Kompetence og habilitet

Opgaveopbygning ved
myndighedsinhabilitet
Identifikation:
Habilitet
Økonomisk interesse i sagen udfald, da konkurrent.
Retsgrundlag:
Retsgrundsætning om myndighedsinhabilitet og EF-traktatens artikel
82.
Vurdering:
Konklusion
Tekst. Idet der ikke foreligger en speciel regel, må spørgsmål om inhabilitet
vurderes udfra de almindelige regler i forvaltningslovens kap. 2. Om
anvendelsesområdet for inhabilitet gælder som udg. pkt. det samme
som for de øvrige regler i FVL, hvilket medfører at der skal være tale
om en forvaltningsmyndighed jf. FVL § 1 stk. 1 og der skal være tale
om en sag, hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse jf. FVL § 2
stk. 1.
FOB 2003.149 Man kan godt være formand for menighedsråd og
Kommunaldirektør, dette medfører ikke generel inhabilitet, men man
skal dog være opmærksom på at der kan være sager med konkret
inhabilitet.
Typer Definer først at der er tale om en part i sagen.
FVL § 3 omhandler speciel inhabilitet i forhold til en konkret sag.
Partsinhabilitet, jf. § 3, nr. 1.
Slægtskabsinhabilitet, jf. § 3, nr. 2.
Selskabsinhabilitet, jf. § 3, nr. 3.
To instansinhabilitet, jf. § 3, nr. 4.
Rosengaard Side 1 af 7 09-02-2010

Opsamlingsbestemmelse, jf. § 3, nr. 5.
HR: FVL § 3 stk. 1
U: FVL § 3 stk. 2
Der kan evt. være tale om flere typer inhabilitet.
Partsinhabilitet FVL § 3, stk. 1, nr. 1: ”Den, der virker inden for den offentlige
forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende
selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald
eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen,
der har en sådan interesse”.
Ad særlig:
Interessen i sagens udfald skal have en vis karakter og styrke, men
sagens indhold derimod ikke afgørende.
Personlig eller økonomisk interesse:
FOB 1988.213 om deltagelse i udvalg, der forberedte afskedigelser
inden for et fakultetsområde.
Slægtskabsinhabilitet FVL § 3, stk. 1, nr. 2: ”Den, der virker inden for den offentlige
forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller
nedstigende linie eller i sidelinjen så nær som søskendebørn
eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk
interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en
sådan interesse”.
Ad Ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende
linie eller i sidelinjen så nær som søskendebørn:
Rosengaard Side 2 af 7 09-02-2010

Kun ned til niece/nevø, ikke op til onkel/tante.
Eller andre nærtstående:
Plejeforhold eller samliv, ikke venskaber.
Særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald:
Kun inhabil, hvis slægtningen er partsinhabil.
FOB2001.534
Herefter kan fætter dækkes ind under denne bestemmelse, men der
var helt klart personligt bånd til sommerhus, som han også benyttede
– anvend med megen omhu anvend primært nr. 5
Selskabsinhabilitet FVL § 3, stk. 1, nr. 3: ”Den, der virker inden for den offentlige
forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende
deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et
selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en
særlig interesse i sagens udfald”.
Deltager i ledelsen af:
Direktører m.v. Inddrag også virksomhedens størrelse.
I øvrigt har en nær tilknytning til:
Ejer eller kommanditist, men efter omstændighederne også aktionær,
anpartshaver eller andelshaver med større indflydelse.
To-instansinhabilitet FVL § 3, stk. 1, nr. 4: ”Den, der virker inden for den offentlige
forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis sagen vedrører
klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed
over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere
Rosengaard Side 3 af 7 09-02-2010

Opsamlingsbestemmel
sen
hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved
gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår”.
FVL § 3, stk. 1, nr. 5: ”Den, der virker inden for den offentlige
forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis der i øvrigt
foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om
vedkommendes upartiskhed”.
Omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om upartiskhed:
Gensidigt venskab eller fjendskab og fjernere slægtskab. Økonomisk
tilknytning, herunder afhængighedsforhold. To-instans
inhabilitetslignende tilfælde, især hvis krænker retsbevidstheden.
U 1999.689 Ø (Den utro kone)
UfR2009.7V
En lejer forening der havde en fra huslejenævn i forening. Da han
repræsenterede lejerforeningen som advokat var inhabil
FOB2008.352
En gymnasielærer der er nabo til elev. Strid om skel. Elev fik dårlige
årskarakterer.
Undtagelsen FVL § 3, stk. 2: ”Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af
interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den
pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke
kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive
påvirket af uvedkommende hensyn”.
Tekst
Det følger af retspraksis og er almindelig antaget i den juridiske
Rosengaard Side 4 af 7 09-02-2010

litteratur, at bestemmelserne om inhabilitet er udtryk for en
retsgaranti, som efter en generel vurdering må betragtes som så
væsentlig, at tilsidesættelse som udg. pkt. altid uanset modstående
hensyn bør medføre at afgørelsen er ugyldig.
Det generelle udg. pkt. gælder i princippet også ved inhabilitet for
enkelte medlemmer af et kollegialt organ. Det antages dog, at der i
særlige tilfælde vil kunne ses bort fra ugyldighedsvirkninger, såfremt
den inhabiles stemme åbenbart ikke har været udslagsgivende.
Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor andre omstændigheder taler for
ikke at betragte afgørelsen som ugyldig (f.eks. hvis der er tale om
begunstigende forvaltningsakt, som adressaten gennem længere tid
har indrettet sig på)
Det er dog en yderligere forudsætning for at kunne fravige
hovedreglen om, at inhabilitet altid medfører ugyldighed, at der kan
skabes rimelig sikkerhed for, at en afgørende påvirkning fra det
inhabile medlem i forbindelse med den forudgående drøftelse kan
udelukkes.
Aktuelt er XX betydning og funktion….
Interessens karakter, styrke og sagens karakter:
Ikke usikker, indirekte, hypotetisk, bagatelagtig eller fjerntliggende
interesse.
Den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen:
Snævert, skal være helt uden betydning for oplysningsgrundlag og
vurdering.
Rosengaard Side 5 af 7 09-02-2010

Vurder altid
Subjektiv/objektiv i
forhold til type af
inhabilitet
Ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne
blive påvirket af uvedkommende hensyn:
Objektiv, ikke subjektiv vurdering.
Ved afgørelse af om der foreligger inhabilitet, lægges der vægt på
den særlige interesse dette uanset, om den pågældende rent faktisk
har været påvirket af denne interesse ved sin deltagelse i sagens
behandling.
Afgørende er det herefter, om omstændighederne ud fra en objektiv
betragtning har været egnede til at vække tvivl om XX upartiskhed i
sagen.
Inhabilitetsregler er objektive risikoregler.
Retsvirkning FVL 6: Underrette sin ledelse og normalt ikke deltage
Ugyldighed, hvis betingelserne er opfyldt
For at XX kan erklæres ugyldig, skal der foreligge en retlig mangel,
denne mangel skal være væsentlig og der må ikke foreligge tertiære
momenter, der taler imod at tilsidesætte den trufne afgørelse.
Inhabilitet udgør i sig selv en retlig mangel, hvorfor den første af
betingelserne for at erklære XX ugyldig er opfyldt.
Spørgsmålet er herefter om den retlige mangel er væsentlig.
Vedrørende kravet om væsentlighed sondres mellem generelle
væsentlige retlige mangler dvs. at de retlige mangler er egnet til at
påvirke den trufne afgørelses indhold og konkrete væsentlige retlige
mangler, dvs. den retlige mangel har haft faktisk betydning for den
materielle afgørelse i den konkrete sag.
Rosengaard Side 6 af 7 09-02-2010

Habilitetskrav har karakter af en garantiforskrift, idet kravet er til for
at varetage hensynet til borgernes retssikkerhed og til at garantere, at
en afgørelse træffes på baggrund af saglige kriterier. Tilsidesættelse
af en garantiforskrift er en generel væsentlig mangel, hvorfor retlige
mangler vedrørende inhabilitet også er generelt væsentlige.
Spørgsmålet er herefter om den generelle væsentlighed er
tilstrækkelig til at statuere ugyldighed eller om der kræves at manglen
også er konkret væsentlig. Udg. pkt. er at generel væsentlighed er
tilstrækkeligt, hvilket medfører at det ikke er nødvendigt at bevise, at
den retlige mangel har haft betydning for den konkrete afgørelse.
Slutteligt skal det overvejes om der foreligger tertiære momenter der
taler imod at erklære afgørelsen for ugyldig, har en stemme f.eks.
være udslagsgivende, eller har X påvirket nogen.
Rosengaard Side 7 af 7 09-02-2010