />

os klar som så ofte før og fik iklædt os alt det nødvendige<br />

udstyr.<br />

Denne mark er faktisk en af de første marker jeg fik, da jeg<br />

startede med at gå med detektor. Jeg har forud for dagen<br />

brugt mange timer og dage på netop denne mark. Via mit<br />

forarbejde og grundige research havde jeg fundet ud af at der<br />

en gang <strong>til</strong>bage i Vikingetiden omkring 1000-tallet, skulle have<br />

været nedgravet en “munkeskat” på stedet.<br />

Med den viden kunne det jo godt give lidt spænding, men<br />

vi har dog ikke de helt store forventninger, det bedste og<br />

næsten eneste fund jeg tidligere har gjort, er et flot sølvfingerbøl<br />

fra 1800 tallet, og en 1/2 skilling 1745. Det gode ved<br />

denne mark, er at der ikke er noget nævneværdigt ”skrald” på<br />

marken, og begrænsede jernsignaler.<br />

Vi begiver os ud på marken, hvor vi s<strong>til</strong>er mod en højderyg,<br />

hvor der tidligere har ligget nogle gravhøje, men som nu er<br />

overpløjede og ikke længere synlige. Det er på netop denne<br />

højderyg jeg har brugt mange timer, den er travet tynd og der<br />

har været gået på kryds og på tværs uden held.<br />

Efter små 20 minutters søgning, er vi trukket lidt længere ned<br />

af højderyggen, da Jacob får et godt signal som han graver på.<br />

Jeg hørte et vildt udbrud ””VI HAR FUNDET SKATTEN” og jeg<br />

skynder mig over <strong>til</strong> Jacob. Der står han med den fineste lille<br />

sølvmønt af Svend Estridsen “1047-74”, den er fin og som slået<br />

igår.<br />

En drøm går i opfyldelse<br />

Tror ikke rigtigt, at det er gået helt op for mig endnu, hvad det er der er sket.<br />

Svend Estridsen ca. 1019-1074/76, Begravet i Roskilde<br />

Man tror det er løgn, da Jacob svinger detektoren igen kun 2<br />

meter ved siden af, hiver han gudhjælpemig endnu en mønt<br />

op. Nu ved vi begge at det alvor, og vi begynder systematisk<br />

at gennemsøge området, for at slutte dagen af med at have<br />

fundet ikke mindre end 29 mønter, hovedvægten på Dansk,<br />

men også nogle Engelske og Tyske ser dagens lys.<br />

Jeg har efterfølgende delt marken op, og går helt systematisk<br />

række op og række ned får at få afdækket det hele og i skrivende<br />

stund nået mønt nummer 68, fundene der kommer nu<br />

er små møntfragmenter.<br />

Vores lokale museum, har været ude på stedet og plotte alle<br />

fundstederne ind med deres super GPS, som “Skulle måle indenfor<br />

1 mm nøjagtighed”<br />

Har været i dialog med Nationalmuseet angående det videre<br />

forløb, og de siger <strong>til</strong> mig at dette her er virkeligt noget som<br />

ligger helt i top over skattefund i Danmark. “mulighed for<br />

udgravning”. Grunden <strong>til</strong> at de er så begejstrede over netop<br />

dette er, at da skatten første gang så dagens lys i 1822, blev<br />

ca. 1400 mønter som jeg har forstået det spredt for alle vinde<br />

<strong>til</strong> handlene/købmænd og samlere. En del blev dog indleveret<br />

<strong>til</strong> Natmus, men vedkomne som sad med denne sag gik pludselig<br />

bort, og på mystisk vis blev stort set alle mønterne blandet<br />

sammen med et andet møntfund fra Jylland, og <strong>til</strong>bage<br />

siad museet nu med kun 2-3 mønter fra denne pragtfulde<br />

skat. Nu giver de mange nye fund mulighed for, at man kan<br />

begynde at få et overblik, over hvilke mønter/typer der oprindeligt<br />

var i dette fund.<br />

Dette må jo være en hver detekterførers drøm, det er det i<br />

hvert fald for mig. “Ones in a life time”<br />

Foto på denne side Jacob Andersen


Bagsiden<br />

“Arkæologi for den professionelle amatør” har fået nyt navn. Ikke alle kunne lide det første vi fandt på og heldigvis har vi<br />

mange kreative personer, så et nyt navn er fundet “På sporet af fortiden” . Bladet er en udgivelse, fra amatørerne <strong>til</strong> amatørerne,<br />

vores gode venner og samarbejdspartnere. Bladet er ikke perfekt, men vi gør hele tiden, hvad vi kan for at forbedre<br />

det. Har din forening ikke et blad, er I også meget velkommen <strong>til</strong>, at sende stof - på den måde kan vi hjælpe hinanden.<br />

Bladet er gratis, da vi kun ønsker at sprede glæde, vi ønsker at fortælle stort og småt, fra nær og fjern, med skribentens<br />

egne ord. Vi er ikke professionelle, her er ingen ret linie og måske er vi nok lidt skæve - men hvad gør det, det er kun for<br />

sjov.<br />

Som skrevet har bladet plads <strong>til</strong> det hele, har du en artikler du gerne vil dele med vores snart 500 abonnenter, vil vi blive<br />

rigtig glade. Artikler kan være skrevet af alle der har lyst, amatøren og gerne professionelle arkæologer og museer - kort<br />

sagt alle der har lyst <strong>til</strong> at give os lidt nyt.<br />

Bladet udsendes når vi har stof nok, hvilket bliver <strong>til</strong> 2-3 udgivelser om året. Det udkommer kun i en elektronisk version, på<br />

den måde skåner vi miljøet, og spare porto udgifterne.<br />

Indlæg og artikler, kan sendes <strong>til</strong> redaktionen, på adressen webmaster@detektorklubben.dk, gerne med billeder o.l. Postkassen<br />

kan tage op <strong>til</strong> 20 mb, fylder det mere så kontakt os, vi har også alternativer.<br />

På forhånd tak - vi glæder os <strong>til</strong> at læse din historie.<br />

Redaktionen<br />

ans Christensen H<br />

Tlf. 96 77 66 91<br />

Mail: Tranevej@mail.dk<br />

enny Thygesen K<br />

Mail: webmaster@detektorklubben.dk


etektorshop.dk er hele Danmarks specialbutik indenfor<br />

Dudendørs metaldetektering.<br />

Detektorshop.dk rådgiver om, samt sælger detektorudstyr <strong>til</strong><br />

både virksomheder og privatpersoner.<br />

Ring og få råd og vejledning af én som selv anvender detektorer<br />

dagligt, både professionelt, og <strong>til</strong> hobbybrug.<br />

Med et sortiment på omkring 40 forskellige detektormodeller,<br />

spindelsøgere og kabelsøgere, samt et kæmpe udvalg<br />

*** Støtter amatørarkæologerne ***<br />

- Sponsor annonce<br />

indenfor <strong>til</strong>behør såsom søgehoveder, hovedtelefoner, tasker,<br />

pinpointere, batterier, bæreseler, graveredskaber, litteratur og<br />

meget mere, kan Detektorshop.dk dække ethvert behov.<br />

Detektorshop.dk er officiel dansk forhandler af produkter fra<br />

Minelab, Whites, XP, Tesoro, Bounty Hunter, Garrett, C. Scope<br />

og Lindner.<br />

Detektorshop.dk satser på <strong>til</strong>fredse kunder. Det får vi igennem<br />

stor viden om vores kvalitetsprodukter, god service og hurtig<br />

levering.<br />

© Detektorshop.dk - Fruenshave 44 - 8732 Hovedgård, Danmark<br />

Telefon: +(45) 3035 3655 - E-mail: info@detektorshop.dk - CVR-nummer: 28 54 42 94

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!