SAMSPIL MED INTERESSENTER - Novo Nordisk

SAMSPIL MED INTERESSENTER 

Vi ønsker en aktiv dialog med vores interessenter for at 

udvikle og styrke vores virksomheder. 

Fra Novo Gruppens Charter

KERNEVÆRDIER 

Novo Gruppen har længe været engageret 

i bæredygtig udvikling, oprindeligt 

defineret som udvikling, der opfylder de 

nuværende generationers behov uden at 

bringe de fremtidige generationers muligheder 

for at opfylde deres behov i fare. 

I dag måler vi vores resultater ud fra den 

tredobbelte bundlinie, som integrerer miljømæssige, 

sociale og økonomiske aspekter. 

Vi vil fortsat undersøge, hvordan vores 

aktiviteter påvirker virksomhedens rolle i 

en global sammenhæng. Novo Gruppens 

værdier afspejles i det daglige arbejde på 

kontorer og fabrikker verden over: åbne 

og ærlige, ansvarlige, ambitiøse, samspil 

med interessenterne og parate til forandring. 

Disse værdier udgør retningslinierne 

for vores daglige arbejde i bestræbelserne 

på at bidrage til bæredygtig udvikling. 

Uden for murene har vores præstationer 

vidtrækkende konsekvenser. Som global 

samfundsborger har vi et ansvar over for 

samfundet såvel som over for vores medarbejdere, 

kunder og andre interessenter. 

Progressive virksomheder må gå i dialog 

med en bred vifte af interessenter på 

tværs af nationale og internationale 

grænser for at fastlægge dagsordenen 

for bæredygtig udvikling i fremtiden. 

Vores fremtid 

Nyskabende anvendelse af bioteknologi 

kan bidrage positivt til menneskers helbred 

og være med til at løse miljø- og arbejdsrelaterede 

problemer. Vi er samtidig 

klar over, at bioteknologi er et kontroversielt 

emne. Vi er overbevist om, at ansvarlig 

anvendelse af denne teknologi vil bidrage 

væsentligt til bæredygtig udvikling, 

og ønsker at deltage aktivt i den offentlige 

debat. 

Vi lever i en tid med globalisering, hvor 

virksomhederne mere end nogensinde bedømmes 

ud fra deres værdier. Ved at måle 

vores præstation i forhold til den tredobbelte 

bundlinie står vi bedre rustet til at 

tackle risici og være i harmoni med det 

omgivende samfund, og vi bliver bedre til 

at identificere muligheder og eventuelle 

problemer. 

Vi foregiver ikke at have alle svarene. 

Dagsordenen for global bæredygtig udvikling 

ændrer sig hele tiden, og det samme 

gælder vores bestræbelser på at sætte 

handling bag ved vores holdninger på lokalt, 

nationalt og internationalt plan. Det 

er den kurs, vi har lagt, og som vi mener 

kan tilføre virksomhederne ny viden. 

NOVO GRUPPEN 

Vores fremtid / 7

NYE MÅL 

Virksomhed Afsnit 

NOVO GRUPPEN VORES LIV 

Mål Side 

2001 Afslutte den første gennemgang af vores sociale ansvar og udvikle en strategi for implementering 34 

2001 Udvikle et sæt nøgleindikatorer for social ansvarlighed samt de øvrige dele af den tredobbelte bundlinie 34 

NOVOZYMES VORES LIV 

2001 Fortsat undersøge spørgsmålet om ‘det rummelige arbejdsmarked’ i Danmark og udarbejde 

en virksomhedsholdning 32-33 

2001 Sikre, at frekvensen af arbejdsulykker ikke stiger signifikant, og fortsætte initiativer for at 

reducere antallet, hvor det er muligt www 

2001-02 Udvikle strategier for ligebehandling på arbejdspladsen 34 

2001-02 Indgå i dialog med udvalgte, centrale leverandører og gennemføre pilotprojekter vedrørende 

sociale aspekter ved vurdering af leverandører 19 

VORES VERDEN 

2001 Dokumentere miljøhensyn i forsknings- og udviklingsaktiviteterne for at sikre overholdelse af 

Novozymes' miljøpolitik 48-49 

2001 Stigning i øko-produktivitetsindekset for energi med 5 procentpoint 40-41 

2001 Stigning i øko-produktivitetsindekset for vand med 5 procentpoint 40-41 

2001 I højere grad inddrage medarbejderne i udviklingen af procedurer og værktøjer til miljøledelse på globalt plan 44-45 

2001-02 Forbedre metoderne til rapportering af emissioner fra transport og anvende resultaterne til at 

mindske miljøbelastningen i samarbejde med vores transportører 44-45 

2001-02 Færdigudvikle et værktøj til erstatning af markører for antibiotikaresistens i alle GMM'er anvendt i produktionen 48-49 

2001 Offentliggøre en peer-review’et artikel om miljøbelastning fra vores gødningsprodukt NovoGro ® 

fremstillet af biomasse 48-49 

2001 Udvikle myndighedsdokumentation for erstatning af en in vivo-test (Draize-testen) for dyr med en 

in vitro-model, der er valideret for enzymer 50-51 

2001 Udvikle et intranasalt museforsøg, der erstatter et intratracealt forsøg på marsvin 50-51 

NOVO NORDISK VORES LIV 

2001 Sikre, at frekvensen af arbejdsulykker ikke stiger, og fortsætte initiativer for at reducere antallet, 

hvor det er muligt www 

2001 Indsamle baggrundsoplysninger fra hver produktionsenhed/land om faktorer, der har betydning 

for antallet af arbejdsulykker www 

2001-02 Udvikle strategier for ligebehandling på arbejdspladsen 34 

2001-02 Indgå i dialog med udvalgte, centrale leverandører og gennemføre pilotprojekter vedrørende sociale 

aspekter ved vurdering af leverandører 19 

2001-02 Undersøge, hvordan Novo Nordisk kan forbedre medarbejdernes sundhed 36-37 

2001-02 Afslutte og kommunikere resultaterne fra DAWN-undersøgelsen (Diabetes, Attitudes, Wishes and Needs) 

for at afdække de adfærdsmæssige, sociale og psykologiske aspekter af diabetes 36-37 

2001-02 Igangsætte udviklingen af en 'bæredygtig forretningsmodel' for at give diabetikere i fattige lande bedre 

adgang til diabetesbehandling 36-37 

2001-02 Assistere i udvikling og implementering af nationale diabetesstrategier 36-37 

VORES VERDEN 

2001 Stigning i øko-produktivitetsindekset for energi med 4 procentpoint 40-41 

2001 Stigning i øko-produktivitetsindekset for vand med 5 procentpoint 40-41 

2001-02 I højere grad inddrage medarbejderne i den globale implementering af ISO 14001 44-45 

2001-02 Forbedre metoderne til rapportering af emissioner fra transport og anvende resultaterne til at mindske 

miljøbelastningen i samarbejde med vores transportører 44-45 

2001 Fortsat arbejde på at erstatte og/eller fjerne brugen af gener for antibiotikaresistens i GMM’erne i vores produktion 48-49 

2001 Etablere Novo Nordisk principper for fremtidig anvendelse af humant materiale i forskning og udvikling af 

lægemidler som et led i gennemførelsen af Europa-Rådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin – 

2001 Afskaffe dyreforsøg til produktkontrol af 29 udvalgte varenumre 50-51 

2001-02 Gennemføre forbedringer i opstaldningsbetingelserne for forsøgsdyr under hensyntagen til dyrenes 

grundlæggende behov 50-51 

2001 Formalisere og videreudvikle en intern proces for etisk vurdering af dyreforsøg 50-51 

8 

MÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 

Novo Gruppen har som mål løbende at forbedre vores præstationer in- 

den for miljø, socialt ansvar og økonomi. Tabellen nedenfor viser grup- 

pens mål for 2001-2002.

Internet-versionen af rapporten: 

■ Detaljeret oversigt over status for alle mål opstillet for 2000 og offentliggjort i Miljø- og Socialrapporten fra 1999 

■ Fabriksrapporter fra de seks største produktionsanlæg hos Novozymes og de seks største hos Novo Nordisk 

OPFØLGNING PÅ MÅL FRA 1998-2000 

Mål Status Side 

Relaterede 

oplysninger 

BÆREDYGTIG UDVIKLING 

1999-2001 Undersøge vores påvirkning af vigtige interessentgrupper gennem en systematisk dialog 16-19 

1999-2001 Undersøge relationerne mellem vores tre bundlinier: den finansielle, den sociale og den miljømæssige 22-25 

2000 Udvikle en strategi for vores fremtidige rapporteringsaktiviteter med det formål at etablere en 

struktur for integreret regnskab og rapportering til 2001 20-21 

2000 

SOCIALT ANSVAR 

Identificere et sæt minimumsnøgleindikatorer for værdirapportering 29 

1999-2001 Udvide den internationale tilgang til vores sociale indsats gennem dækning af Novo Gruppens 22-25, 

aktiviteter i lande ud over dem, der er beskrevet i rapporten for 1998 35, 46 

2000-2001 Afslutte den gennemgang af menneskerettighedsforhold, som blev påbegyndt i 1998, og 

MEDARBEJDERE 

integrere væsentlige principper i politikkerne for virksomhederne i Novo Gruppen 34 

2000 Medarbejderundersøgelse: Virksomhederne følger op på medarbejderundersøgelsen og 

iværksætter nødvendige tiltag 31, 33 

2001 

ARBEJDSMILJØ 

Medarbejderundersøgelse: Næste medarbejderundersøgelse udføres af Novozymes og Novo Nordisk 33 

2000 Udvikle værktøj til fastsættelse af arbejdsmiljømål på internationalt topledelsesniveau samt 

fælles retningslinier for rapportering www 

2000 NZ: Udarbejde globale allergiovervågningsprogrammer baseret på ensartede principper 

for screening og undersøgelse www 

2000-2001 Gennemgå indsamling af arbejdsmiljødata uden for Danmark og identificere en række 

LEVERANDØRER 

passende globale indikatorer www 

2000 Undersøge mulighederne for at indføre sociale tiltag i forholdet til leverandører og 

MILJØLEDELSE 

samarbejdspartnere 19 

1998-2000 Fortsat vurdere vores processers og produkters miljøbelastning 44-45 

1998-2002 Integrere miljø i vores ledelsessystemer – herunder auditere miljøspørgsmål 44-45 

1999-2000 

MILJØPRÆSTATION 

Udvikle vores ØPI’er på fabriks- og koncernniveau til også at omfatte færdigvareproduktionen www 

1999-2000 NZ: Forbedre metoderne til rapportering af emissioner og anvende resultaterne til at mindske 

miljøbelastningen i samarbejde med vores transportører 44-45 

2000 Gennemsnitlig stigning i øko-produktivitetsindekset for energi med 4 procentpoint 40-41 

2000 Gennemsnitlig stigning i øko-produktivitetsindekset for vand med 5 procentpoint 40-41 

1998-2002 Ingen gentagne vilkårsoverskridelser af grænseværdier 42-43 

1998-2002 

BIOETIK 

Ingen utilsigtede udslip af genetisk modificerede mikroorganismer (GMM'er) 42-43 

1999-2000 Udvikle procedurer til at vurdere og sikre gennemførelsen af koncernkravene vedrørende 

anvendelse af og adgang til genetiske ressourcer www 

2000 NN: Videreudvikle vores etiske adfærdskodeks i forbindelse med pasning og pleje samt 

anvendelse af forsøgsdyr 50-51 

2000 NN: Fortsat arbejde på at fjerne og/eller erstatte dyreforsøg, som er nødvendige for 

produktgodkendelse og kontrol 50-51 

2000 NN: Implementere ændringer i gærflødeprocessen i storskalainsulinproduktionen for at sikre 

en optimal nedbrydning af gener, der koder for ampicillinresistens, i den færdige gærfløde 48-49 

2000 NZ: Udvide feltovervågningen i mikrobeflora på marker gødet med NovoGro ® 48-49 

2000 NN: Videreudvikle vores etiske adfærdskodeks for anvendelse af celler og væv fra mennesker 

i forskning og udvikling af lægemidler www 

2000 

Vi nåede målet 

Fremskridt 

Vi nåede ikke målet 

NN: Etablere et internt etisk adfærdskodeks for anvendelse af genterapi www 

NZ = Novozymes 

NN = Novo Nordisk 

NOVO GRUPPEN 

Vores fremtid / 9

DIALOG 

■ Lise Kingo 

Direktør 

Novo A/S 

lki@novo.dk 

+45 44 42 38 61 

10 

Bæredygtig udvikling og vores brug af bioteknologi 

VEJEN TIL EN BÆREDYGTIG FREMTID 

I Novo Gruppen tror vi på, at vores brug af moderne bioteknologi kan 

bidrage væsentligt til en bæredygtig udvikling. Men vi anerkender også, 

at mange er bekymrede over, hvordan disse teknologier anvendes. Denne 

bekymring tager vi alvorligt, og det er en af grundene til, at vi udgiver 

denne årlige rapport. 

Genteknologi gør det muligt for os at 

fremstille en række proteiner: industrielle 

enzymer, forskellige typer insulin til behandling 

af diabetes, andre hormoner og 

plasmaprodukter til behandling af 

blødersygdomme. 

Brugen af enzymer forbedrer vores industrielle 

kunders miljøpræstation, mens 

vores farmaceutiske produkter giver 

sociale fordele, både for brugerne i form 

af højere livskvalitet og for samfundet i 

form af mere omkostningseffektive behandlingsmetoder. 

Gæring – vores kerneteknologi 

De fleste af Novo Gruppens produkter 

fremstilles ved gæring med genetisk modificerede 

mikroorganismer (GMM’er) i 

Novozymes • Eksempler på enzymer, der fremstilles ved hjælp af 

genteknologi 

Produkt Hovedanvendelse Fordele 

Lipase, protease, I vaskemidler til fjernelse • Forbedret vaskeresultat 

cellulase og amylase af pletter/snavs ved ved lavere temperaturer 

lave temperaturer • Nedbringelse af energi- og 

kemikalieforbruget 

Pectinase Fjernelse af urenheder • Vandbesparende 

fra bomuldstekstiler • Alternativ til skrappe kemikalier 

Phytase Forbedring af dyrefoder • Bedre fosforoptagelse fra 

hvedebaseret foder 

• Mindre gødning (30% mindre 

fosforudledning i miljøet) 

Novo Nordisk • Eksempler på farmaceutiske produkter, der fremstilles ved 

hjælp af genteknologi 

Produkt Hovedanvendelse Fordele 

Human insulin Behandling af diabetes • Ingen smitte fra brug af 

særligt dyreorganer 

• Ubegrænsede leverancer 

• Identisk med den insulin, 

mennesker producerer 

Humant væksthormon Behandling af • Ingen smitte fra brug af 

vækstproblemer humant materiale 

• Ubegrænsede leverancer 

Faktor VIIa Behandling af blødninger • Den eneste måde at 

fremstille produktet 

lukkede tanke. Til hvert enkelt produkt 

bruger vi en bestemt mikroorganisme, der 

er specielt velegnet til at fremstille det 

pågældende produkt. Vores produkter indeholder 

ikke GMM’er, da de efter 

gæringen fjernes fra slutproduktet. 

De vigtigste råvarer i vores gæringsprocesser 

er fornyelige produkter som sojabønner, 

sukker og kartoffelstivelse. Affaldsprodukterne 

består hovedsageligt af næringsrigt 

organisk stof, biomasse, der genanvendes 

som gødning og svinefoder. Inden genanvendelsen 

gøres biomassen inaktiv ved, at 

alle mikroorganismerne dræbes. Data 

for ressourceforbrug og udledninger 

præsenteres på indersiden af omslaget, 

og på side 48-49 beskrives problemerne i 

forbindelse med anvendelse af biomasse. 

I vores basisproduktion bruges store 

mængder vand, energi og råvarer. Vi optimerer 

løbende produktionsprocesserne 

og genbruger så meget som muligt, så 

affaldsmængderne og miljøpåvirkningen 

minimeres. Side 40-41 indeholder en 

oversigt over Novo Gruppens præstation 

i de tre seneste år, hvad angår forbrug af 

råvarer, energi og vand. I rapportens 

Internet-version er der en mere detaljeret 

beskrivelse af produktionsprocesserne. 

Genteknologi giver 

forsyningssikkerhed 

Genmodificerede organismer kan fremstille 

værdifulde stoffer, som ellers ville 

være mangelvarer, hvis de da overhovedet 

kunne fremstilles. Desuden kan vi med 

genteknologien “skræddersy” organismer, 

som er mere målrettede og mere produktive 

end ikke-modificerede organismer. 

Uden genteknologi ville det ikke være 

muligt at levere tilstrækkelige og stabile 

mængder af natuligt insulin af høj kvalitet 

eller humant væksthormon til det

globale marked. Ved produktion af enzymer 

ville vi være afhængige af naturlige 

mikroorganismer med meget lav produktivitet, 

hvilket ville kræve et større forbrug 

af råvarer, vand og energi til produktion. 

Sikkerhed frem for alt 

I forbindelse med brug af moderne bioteknologi 

spiller sikkerhed altid en vigtig 

rolle. National og international lovgivning 

styrer vores brug af GMM’er i produktionen. 

De GMM’er, vi bruger, klassificeres 

som sikre eller som værende i den absolutte 

lavrisikogruppe ifølge de bredt vedtagne 

internationale normer. Desuden er 

hvert enkelt produktionsanlæg godkendt 

af myndighederne på grundlag af en videnskabelig 

risikoanalyse. Sikkerhedsforanstaltninger 

og kontrol beskrives på 

side 47-49. 

Retten til viden 

Retten til viden er et centralt emne i 

diskussionen om brug af genteknologi. 

Folk vil vide, hvordan, hvorfor og hvornår 

genteknologi er anvendt i fremstillingen 

af et produkt. Forbrugerne vil træffe 

deres valg på grundlag af tilstrækkelige 

oplysninger. Derfor er det Novo Gruppens 

politik klart at angive, hvilke produkter 

der er fremstillet ved hjælp af GMM’er. 

Novozymes’ holdning til brug af bioteknologi 

til fødevarefremstilling er beskrevet 

på side 48-49. 

Det globale perspektiv 

Bioteknologien skal bidrage til bæredygtig 

fremstilling af produkter, som 

opfylder samfundets behov. Partnerskab 

og en tæt dialog med eksperter og interessenter 

er en forudsætning, hvis vi skal 

sikre, at vores teknologier vurderes fra 

både en etisk, en samfundsøkonomisk og 

en miljømæssig synsvinkel. På side 48-49 

kommer vi nærmere ind på nogle etiske 

Indeks (1994 = 100) 

200 

150 

100 

50 

1994 

CO 2-emission 

SO -emission 

2 

1995 

1996 

1997 

NO X-emission 

Bortskaffelse af fast affald 

Øko-effektivitet som overordnet mål 

1998 

1999 

Nettoomsætning 

Generelt har økonomisk vækst i samfundet været tæt forbundet med øget miljøbelastning. 

Det er Novo Gruppens mål at undgå, at vores vækst fører til øget miljøbelastning. 

Siden anden halvdel af 1990’erne har vi været i stand til gradvist at reducere miljøpåvirkningen 

fra vores produktion trods en stigende nettoomsætning. 

Grafen viser centrale aspekter af Novo Gruppens miljøpåvirkning sammenlignet med 

nettoomsætningen i perioden 1994-2000. Global og regional miljøbelastning på grund 

af emission af CO2 (kuldioxid), SO2 (svovldioxid) og NOX (kvælstofoxider) samt 

bortskaffelse af affald er nogle af de mest presserende problemer på den internationale 

miljødagsorden. 

aspekter af brugen af genteknologi, og 

på side 18-19 er der eksempler på samspillet 

med interessenter. 

I denne rapport forsøger vi at vise, hvordan 

vi inddrager de miljømæssige, sociale 

og økonomiske aspekter af vores aktiviteter, 

når vi tager beslutninger. Vores bestræbelser 

afspejler den generelle tendens til 

at integrere spørgsmål om bæredygtig 

udvikling på stadig flere områder. 

2000 

NOVO GRUPPEN 

Vores fremtid / 11

DIALOG 

■ Henrik Gürtler 

Administrerende direktør 


hgu@novo.dk 

+45 44 42 21 89 


■ Novo Gruppen og FN’s 

konvention om biologisk 

mangfoldighed 

Relevante Internet-sider: 

■ ICC’s Charter for Bæredygtig 

Udvikling: www.iccwbo.org 

■ FN’s konvention om biologisk 

mangfoldighed: www.biodiv.org 

■ FN’s Menneskerettighedserklæring: 

www.un.org 

12 

Ledelsessystemer til fremme af bæredygtig udvikling 

VIRKSOMHEDSLEDELSE I NOVO GRUPPEN 

I Novo Gruppens overordnede virksomhedsledelse har bæredygtig 

udvikling høj strategisk prioritet. Opdelingen af virksomheden var en 

anledning til at revidere vores overordnede ledelsessystemer og 

Charteret for virksomhederne i Novo Gruppen. 

Det fælles Charter for virksomhederne i 

Novo Gruppen danner grundlaget for 

selskabernes aktiviteter. Det forpligter 

bestyrelserne for Novozymes og Novo 

Nordisk til at tilse, at der sker løbende 

forbedringer af virksomhedernes miljømæssige, 

sociale og økonomiske indsats. 

I hvert af selskaberne er nedsat en Miljøog 

bioetikkomité og en komité for social 

ansvarlighed – alle med et direktionsmedlem 

som formand. Komitéerne fastsætter 

politikker, strategier og mål for arbejdet 

med miljømæssige og sociale forhold. 

Herudover har Novo Nordisk i 2000 etableret 

en sundhedspolitisk komité med en 

koncerndirektør som formand. Komitéen 

skal udvikle selskabets politik og strategi 

inden for global sundhedspolitik. Se også 

artiklen “Retten til sundhed” på side 36-37. 

Tilgangen til miljø- og social rapportering, 

med formulering af målsætninger og ekstern 

verifikation, er centrale elementer i 

den metodik, der fastsættes i Charteret. 

Organisational Audits er med til at udvikle 

virksomhederne og deres ledelser til at 

være på forkant med markedsudviklingen 

og forretningsmæssige krav. Endelig følger 

vores hold af facilitatorer op på overholdelsen 

af Charteret som en del af indsatsen 

for løbende forbedringer. 

CHARTER FOR VIRKSOMHEDERNE I NOVO GRUPPEN 

Vores Charter består af en række kriterier og Novos Ledelsesstil, 

som alle nuværende og fremtidige selskaber i Novo Gruppen skal 

overholde. 

Novos Ledelsesstil beskriver vores værdier, 

forpligtelser, fundamentals og metode. 

Alle virksomheder i Novo Gruppen – nuværende 

såvel som kommende – skal gennem 

en målrettet indsats vise vilje og evne til at 

leve op til følgende seks kriterier: 

■ Virksomhedens produkter og serviceydelser 

gør en væsentlig forskel ved at forbedre 

menneskers livs- og arbejdsvilkår. 

■ Virksomheden betragtes som fornyeren 

på sit felt – med hensyn til teknologi, 

produkter, serviceydelser og/eller tilgang 

til markedet. 

■ Virksomhedens aktiviteter, forretningsgange 

og produkter er anerkendt 

som både økonomisk, miljømæssigt og 

socialt ansvarlige. 

■ Virksomheden er blandt de bedste 

inden for sit område og en udfordrende 

arbejdsplads. 

■ Virksomheden efterlever Novos værdier 

og principperne for god forretningsskik 

som defineret i Novos Ledelsesstil. 

■ Virksomheden opnår konkurrencedygtige 

økonomiske resultater.

Ansvarlige 

Vi skal hver især være ansvarlige – over 

for virksomheden, os selv og samfundet 

– for kvaliteten af vores indsats, for opnåelse 

af vores mål og for udviklingen 

af vores virksomhedskultur og fælles 

værdier. 

Økonomisk ansvar 

Vi vil løbende forbedre vores økonomiske 

resultater ved at sætte høje mål for 

vækst og værdiskabelse, ligesom vi vil 

opnå konkurrencedygtige resultater på 

disse områder. Vi vil opretholde en 

åben dialog med vores interessenter og 

leve op til internationale rapporteringsstandarder. 

Miljømæssigt ansvar 

Vi vil løbende forbedre vores miljømæssige 

resultater ved at sætte høje mål og 

Ambitiøse 

Vi vil være toneangivende inden for 

alle vores felter. Vi vil nå udfordrende 

mål. 

Ansvarsbevidste 

Vi skal drive vores virksomhed på en 

socialt ansvarlig og miljøbevidst måde 

og bidrage positivt til udviklingen i de 

lokalsamfund, vi opererer i. 

FORPLIGTELSER 

lade miljømæssige og bioetiske overvejelser 

indgå som en integreret del af vores 

daglige arbejde. Vi vil opretholde en 

åben dialog med vores interessenter og 

årligt rapportere om vores miljøindsats. 

■ Vi støtter Det Internationale Handelskammers 

(ICC) Charter for Bæredygtig 

Udvikling. 

■ Vi støtter FN's Biodiversitetskonvention. 

1. Alle enheder skal udveksle og indføre 

bedre måder at gøre tingene på. 

2. Alle enheder skal have en klar 

beskrivelse af, hvor ansvar og 

beslutningsmyndighed befinder sig. 

3. Alle enheder skal have en handlingsplan, 

som sikrer forbedring af 

forretningsresultater og arbejdsklima. 

4. Alle team og medarbejdere skal 

have opdaterede forretnings- og 

kompetencemål samt løbende have 

tilbagemelding på deres præstation i 

forhold til disse mål. 

Samspil med interessenter 

Vi ønsker en aktiv dialog med vores 

interessenter for at udvikle og styrke 

vores virksomheder. 

Åbne og ærlige 

Vi skal være åbne og ærlige for at 

værne om Novo Gruppens og hver 

enkelt medarbejders omdømme. 

Socialt ansvar 

Vi vil løbende forbedre vores indsats på 

det sociale område ved at sætte høje 

mål og lade sociale, menneskerettigheds- 

og arbejdsmiljømæssige overvejelser 

indgå som en integreret del af 

vores daglige arbejde. Vi vil opretholde 

en åben dialog med vores interessenter 

og årligt rapportere om vores indsats på 

det sociale område. 

■ Vi støtter FN’s Menneskerettighedserklæring. 

FUNDAMENTALS 

5. Alle enheder skal have en handlingsplan, 

som sikrer udvikling af team 

og medarbejdere baseret på forretningens 

krav og medarbejdernes eget 

input. 

6. Alle ledere skal etablere og vedligeholde 

procedurer, som sikrer, at 

enheden lever op til relevante love, 

regulativer og Novo Gruppens forpligtelser. 

7. Alle enheder og medarbejdere skal 

vide, hvordan de skaber værdi for 

deres kunder. 

Virksomhederne i Novo Gruppen vil benytte følgende fem specifikke opfølgningsmetoder med henblik på løbende og systematisk 

at frembringe valideret dokumentation for deres præstationer i forhold til Novo Gruppens seks kriterier og Novos Ledelsesstil: 

■ Økonomisk opfølgning og rapportering 

■ Miljø- og socialrapportering 

VÆRDIER 

METODE 

■ Organisational Audit 

■ Faciliteringer 

■ Identifikation og forberedelse af afløsere 

til nøglestillinger 

Parat til forandring 

Vi skal forudse forandringer og udnytte 

dem til vores fordel. Nytænkning er 

central for vores virksomhed, og vi vil 

derfor styrke ‘den lærende organisation’ 

for at sikre, at vores medarbejdere hele 

tiden kan udvikle sig og være i stand til 

at påtage sig nye arbejdsopgaver. 

8. Alle ledere, som kræver rapportering 

fra andre, skal forklare, hvad 

rapporteringen bruges til, og hvordan 

den skaber værdi. 

9. Alle ledere skal løbende gøre det 

lettere for medarbejdere at frigøre 

energi til kunderelaterede opgaver. 

10. Alle ledere og enheder skal aktivt 

støtte tværgående projekter og 

arbejdsrelationer af betydning for 

forretningen. 

NOVO GRUPPEN 

Vores fremtid / 13

DIALOG 


Direktør 


lki@novo.dk 

+45 44 42 38 61 

14 

Bæredygtig udvikling som en læreproces 

FREMSKRIDT I LÆREPROCESSEN 

Den findes ingen universalopskrift på bæredygtig udvikling. Derfor 

må vi selv udvikle læreprocesserne. Ved at omsætte idéer til praksis 

opbygger vi samtidig færdigheder. Det gør det også muligt at 

identificere bedste praksis, som kan overføres til nye områder inden 

for bæredygtig udvikling. 

Da Novo Gruppen begyndte at arbejde 

hen imod bæredygtig udvikling, fokuserede 

vi ligesom mange andre virksomheder 

på miljøaspekterne. Det første skridt var 

overholdelse af lovgivningens krav, og 

med det som udgangspunkt formulerede 

vi en proaktiv miljøledelsesstrategi, som 

har været et særdeles nyttigt værktøj til at 

integrere miljø i vores forretningsbeslutninger. 

Vi har brugt disse erfaringer til at 

lave en ‘udviklingskurve’, der viste sig nyttig, 

da vi som det næste trin satte nye emner 

som bioetik og social ansvarlighed på 

vores dagsorden for bæredygtig udvikling. 

Det handler om at lære 

Hvert nyt emne, vi som virksomheder og 

som gruppe skal forholde os til, indplaceres 

på udviklingskurven. Det er emner, 

som afspejler trends i samfundet, og ofte 

er det i dialogen med vores interessenter, 

vi bliver opmærksomme på dem. Det senest 

tilføjede emne til Novo Nordisks udviklingskurve 

er global sundhed, som er 

nærmere beskrevet i artiklen “Retten til 

sundhed” på side 36-37. 

Udviklingskurven hjælper os til at kortlægge 

vores fremskridt i retning af bæredygtig 

udvikling. Den hjælper os også til 

at udveksle erfaringer om de bedste 

måder at håndtere disse spørgsmål på. 

Eksempelvis har den veletablerede Miljøog 

bioetikkomité været model for den 

nye sundhedspolitiske komité, fordi vi har 

erfaret, at denne tilgang fungerer godt. 

Gør vi fremskridt? 

Miljøforhold har været inddraget i alle relevante 

ledelsesbeslutninger siden midten 

af 1990’erne. Den første eksterne miljøledelsesvurdering 

blev foretaget i 1989, og 

derefter udarbejdede vi en proaktiv strategi 

med involvering af interessenter og 

årlig rapportering som bærende elementer. 

Siden 1993 har vi udsendt årlige miljørapporter. 

I 1996 blev Miljøkomitéens virkefelt udvidet 

til også at omfatte bioetiske spørgsmål. 

Rapportering om vores præstation på 

dette felt har været en del af vores rapportering 

siden 1997. I 1998 gennemførtes 

en ekstern gennemgang af virksomhedens 

holdning til og håndtering af bioetiske 

spørgsmål, som gav en række anbefalinger 

til forbedringer (se Miljø- og Bioetikrapporten 

for 1998). 

For at få bedre overblik over hvordan vi 

skulle håndtere hele begrebet bæredygtig 

udvikling foretog vi i 1997 en større undersøgelse 

af, hvor vi især skulle sætte 

ind. Det resulterede i udgivelsen af vores 

første Socialrapport i 1998. I 2000 har 

både Novozymes og Novo Nordisk nedsat 

nye komitéer for socialt ansvar. En analyse 

er igangsat for at identificere virksomhedernes 

styrker og svagheder inden for det 

sociale område samt foreslå fremtidige 

strategier. Projektet forventes afsluttet i 

2001. 

I 1997 blev menneskerettigheder identificeret 

som et nyt fokusområde med udgangspunkt 

i Novo Gruppens stigende 

globale aktiviteter. En ekstern analyse 

blev påbegyndt i 1998. Resultaterne 

heraf kan læses i artiklen “Socialt ansvar” 

på side 34. 

I mange år har vi udarbejdet indikatorer 

som dokumentation for vores præstation 

på miljøområdet. På det seneste er vi også 

begyndt at arbejde med sociale indikatorer. 

I 2000 iværksatte vi et projekt for at tilpasse 

indikatorerne for vores præstation i 

forhold til den tredobbelte bundlinie (TBL).

Den tredobbelte bundlinie 

Miljømæssig ansvarlighed vedrører vores 

påvirkning af det ydre miljø samt de 

etiske følger af vores aktiviteter. 

Social ansvarlighed omhandler at forbedre 

kvaliteten af vores relationer med vores 

vigtigeste interessenter. Vi definerer det 

som at omsætte værdier til praksis i relation 

til menneskerettigheder, arbejdsmiljø 

og i forhold til det samfund, vi er en del af. 

Vi er nu begyndt at se på vores samfundsøkonomiske 

ansvar som en del af tilgangen 

til bæredygtig udvikling. Hvert selskab 

i Novo Gruppen fremlægger egne finansielle 

regnskaber, men for at udvikle et 

mere 

integreret regnskab må vi nødvendigvis 

inddrage økonomiske aspekter af vores 

aktiviteter i den årlige Miljø- og Socialrapport. 

Sidste år tog vi hul på emnet med 

en TBL-case fra Novo Nordisks fabrik i 

Kalundborg. I år har vi gennemført et 

casestudie på Novo Nordisks fabrik i 

Clayton, USA. Se artiklen “Den tredobbelte 

bundlinie i praksis” på side 22-25 og 

“Udvikling af den økonomiske bundlinie” 

på side 20. 

Den tredobbelte bundlinie i praksis 

Bæredygtig udvikling er en tankegang med mange facetter, som omfatter alle 

menneskelige aktiviteter. For at man som virksomhed skal kunne forholde sig til denne 

tankegang og dokumentere fremskridt, må det komplekse begreb nedbrydes i en 

række mindre, overskuelige elementer. Vi har derfor identificeret seks nøgleprocesser, 

som gør det lettere for virksomhederne at udvikle og efterleve deres miljømæssige og 

sociale ansvar i praksis. Virksomhederne i Novo Gruppen skal: 

Aktivt involvere medarbejdere på alle niveauer 

Tage del i det internationale arbejde med miljømæssige, bioetiske og sociale spørgsmål 

Uddanne medarbejdere og give dem muligheden for at reflektere over miljømæssige, 

bioetiske og sociale forhold 

Opstille mål, gennemføre processer og rapportere om fremskridt 

Integrere miljømæssige, bioetiske og sociale spørgsmål i ledelsesbeslutninger for at 

sikre, at alle beslutninger træffes ud fra en afvejning af økonomiske, miljømæssige, bioetiske 

og sociale aspekter og konsekvenser 

Føre dialog og samarbejde med interessenter på globalt, nationalt og lokalt niveau for 

at fremme åbenhed og forståelse for interessenternes synspunkter og forventninger. 

Novo Gruppens udviklingskurve 

INTEGRATION OG LÆRING 

Menneskerettigheder 

Social ansvarlighed 

Global sundhed 

Strategisk gennemgang 

Erkendelse af behov for ændring 

Påvirkninger/spørgsmål fra interessenter 

BÆREDYGTIG UDVIKLING 

Miljø Integration i 

forretningen 

Bioetik 

Dialog med interessenter 

og rapportering 

Definition af proaktiv strategi 

TIDSMÆSSIG UDVIKLING 

Figuren illustrerer udviklingen for virksomhederne i Novo Gruppen på fem områder: miljø, bioetik, 

menneskerettigheder, socialt ansvar og global sundhed. Sidstnævnte gælder dog kun for Novo Nordisk. 

Vores overordnede mål er løbende at gøre fremskridt i retning af bæredygtig udvikling. 

NOVO GRUPPEN 

Vores fremtid / 15

DIALOG 


Direktør 


lki@novo.dk 

+45 44 42 38 61 

16 

I DIALOG MED INTERESSENTER 

Ledelsessystemer og interne læreprocesser er uundværlige, hvis vi 

skal fremme en bæredygtig udvikling. Det samme gælder dialogen med 

interessenterne. I en landsby er stærke og sunde forhold mellem 

mennesker afgørende. Dette er lige så sandt på globalt niveau. 

Dialog med interessenter giver virksomhederne 

i Novo Gruppen inspiration til 

strategisk nytænkning og planlægning. 

Eksempelvis var det miljøorganisationer 

(NGO’er), der i begyndelsen af 1990’erne 

fortalte os, at de gerne så en frivillig 

rapport om virksomhedens miljømæssige 

præstation. 

Novo Gruppen har som mange andre virksomheder 

erkendt, at forholdet mellem 

virksomheden og samfundet er afgørende 

for succes på længere sigt. Her taler vi om 

forholdet til alle interessenter, ikke kun 

aktionærer og kunder. For os betyder det, 

at vi skal opnå interessenternes tillid 

gennem åben og ærlig dialog. 

Vi mener derfor, det er vigtigt at lytte til 

interessenternes bekymringer og behov, 

så både vores og interessenternes værdier 

afspejles i virksomhedens handlinger. Hvis 

vi er uenige med en interessentgruppe om 

et bestemt spørgsmål, foretrækker vi at 

tage en åben diskussion om emnet. 

Priser 

Som en påskønnelse af vores indsats gav 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 

og Dagbladet Børsen Novo Gruppens 

Miljø- og Socialrapport for 1999 prisen for 

den “Bedste Sustainability Rapport 2000”. 

I 2000 gennemførte FN’s miljøprogram 

(UNEP) og SustainAbility, en tænketank 

for bæredygtig udvikling, den første in- 

ternationale sammenligning af 50 miljøog 

socialrapporter. Novo Gruppen og 

British Airport Administration (BAA) delte 

førstepladsen. 

Produktionsanlæg, som modtager priser 

fra deres lokalområder, er en anden form 

for anerkendelse. Eksempler herpå er 

Novozymes’ fabrikker i Araucária, 

Brasilien, i Tianjin, Kina, og i Franklinton, 

USA. Alle tre har modtaget priser for 

deres sociale og/eller miljømæssige aktiviteter. 

Novo Nordisks fabrik i Clayton, USA, 

har også modtaget priser for sit engagement 

i lokalsamfundet. Se fabriksrapporterne 

på Internettet for mere om dette 

emne. 

Virksomhedernes interessenter 

Vi definerer en interessent som en enkeltperson, 

en gruppe personer eller en organisation, 

der påvirkes af eller påvirker en 

virksomheds måde at handle på. De mest 

betydningsfulde interessentgrupper for 

Novo Gruppen står i modellen på næste 

side. 

Det er ikke altid muligt at skelne skarpt 

mellem grupperne. Samme person kan 

både være medarbejder, nabo og investor. 

Stadig flere investorer er begyndt at stille 

krav om hensyn til den tredobbelte bundlinie, 

inden de investerer, jf. Dow Jones 

Sustainability Index. Der er mere herom i 

artiklen “Overskuddet investeres” på 

side 26.


■ Fabriksrapporter for de 12 største produktionsanlæg 

Partnerskaber med organisationer 

Novo Gruppen har gennem mange år 

været aktivt engageret i partnerskaber 

med organisationer, der arbejder for 

bæredygtig udvikling. Her er nogle 

eksempler: 

Business for Social Responsibility (BSR) 

www.bsr.org 

Den internationale organisation BSR har sit hovedsæde 

i USA. Den hjælper virksomheder, der søger 

forretningsmæssig succes, samtidig med at de viser 

respekt for etiske værdier, mennesker, lokalsamfund 

og miljøet. Novo Gruppen er repræsenteret i bestyrelsen 

for BSR. 

World Business Council for Sustainable 

Development (WBCSD) 

www.wbcsd.ch 

WBCSD er et samarbejde mellem ca. 150 internationale 

virksomheder, som har et fælles engagement i 

bæredygtig udvikling. Novo Gruppen deltager aktivt 

i projekter vedrørende øko-effektivitet, rapportering 

om bæredygtighed samt social rapportering for 

virksomheder. 

Institute of Social and Ethical 

AccountAbility (ISEA) 

www.accountability.org.uk 

ISEA har hovedsæde i Storbritannien og er et internationalt 

fagligt organ, som arbejder for at styrke 

social ansvarlighed og etisk opførsel i erhvervslivet 

og hos selvejende institutioner. Novo Gruppen er 

repræsenteret i Rådet for ISEA. 

The Copenhagen Centre (TCC) 

www.copenhagencentre.dk 

TCC er en selvstyrende international institution, som 

er blevet til på initiativ af den danske regering, og 

som fokuserer på “et samfund med plads til alle”. 

Det kan ifølge TCC opnås gennem frivillige partnerskaber 

mellem myndighederne og virksomhederne. 

Formanden for TCC er Mads Øvlisen, bestyrelsesformand 

og tidligere administrerende direktør for Novo 

Nordisk. 

OVERSIGT OVER NOVO GRUPPENS INTERESSENTER 

Erhvervsorganisationer 

Kunder 

NGO’er 

Borgere 

Nationale og 

internationale 

lovgivere 

Leverandører 

MANGE FORMER FOR SAMSPIL 

Lokale 

myndigheder 

Medier 

Novo 

Gruppen 

Forsikringsselskaber 

Lokalsamfund 

Medarbejdere 

I årenes løb har vi defineret en række interessentgrupper, som er en del af vores 

eksistensgrundlag. Figuren viser vores vigtigste interessentgrupper. Pilene viser 

relationerne mellem Novo Gruppen og interessenterne, men også mellem de 

forskellige interessenter indbyrdes. 

Vores forhold til interessenterne kan udmønte sig på mange måder, som alle er lige 

værdifulde for os. Hovedkategorierne beskrives nedenfor: 

Formelt samarbejde: På grundlag af lovgivning og lokale og nationale bestemmelser 

samarbejder vi med myndighederne for at sikre, at disse bestemmelser og andre krav 

overholdes. 

Dialog: Frivillig og proaktiv dialog med enkeltpersoner eller interessentgrupper, 

f.eks. naboer til produktionsanlæg, andre virksomheder eller eksperter. 

Investorer 

Højere 

læreanstalter 

Partnerskaber: Et tættere samarbejde, hvor vi udvikler vores tanker og fremgangsmåder 

i fællesskab med centrale interessenter. Vi arbejder sammen på fælles projekter 

og mod fælles mål for at opnå resultater. 

NOVO GRUPPEN 

Vores fremtid / 17

MÅL 2001-2002 

NOVOZYMES OG 

NOVO NORDISK 

■ Indgå i dialog med udvalgte, 

centrale leverandører og 

gennemføre pilotprojekter 

vedrørende sociale aspekter 

ved vurdering af leverandører. 

18 

PARTNERSKAB OG DIALOG SOM FORRETNINGENS FUNDAMENT 

Novo Gruppen har tradition for samarbejde med interessenter, det 

være sig kunder, leverandører eller interesseorganisationer. 

Samarbejdet gavner alle parter og giver os en bedre forståelse af en 

lang række emner, og hvad der rører sig i samfundet om disse emner. 

Nedenfor følger nogle eksempler. 

Sampil med miljøorganisationer 

Danmarks Naturfredningsforening 

(DN) er en privat organisation, som 

arbejder med en lang række emner 

vedrørende natur, miljø, ressourcer 

og forbrug, og som er talerør for 

offentlighedens bekymringer på 

disse områder. DN og Novo Gruppen 

har indledt et fælles projekt om 

udarbejdelse af uddannelsesmateriale 

for at igangsætte en debat om 

genteknologi blandt elever i skolernes 

ældste klasser. Det fælles udgangspunkt 

for DN og Novo Gruppen 

er, at viden, gennemsigtighed og 

debat fremmer en sund diskussion 

om brugen af genteknologi. 

Siden 1996 har Novo Gruppen og 

den danske afdeling af WWF Verdensnaturfonden 

(WWF-DK) støttet 

danske forskningsprojekter inden 

for biodiversitet. I 2000-2001 er 

dette samarbejde blevet udvidet 

med en fond, som skal hjælpe unge 

kinesiske forskere og miljøorganisationer 

med at undersøge mindre 

kendte truede arter og økosystemer. 

Novo Nordisk samarbejder med 

Dyrenes Beskyttelse om forbedring 

af forholdene for forsøgsdyr. Dette 

projekt er beskrevet nærmere i 

artiklen “Dyreforsøg og etik” på 

side 50-51. 

Medarbejdere som 

sparringspartnere 

I forbindelse med udviklingen af 

Novo Gruppens miljø- og socialrapportering 

deltog danske medarbejdere 

i en todages workshop, hvor 

de forholdt sig kritisk til rapporten 

og fremsatte deres ønsker og behov 

for fremtidig miljø- og socialrapportering. 

Workshoppen gav inspiration 

til en række tiltag. Et af dem er et 

sammendrag af denne rapport til 

medarbejderne, som kort forklarer, 

hvad miljø- og socialrapportering 

går ud på. Andre idéer fra workshoppen 

vil blive videreudviklet i 

fremtidige rapporter. 

Novo Nordisks britiske datterselskab 

fik i 2000 den prestigefyldte pris 

“Investors in People” (www.iipuk. 

co.uk) for sin store indsats på Human 

Resource-området. De to vigtigste 

faktorer i begrundelsen for tildelingen 

var åben og ærlig kommunikation, 

og at medarbejderne følte sig 

værdsat som en del af et team. 

Debat om menneskerettigheder 

I 2000 afholdt vi en rundbordssamtale 

om menneskerettigheder med repræsentanter 

for interesseorganisationer 

og forskere inden for området. 

Formålet var at lære mere om 

sammenhængen mellem menneskerettigheder 

og forretning og få 

gang i en diskussion om Novo 

Gruppens tilgang. De idéer og 

tanker, der blev fremlagt, vil indgå i 

videreudviklingen af vores sociale 

ansvar i Novo Gruppen. Vores holdning 

til menneskerettigheder beskrives 

nærmere i artiklen “Socialt 

ansvar” på side 34. 

Et godt forhold til naboerne 

Mange af vores produktionsanlæg 

ligger i lokalsamfund med boliger, 

forretninger og institutioner som 

nære naboer. Derfor er det vigtigt at 

opretholde et godt forhold til naboerne. 

Mange steder inviteres naboer-

ne 

ind for at se anlægget og lære om 

produktionsprocesserne og deres 

indvirkning på miljøet. Nogle steder 

deltager man aktivt fra fabrikkens 

side i lokalsamfundets aktiviteter. 

Andre melder sig ind i lokale erhvervsforeninger. 

Der er mere om 

forholdet til de omkringliggende 

lokalsamfund i fabriksrapporterne 

på Internettet. 

Samarbejde med 

højere læreanstalter 

Vi indgår i mange forskellige typer 

samarbejde med universiteter verden 

over. For eksempel har Novo 

Nordisk indgået en aftale med 

Center for Bioetik og Risikovurdering 

på Den Kgl. Veterinær- og 

Landbohøjskole om konkrete samarbejdsprojekter. 

Fokus er på offentlighedens 

opfattelse af anvendelsen af 

genteknologi og transgene dyr samt 

etik og velfærd i forbindelse med 

forsøgsdyr. 

Kontakt til kunderne 

I 2000 øgede Novo Nordisk sit fokus 

på kunderne, og vi satte os et mål 

om, at alle medarbejdere skulle have 

mindst én kundekontakt i årets løb. 

Kunden kunne være en patient, 

en læge, en sygeplejerske eller en 

anden relevant kunde. Der blev 

afholdt en række seminarer, hvor 

medarbejdere, som ikke normalt har 

kundekontakt, kunne få et indblik i 

diabetes og lære om diabetikeres 

frygt, håb og behov. Tilbagemeldingerne 

fra såvel kunder som medarbejdere 

har været meget positive. 

Disse aktiviteter vil fremover være et 

fast element i vores introduktionsprogrammer. 

Møder med interessenter 

I 1999-2000 har Novo Nordisks administrerende 

direktør, Lars Rebien 

Sørensen, sammen med en gruppe 

kolleger holdt møder med patienter, 

læger, sygeplejersker og beslutningstagere 

i over 10 lande. Denne omfattende 

globale dialog har givet os 

stor indsigt i, hvordan forskellige interessenter 

ser på virksomheden, og 

hvilke forventninger de har til fremtiden. 

Sociale aspekter 

hos leverandører 

Et af de vigtigste emner, der er blevet 

rejst i de senere år, er spørgsmålet 

om leverandørers sociale ansvar. 

Det er også et af de vanskeligste at 

håndtere. Et af dilemmaerne skitseres 

nedenfor. 

I 2000 har vi på tværs af virksomhederne 

i Novo Gruppen set på, 

hvordan vi kan tage højde for sociale 

aspekter hos leverandører i overensstemmelse 

med vores mål: Undersøge 

mulighederne for at indføre 

sociale tiltag i forholdet til leverandører 

og samarbejdspartnere. Vi 

har set på bedste praksis og erfaringer 

fra andre virksomheder og rådført 

os med vores partnere. Der er en 

række dilemmaer, og det er en udfordring 

at finde den rette balance. 

Der kan f.eks. være store menneskelige 

og økonomiske omkostninger 

ved en for stiv holdning, hvor en 

kontrakt annulleres, hvis leverandøren 

ikke opfylder kundens 

krav. På den anden side bør vi sætte 

handling bag vores ord. Det ideelle 

er at samarbejde om løsning af problemer. 

Med dette for øje vil vi i 2001 indlede 

en tæt dialog med nogle af vores 

vigtigste leverandører. Deres synspunkter 

kan give os en idé om, hvordan 

vi skal gribe sagen an, inden vi 

inddrager alle leverandører. Resul- 

tatet af dialogen kunne blive en 

årlig vurdering af vores leverandørers 

præstationer på linie med 

dem, vi foretager på miljøområdet. 

I øjeblikket annullerer vi ikke straks 

en kontrakt i tilfælde af dårlige miljøresultater, 

men leverandørerne opfordres 

kraftigt til at forbedre deres 

miljøarbejde, og vi indgår gerne i en 

dialog om, hvorledes forbedringer 

kan opnås. Der indgås ingen nye 

kontrakter med virksomheder, som 

har utilfredsstillende miljøresultater. 

Geografisk spredning af direkte 

leverandører efter værdi 

Leverandørs 

hjemsted 

Procentuel andel 

af råvareværdi 

NZ NN 

Europa 63% 82% 

Afrika 0% 0% 

Asien 6% 14% 1) 

Australien 0% 0% 

Nordamerika 27% 4% 

Sydamerika 4% 0% 

1) 95% i Japan 



100% 100% 

Ovenstående tabel viser et af kendetegnene 

ved vores forsyningskæde. Både Novozymes 

og Novo Nordisk køber de fleste råvarer i 

Europa og Nordamerika, hvor overtrædelser 

af de grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet 

er forskellige fra dem i udviklingslandene. 

På den anden side har vi også 

leverandører i udviklingslande. Vi medtager 

derfor leverandører fra forskellige verdensdele 

i vores pilotprojekter, så denne forskel 

afspejles. 

Et andet kendetegn er, at vi er små kunder i 

visse dele af forsyningskæden, så vores direkte 

indflydelse er begrænset. Vi tror imidlertid 

på, at inddragelse af leverandørerne i en diskussion 

om disse emner er et skridt på vejen 

mod vores mål. 

NOVO GRUPPEN 

Vores fremtid / 19

DIALOG 

■ Kurt Anker Nielsen 

Administrerende direktør 


kan@novo.dk 

+45 44 42 33 68 

20 

UDVIKLING AF DEN ØKONOMISKE BUNDLINIE 

Charteret for virksomhederne i Novo Gruppen forpligter alle nuværende og 

fremtidige virksomheder i Gruppen til at tage hensyn til alle tre elementer 

af den tredobbelte bundlinie. Derfor har vi i år nærmere analyseret den 

samfundsøkonomiske betydning af et af vores store produktionsanlæg. 

Det antages ofte, at den økonomiske 

komponent i den tredobbelte bundlinie 

er det samme som det finansielle regnskab. 

Det er imidlertid ikke tilfældet. Det 

finansielle regnskab vedrører kun de 

transaktioner, der passerer gennem et 

selskabs bogholderi, mens den økonomiske 

komponent i den tredobbelte bundlinie er 

udtryk for samfundets brug af menneskelige 

og naturlige ressourcer til fremme af 

menneskers velfærd. Den rækker altså 

langt ud over den enkelte organisation og 

hænger tæt sammen med både det miljømæssige 

og det sociale element af 

bæredygtig udvikling. 

Novo Gruppens finansielle resultat fremgår 

af virksomhedernes årsrapporter. De 

henvender sig først og fremmest til 

aktionærer og finansanalytikere og tager 

derfor ikke direkte højde for, hvad der 

har samfundsøkonomisk betydning for interessenterne. 

F.eks. har investeringer i 

uddannelse af medarbejdere betydning 

for samfundet, fordi landets produktionskapacitet 

udbygges. Sådanne oplysninger 

medtages imidlertid ikke i traditionelle 

årsberetninger. 

Casestudier viser den 

samfundsgavnlige effekt 

Vi begyndte at beskæftige os med de 

sociale og økonomiske aspekter af virksomhedens 

aktiviteter i Miljø- og Socialrapporten 

for 1999, hvor vi analyserede 

forholdene omkring vores største produktionsanlæg 

i Kalundborg. I 2000 har 

vi på grundlag af dette casestudie udviklet 

en model, der kan anvendes til at 

analysere, hvordan en virksomhed indgår 

i en lokal samfundsøkonomisk sammenhæng. 

Den model har vi brugt til at se på 

den tredobbelte bundlinie for Novo 

Nordisks fabrik i Clayton, North Carolina, 

USA, med særligt fokus på den økono-miske 

bundlinie. Se side 22-25. 

En indikator for den økonomiske præstation 

er den økonomiske værdi, virksomheden 

skaber, og hvordan den efterfølgende 

fordeles blandt interessenterne, 

herunder aktionærer, leverandører og 

medarbejdere, således at den bliver til 

gavn i et samfundsperspektiv. Noget af 

denne værdi omfordeles i form af skatteindbetalinger, 

som igen har betydning for 

lokalsamfundet. En anden indikator er 

antallet af investeringer i både materielle 

og immaterielle aktiver, f.eks. i forskning 

og udvikling, som for Novozymes’ vedkommende 

udgør 12,8% af nettoomsætningen 

og i Novo Nordisk er på 16,3%. 

Casestudiet viser også, hvordan investeringer 

i uddannelse på jobbet har økonomisk 

betydning for lokalsamfundet. Bidrag til 

velgørende formål kan tilsvarende tilskrives 

en direkte samfundsøkonomisk 

effekt. 

En integreret fremgangsmåde 

Novozymes og Novo Nordisk er begge 

børsnoterede, og deres regnskaber indeholder 

derfor detaljerede oplysninger om 

de finansielle resultater. I år har vi valgt at 

præsentere en oversigt over de finansielle 

nøgletal. Vi er klar over, at de ikke giver 

et fuldstændigt billede af vores samfundsøkonomiske 

indvirkning og vores bidrag 

til bæredygtig udvikling. 

De to gennemførte casestudier skal danne 

grundlag for en mere systematisk tilgang 

til, hvordan vi kan redegøre for Novo 

Gruppens samfundsøkonomiske betydning 

såvel på lokalt plan som for virksomhederne 

som helhed. Hermed vil vi bidrage til 

at udvikle internationale standarder eller 

retningslinier på området.


Årsrapporterne for 2000 findes på 

■ www.novo.dk 

■ www.novozymes.com 

■ www.novonordisk.com 

OVERSIGT OVER NOVO GRUPPENS ØKONOMISKE RESULTAT FOR 2000 

Novozymes Novo Nordisk 

2000 1999 Ændring i % 2000 1999 Ændring i % 

Resultat-data (mio. kr.) 

Nettoomsætning 5.033 4.501 12% 20.811 16.423 27% 

Medarbejderomkostninger 1.334 1.296 3% 6.352 5.266 21% 

Forsknings- og udviklingsomkostninger 645 607 6% 3.390 2.748 23% 

Resultat af primær drift 825 687 20% 4.816 3.527 37% 

Resultat før skat 705 602 17% 4.840 3.349 45% 

Årets resultat 483 410 18% 3.087 2.001 54% 

Antal medarbejdere*) 

Nøgletal, resultat 

Forsknings- og udviklingsomkostninger i procent af 

3.208 3.190

DIALOG 

■ John Pratt 

Fabrikschef 

Novo Nordisk Pharmaceutical 

Industries, Inc. 

jrp@novonordisk.com 

+1 919 550 2200 

22 

Novo Nordisk: Case fra insulinfabrikken i Clayton, North Carolina, USA 

DEN TREDOBBELTE BUNDLINIE I PRAKSIS 

Kernen i den tredobbelte bundlinie er, at alle former for liv er 

indbyrdes forbundet. Nedenfor ser vi på, hvordan en af Novo Nordisks 

fabrikker påtager sig et miljømæssigt, socialt og økonomisk ansvar 

som et aktivt medlem af lokalsamfundet. 

I et lille samfund som Clayton i North 

Carolina, USA, er den indbyrdes afhængighed 

til at tage og føle på. Medarbejderne 

er forældre, skatteborgere, vælgere, 

naboer – kort sagt borgere. En ansvarlig 

arbejdsgiver skal tage højde for lokale 

forhold. Derfor er aktiv deltagelse i lokalsamfundet 

en vigtig del af Novo 

Nordisks eksistensgrundlag. 

I USA forventer samfundet i stigende 

grad, at private virksomheder tager et 

medansvar. “Engagement i lokalsamfundet 

forventes helt klart,” siger Stuart 

McLeod, der er redaktør for lokalavisen 

The Clayton News Star. “Virksomhedernes 

forpligtelser er langt mere vidtgående 

end blot at betale skatter og være ansvarlige 

for medarbejderne.” 

Det brede spektrum af forpligtelser er en 

del af Novo Gruppens princip om den 

tredobbelte bundlinie, som både omfatter 

en virksomheds miljøbevidsthed, sociale 

ansvar og økonomiske sundhed. For at se 

på, hvordan en enkelt fabrik lever op 

til dette trestrengede perspektiv, blev der 

i 2000 foretaget et casestudie på Novo 

Nordisks insulinfabrik i Clayton. Undersøgelsen 

omfattede interview af 25 interessenter. 

Halvdelen af de interviewede var 

eksterne partnere såsom myndigheder og 

lokale velgørenhedsorganisationer. Yderligere 

udarbejdede University of North 

Carolina en rapport over virksomhedens 

økonomiske betydning, så forholdet mellem 

fabrikken og lokalsamfundet 

kunne vurderes i sin helhed. 

Novo Nordisk i Clayton er involveret i flere 

projekter i lokalområdet, enten gennem 

deltagelse i arrangementer eller bestyrelser 

eller via direkte sponsorater. I juli 2000 

blev der nedsat en komité for socialt an- 

svar, som skal identificere, koordinere og 

fremme medarbejder- og virksomhedsaktiviteter, 

der støtter projekter i lokalsamfundet. 

Det førte blandt andet til, at fabrikken 

i december 2000 gav 16.000 USD 

til United Way, et initiativ, som støtter lokale 

velgørende organisationer. Medarbejderne 

skaffede halvdelen af beløbet, 

og virksomheden resten. 

“Vi medarbejdere må gerne arbejde for 

lokalsamfundet i arbejdstiden. For mig er 

det den største fordel,” siger lagermedarbejder 

Chuck Olmstead. 

Et voksende lokalsamfund 

Novo Nordisk Pharmaceutical Industries, 

som Clayton-fabrikken hedder, ligger i 

landlige omgivelser i Johnston County og 

har 203 ansatte. Der forventes yderligere 

vækst i 2001. Lokalsamfundet er vokset 

betragteligt – inden for en radius af godt 

15 km er befolkningstallet steget med 

næsten 36% på bare 10 år. 

Fabrikken i Clayton, som er et 100% ejet 

datterselskab af Novo Nordisk, er et omkostningscenter, 

ikke et profitcenter. Det 

betyder, at fabrikkens resultater internt 

måles i forhold til et omkostningsbudget. 

Det overskud, der genereres på fabrikken 

ved salg af produkterne til Novo Nordisks 

salgsselskab i USA, betales der skat af 

lokalt. 

Pres på produktionen 

Det er vigtigt for virksomheden at være 

en hensynsfuld nabo, men det er også 

nødvendigt for at kunne bevare gode 

medarbejdere og tiltrække nye. Med en 

støt stigende produktion og heftig kamp 

om arbejdskraften er fastholdelse af dygtige 

medarbejdere blevet en prioritet. 

▼


■ Fabriksrapport for Clayton 

JOHNSTON AMT 

Antal indbyggere 112.000 

$342.535 

Statslige og 

lokale skatter 

$20 millioner 

Materialer 

Offentlige 

tjenester 

Affaldshåndtering 

Detail- og engroshandel 

$12 millioner ekstra 

multiplikationseffekt 

$ $ 

ET KREDSLØB AF PENGE OG SERVICEYDELSER 

Velgørenhedsorganisationer 

$60.000 

Novo Nordisk 

Clayton 

Antal medarbejdere: 203 

• Lønninger 

$10 millioner 

• Uddannelse 

$150.800 

• Vand fra Clayton Kommune 

• Elektricitet fra private leverandører 

• Brændstof fra private leverandører 

Ejendomsskat Omsætnings- og forbrugsafgifter 

$ 

Novo Nordisks fabrik har økonomisk betydning 

for lokalsamfundet på mange forskellige måder, ligesom 

lokalsamfundet har betydning for fabrikken. 

For eksempel betaler selskabet og medarbejderne 

skat og modtager serviceydelser fra lokalsamfundet. 

Skole 

CLAYTON KOMMUNE 

Antal indbyggere 8.500 

Brandvæsen Politi 

Offentlige tjenester 

$ 

Ejendomsskat 

$ 

Husholdninger 

56% af arbejdsstyrken 

Detailhandel 

Bibliotek 

Offentlige 

tjenester 

$10 millioner ekstra 

multiplikationseffekt 

Medarbejderne giver også som forbrugere deres 

penge ud lokalt og bidrager dermed til den lokale 

handel og industri. Over halvdelen af medarbejderne 

bor i Johnston County. 

NOVO GRUPPEN 

Vores fremtid / 23

24 

▼ 

DEN TREDOBBELTE BUNDLINIE I PRAKSIS 

I 1999 var medarbejderomsætningen oppe 

på 31%. Den meget lave arbejdsløshed 

i området (under 2%) var en medvirkende 

faktor, men stor produktionsvækst og 

ansættelse af mange nye folk lagde også 

pres på medarbejderne og øgede følelsen 

af ustabilitet på arbejdspladsen. 

Medarbejderomsætningen faldt til 21% 

i 2000. Virksomheden lancerede en ny 

lønpakke og afholdt flere sociale arrangementer. 

Supervisorer blev uddannet i 

bedre ledelse. Der blev ansat flere medarbejdere, 

så arbejdspresset faldt, selv om 

produktionen steg. 

“Det er et skulderklap for os at nå højere 

produktionsmål. Men vi ved, at medarbejderne 

virkelig knokler for det, og derfor 

vil vi nu fokusere mere på at skabe 

balance mellem arbejde og privatliv,” 

siger fabrikschef John Pratt. Fabrikken 

forventer 45 nyansættelser i 2001. 

Den flade organisations dilemma 

I modsætning til mange andre virksomheder 

i området har Novo Nordisk i 

Clayton en flad organisationsstruktur. 

Atmosfæren er uhøjtidelig, og enhver 

kan frit gå ind til en leder, også fabrikschefen, 

hvis man har noget på hjerte. I 

produktionen arbejdes der i selvstyrende 

hold. Medarbejderne går ind for den 

flade organisation, fordi den giver større 

selvbestemmelse og en hurtig beslutningsproces. 

Mange flade organisationer oplever imidlertid 

det dilemma, at medarbejderne har 

begrænsede karrieremuligheder. “Det er 

frustrerende for mange højtuddannede 

medarbejdere, at de ikke får nye muligheder 

inden for firmaet efter to eller tre 

år,” siger produktionschef Rick Isaza. For 

at løse dette problem tilbyder ledelsen 

større jobansvar og bonus for særligt 

gode resultater. 

Miljøledelse på alle niveauer 

I Clayton måles miljøindsatsen ved at vurdere 

fabrikkens ressourceforbrug og 

emissioner samt disses indvirken på det 

omkringliggende lokalsamfund. For at 

sikre, at miljøledelse bliver en del af dag- 

ligdagen på fabrikken, opstilles der miljømål 

i de årlige målsætninger for ledere 

og eventuelt også medarbejdere. I de 

tilfælde, hvor miljømålene indgår i den 

enkelte medarbejders personlige målsætninger, 

er de forbundet med en bonus, 

som udløses, hvis målene nås. I 2001-2002 

vil fabrikken i Clayton især fokusere på 

indførelse og certificering af ISO 

14001-miljøledelsessystemet. 

Siden 1998 har fabrikken gennemført 

flere vand- og energibesparende projekter, 

og ressourceudnyttelsen er forbedret 

med 218% for vand og 133% for energi. 

Inddragelse af miljøaspekter i den daglige 

ledelse har også gjort det lettere at overholde 

lovgivningen på området. I 2000 

har der således kun været fem overskridelser, 

og ingen af dem anses for væsentlige 

af de kommunale myndigheder i Clayton. 

Det svarer til en overholdelsesgrad på 

99,6%. 

Miljøpåvirkningen 

Fabrikkens påvirkning af miljøet i lokalsamfundet 

er i det hele taget forholdsvis 

lille. Vandforbruget udgør ca. 0,6% af 

det samlede vandforbrug i Johnston 

County. Fabrikkens spildevand må højst 

udgøre 5% af det kommunale rensningsanlægs 

kapacitet, og den faktiske belastning 

er kun 3,7%. 

Repræsentanter for både de amtslige og 

de kommunale myndigheder understreger 

virksomhedens høje etiske standarder og 

udtaler, at Novo Nordisks fabrik arbejder 

aktivt med miljøspørgsmål og -problemer. 

At være en god samfundsborger og spille 

en aktiv rolle i lokalsamfundet er vigtige 

elementer i Novo Nordisks værdisæt og er 

med til at give os et eksistensgrundlag. 

Fremover forventer fabrikken i Clayton at 

engagere sig endnu mere i lokale spørgsmål. 

Som Martin Luther King Jr. udtrykte det: 

“Sagens kerne er, at alle livsformer er 

indbyrdes forbundet. Vi er alle vævet 

uløseligt sammen i det klæde, som kaldes 

skæbnen. Det, der påvirker den ene 

direkte, påvirker alle indirekte.”

Økonomiske data 2000 

Omsætning $41.836.372 

Lønudgifter $10.243.458 

Driftsomkostninger $20.827.437 

Omtrentlig lokal andel af driftsudgifter $7.245.525 

Delstatsskatter og lokale skatter $342.535 

Bidrag til velgørende organisationer $59.399 

Sociale data 2000 

Antal medarbejdere 203 

Nye job 45 

Uddannelsesudgifter pr. medarbejder $ 743 

Arbejdsulykker pr. mio. arbejdstimer 

Medarbejdere, som modtog uddannelse i 

12,32 

sikkerhed og sundhed (min. 3 timer) 100% 

% af arbejdstid, som blev anvendt til 

sikkerhedsuddannelse 0,35% 

Medarbejdere, som arbejder aktivt med 

sundhed og sikkerhed 8,7% 

Miljødata i 2000 

Påvirkningsgrad* 

Vanda) 0,6% 

Elektriciteta) 1,1% 

Naturgasd) 2,9% 

Spildevand, BODb) 1,2% 

Spildevand (kvælstof) b) 0,3% 

Spildevand (fosfor) b) 0,7% 

Farligt affaldc) 0,6% 

Emission af VOC til luftena) 0,2% 

Emission af SO2 til luftena) 4,4% 

Emission af NOX til luftena) 1,1% 

* Andel af samlede emissioner, samlet forbrug eller affaldshåndtering 

i referenceenheden 

a) Johnston County 

b) Spildevandsrensningsanlæg 

Clayton 

c) Forbrændingsanlæg 

d) Naturgasleverandør 

BOD = Biokemisk iltforbrug 

VOC = Flygtige organiske forbindelser 

SO 2 = Svovldioxid 

NO X = Nitrogenoxider 

GLOBALE SPØRGSMÅL I EN LOKAL SAMMENHÆNG 

I forbindelse med analysen af den tredobbelte bundlinie blev menneskerettighederne på 

fabrikken i Clayton også undersøgt. I USA er der generelt tre emner, som internationale 

menneskerettighedsorganisationer især stiller skarpt på: medarbejderrepræsentation, 

ligebehandling og retten til privatlivets fred. Resultaterne opsummeres nedenfor: 

Medarbejderrepræsentation 

Medarbejderne i Clayton har ikke udtrykt noget ønske om at organisere sig fagligt, 

tværtimod ses det som en unødvendig udgift. Let adgang til ledelsen, særdeles gode 

ansættelsesvilkår og åben kommunikation var de grunde, der blev givet til ikke at ønske 

fagforeningsrepræsentation. 

Ligebehandling 

Begrænsning af folks beskæftigelsesmuligheder på grund af race eller etnisk baggrund 

er stadig aktuelt i USA. Ligeløn for mænd og kvinder er også et varmt emne i USA som i 

mange andre lande. 

Fabrikken i Clayton overholder national og delstatslovgivning. Medarbejderstatistikker 

bekræfter, at arbejdsstyrken er blandet og lønnen lige for alle. For tiden er der ingen kvinder 

blandt de seks topledere, selv om der tidligere har været én. For at forbedre 

mulighederne vil der fra 2001 årligt blive afholdt kurser i ‘mangfoldighedsledelse og 

positiv særbehandling’ for supervisorer og ledere. 

Retten til privatlivets fred 

Overalt i verden er der stigende fokus på krænkelse af medarbejdernes privatliv, delvis 

som følge af IT-revolutionen. Det sætter virksomhederne i et dilemma, fordi de på den 

ene side ønsker at respektere den enkeltes privatliv, men på den anden side skal varetage 

virksomhedens interesser. I Clayton overvåger man medarbejdernes brug af Internet og 

e-mail. Det gør man, fordi virksomheden i henhold til amerikansk lovgivning kan holdes 

ansvarlig for ulovlige eller chikanerende aktiviteter eller indhold, som medarbejderne får 

adgang til eller er involveret i. Medarbejderne informeres klart og tydeligt om overvågningen 

gennem opslag. 

På mange amerikanske virksomheder testes medarbejderne også for narkotika og andre 

stoffer med det formål at højne sikkerheden på arbejdspladsen. I visse tilfælde kan testen 

imidlertid bruges til at afsløre personlige oplysninger, som ikke har betydning for forholdet 

mellem arbejdsgiver og arbejdstager. På fabrikken i Clayton foretages sådanne test af 

eksterne konsulenter. Journalerne er fortrolige, og kun lægen og fabrikkens sundhedsadministrator 

har adgang til dem. Oplysninger må kun videregives til medarbejdere i 

personaleafdelingen, hvis de har behov for dem i forbindelse med en juridisk vurdering 

af et ansættelsesforhold. 

NOVO GRUPPEN 

Vores fremtid / 25

DIALOG 

■ Søren Carlsen 

Chief Science Officer 


sc@novo.dk 

+45 44 42 12 20 

■ Ulrik Spork 

Chief Investment Officer 


us@novo.dk 

+45 44 42 64 69 


■ Dow Jones Sustainability Group 

Index på www.sustainability-index.com 

Årsrapporter 2000 findes på 

■ www.novo.dk 

■ www.novozymes.com 

■ www.novonordisk.com 

26 

OVERSKUDDET INVESTERES 

Novo Gruppens indsats på den tredobbelte bundlinie understøttes 

af gode økonomiske resultater. Holdingselskabet, Novo A/S, 

geninvesterer en del af overskuddet i nye selskaber inden for 

medico- og bioteknologi. 

Novo Gruppens overskud har gennem 

årene fulgt en støt opadstigende kurve. 

Siden 1995 er omsætningen næsten 

fordoblet fra 13,7 mio. kr. til en samlet 

omsætning på 25,8 mio. kr. i Novozymes 

og Novo Nordisk. Fra 1999 til 2000 steg 

nettoresultatet i Novozymes med 18%, 

mens Novo Nordisk i samme periode 

oplevede en stigning i nettoomsætningen 

på 54%. 

Et sundt økonomisk resultat var et krav i 

forbindelse med omstruktureringen i 

2000. Regnskaberne op til og efter omstruktureringen 

viser, at vores løfter til 

aktionærerne er blevet indfriet til fulde. 

En indikator er markedsværdien af virksomhedernes 

B-aktier. Ved udgangen af 

2000 var markedsværdien steget med 

57% fra 59,0 mia. kr. i 1999 til 92,5 mia. kr. 

Blandt de førende på verdensplan 

Novozymes og Novo Nordisk er med i 

Dow Jones Sustainability Group Index 

(DJSGI) sammen med mere end 200 andre 

globalt førende virksomheder fra 64 brancher 

i 33 lande. Indekset har til formål at 

give investorer og virksomheder et upartisk, 

præcist og gennemsigtigt mål for 

præstationen på den tredobbelte bundlinie. 

Aktiekurserne i perioden 1995 - 2000 

viser, at virksomhederne i dette indeks har 

en klart bedre forrentning end gennemsnittet 

for Dow Jones. 

Fødselshjælper for nye 

virksomheder 

Novozymes’ og Novo Nordisks hovedaktionær, 

Novo A/S, geninvesterer en del 

af overskuddet ved at stille venturekapital 

til rådighed. Investeringerne er med til 

at bringe nye bioteknologiske idéer på 

markedet. Novo har et langsigtet investeringsperspektiv 

og kan derfor optræde 

som en fødselshjælper, der kan tilføre nye 

virksomheder inden for medico- og bioteknologi 

meget mere end blot kapital. 

Partnerskaberne omfatter adgang til vores 

videnskabelige netværk, ledelsesstøtte 

og Novo Gruppens model for virksomhedsledelse. 

Som hovedregel er Novo mindretalsaktionær, 

og ofte går vi sammen med andre 

venturekapitalformidlere i internationale 

team, der giver en bred økonomisk vækstplatform. 

I 2000 investerede vi i otte nyoprettede 

selskaber. Porteføjlen omfatter 

også en aktiepost i ZymoGenetics, USA, 

som i dag er en associeret virksomhed til 

Novo Nordisk. Investeringerne i 2000 var 

i alt på 200 mio. kr. og forventes at stige 

markant i de kommende år gennem 

udvidelser i Øresundsregionen og andre 

steder i verden, hovedsageligt i Nordamerika 

og i Europa. Det vil primært ske 

gennem direkte investeringer i porteføljeselskaber 

og i mindre grad gennem 

internationale venturefonde.

DIALOG 

■ Flemming Funch 

Miljø- og kvalitetschef 

Novozymes A/S 

flf@novozymes.com 

+45 44 42 00 25 

■ Jens Hartvig Jørgensen 

Miljøchef 

Novo Nordisk A/S 

jhj@novonordisk.com 

+45 44 43 52 40 

MILJØØKONOMISK REGNSKAB 

I forhold til nettoomsætningen og de samlede produktionsomkost- 

ninger er miljøomkostningerne støt nedadgående. Det er resultatet 

af effektiv miljøledelse og omkostningsstyring. Samtidig vil nye 

investeringer i endnu bedre faciliteter snart afspejles på bundlinien. 

I 2000 steg de samlede miljøomkostninger 

for Novo Gruppen med 7% til 251,2 mio. kr. 

I samme periode steg Novozymes’ omsætning 

med 12%, mens Novo Nordisks omsætning 

steg med 27%. Der er flere årsager 

til denne positive udvikling. For det 

første er omkostningerne til håndtering 

af biomasse kun steget med 8%, hvilket 

betyder, at de relativt set er lavere end 

tidligere. Det skyldes, at produktionen er 

blevet mere effektiv og spildet mindre. For 

det andet er nettoomkostningerne til behandling 

af spildevand faldet. Det samlede 

volumen faldt med 2%, og de gennemsnitlige 

afgifter er også faldet en anelse. 

Det er lykkedes for både Novozymes og 

Novo Nordisk at forøge deres produktionsvolumen 

med et mindre energi- og vand- 

Opgørelse over miljøomkostninger og -investeringer for Novo Gruppen 

Mio. kr. 1999 2000 2000 2000 

NZ NZ NZ NN 

og NN og NN 

Drift af miljøafdelinger 20,9 25,9 13,6 12,3 

Nettoomkostninger til spildevandsrensning 38,1 36,5 26,4 10,1 

på kommunale anlæg 

Behandling og distribution af biomasse (inkl. transport, 

behandling og kapacitetsomskostninger i forbindelse med afd. drift) 104,5 112,4 92,6 19,8 

Håndtering og bortskaffelse af fast affald*) 28,8 32,6 9,5 23,1 

Energi, SO 2-and CO 2-afgifter (ikke refunderbare) 42,9 43,4 15,9 27,5 

Rensning af forurenede grunde 0,6 0,4 0,0 0,4 

Samlede miljøomkostninger 235,8 251,2 158,0 93,2 

Miljøomkostninger/samlede produktionsomkostninger 3,6% - 6,5% 1,8% 

Miljøomkostninger/nettoomsætning 1,1% - 3,1% 0,4% 

Miljøomkostninger/resultat af primær drift 5,6% - 19,2% 1,9% 

Miljøinvesteringer 43,0 64,9 34,8 30,1 

Miljøinvesteringer/ 

samlede investeringer i materielle aktiver 2,2% - 8,7% 1,3% 

*) 1999 - tal er justeret iht. forbedrede opgørelsesmetoder 

Beløb i tabellen er 

• Indsamlet fra finansielle systemer: omkostninger for Miljøafdelingen i Danmark, omkostninger til håndtering af biomasse, 

salg til genbrug, investeringer 

• Spildevandsafgifter er beregnet ud fra en estimeret spildevandsstrøm 

• Indsamlet fra enheder gennem spørgeskemaer: omkostninger i forbindelse med fast affald og oprensning af forurenede grunde, 

alle omkostninger uden for Danmark 

• Energiafgifter er beregnet ud fra refunderbare energiafgifter 



forbrug. Ligesom i 1999 har vi 

anvendt ØPI'er til at måle virkningen af 

øget effektivitet samt energi- og vandpriser 

på vores produktion. Analyserne viser, at 

øget forbrugseffektivitet ikke nødvendigvis 

har medført besparelser, da energi- og 

vandpriserne steg betragteligt i 2000. Den 

øgede effektivitet ville alt andet lige have 

givet besparelser på 2,9 mio. kr. på vand 

og 39,8 mio. kr. på energi. Den faktiske 

besparelse på energi i 2000-priser var 

3,2 mio. kr., mens udgifterne til vand steg 

med 5,3 mio. kr. 

Miljøinvesteringer 

Miljøinvesteringerne beløb sig i 2000 til 

64,9 mio. kr., hvoraf 34,8 mio. kr. vedrørte 

Novozymes og 30,1 mio. kr. Novo Nordisk. 

De samlede investeringer steg med 51% i 

forhold til 2000. 

Der er især investeret i rensningsanlæggene 

i Kalundborg, hvor produktionsfaciliteterne 

er udvidet. For Novo Nordisk alene 

beløber disse investeringer sig til 26,2 mio. 

kr., dvs. 87% af de samlede miljøinvesteringer. 

For Novozymes har den største enkeltinvestering 

også været optimering af 

rensningsanlægget i Kalundborg. Udgifterne 

hertil var 12 mio. kr. i 2000. 

Udvidelsen var bl.a. en følge af en række 

lovmæssige restriktioner, som har tvunget 

virksomheden til at omdanne en større del 

af biomassen til fast form før spredningen 

på landbrugsjord. Novozymes har desuden 

investeret omkring 7 mio. kr. i forbedring 

af medarbejdernes sikkerhed, heraf 

6 mio. kr. på et nyt dansk pilotanlæg til 

forskning, udvikling og produktion. 

NOVO GRUPPEN 

Vores fremtid / 27

SAMSPIL MED INTERESSENTER - Novo Nordisk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?