Generalforsamling - Gladsaxe Lærerforening

Generalforsamling
Tirsdag den 17. marts kl. 15.00
i kantinen på Mørkhøj Skole
G L A D S A X E L Æ R E R F O R E N I N G
Beretning 2008

2 3
Henrik Poulsen
Formand
Thomas Agerskov
Næstformand. Formand for fagligt
udvalg
Lisbet Helweg Strachan
Kasserer
Medlem fagligt udvalg
Steen Clausen
Formand for pædagogisk udvalg,
medlem af kursusudvalg og
kredsbladsredaktør
Poul Hansen
Medlem af kursusudvalg, koloniudvalg
og pædagogisk udvalg
Jeanette H. Christiansen
Medlem af pædagogisk udvalg
og koloniudvalg, kredsbladsredaktør
John Rasmussen
Medlem af fagligt udvalg og
koloniudvalg
Generalforsamling Forslag til forretningsorden
for generalforsamlingen
Den skriftlige beretning er afsluttet den
5. februar 2009.
Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling
tirsdag den 17. marts 2009 kl. 15.00 på Mørkhøj Skole,
kantinen, Ilbjerg Alle 25.
Foreløbig dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Fastsættelse af forretningsorden.
3. Formanden aflægger beretning.
4. Foreningens regnskab.
5. Indkomne forslag.
6. Fastsættelse af ydelser.
7. Budget og fastsættelse af kredskontingent for 2010.
8. Evt.
Forslag, der ønskes sat på dagsordenen, skal foreligge på
kredskontoret fredag den 6. marts.
På generalforsamlingen vil der kl. ca. 17.30 blive serveret
en let anretning.
På bestyrelsens vegne
Henrik Poulsen
Bilag til punkt 2 på dagsordenen.
Bestyrelsen foreslår følgende forretningsorden:
1. Generalforsamlingen åbnes af formanden, der leder valget af dirigent.
2. Dirigenten konstaterer generalforsamlingens lovlige indvarsling og beslutningsdygtighed
i henhold til vedtægterne.
3. Der vælges et stemmeudvalg på mindst fire personer.
4. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. Generalforsamlingen kan dog standse
eller udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter.
5. Hvis beretningen indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere
afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen.
6. Talerne får ordet efter indtegning hos dirigenten. Dirigenten kan tillade en kort
svarreplik.
7. Dirigenten eller 1 medlem kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter
de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning af forsamlingen, kan kun forslagsstilleren
og formanden yderligere tildeles ordet for en afsluttende bemærkning.
8. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten
bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning efter
princippet: Det mest vidtgående forslag sættes under afstemning først.
9. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jfr. dog vedtægterne § 6.
Afstemning kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis dirigenten
eller 5 stemmeberettigede medlemmer forlanger det.

4 5
INDLEDNING FAGLIGE FORHOLD
Folkeskolens specialundervisning er sat under
pres. På den ene side af krav om øget rummelighed
og på den anden side af et voksende udgiftspres,
som skyldes, at et stigende antal elever
visiteres til specialundervisning.
Der er peget på flere årsager hertil:
• Flere meget tidligt fødte børn
• Flere børn, der er skadet pga. skadelige stoffer
i nærmiljø og ernæring
• Bedre og flere diagnoser
• Større krav til det enkelte barn
• Vores måde at holde skole på med mindre
struktureret undervisning
• Forældre, der kræver mere hjælp til deres barn
Det økonomiske pres har medført, at der ikke
uventet er dukket budskaber op om, at den
almindelige specialundervisning skal afskaffes.
Kun elever med vidtgående problemer skal
hjælpes. Resten overlades trygt til lærerne, der
må indrette undervisningen derefter.
Skolerådets formandskab, som rådgiver undervisningsministeren,
skriver i deres rapport for 2008:
”
En ændring af specialundervisningsbegrebet
kunne indebære, at den almindelige specialundervisning
afskaffes som begreb i lovgivningen
for i stedet at blive omfattet af målet om undervisningsdifferentiering.
Hermed kunne der muligvis
ske en styrkelse af den faglige og pædagogiske
præcisering af den differentierede undervisning.
Samtidig kunne elevernes ret til segregerede specialundervisningstilbud
præciseres i lovgivningen.”
Børne- og kulturchefforeningen, er med på ideen
om, at specialundervisningen skal afskaffes og
erstattes af ”ægte vidtgående undervisningsdif-
ferentiering” tilrettelagt i den enkelte skole. Al
undervisning skal være speciel og rettet mod den
enkelte elev.
Kommunernes Landsforening mener,
”
at for at fremme inklusion er det nødvendigt,
at tankegangen om inklusion gennemsyrer
”hele systemet” politisk, organisatorisk og ressourcemæssigt.”
”Inkluderende løsninger og bedre
faglighed kan fremmes ved at flytte ressourcer fra
specialundervisningen til almenområdet.”
I Gladsaxe har man været i gang med en helt
utrolig proces: Styrk rummeligheden med færre
resurser!
Lærerne og forældrene har reageret voldsomt.
Niels Egelund, professor i specialpædagogik på
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, har
kaldt det et meget dårligt signal, når kommuner
skærer ned på specialundervisning uden at tilføre
resurser til normalundervisningen.
”
Besparelserne er gift for debatten om inklusion.
Hvis vi ønsker øget rummelighed, er kommunerne
nødt til at signalere, at de ikke sparer,
men flytter resurser til normalområdet. Ingen lærere
vil med deres sunde fornuft i behold tage sig af
vanskelige børn, når der skæres ned”, sagde Niels
Egelund i en artikel om inklusion i årets første
udgave af Folkeskolen.
Emnet bliver et af temaerne på generalforsamlingen.
Vel mødt! •
Overenskomstforhandlingerne
Overenskomstforhandlingerne blev denne gang
meget dramatiske. Flere organisationer gik i
konflikt for at opnå bedre resultater for deres
egne medlemmer. Dette gjaldt bl.a. FOA og
BUPL, som i forhandlingsforløbet trådte ud af
KTO, forhandlingsfællesskabet for Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte.
Sygehuskartellet med Dansk Sygeplejeråd (DSR)
i spidsen forhandlede hele vejen igennem selvstændigt
og endte også i en langvarig konflikt.
Danmark Lærerforening, det vil sige Lærernes
Centralorganisation, var centralt placeret i
forhandlingsforløbet, idet vores formand Anders
Bondo Christensen havde indtaget formandspladsen,
efter at Dennis Kristensen fra FOA
havde opgivet posten pga. FOAs krav om politisk
indblanding til fordel for egne medlemmer.
Der var denne gang en langt mere synlig politisk
indblanding i forhandlingsspillet, idet flere politiske
partier var ude at love lønforbedringer. Det
kulminerede med en aftale om, at der blev afsat
5 mia. kr. til forbedringer i OK perioden. I realiteten
ville kun lønstigningen 1. april 2008 blive
påvirket heraf, mens de fleste af de afsatte midler
ville neutralisere reguleringsordningen. Det er
den aftale, der skal sikre de offentligt ansatte en
lønudvikling, der står mål med lønudviklingen
på det private område.
Aftalen på det statslige område
Aftalen på det statslige område kom først og fik
betydning for de videre forhandlinger på det
kommunale og regionale område.
I procent 1.4.
2008
1.10.
2008
Lærerne på de private skoler – herunder lærerne
på Bagsværd Kostskole, er omfattet af overenskomsten
med staten, ligesom aftalen har
betydning for udviklingen af pensionerne for
pensionerede tjenestemænd.
De samlede overenskomstresultat blev opgjort til
12,8 % over de 3 år, overenskomsten løber.
1.4.
2009
1.10.
2009
1.4.
2010
1.10.
2010
Generelle lønreguleringer 3,30 - 1,82 0,65 2,4 - 8,17
Puljer 0,06 1,5 0,58 - 0,06 - 2,20
Reguleringsordning (skøn) 0,94 - 0,75 - 0,54 - 2,23
Personalegoder kompensation - - 0,20 - - - 0,20
4,3 1,5 3,35 0,65 3,00 - 12,8
Aftale rummer forbedrede forhold vedr. barsel, barns 2. sygedag, samt forbedringer for seniorer.
Herom senere.
I alt

6 7
I procent 1.4.
2008
Problemer med lønudviklingen på privatskolerne
Som anført i sidste års beretning er lønudviklingen
for lærere på de private skoler under et
haltet bagefter lønudviklingen for lærere på det
kommunale område. Det er ved OK 2008 aftalt,
at der indføres en pligt for skolerne til at anvende
det nye lønsystem, herunder som minimum at
udmønte en vis del af lønsummen for lærere og
børnehaveklasseledere som lokal løn. Formålet er
at sætte gang i det nye lønsystem på skoler, der
slet ikke eller kun i ringe omfang er kommet i
gang med at anvende det nye lønsystem.
Derfor har Undervisningsministeriet pålagt
privatskolerne mindst at have udmøntet 2,7 % af
lønsummen for lærere og børnehaveklasseledere
som lokal løn i oktober måned 2008.
Aftalen på det kommunale område
De 12,8 % procent i den statslige aftale blev et
mantra for finansministeren, der holdt de kommunale
arbejdsgivere i et jerngreb. En forslag til
aftale på 13,1 % blev underkendt af finansministeren,
men i løbet af et døgn blev det aftalt, at
virkningen af forbedringen af den særlige ferie-
1.10.
2008
1.4.
2009
godtgørelse, der udbetales i maj måned, holdes
uden for beregningen af reguleringsordningen.
Denne løsning er faktisk bedre end det resultat
på 13,1 %, som finansministeren underkendte,
men da det magiske tal 12,8 % nu figurerede i
aftalen, så var den aftale i hus.
KTO-forliget indebærer blandt andet:
• at de generelle lønstigninger alene sikrer reallønnen
• at den særlige feriegodtgørelse forhøjes
• at alle ansatte på 60-62 år og derover får ret
til 2-4 seniordage om året med sædvanlig løn
• at mænd får ret til 6 ugers barselsorlov med
sædvanlig løn
• at frihed med sædvanlig løn til forældre ved
barns sygdom udvides til også at omfatte
barns 2. sygedag
• at kompetenceudvikling af de ansatte øges og
der indføres ret til årlig medarbejderudviklingssamtale
(MUS)
• at der kommer øget fokus på de ansattes
trivsel, sundhed og tryghed
1.10.
2009
1.4.
2010
1.10.
2010
Generelle lønreguleringer 4,09 - 0,68 0,50 - 5,27
Puljer øvrige forbedringer 0,13 0,22 0,02 - 0,37
Reguleringsordning (skøn) 1,62 -0,13 0,57 2,06
Personalegoder kompensation - - 0,20 - - - 0,20
Særlig feriegodtgørelse 0,40 0,40
Herudover er der afsat midler til organisationernes aftaler:
I procent 1.4.
2008
4,22 1,62 0,42 0,55 0,92 0,57 8,30
1.10.
2008
1.4.
2009
1.10.
2009
1.4.
2010
1.10.
2010
Til organisationsforhandlinger 3,25 1,25 4,50
LCs organisationsaftale
Det tidsbegrænsede tillæg på 3.345 kr. i årligt
grundbeløb fortsætter endnu et år frem til 31.
marts 2009. Herefter indgår beløbet til at finansiere
de forbedringer, der kommer 1. april 2009.
1. april 2009:
Det er her organisationsaftalen folder sig ud.
Det er lykkedes at lave et smukt resultat for
lærere på ny løn og for børnehaveklasselederne,
da der kommer et 3. kvalifikationstrin oven i
lønforløbet, og alle omklassificeres med 2 trin.
Nuværende
lønforløb
I alt
I alt
LCs organisationsaftale for lærere på
nyt lønforløb
Stiger
1. april 2009
Nyt lønforløb
Grundløn 28 30 + 3000 kr.
Efter 4 år 32 34 + 3000 kr.
Efter 8 år 37 39
Efter 12 år 39 + 10.000 kr.
Konkret betyder overenskomsten, at overenskomstansatte
lærere med 12 års erfaring månedligt
stiger med over 1.500 kr. den 1. april 2009.
LCs organisationsaftalen for lærere
på anciennitetsløn (bl.a. tjenestemændene)
Nuværende
løntrin
Stiger d. 1.
april 2009
løntrin Fx 42 og 44 13.000 kr.
De 13.000 kr. er pensionsgivende (konto i
Lærernes Pension). Tjenestemænd kan dog vælge,
at pensionsbeløbet udbetales, ved at tillægget
forøges med 17,3 %. Denne mulighed vil ikke
gælde overenskomstansatte.
Konkret betyder overenskomsten, at lærere på
anciennitetsløn månedligt stiger ca. 990 kr.
Udbetales pensionsforbedringen til en tjenestemand
er det ca. 1.160 kr.
Børnehaveklasseledere på nyt
lønforløb
Nuværende
lønforløb
Stiger d. 1.
april 2009
Nyt lønforløb
Grundløn 25 27 + 2000 kr.
Efter 4 år 28 30 + 2000 kr.
Efter 8 år 30 32
Efter 12 år 7000 kr.
Som noget særligt omklassificeres børnehaveklasseledere,
der er tjenestemænd eller anciennitetslønnede,
fra løntrin 33 til løntrin 35, så pensionen
fra 1.5. 2009 beregnes fra løntrin 35.
Endelig omfattes børnehaveklasselederne med
virkning fra 1. april 2009 af aftalen om akkordtillæg.
Konkret betyder overenskomsten,
at overenskomstansatte børnehaveklasseledere
med 12 års erfaring stiger med over 1.100 kr. om
måneden. Lægges dertil den i Gladsaxe aftalte
forbedring af akkordtillægget, der også træder
i kraft 1. april 2009, bliver lønforbedringen ca.
1.485 kr. om måneden.
Psykologer
7.000 kr. i årligt tillæg + 3.900 kr. i forhøjelse af
autorisationstillægget.
Skolekonsulenter
12.000 kr. i tillæg.
Professionsbachelorer i ernæring og
sundhed
10.000 kr. i tillæg.
Pension af tillæg
Nedenstående tillæg i overenskomst for lærere
m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for
voksne gøres pensionsgivende for overenskomstansatte
og tjenestemænd:
§ 5A, stk. 3 på 18.600 kr. (ved selvstændige
folkeskoler for specialundervisning for børn)
(Lundevang og Bakkeskolen)
5A, stk. 5 på 26.000 kr. (obs. og heldagsskoler)
(Bøgestrøm, Lille Mørkhøj, lille Stengård)
§ 5A, stk. 6 på 15.400 kr. (stedfortræderfunktion)
(Bøgestrøm)
§ 5A, stk. 12 på 28.300 kr. (specialundervisning
for voksne) (SVIKA)
§ 6, stk. 5 på 31.000 kr. (autorisationstillæg til
skolepsykologer)
1. april 2010
Der udløses 1,25 % af lærere, børnehaveklasseledere,
skolekonsulenter og skolepsykologers løn.
Kredsen skal forhandle disse midler, således at de
er udmøntet på lønsedlerne 1. april.
Lokallønsmidler er ikke DLFs ”kop te”, men det
skulle der til for at opnå et samlet resultat. Til
gengæld skal pengene udmøntes til gruppen ved
hjælp af en såkaldt udmøntningsgaranti.
Der er imidlertid sat retning på pengene:
”
For KL og LC er det et fælles mål, at resultatet
af overenskomstforhandlingerne medvirker til at
styrke skolen som en attraktiv arbejdsplads, bl.a.
for at løse den aktuelle rekrutteringsudfordring. Dét
gælder også i forhold til udmøntningen af midlerne
til lokal løndannelse.
KL og LC er jf. punkt 2.a enige om at indgå en
central aftale om lokale arbejdstidsaftaler. Målet er
blandt andet via smidige planlægningsbestemmelser
og mindre registrering at mindske bureaukratiet
og øge fleksibiliteten. Indenfor den nye centrale
arbejdstidsaftale er der ikke samme grundlag for
at opgøre arbejdstidsbestemte tillæg mm. Den
lokale løndannelse kan sammen med værdien af de
arbejdstidsbestemte tillæg anvendes til at kompensere
for de arbejdstidsbestemte tillæg, som derved
mistes. Nye lokale tillæg kan desuden gives for den

8 9
øgede fleksibilitet, som opnås med den nye arbejdstidsaftale.”
Andre virkninger af overenskomsten
Forbedrede barselsvilkår
Forbedringer af barselsvilkår og øremærkning af
orlov til mænd gældende for fødsler efter 1. april
2008:
Efter barnets 14. uge har moderen og faderen
hver især ret til 6 ugers fravær med sædvanlig
løn. Herudover har de tilsammen ret til 6 ugers
orlov fravær med løn, som de skal dele, som de
vil.
Barns 2. sygedag
Fra 1. april 2009 kan der gives hel eller delvis
tjenestefrihed med løn til pasning af sygt barn på
dettes 1. og 2. sygedag.
Seniorrettigheder fra 1. januar 2009
I kommunerne
Aftalen er forskellig fra kommuner, regioner og
til det statslige område. Aftalerne er kun gældende
i overenskomstperioden.
Kommunal aftale:
For lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen
betyder det ret til fravær med sædvanlig løn i:
• 2 dage i det kalenderår vedkommende fylder
60 år
• 3 dage i det kalenderår vedkommende fylder
61 år
• 4 dage i det kalenderår vedkommende fylder
62 år og derover
Retten til seniordage kan konverteres til bonus
eller pension.
I regionerne
Den regionale aftale har udbetaling af en seniorbonus
som hovedregel, men den ansatte har ret
til at konvertere bonussen til frihed på hele dage
eller til pensionsindbetaling svarende til vilkårene
i den kommunale aftale.
I staten
På statens område indtræder seniorrettighederne
senere, fordi tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet
normalt her er senere. Også her er udbetaling
af seniorrettigheden hovedreglen. For lærere ved
Bagsværd Kostskole betyder det, at lærere, der
er fyldt eller fylder 62 år i 2009, kan få udbetalt
3 % af deres samlede løn som bonus. Bonussen
kan også omregnes til op til 4 seniorfridage og
fra det 63 år op til 6 fridage. Det sker ved en
beregning, hvor hver seniordag koster 0,3846 %
af årslønnen. Differencen udbetales.
Også på statens område kan der vælges pensionsindbetaling
i stedet.
Arbejdstid
Et af de store temaer i overenskomsten var
arbejdstiden for lærerne. Netop dette tema forventede
man ville blive den helt store knast ved
overenskomstforhandlingerne. Arbejdsgiverne
fik dog andet at tænke på, da lønkravene fra
bl.a. FOA og Sundhedskartellet vanskeliggjorde
forhandlingssituationen.
KL havde på et tidspunkt lanceret en model, som
i korthed gik ud på, at lærerne havde 37 timers
arbejdsuge, og alle opgaver fastsattes af den
stedlige ledelse på skolen. Punktum.
Kravet blev dog opgivet, og der forhandlet ud
fra det udspil, som Lærernes Centralorganisation
havde fremlagt.
Lærerarbejdet skal være attraktivt
For DLF var overenskomstens mål, at lærerjobbet
skal gøres attraktivt. Løn og arbejdstid væsentlige
elementer. Respekten for lærernes arbejde
skal vindes tilbage. Det gøres bl.a. ved at det
anerkende, at lærerne skal have et større professionelt
råderum, og at optælleri og bureaukrati
mindskes.
Det lykkedes at få et gennembrud. Der er
indgået aftale om en ny central arbejdstidsaftale,
som dog forudsætter en lokal udfyldning.
Kan de lokale parter, dvs. kommune og kreds,
ikke blive enige, fortsætter vilkårene fra arbejdstidsaftalen
i 2005.
Aftalens mål
Det er vigtigt at holde sig målene med den nye
arbejdstidsaftale for øje, når den skal implementeres
i de enkelte kommuner og på den enkelte
skole.
Det handler om at skabe gode rammer for folkeskolens
udvikling og understøtte folkeskolen
som attraktiv arbejdsplads. Aftalen giver lærerne
ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse
den samlede arbejdsopgave. Lærerne/teamet har
plads til selvstændigt at udøve deres professionelle
virke under ansvar for mål og rammer.
Rammen om undervisningsopgaven udfyldes af
læreren og lærerteamet.
Alt det sker selvfølgelig under ansvar over for ledelsen.
Aftalen forudsætter et tættere samarbejde
med skolens ledelse, og det forventes, at lederne
i højere grad samarbejder med den enkelte lærer
og især det enkelte team. Skoleledelsen skal
udvise klar og tydelig ledelse.
Aftalen styrker mulighederne for et godt arbejdsmiljø
på skolen.
Aftalen bygger på tillid, dialog og samarbejde
mellem skoleledelsen og lærerne.
Maksimalt undervisningstimetal
Det er et mål med den nye arbejdstidsaftale, at
der fastsættes et maksimalt årligt undervisningstimetal,
som den enkelte lærer ikke kan overskride
inden for sin årsnorm.
Når det er fastsat, trækkes tiden til lærermøder
og andre fælles aktiviteter fra, så det maksimale
timetal vil under alle omstændigheder blive
lavere end det kommunalt aftalte.
Omregningsfaktor
For at give lærerne ansvar for hele undervisningsopgaven
og de opgaver, der hører til, skal
der aftales en omregningsfaktor. Det sker ved
en omregning af de nuværende resurser, der er
medgået til opgaven.
Opgaverne i tilknytning til undervisningen er:
• Forberedelse og efterbehandling af undervisningen
alene og sammen med andre
• Samarbejde og udvikling uanset form om alle
forhold vedrørende undervisningen og øvrige
opgaver i relation til undervisningen med alle
relevante parter: lærere, ledelse, andre faggrupper,
forældre
• Faglig ajourføring
• Elevpraktik, brobygning, introduktionsforløb
• Klargøring og tilfældige forlængelser af skoledagen
• Opgaver ml. undervisningsopgaver
• Andre opgaver i tilknytning til undervisningen
Den øvrige arbejdstid
Andre opgaver fastsættes af skolelederen i samarbejde
med den enkelte lærer eller aftales som
skoleakkorder med lærernes tillidsrepræsentant.
Det drejer sig bl.a. om:
• Deltagelse i møder fælles for alle lærere, fx
pædagogisk råd og pædagogiske dage
• Medarbejdersamtaler
• Efter- og videreuddannelse
• Tillidshverv, fx TR, MED, skolebestyrelse
• Konkrete opgaver eller funktioner, fx skolebibliotek,
vejlederopgaver, tilsynsopgaver o.l.
• Deltagelse i kommunale el. tværkommunale
udviklingsprojekter og kommunale udvalg
• Pædagogisk/administrative opgaver, fx skemalægning,
vikardækning
• Deltagelse i møder og udvalg vedrørende skolens
virksomhed, fx skolens værdigrundlag og
indsatsområder, samt skolens generelle drift,
fx økonomi- og legepladsudvalg
• Klasselærerfunktion
• Lejrskoler (supplerende tid udover den planlagte
undervisning)
• Afgangsprøver og censur (supplerende tid
udover den planlagte undervisningsopgave).
• Undervisning af forældre som led i specialundervisning
eller specialpædagogisk bistand
Hertil kommer: For lærere og børnehaveklasseledere,
der er fyldt 60 år og anmoder herom,
nedsættes arbejdstiden. For fuldtidsansatte
indgår 175 timer årligt i andre opgaver.
Afvikling af afspadseringstimer fra tidligere
skoleår
Overenskomsten godkendt ved
urafstemning
Danmarks Lærerforenings medlemmer godkendte
den ny overenskomst for det kommunale
område.
Der blev optalt 34.036 gyldige stemmer. Det
svarer til en stemmeprocent på knap 56,8 %.
27.799 medlemmer stemte ja, svarende til 81,7 %
af de afgivne gyldige stemmer. 6237 stemte nej,
svarende til 18,3 % af de afgivne gyldige stemmer.
I Gladsaxe Lærerforening kunne vi mønstre en af
landets højeste stemmeprocenter, nemlig 71,3 %.
Et stort flertal fulgte hovedstyrelsens og kredsens
anbefaling og stemte ja. Det var 541 medlemmer,
mens 84 stemte nej.
Forhandlinger i Gladsaxe om
arbejdstid
Der afholdes p.t. forhandlinger med Gladsaxe
kommune.
Der har herudover været afholdt en arbejdsdag
for skoleledere og tillidsrepræsentanter, hvor alle
læreres aktivitetsplaner er indtastet i regneark. På
den måde kan der ske en beregning af omregningsfaktor
og det maksimale årlige undervisningstimetal.
Det er foreningens opfattelse, at den nuværende
lokalaftale er så professionsorienteret, at det ikke
vil være den store udfordring overgå til arbejdstidsaftalen
fra OK08.

10 11
Forhandlingerne er ikke afsluttet.
Der vil blive orienteret nærmere på generalforsamlingen.
Lønforhandlinger
Kredsen har ført forhandlinger på næsten alle
tjenestesteder om de såkaldte tilbageløbsmidler.
Kredsen har i tre tilfælde benyttet sig af bestemmelserne
i aftalen om lokal løndannelse ved at
rejse sagen over for kommunen. Mislykkes denne
forhandling, hvor kommunen skal medvirke,
inddrages KL og DLF. Som et sidste skud i bøssen
kan sagen forelægges overenskomstens parter,
der i så fald for overdraget forhandklingsretten.
Med kommunens hjælp lykkedes det at få en
aftale i hus på henholdsvis Søborg skole og
Enghavegård skole, mens det viste sig nærmest
umuligt at få en aftale i stand på Buddinge skole.
Her havde skolelederen sendt den administrative
Rummeligt møde om nedskæringer 13.1.09.
leder til forhandlingerne, men skolen havde
smækket kassen i og afviste enhver realitetsforhandling.
Lærerne på skolen protesterede ved underskriftindsamling
over ledelsens manglende vilje til at
opnå et resultat. I skrivelsen står bl.a.:” Lærerne
på Buddinge skole tilkendegiver hermed vores
utilfredshed med jeres prioritering af tilbageløbsmidlerne
på lærerområdet. Vi er ikke enige
i, at disse penge nødvendigvis skal bruges på at
ansætte flere hoveder. Vi ønsker, at pengene skal
bruges på at hæve lønnen for de kolleger, der er
ansat i forvejen. ”
Kredsen måtte derfor bede DLF medvirke ved
en forhandling sammen med KL. Ved den forhandling
medvirkede KLs forhandlingschef på
skoleområdet med bisidder, Kommunens lønchef
med bisidder samt skolelederen og administrativ
leder. Godt nok meget bevågenhed om en lønsag
om relativt få penge. På mødet den 28. januar
lykkedes det at strikke en aftale i stand til en
værdi af ca. 32.000 kr.
Kredsen anerkender, at skolers økonomi kan
være belastet, men de beløb, der forhandles om
drejer sig om få promiller af skolens budget.
Det er derforet særdeles dårligt signal til skolens
medarbejdere, når man afviser at finde en forhandlingsløsning.
Foreningen kan kun beklage,
at vi har skullet ulejlige kommunen, KL og DLF
herom.
Lønforhandling på Bagsværd
Kostskole
Som aftalt andet sted skal privatskolerne anvende
mindst 2,7 % af lønbudgettet på lokal løn
dannelse. Skolen har faktisk anvendt dette
beløb, men der er tale om et minimumsbeløb.
Lønudviklingen på privatskolerne har været markant
dårligere end på det kommunale område.
Bagsværd Kostskoles lærere har derfor store forventninger
til, at lønudvikling på skolen forbedres
i 2009. Skolens bestyrelse må tage stilling til
en markant forbedring af lønnen for lærerne.
På forhandlingsmødet i efteråret blev der
enighed om pr. 1. august at forhøje det særlige
tillæg til den gruppe lærere, der følger det nye
lønsystem. Tillægget øges fra 2.800 kr. til 5000
kr. årligt (statens grundbeløb okt. 1997), en
forbedring for den yngre del af lærergruppen på
ca. 232 kr. om måneden.
Arbejdstidsaftalen for 2008/09
Den kommunale aftale fortsætter på andet år
med enkelte korrektioner.
Foreningen har medvirket ved en KTO-aftale på
Bakkeskolen, der for første gang skulle planlægge
arbejdstid med den kommunale arbejdstidsaftale.
Der har været enkelte problemer, fordi der ved
planlægningen er sket fejl.
En skole tilførte aktivitetsplanerne en estimeret
pausetid, men aftalen forudsætter (efter forvaltningens
ønske), at der sker en konkret optælling
i grundskemaet for hver enkelt lærer. Besværligt,
men det var det, der blev aftalt. Derfor kan det
undre, at der opstår en sådan sag. Sagen var i
øvrigt fem måneder om at finde sin løsning, men
foreningen fik fuld medhold og de lærere, der
manglede timer, måtte have dem udbetalt som
overtid. •

12 13
KOMMUNALE FORHOLD
Gladsaxe Kommunes budget
Budgetudtalelse fra Gladsaxe
Lærerforening
Foreningen har i de senere år påpeget, at regeringens
politik over for kommunerne fører til,
at den offentlige service ikke kan modsvare de
behov og krav, der skal opfyldes.
Sidste skud på stammen er, at regeringen har
grebet ind overfor de kommunale anlægsudgifter,
som jo både er svære at styre tidsmæssigt og
økonomisk. KLs formand har meget malende
beskrevet situationen som, at regeringen har lagt
kommunerne i en dobbelt benlås.
Regeringen fremsatte i foråret lovforslag, der
giver mulighed for at straffe kommunerne hårdt
på pengepungen, hvis de overskrider de budgetterede
service- og anlægsudgifter. Det kan føre til
groteske situationer, hvis et byggeri bliver dyrere
end forudsat. Eksempler herpå har staten jo selv
excelleret i. Det er bekymrende, at lovforslagene
begrænser kommunernes mulighed for at tilpasse
deres velfærd til nye behov hos kommunens
borgere.
Gladsaxe Lærerforening appellerede til Gladsaxe
Byråd om at arbejde for, at Kommunernes
Landsforening kun indgår en økonomiaftale med
finansministeren, såfremt de økonomiske forhold
er i orden. KL kan ikke år efter år løbe fra en
aftale med staten, fordi aftalen er for ugunstig
for kommunerne. Man må sige fra i tide.
Besparelsesforslag for 1 %
Budgetcirkulæret lagde op til, at udvalgene
skulle anvise muligheder for besparelser på 1
% af driftsudgifterne. Foreningen pegede i sin
budgetudtalelse på, at vil være i modstrid med
alle de intentioner omkring folkeskolen, hvis der
lægges op til flere besparelser på undervisningen
og de opgaver, som lærerne skal løse.
De støttekrævende børn og unge
Foreningen skrev i budgetudtalelsen
”
På børne- og ungeområdet har udgifterne til
støttekrævende børn og unge været stigende.
Udgiftspresset har medført, at folkeskolerne
er blevet pålagt to-årige besparelser på 1 %.
Besparelserne vil kunne ramme normalundervisningen
og skolernes egne resurser til specialundervisning
og holddannelser.
Det er ikke foreningens opfattelse, at der er blevet
smølet med pengene. Men der er desværre mange
børn og unge, der mistrives i opvæksten. Får samfundet
ikke grebet ind i tide, vil mange problemer
og menneskelige tragedier vende tilbage med endnu
større kraft i voksenlivet.
Vi må insistere på, at der i budgettet afsættes den
tilstrækkelige økonomi til dette område. Større
rummelighed bliver ikke opfyldt af sig selv. Det
forudsætter, at mange lærere får den nødvendige
efteruddannelse, samtidig med at der stilles resurser
til rådighed i form af tolærertimer og støttetimer.
Budgetreduktioner vil have den modsatte effekt.”
Hel budgetudtalelsen kan ses på www.glf.dk
Borgmesterens budgetforslag
På skoleområdet fremlagde borgmesteren forslag
om, at der afsættes økonomi til det stigende
børnetal, ligesom der også blev stillet forslag om
midler til de støttekrævende børn og unge, hvor
udgiftspresset havde medført overskridelser af
budgettet.
En del af budgetpresset løses ved yderligere
effektiviseringer på rådhuset og ved takstforhøjelser
og indskrænkninger af driften på SFO- og
daginstitutionsområdet.
Hen over sommeren blev det klart, at der var
tale om, at budgettet kunne bliver overskredet
med 52 mio. kr. I Børn og Særlig Støtte har der
været noget nær administrativ kaos, og medarbejder-
og ledere har i en lind strøm søgt væk.
Økonomien har man ikke kunnet styre. I 2007
blev der et underskud på 25 mio. kr., og 2008
truede som nævnt et underskud på 52 mio. kr.
Borgmesteren foreslog at tilføre dette område
20 mio. kr. i 2009, som i årene efter nedsættes
til henholdsvis 17, 14 og 10 mio. kr. Samtidig
iværksættes en række tiltag mhp. at nedbringe
udgifterne til specialundervisningen mest muligt.
”Hensigten er, at skolernes muligheder for at
håndtere og løse elevernes problemer på skolerne
skal forbedres.”
Budgetforslaget fik umiddelbart tilslutning fra
Det konservative Folkeparti.
Budgetforliget
Der blev indgået budgetforlig mellem
Socialdemokraterne, Venstre, Konservative,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det
Radikale Venstre. Forslaget indebar kun mindre
ændringer ift. borgmesterens budgetudspil.
Ny Bagsværd Skole
Det er nu endeligt besluttet at bygge en ny
skole i Bagsværd-området, hvor den nuværende
Søndergård Skole ligger. Skolen skal være færdig
medio 2013. Der er 95 mio. kr. i 2012 til byggeriet.
Der skal afsættes yderligere 115 mio. kr.
i 2013, delvis finansieret ved salg af Bagsværd
Skole. De samlede udgifter ventes at blive ca.
240 mio. kr. Det undersøges fortsat, om det vil
være muligt at finansiere byggeriet ved hjælp af
offentligt-privat partnerskab (OPP).
Gladsaxe Lærerforenings daginstitution
på Tjele Alle
Daginstitutionen Tjele Allé er stærkt nedslidt.
Efterspørgslen efter pladser i de nærmest liggende
distrikter Stengård, Vadgård og Nybro er
faldende. Der skal derfor udarbejdes en analyse,
der skal resultere i en samlet plan for kapaciteten
i området.
SSP-medarbejder nr. 3
For at styrke indsatsen overfor unge, som er
kommet på kant med samfundet, er der desuden
afsat 0,5 mio. kr. årligt til bl.a. at ansætte endnu
en SSP-medarbejder, som sammen med de to
nuværende medarbejdere bl.a. skal intensivere
den opsøgende indsats overfor de unge.
SFO, daginstitutionerne og borgerne
betaler
Den store udgiftsforøgelse i budget til de støttekrævende
børn og unge finansieres delvist ved,
at skolefritidsordningerne, daginstitutionerne og
klubberne holder lukket en uge i sommerferien.
Der vil dog fortsat være nogle institutioner, der
vil være åbne. Endelig hæves taksterne for børnehavebørn
og for børn i skolefritidsordningerne.
Åbningstiden i SFO’erne reduceres med yderligere
1,25 time pr. uge udover den reduktion, der
var forudsat ved 1. behandlingen. Reduktionen
foretages i ydertimer, hvor bemandingen er lav,
således at SFO’erne først åbner kl. 7.
Ny døgninstitution
Der afsættes 2,5 mio. kr. i 2010 til etablering af
en lokal døgninstitution. Formålet er at oprette
en fleksibel institution, der giver større mulighed
for at beholde børnene i lokalmiljøet frem for
anbringelser i andre kommuner med høje takster.
Ny budgetmodel på skoleområdet?
Siden 2004 har skolevæsenet økonomisk været
styret af en taxametermodel. Skolen får et
mindre grundtilskud, mens den overvejende
økonomi tilvejebringes som et tilskud pr. elev.
Der har derudover været tilskud til to-sprogsundervisning
og en såkaldt social pulje til enkelte
skoler i mere belastede områder.
Modellen har været indfaset over 3 år, men det
var klart fra start, at tildelingerne ville favorisere
nogle skoler, mens andre skoler ville få en dårlig
økonomi. Det hele ville i høj grad afhænge af
klassekvotienten: jo højere klassekvotienter, jo
bedre økonomi. Ideen var at indføre en incitamentsstruktur,
der ville animere til at ”få
flere kunder i butikken”. Så nemt er det ikke i
virkelighedens verden.
Foreningen mener, at budgetmodellen har
medvirket til at skævvride skolevæsenet til nogle
skolers fordel, men andre skoler er kommet i
en økonomisk skruetvinge, der intet råderum
efterlader.
Der er nu foreslået en ny model, men man
stort set kører videre i samme skure, dog med
et større grundtilskud, ligesom der er foretaget
tilpasninger og udbygning af modellen med flere
parametre.
To-sprogsundervisningen betaler
Det er i modellen vedtaget at decimere resurserne
til to-sprogsundervisningen stik imod de
samfundsmæssige ønsker om bedre integration.
Efter foreningens opfattelse sker dette, fordi man
samtidig vil påtvinge skolerne en stor del af det
underskud, som er opstået omkring de støttekrævende
børn og unge.

14 15
De enkeltintegrerede elever
Udgiften til de enkeltintegrerede elever halveres
i 2009, og skolerne får fra 1. august opgaven,
men kun den halve økonomi i forhold til i dag.
Herefter må skolerne hente pengene fra skolens
øvrige slunkne resurser, dvs. det får konsekvenser
for skolens øvrige drift.
Foreningens høringssvar om
budgetmodellen
Foreningen har beklaget den meget korte
høringsperiode, der ikke giver grundlag for en
ordentlig drøftelse på skolerne, i skolebestyrelserne
og i skolernes MED-udvalg.
Foreningens mener, at den nuværende budgetmodel
har medvirket til at skævvride skolevæsenet.
Der er brug for at tænke nyt og komme væk
fra disse New Public Management styringssystemer.
Foreningen har det principielle synspunkt,
at resursetildelingen i langt højere grad bør tage
udgangspunkt i antallet af klasser på den enkelte
skole.
Det er også foreningens opfattelse, at der på
skolen skal være vandtætte skotter mellem resurserne
til specialundervisning og den almindelige
undervisning. Det skyldes lovkravet om specialundervisning.
En ny budgetmodel bør også tage hensyn til
skoler, der ligger i mere socialt belastede områder.
Derfor er det bekymrende, at skoler som
Værebro og Høje Gladsaxe skal reducere deres
undervisningstilbud væsentlig som følge af de
foreliggende forslag.
Foreningen kan ikke anbefale den store reduktion
i resursen til de tosprogede elever, der med
garanti opstået pga. det gab, som reduktionen af
midler til de enkeltintegrerede elever efterlader.
Læs hele foreningens udtalelse på www.glf.dk
Beslutningen udsat
Børne- og undervisningsudvalget behandlede
forslaget på sit møde i december, efter at alle
høringssvarene var kommet ind. Desværre havde
de fleste skoler kun taget udgangspunkt i deres
egen verden. De enkelte skoler vogtede på at
skulle afgive er resurser til andre, fordi en ny
budgetmodel er selvfølgelig ville omfordele af
resurserne. Det er beklageligt at konstatere, hvor
opsplittede skolerne er. Der savnes et helhedssyn
på skolevæsenet blandt skoleledere og skolebestyrelser.
Det generelle indtryk er, at man primært
slås for egne interesser.
Et flertal i Børne- og undervisningsudvalget
besluttede mod forventning at udsætte beslutningen
til januarmødet, idet politikerne ønskede
at få belyst mulighederne for at udlægningen af
midler til enkeltintegrerede elever først træder i
kraft pr. 1.08.2009,
- at få genvurderet vægtningen af de sociale
kriterier,
- at få et forslag, hvor fordelingen af den sociale
pulje ikke har så stor ubalance mellem skoler
hvor vilkårene er næsten ens.
Den endelige model, der blev besluttet i januar
måned, betød en større hensyntagen til bl.a.
Høje Gladsaxe og Værebro Skole.
Med-organisationen
Hovedudvalget, der er det øverste medbestemmelses-
og medindflydelsesorgan har bl.a.
behandlet en række personalepolitiske emner:
• Det rummelige arbejdsmarked
• Kompetenceudvikling
• trivselsundersøgelser
• Retningslinjer om sundhed – personalegoder
• kommunens seniorpolitik
• 3-partsmidlerne til seniorinitiativer og kompetenceudvikling
Sundhedsfremmeordninger og andre
personaletilbud
På Hovedudvalgets seneste møder er drøftet det
nye KTO-forligs ”Aftale om trivsel og sundhed
på arbejdspladsen”
Medarbejderne har givet udtryk for et ønske om,
at kommunen via sit budget 2009 afsætter ekstra
midler til sundhedsfremme tilbud til kommunens
medarbejdere. Dette er ikke lykkedes.
Der er i hovedudvalget aftalt retningslinier, så
personalegoder primært skal tage udgangspunkt
i den enkelte arbejdsplads.
Der er dog en række fornyelser og forbedringer.
Der bliver nu mulighed for at bruge kommunens
svømmehaller i hele den offentlige åbningstid,
forudsat at der er plads i hallen, når man møder
frem; i Bagsværd Svømmehal dog ikke i weekenden.
Herudover bliver der oprettet en række gymnastik-
og motionshold. Vi har rost de nye initiativer.
Men når det af retningslinierne fremgår, at
sundhedsfremmeordninger som udgangspunkt
skal udvælges og besluttes på den enkelte
arbejdsplads, sendes der et klart signal til alle
arbejdspladser/enheder i kommunen om, at der
skal besluttes lokale sundhedsfremmeordninger.
Trepartmidlerne til kompetence og
seniorordninger
Som følge af de midler der blev afsat ved
trepartsforhandlingerne mellem regeringen,
kommunerne, regioner og de offentligt ansatte
hovedorganisationer har KTO indgået en aftale
om, hvorledes midlerne skal udmøntes lokalt.
I Gladsaxe er der afsat nedenstående beløb, der
skal udmøntes i beslutningsudvalg bestående af
kommunen og organisationsudpegede repræsentanter.
2008 2009 2010 2011
Seniorinitiativer
LO (OAO) 714.191 714.191 714.191
FTF 413.848 413.848 413.848
AC 58.672 58.672 58.672
I alt 1.186.711 1.186.711 1.186.711
Kompetenceudvikling
LO (OAO) 641.000 961.000 961.000 320.000
FTF 502.000 669.000 669.000 251.000
AC 77.000 116.000 116.000 39.000
I alt 1.220.000 1.746.000 1.746.000 610.000
For FTF og Sundhedskartellet er udpeget
Iben Bruun (Sundhedskartellet), Henrik
Helbo Pedersen (Forhandlingskartellet),
Kredsens formand Henrik Poulsen (Lærernes
Centralorganisation) og Pia Pedersen (BUPL).
Der har været afholdt et samlet møde alle udvalg
og kommunen den 3. februar.
Forhandlingerne herom tegner til at blive
vanskelige, idet det ligger kommunen meget på
sinde at indsnævre den enkelte medarbejders
muligheder for at få del i midlerne. I stedet vil
kommunen lægge vægt på gruppebaserede/arbejdsplads
initiativer.
Parterne skal være enige om – ellers bliver
midlerne ikke udmøntet. Der er aftalt 4 møder
mellem kommunen og FTF-gruppen. •

16 17
PÆDAGOGISKE FORHOLD
Rummelighed
Den allestedsnærværende dagsorden er kommet
til Gladsaxe. Allerede i sidste års budget besluttede
man i kølvandet på specialundervisningsanalysen,
at skolechefen i 2008 skulle fremkomme
med en plan, for hvorledes rummeligheden øges,
så flere elever med lettere generelle vanskeligheder
kan forblive i normalskolen.
Der er ingen tvivl om, at det har været en utaknemmelig
opgave, fordi der parallelt med denne
dagsorden var store økonomiske problemer med
forvaltningen af området støttekrævende børn
og unge. Her tårnede et budgetunderskud på op
mod 52 mio. kr. sig op i horisonten.
Planen kunne dermed ikke undgå at blive oplevet
som en metode til at sikre gennemførelsen af
besparelserne på specialundervisningsområdet.
Skolechefens plan
Der blev i efteråret fremlagt en plan, der indeholder
en række elementer
• 3-årigt udviklingsprojekt ”Rummelige og
kompetente skolemiljøer”
• Sikring af skolernes specialpædagogiske kompetencer
• Skolens kompetencecenter
• Kompetenceudvikling
• Uddannelse af specialpædagogiske vejledere
• IT i undervisningen
• Supervision og sparring
Rummelighed på gode vilkår
Danmarks Lærerforening er enig i, at folkeskolen
skal være rummelig. Det betyder, at så mange
børn så muligt skal have et undervisningstilbud i
deres lokale folkeskole.
Men det er afgørende for lærerne, at eleverne
får så god en undervisning som mulig. På den
enkelte skole må lærerne i teamene og med skoleledelsen
løbende vurdere og diskutere, hvordan
undervisningen tilrettelægges, så også elever, der
kræver særlig hensyntagen og støtte, får det maksimale
ud af undervisningen. Man må forholde
sig til, hvilke rammer og forudsætninger, der
skal være til stede for at imødekomme kravet om
øget rummelighed? Hvordan kan man tackle de
problemer, der er? Og hvor er grænsen for rummelighed
i kommunen og på den enkelte skole.
Foreningen skrev i sit høringssvar bl.a.:
”Forudsætningen for rummelighed er, at det
enkelte barn socialt, emotionelt og fagligt har
udbytte af undervisningen. Rummelighed må
aldrig blive en fysisk anbringelse/opbevaring af
elever, der burde have et andet tilbud.
En øget rummelighed forudsætter således, at
der på skolen og i kommunen er en bred vifte
af undervisningstilbud, at der er resurser til
holddannelse, specialundervisning og efteruddannelse,
samt gode muligheder for vejledning
af lærerne. De fysiske rammer skal også være i
orden. Rummelighed fremmes ikke i for små
klasselokaler, af høje klassekvotienter eller af,
at læreren alene er overladt med børn, der ikke
trives. Når opgaven er uoverstigelig inden for de
givne rammer, går det ud undervisningsmiljøet
for børn og voksne.”
Foreningen konkluderede i sit
høringssvar:
”
Gladsaxe Lærerforening er stærkt bekymret for
dette projekt, der tegner til at skulle kuldsejle
pga. de helt urimelige økonomiske rammer, som
skolerne stilles over for. ”
”Gladsaxe Lærerforening må appellere til, at
planen for øget rummelighed ses i sammenhæng med
den nye budgetmodel. Lige nu stritter de to opgaver
i hver sin retning.”
Specialundervisning skal spare -”mod
en mindre indgribende og mere forebyggende
indsats”.
Gladsaxe kommune udsendte før jul et høringsmateriale,
hvis hovedsigte er at gennemføre en
række besparelser og omlægninger af specialundervisningen
for at komme de store budgetoverskridelser
til livs.
Forslaget indebærer på skoleområdet
• Afvikling af Lille Stengård Skole
• Afvikling af indskolingen på Lundevang
skole og dermed en reduktion i antal elever på
skolen
• Indskolingseleverne på Lundevang overflyttes
til Mørkhøj skole
• Lille Mørkhøj skal rømme egne lokaler og
flyttes (tilbage) til Lundevang skole
• Afvikling af en gruppeordning på Søndergård
skole (elever overflyttes tim Marielyst skole)
• Afvikling af to obsklasser på Søborg skole
(den ene flyttes til Gladsaxe Skole)
• Reduktion i kommunens brug af specialskolen
Bakkeskolen (fra 13 til 10 pladser)
• Hjemtagning af børn fra udenbys specialskoler
• Hjemtagning børn fra udenbys specialordninger
• En række specialtilbud får forringet deres økonomi
med i gennemsnit 10 %. Det drejer sig
bl.a. om ADHD-, autist-, generelle-, læse- og
obsgrupper, samt Lundevang, Lille Mørkhøj
og Lille Stengård.
• Harmonisering af serviceniveauet (læs nedsættelse)
i tidligere amtskommunale gruppeordninger.
Forslagene skal gennemføres over en 4-årig
periode.
Foreningen udsendte før jul et nyhedsbrev til
lærerne på skolerne.
Foreningen har taget initiativ til et møde med
BUPL og SL om høringsmaterialet. På mødet var
der enighed om, at forslagene var ødelæggende
for folkeskolen, og at der blev lagt op til panikbesparelser,
som ville være ødelæggende for skolens
arbejde med de svage elever.
Foreningen har afholdt et velbesøgt medlemsmøde
for specialundervisningslærerne og andre
interesserede medlemmer. Mødet fandt sted
i foreningens nye ejendom, hvor pladsen var
trang. Forsamlingen var enig om, at der skulle
arbejdes for, at skolebestyrelserne reagerer skarpt
på forslagene. Der blev ligeledes drøftet andre
initiativer ift. medierne.
På ønske fra forsamlingens side blev arbejdet
med foreningens høringssvar fremskyndet.
Foreningens kritiske høringssvar er udsendt til
skolernes TR’ere og kan ses på www.glf.dk
Forældrene i aktion
Der indkom over 80 høringssvar til kommunen.
Ud over skoler, institutioner og foreningen har
en langt række borgere selv skrevet høringssvar
og udtrykt bekymring for kommunens planer.
Forældre på Lille Mørkhøj skole tog initiativ til
at indkalde til en demonstration forud for Børne
og undervisningsudvalgets møde den 25. januar,
og igen ved Byrådets behandling den 4. februar.
Foreningen har bakket de to demonstrationer op,
da vi fik nys om, at de var arrangeret.
Forældrene har været særdeles kreative. Man har
benyttet sig af Facebook og sms-rundsendinger.
Modificeret løsning
Byrådet vedtog den indstilling, som et flertal i
Børne- og undervisningsudvalget har indstillet.
Kun enhedslisten stemte imod. De væsentligste
ændringer er,
• at de nuværende elever i Lundevang skoles
indskoling ikke flyttes, men målet er at
skolens elevtal sættes ned til 45. Fremtidige
indskolingselever med generelle indlæringsvanskeligheder
skal enten optages på Mørkhøj
skole eller på den lokale skole.
• At Lille Stengårds heldagsskoletilbud bliver et
”dagbehandlingstilbud
Det fastholdes, at Lille Mørkhøj skole nedlægges,
og eleverne flyttes til et afsnit på Lundevang
skole” på trods af erfaringerne fra de dårligere
erfaringer fra tidligere.
Pædagogisk kontinuitet i indskolingen
Gladsaxe Kommune har vedtaget en fælles ramme
for overgangen fra daginstitution til skole.
Det betyder bl.a. et tættere samarbejde mellem
daginstitutionerne og skole. Stærkt inspireret af
erfaringer fra Norditalien har man valgt en stor
satsning på projektet ”Helhed og sammenhæng
i børns liv – overgangen fra daginstitution til
SFO og skole”. Der har været afholdt kurser og
givet meget meget faste anvisninger på, hvorledes
opgaven skal gribes an.
På baggrund af flere henvendelser fra børnehaveklasseledere
afholdt foreningen i maj måned
et møde for lærere og børnehaveklaseledere.
Her var der opbakning til samarbejde på tværs
af institutionerne, men mødedeltagerne gav
udtryk for utilfredshed med det kursus, de havde
deltaget i. Man havde følt sig talt ned til – og
spørgsmål og kommentarer blev afvist.
Der var også mange kritiske bemærkninger om
”kuffert-modellen”.
Foreningen planlægger et nyt møde med børnehaveklasselederne.
•

18 19
16
14
12
10
8
6
4
2
a) Støj
ORGANISATORISKE FORHOLD
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøet som et fagpolitisk indsatsområde
Danmarks Lærerforenings kongres har besluttet,
at arbejdet med arbejdsmiljøet i foreningen skal
opprioriteres på landsplan. Det skal ske i det
regionale samarbejde i de forpligtende kredssamarbejder
(hos os i Hovedstaden Øst) og i den
enkelte kreds.
Som en konsekvens heraf skal sagsbehandlingen
af arbejdsskadesager for medlemmerne fremover
altid påbegyndes i den lokale kreds.
Kredsen deltager i det regionale samarbejde om
arbejdsmiljø i Hovedstaden Øst. Arbejdet i dette
forum har vist sig at være meget givende for
kredsenes arbejde, bl.a. via erfaringsudveksling
og mødevirksomhed med DLF’s sagsbehandlere.
Arbejdsskader
Antallet af indberettede arbejdsskader for vore
medlemmer ligger ret konstant, nemlig mellem
15 og 25 om året. Desværre har der i 2008
været et par alvorlige og langvarige sager, som
har ført til, at medlemmer har måttet gå på
førtidspension, og hvor sagsbehandlingen i
Arbejdsskadestyrelsen har måttet suppleres med
sagsbehandling og afgørelser i det sociale system.
b) Vibrationer
Påbud skoler i Gladsaxe 2007 og 2008 samlet
c) Ikke-ioniserende stråling
d) Termiske belastninger
e) Ergonomisk arbejdsmiljø
f) Psykisk arbejdsmiljø
g) Kemiske og biologiske belastninger
h) Indeklima
i) Ulykkesrisici
k) Unges arbejde
l) Velfærds- og belysningsforanstaltninger
m) Hudbelastninger
Diverse vejledninger
Det er en lang og vanskelig kamp for foreningen
og kredsen at skaffe disse medlemmer økonomisk
kompensation for den tabte livskvalitet. På baggrund
af en konkret sag skal det understreges,
at medlemmet skal sikre sig en kvittering på
anmeldelsen fra Arbejdsskadestyrelsen, når en arbejdsskade
anmeldes. Ellers risikerer man, at stå
uden den fornødne dokumentation, hvis sagen
”forsvinder” et eller andet sted i bureaukratiet.
Arbejdsbetingede lidelser
Kredsen har i 2008 hjulpet to medlemmer med
at indberette og dokumentere deres psykiske
lidelser som arbejdsbetingede. I den ene sag har
Arbejdsskadestyrelsen nægtet at anerkende sagen.
Den anden sag verserer fortsat. Vi må desværre
konstatere, at det er lettere at få erstatning for
fysiske skader end for psykiske.
Arbejdstilsynets screeninger af skolerne
i Gladsaxe
Som det fremgår af grafikken, har Arbejdstilsynet
givet Gladsaxe en hel del påbud på skoleområdet.
De fleste er givet på indeklimaområdet,
navnlig i forbindelse med forhold i faglokalerne,
som mange steder er i for ringe stand – både
arbejdsmiljømæssigt og pædagogisk. Derfor skal
Gladsaxe Kommune opprioritere arbejdet med
indeklimaproblemer, bl.a. i form af et kommunalt
projekt med kortlægning af indeklimaet på
et par skoler i 2009.
To skoler har fået et påbud om at hyre konsulentbistand
til at løse problemer vedrørende det
psykiske arbejdsmiljø, som følge af de arbejdspladsvurderinger,
skolerne har udarbejdet på
området.
Nye APV skemaer til brug for skolerne
Kredsen og nogle sikkerhedsrepræsentanter har
i samarbejde med forvaltningen udarbejdet nye
skemaer til arbejdspladsvurdering, de såkaldte
APV’er, til brug på skoleområdet. Skemaerne
ligger på Fællesnettet i form af Word-filer, og
skolerne kan tilrette dem til de lokale forhold.
Asbesten på Høje Gladsaxe Skole
Der har pågået arbejde med at fjerne asbesten
flere steder på skolen. Kommunen har ikke lyttet
nok til skolens og kredsen anbefalinger. Vi mener,
at al asbest skal fjernes over en kort årrække.
I stedet har man valgt at indkapsle asbestholdige
plader en række steder, således at håndværkerne
også i fremtiden skal passe på, hvor de borer
huller o.l.
Forseglingen igangsættes først i 2010.
Sikkerhedsrepræsentanter på DLF
kursus
De fleste sikkerhedsrepræsentanter i kredsen var
den 30. oktober 2008 på et arbejdsmiljøkursus,
arrangeret af DLF. Der var stor tilfredshed med
dagen, som vil blive en årligt tilbagevendende
begivenhed. Dette kursus er en del af opprioriteringen
af arbejdsmiljøarbejdet i DLF.
De tidligere amtslige institutioner
Nedlæggelsen af amterne har haft stor betydning
for udviklingen på mange af de tidligere amtslige
institutioner. I vores område er det gået ud over
Svika og Center for syn og kommunikation.
SVIKA, Specialundervisningscenteret for
voksne, er et specialundervisningscenter, der
underviser mennesker med funktionsnedsættelser.
Center for syn og kommunikation tilbyder
specialundervisning, specialpædagogisk bistand
og hjælpemidler til børn og voksne med specifikke
funktionsnedsættelser inden for syns- og
kommunikationsområdet.
Mange steder har kommunerne valgt en model,
hvor institutionerne underlægges en slags
markedsvilkår, hvor institutionen ”sælger”
sin ydelse. Både Svika og Center for Syn og
Kommunikation er blevet ”takstfinansierede”.
Det betyder, at hver gang en borger skal have
hjælp, skal det sociale system i borgerens hjemkommune
vurdere, om man vil ”købe” ydelsen.
Man kunne i stedet have valgt en model, hvor
hver kommune i regionen eller i de tilstødende
kommuner betalte en abonnementspris. Så var
man ude over denne købmandstankegang, som
truer tilbuddene på deres eksistens. Manglende
kendskab i kommunerne til de nye institutioner
og deres kompetencer har ført til økonomisk
tilbageholdenhed.
Det går både ud over borgerne, der ikke får det
tilbud, de kunne få før strukturreformen, og det
går udover kvaliteten i tilbuddene. Endelig er
trygheden i ansættelsen i fare, hvilket fremgår af
de næste afsnit.
Afskedigelsessager på Svika
De to ældste lærere fra Svika blev pr 1. september
2008 afskediget af Gladsaxe Kommune på grund
af arbejdsmangel. Danmarks Lærerforening
søgte at undgå afskedigelserne, fordi der var
ledige lærerstillinger i kommunen. I stedet for at
udvælge to lærere til forflyttelse har kommunen
stik mod den gældende overenskomst valgt at
afskedige to tjenestemandsansatte lærere.
Kredsen og Danmarks Lærerforening har ved
møder søgt at forhindre afskedigelserne
Sagerne har været forelagt DLFs advokat, som
finder at Gladsaxe Kommune har handlet i strid
med afskedigelsernes saglighed, Afskedigelserne
er i strid med forskelsbehandlingsloven.
Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse har på
denne baggrund bevilget de to lærere advokatbistand,
Afskedssagerne er rejst over for domstolene.
Afskedssager på Center for Syn og
Kommunikation
Center for Syn og Kommunikation har på nogle
områder kunnet udvide deres arbejdsfelter har på
andre områder måttet indskrænke driften. Det
har betydet, at man i første omgang har ansat
nye konsulenter, men senere på året måtte man
afskedige 5 konsulenter.
Sagen har været forhandlet mellem Danmarks
Lærerforening og Region Hovedstaden. I modsætning
til SVIKA-afskedigelserne i Gladsaxe, så
viste Regionen sig som den gode arbejdsgiver, og
der blev aftalt fratrædelsesvilkår, der imødekom
den enkeltes ønsker. Således fik flere mulighed
for at blive fritstillet, fik tilbud om kurser og
coaching i et mindre omfang.
Bortvisningssag uden grundlag
En lærer i tidsbegrænset stilling blev i foråret
bortvist fra sit arbejde – angivelig pga. han fysisk
havde taget fat i børn i undervisningssituationen.

20 21
Jubilæumsreceptionen 14.10.08.
Sagen var desværre helt galt vurderet, og en
bortvisning, hvor lønnen stoppes øjeblikkeligt,
var helt urimelig.
Der var tale om situationer, hvor urolige børn
havde forstyrret undervisningen. Et barn havde
flere gange spændt ben under folkedans i musiktimen,
hvorefter læreren til sidst løftede eleven
væk og over på en stol! I en mellemtrinsklasse
havde et par elever klaget til skolelederen over
at læreren havde taget fat i en elev. Det viste sig
at læreren – efter at en gruppe elever udviste
støjende adfærd under en anden elevs fremlæggelse,
havde taget en elev ved skulderen og vendt
ham mod tavlen.
Sagen gav anledning til, at læreren blev sendt
hjem og modtog kommunens skrivelse om
bortvisningen.
Danmarks Lærerforening forsøgte forgæves
telefonisk at stoppe sagen. Herefter optog DLF
og kredsen forhandling med forvaltningen og
skolelederen. Da der ikke var belæg for bortvisningen,
måtte Gladsaxe Kommune trække sagen
tilbage og udbetale læreren løn i hele ansættelsesperioden.
Men læreren kunne ikke vende tilbage
til sit job frem til sommerferien.
Sagen gav anledning til uro og bekymring blandt
kollegerne, som følte, at hvis en sådan sag kunne
udvikle sig på den måde, så var alle lærere i risiko
for at ende i lignende situationer.
Man må ikke øve vold mod elever, men fysisk
kontakt med børn er ikke nødvendigvis vold.
Det kan fx være nødvendigt at føre et barn ud af
en klasse, hvis denne modsætter sig at gå selv.
Fra vor egen verden
Ny ejendom på Stengårds alle
Den 15. august 2009 fraflyttede foreningen
Buddinge Hovedgade 154 og flyttede rundt om
hjørnet til Stengårds alle 197. 1 sal. Vi har ganske
enkelt byttet vores gamle hus med en spritny
erhvervsejerlejlighed.
Byggeriet af den ny ejendom har stået på siden
februar måned, og vi har kunnet følge hele byggeprocessen.
Der opstod en række juridiske problemer op til
flytningen. Der var intet matrikelkort udarbejdet,
hvorfor skøde ikke kunne færdiggøres og
lyses.
Derfor forlangte vi en bankgaranti, hvis der efter
flytningen skulle opstå problemer med at færdiggøre
ejendommen. Krakket i Roskilde Bank satte
hen over sommeren alskens spekulationer i gang.
Endelig kunne vi ved gennemgangen den 1.
august konstatere, at en række forhold ikke var
på plads. Køkkenet var ikke monteret, der var
ingen el- eller vandtilslutning og det helt store
problem var, at der var problemer med gulvenes
stabilitet.
Vi modsatte os derfor ved en skrivelse til bygherren
at flytte, før forholdene vedr. gulvene var løst.
Det hjalp.
Et til tider hårdt arbejdende byggeudvalg
bestående af Lisbet, Jeanette, Rita, vores forretningsfører
i kolonierne Emil og formanden har
løbende arbejdet med alskens problemstillinger i
samarbejde med bygherrens arkitekt.
En god handel
Foreningen afholdt i november måned reception
i de nye lokaler. Samtidig kunne vi markere
foreningens 90 år jubilæum.
Her kunne vi fremvise de nye lokaler. Der er
ingen tvivl om, at vi har gjort en særdeles god
handel. Sagen har taget 4 år, og i den tid er
højkonjunkturen på boligmarkedet afløst af en
alvorlig lavkonjunktur. Det har selvfølgelig ikke
været en sjov proces for bygherren. Foreningen
har været særdeles heldig, fordi vi aftalte vilkårene
på det gunstigste tidspunkt.
Vi har endnu ikke kunnet byde velkommen til
de andre beboere i de lejligheder, der oprindeligt
skulle sælges som ejerboliger. I skrivende stund
søges de udlejet.
Ny hjemmeside
Kort efter flytningen kunne vi genåbne vores
hjemmeside www.glf.dk i ny opsætning.
Hjemmesiden er en såkaldt klon, der er i samme
layout med DLFs hjemmeside dlf.org, og med
aktuelle nyheder derfra.
TYVERNE
Bladet er udkommet i fem numre, og alle numre
er nu i farver. En annonceaftale med LIC, der
skulle finansiere at vi udkom i farver, blev desværre
opsagt, ligesom samarbejdet var kommet i
gang. Bestyrelsen har dog besluttet at videreføre
opsætningen.
Jubilæumsfest
Gladsaxe Lærerforening kunne i november fejre
sit 90 års jubilæum.
Festen blev holdt lørdag den 22. november i
Høje Gladsaxe skolernes festsal og ikke mindre
end 275 medlemmer deltog. Tak til festudvalget
for planlægning og afvikling af det festlige arrangement.
Kurser
Foreningens TR-kursus blev afholdt på feriekolonien
Isøre den 10.-11. april 2008. På programmet
bl.a. ”Ingen arme – ingen kager” v. uddannelsessociolog
Camilla Gregersen og præsentation af
og aktuel skoledebat med Børne- og kulturdirektør
Klaus Nørskov.
Den 5. december 2008 afholdtes en TRdag.
På programmet bl.a. DLFs initiativ
”Fremtidens skole” med oplæg fra Dorthe Lange,
Hovedstyrelsen.
Kredssamarbejdet Hovedstaden Øst har overtaget
jobbet med at arrangere supplerende kurser
for bl.a. tillidsrepræsentanterne. Den 12. november
2008 afholdtes en temadag om forhandlingsteknik
med Søren Viemose, hvor mange af
kredsens TR´ere deltog.
Den 25. marts 2009 er planlagt et fælles kursus
for TR og sikkerhedsrepræsentanterne.
Pensionisterne
Der har traditionen tro været afholdt en række
pensionistarrangementer i periodens løb
Et møde med kunstneren Bjørn Nørgård
(tidligere elev på Marielyst skole), en skovtur til
Naturskolen i Nørreskoven ved Farum og årets
traditionelle julefrokost på Hotel Frederiksdal
med 72 deltagere.
Tak til Robert Ellebæk og Jørgen Brøsen for
deres utrættelige engagement i planlægning og
afvikling af arrangementerne. •

GLADSAXE LÆRERFORENING
22 UDGIFTER:
23
Specificeret Regnskab 01.01.08 - 31.12.08
GLADSAXE LÆRERFORENING
Specificeret Regnskab 01.01.08 - 31.12.08
------------------------------------------------------ Regnsk
2007
INDTÆGTER: 1000kr
ÅRETS KONTINGENT:
Kontingent Kreds+DLF 5248065.50
Kontingent DLFs andel -2460392.00
Kredskontingent 2787673.50 2706
2787674
RENTER M.V.:
Renteindtægter 141298.70 112
141299
ANDRE INDTÆGTER:
Konting. foreg. år -9579.00 0
Admin. af Særlig Fond 10000.00 10
Andre indtægter 701050.00 1
701471
AKUT-FONDEN:
AKUT-refusion 183280.25 155
------------------------------------------------------ --------
I alt: 3813723.45 3813723 2985
====================================================== ========
KONTINGENT:
Kontingent Hovedstaden Øst 13800.00 17
13800
MØDER:
Generalforsamlinger 44967.00 55
Andre møder 66841.21 74
Mødediæter 30000.00 34
Kørsel 9981.62 11
151790
TIMENEDSÆTTELSE/VEDERLAG/LØN
Frikøb/Pension 1225478.81 1284
Vederlag formand 109683.69 86
Vederlag bestyrelse 263514.73 221
Sekretær Løn/pension 139198.30 126
ATP 1707.30 2
Lønsumsafgift 12552.98 18
1752136
KURSER/KONGRES:
Medlemskursus -12811.72 184
Tillidsrepr. kurser 68918.25 64
Andre Kurser 21008.50 33
77115
KREDSBLAD:
Kredsblad tryk mm 96843.75 91
Kredsblad forsendelse 7000.00 7
Kredsblad andet 59.90 0
103904
KONTORHOLD M.V.:
Kopiering 2463.99 2
Kontorartikler/papir 14852.76 19
Telefon/DLF-netværk 21631.01 17
Love/cirkulærer m.v. 7290.00 0
Pjecer/Bøger 2746.99 4
Porto 14980.50 20
Gebyrer 2860.50 2
Småanskaffelser 4142.85 0
Inventar Ansk/Vedligeh 572901.56 9
Diverse 280.51 23
644151
FORSKELLIGE UDGIFTER:
Støtte (pgf. 14) 8000.00 8
Abonnementer 15480.18 14
Arrangementer 263632.45 25
Forsikringer 18655.00 17
Lokaleomkostninger 100387.08 83
Husleje til Særlig Fond 121500.00 108
Blomster/gaver 20237.90 10
EDB vedligeh/abonnem. 14683.64 14
Faglig aktivitet skolerne 40641.60 40
603218
Selskabsskat a/c 100000.00 0
Selskabsskat henlagt 70000.00 0
UFORUDSEELIGE UDGIFTER:
0.00 23
------------------------------------------------------ --------
I alt udgifter: 3516112.84 3516113 2745
+Periodens resultat: 297610.61 297611 240
------------------------------------------------------ --------
Balance: 3813723.45 3813723 2985
====================================================== ========

STATUS pr. 31.12.08 Gladsaxe Lærerforening Særlig Fond
Gladsaxe Lærerforening Særlig Fond
Specificeret Regnskab Specificeret Regnskab 01.01.08 - 31.12.08 - 31.12.08
24 25
STATUS pr 31.12.08
------------------------------------------------------
AKTIVER:
BEHOLDNINGER BANK/GIRO:
Aftalekonto L & Spar Bank 4704510.60
Giro 59200.45
Check konto 1281.45
Kontant beholdning 0.00
Rådighedsbeløb formand 2000.00
Rådighedsbeløb sekretær 2000.00
SÆRLIG FOND:
Særlig Fond 31/12 2008 2646723.64
4768992
2646724
ANDRE AKTIVER:
Inventar 1.00
Feriekonto(Indeh.feriep) 0.00
Tilgodeh.kontingent 18602.50
Diverse Debitorer 185109.72
Mellemregning m. S.Fond 0.00
203713
------------------------------------------------------ --------
I alt: 7619429.36 7619429
====================================================== ========
PASSIVER:
GÆLD:
Mellem-regning Konting DLF 218776.00
Skyldig A-skat 24090.00
Skyldig ATP 731.70
Skyldig AM-/Pens.bidrag 5092.00
Diverse Kreditorer 5407.00
Skyldig timeneds. o.a. 2680145.66
Forudbetalt kontingent 24429.00
SÆRLIG FOND:
Særlig Fond 31/12 2008 2646723.64
HENLÆGGELSER:
Henlagt til Inventar 97000.00
Henlagt vedligeh. kontor 60000.00
Henlagt skat 70000.00
2958671
2646724
227000
EGENKAPITAL:
Egenkapital overført 1489423.75
Periodens resultat 297610.61
1787034
------------------------------------------------------ --------
I alt passiver: 7619429.36 7619429
====================================================== ========
Sign.
------------------ --------------------- ----------------- ------------------
Thomas Agerskov Jeanette Christiansen Steen Clausen Poul Hansen
------------------ ------------------ -------------------
Henrik Poulsen John Rasmussen Lisbet H Strachan
------------------------------------------------------
INDTÆGTER:
Renteindtægt 42867.94
Husleje fra kredsen 121500.00
------------------------------------------------------
I alt: 164367.94
======================================================
UDGIFTER:
Ejendomsskat mm 36298.81
Ejendomsforsikringer 6029.25
Vedligeh af ejendommen 10575.75
Adm.bidrag til kredsen 10000.00
Revision 10000.00
Andre udgifter 10683.00
Diverse 0.00
------------------------------------------------------
I alt udgifter: 83586.81
+Periodens resultat: 80781.13
------------------------------------------------------
Balance: 164367.94
======================================================
STATUS pr. 31.12.08
STATUS pr 31.12.08
------------------------------------------------------
AKTIVER:
Aftalekonto L & Spar 1119211.75
Ejendommen t kostpris 1527511.89
------------------------------------------------------
I alt: 2646723.64
======================================================
PASSIVER:
Mellemregn med kredsen 0.00
Henlagt til vedligehold 0.00
Egenkapital overført 2565942.51
Periodens resultat 80781.13
Egenkapital 31/12 2008 2646723.64
------------------------------------------------------
I alt passiver: 2646723.64
======================================================

Bemærkninger til regnskab 2008
Revisorpåtegninger:
26 27
Regnskabet for 2008 udviser et overskud på ca. 300.000 kr., hvor der var budgetteret med et minus på 184.000 kr.
Overskuddet skyldes primært: Højere kontingentindtægter, større renteindtægter, medlemskurset, hvortil der var
både var budgetteret og henlagt, samt mindreudgift til TR- og andre kurser. Omvendt blev udgiften til vederlag og
inventaranskaffelse noget højere end budgetteret.
DRIFT:
Kontingent: Et større medlemstal end budgetteret. Skyldes primært regionsansatte, som fik deres arbejdsplads i
Gladsaxe.
Renter: Merindtægt – Stigende renteniveau.
Andre indtægter: 700.000 kr. for ulempen i forbindelse med bytning af hus mod ejerlejlighed.
AKUT-refusion: ( = ”Midler til aktiviteter i forb. med uddannelse af tillidsrepræsentanter”)
Frikøb: Merudgift ca. 35.000 til vikar i forbindelse med sygdom. Opkrævningen for frikøb fik vi først efter 31/12.
Vi mener Gladsaxe kommune har opkrævet os for ca. 52.000 kr. for meget for vort frikøb til organisationsarbejde.
Forhandling herom er aftalt, men ikke foregået ved regnskabets afslutning. Beløbet er ikke bogført på kontoen
frikøb, men kun, hvad vi mener, vi skylder.
Vederlag: Større stigning: Vedtagelsen på sidste generalforsamling om pension af vederlaget, samt ”omfordeling” af
25% af formandsvederlaget (og formandstimer) til de øvrige.
Medlemskurset: Der var henlagt 184.000 kr. Men udgiften blev mindre end henlæggelsen. Herudover som nævnt
også budgetteret med 184.000 kr.
Inventar: Forventede anskaffelser i forbindelse med flytningen.
Støtte: Ibis og Unicef.
Arrangementer: Primært 90-års jubilæumsfesten (ca. 229.000 kr.). Herudover diverse pensionist- og andre arrangementer
samt reception ved ”indvielse” af det ny kontor.
Skat: P.g.a. indtægten på 700.000 i forbindelse med flytningen skal vi i år betale selskabsskat. Den nøjagtige skat
kendes ikke p.t. Der er indbetalt 100.000 kr. a/c og henlagt 70.000 kr.
STATUS:
Tilgodehavende kontingent: Ej betalt kontingent for 2008 (til såvel DLF+kreds), som forventes at indgå 2009
Heraf 9583 vedr. fraktion 3, som DLF først overfører til os til januar.
Diverse debitorer: Endnu ikke modtaget AKUT-refusion 183.280 kr.
Skyldig timenedsættelse: Dækker skyldigt for året 2008, pension for tj.mænd skoleåret 2007-08 samt 5 sidste
mdr. 2008. Herudover hensat til tilfælde af foreningens ophør og ved evt. afgang fra bestyrelsen i ”utide”/sygdom
(dobbelt frikøb i periode).
Inventar (status): Inventar er forsikret for 850.000 kr.
Særlig Fond:
Ejendommen er p.t. ikke offentligt vurderet.
Ejendommens kostpris: Ejendommens (nu ejerlejlighedens) kostpris er tillagt afholdte advokat-omkostninger og
skøde-/tinglysningsudgifter på 101.575 kr.
Vi har revideret årsregnskabet for Gladsaxe Lærerforening for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2008 omfattende
resultatopgørelse, balance samt regnskab for Særlig Fond.
Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse regnskabslovgivningen.
Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er
relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset
om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse
af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.
Revisors ansvar og den udførte revision
Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse
med danske revisionsstandarter. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører
revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De
valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet,
uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller,
der er relevante for kredsens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at
udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion
om effektiviteten af kredsens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte
regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den
samlede præsentation af årsregnskabet.
Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af kredsens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2008 samt at resultatet af kredsens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 2008 til 31. december 2008.
København, den 10. februar 2009.
Revisionsfirmaet Edelbo & Lund Larsen, Statsautoriserede revisorer.
Sign. Palle Mørch Statsautoriseret revisor
Vi har dags dato udført kritisk revision af regnskabet for 2008.
Vi har foretaget en vurdering af beløbenes anvendelse som helhed samt foretaget en sammenligning med budgettallene.
Vi har specielt koncentreret os om områderne: Inventar, lokaleomkostninger, vederlag bestyrelsen, generalforsamling, og
andre møder.
Der har ikke været anledning til bemærkninger.
Søborg den 17. februar 2009.
Sign. Lone Kropp Henrik Aardestrup

28 29
Ydelser til bestyrelse / tillidsrepræsentanter m.fl.
Foreningens ydelser fastsættes af generalforsamlingen jvf. pgf. 14. Bestyrelsen foreslår følgende ydelser.
(Ikrafttrædelse fra 1/4 2009). Honorar i forhold til timenedsættelsen. Honorar er pensionsgivende. Alle timenedsættelser/honorarer
i forhold til årsnorm på 1924 timer. Tillæg til honorar i Grundbeløb 31/3 2000.
Formanden:
Timenedsættelse: 1924 timer incl. kommunalt aftalte Fælles-TR-timer. Honorar: Forskellen mellem skolelederløn
(trin 50 + 40000) og højeste lærerløn. Kørsels-godtgørelse til møder uden for ”huset” efter statens regler. I perioden
som HS-medlem ydes honoraret for 3/4 af 1924 timer.
Bestyrelsen - øvrige medlemmer:
Timenedsættelse 375 timer/medlem. Honorar: Forskellen mellem viceinspektørløn (trin 48 +35000) og højeste
lærerløn. (Pr 1/4 2009 trin 44 + tillæg: 13000 +1620). For lærere på Ny Løn gives herudover et tillæg på 5000 kr./
år. Kørselsgodtgørelse til møder udenfor ”huset” efter statens regler.
Kassereren:
Timenedsættelse: 745 timer. Honorar/kørsel som bestyrelsen.
Koloniudvalgets formand:
Timenedsættelse: 190 timer. Honorar/kørsel som bestyrelsen. Dækkes over koloniernes regnskab.
Sagsbehandling m.m. :
Udover ovennævnte timer, kan der til sagsbehandling, funktioner m.m. - herunder redaktion af hjemmeside og
kredsblad:
Anvendes timenedsættelse op til. 3140 timer
Diæter ved møder:
Ved deltagelse i mere end 1 time ydes der diæt 200 kr. til TR eller suppleant ved: TR-møder. Foreningens bestyrelsesmedlemmer
modtager ikke i forbindelse med møder diæter ud over det angivne honorar.
Kurser/konferencer:
Ved medlemmernes deltagelse i kurser/konferencer arrangeret af DLF, Kredssamarbejdet Hovedstaden Øst, GLF
eller andre, ydes godtgørelse efter regler fastsat af bestyrelsen.
Pædagogisk kontinuitet mappe eller kuffert.

Forslag kontingent:
30 31
Kontingentet for 2010 til DLF centralt er ukendt p.t.
Det foreslås at kontingent til kredsen fastsættes således, at kontingent til kreds+DLF centralt tilsammen forbliver uændret
i forhold til 2008 og 2009.
For fraktion 1+2 bliver kontingentet så: 479 kr./måned (5748 kr./år)
For fraktion 4: 93 kr./måned (1116 kr./år)
Forslag kontingent:
Forslag kontingent:
Kontingentet for 2010 til DLF centralt er ukendt p.t.
Kontingentet for 2010 til DLF centralt er ukendt p.t.
Det foreslås at kontingent til kredsen fastsættes således, at kontingent til kreds+DLF centralt
Det tilsammen foreslås forbliver at kontingent uændret til i kredsen forhold fastsættes til 2008 og således, 2009. at kontingent til kreds+DLF centralt
tilsammen forbliver uændret i forhold til 2008 og 2009.
For fraktion 1+2 bliver kontingentet så: 479 kr./måned (5748 kr./år)
For fraktion 4: 1+2 bliver kontingentet så: 479 93 kr./måned (1116 (5748 kr./år)
For fraktion 4: 93 kr./måned (1116 kr./år)
Forslag vedr. de udlagte midler:
De udlagte midler til skolerne fordeles i forhold til medlemstallet på skolerne. Dog således, at der kan foretages mindretildeling
til skoler, der har en forholdsvis stor beholdning fra de foregående års udlægning.
Forslag vedr. de udlagte midler:
Forslag vedr. de udlagte midler:
De udlagte midler til skolerne fordeles i forhold til medlemstallet på skolerne. Dog således, at der
kan De udlagte foretages midler mindretildeling til skolerne til fordeles skoler, i der forhold har en til forholdsvis medlemstallet stor på beholdning skolerne. Dog fra de således, foregående at der års
udlægning. kan foretages mindretildeling til skoler, der har en forholdsvis stor beholdning fra de foregående års
udlægning.
Gladsaxe Lærerforening budget 2010
GLADSAXE LÆRERFORENING BUDGET 2010 :
2009
GLADSAXE LÆRERFORENING BUDGET 2010 :
1000 kr
2009
----------------------------------------------------------
1000 kr
----------------------------------------------------------
INDTÆGTER:
INDTÆGTER:
ÅRETS KONTINGENT:
Kontingent Kreds+DLF 5094612 ( 5008)
ÅRETS KONTINGENT:
Kontingent DLFs andel -2326656 (-2349)
Kontingent Kreds+DLF 5094612 ( 5008)
Kredskontingent 2767956 ( 2659)
Kontingent DLFs andel -2326656 (-2349)
RENTER M.V.:
Kredskontingent 2767956 ( 2659)
Renteindtægter 90000 ( 80)
RENTER M.V.:
ANDRE INDTÆGTER:
Renteindtægter 90000 ( 80)
Konting. foreg. år 0 ( 0)
ANDRE INDTÆGTER:
Admin. af Særlig Fond 10000 ( 10)
Konting. foreg. år 0 ( 0)
Andre indtægter 0 ( 0)
Admin. af Særlig Fond 10000 ( 10)
AKUT-FONDEN:
Andre indtægter 0 ( 0)
AKUT-refusion 180000 ( 160)
AKUT-FONDEN:
----------------------------------------------------------
AKUT-refusion 180000 ( 160)
I alt 3047956 ( 2909)
----------------------------------------------------------
==========================================================
I alt 3047956 ( 2909)
==========================================================
UDGIFTER:
KONTINGENT:
Kontingent Hovedstaden Øst 17000 ( 19)
MØDER:
Generalforsamlinger 51000 ( 50)
Andre møder 76000 ( 80)
Mødediæter 36000 ( 40)
Kørsel 13000 ( 14)
TIMENEDSÆTTELSE/VEDERLAG/LØN
Frikøb/Pension 1325000 ( 1220)
Vederlag formand 121000 ( 100)
Vederlag bestyrelse 251000 ( 220)
Sekretær Løn/pension 152000 ( 140)
ATP 3000 ( 3)
Lønsumsafgift 15000 ( 18)
KURSER/KONGRES:
Medlemskursus 200000 ( 190)
Tillidsrepr. kurser 90000 ( 100)
Andre Kurser 50000 ( 50)
KREDSBLAD:
Kredsblad tryk mm 116000 ( 114)
Kredsblad forsendelse 8000 ( 8)
Kredsblad andet 1000 ( 2)
KONTORHOLD M.V.:
Kopiering 4000 ( 4)
Kontorartikler/papir 20000 ( 20)
Telefon/DLF-netværk 24000 ( 19)
Love/cirkulærer m.v. 11000 ( 11)
Pjecer/Bøger 5000 ( 5)
Porto 21000 ( 25)
Gebyrer 3000 ( 3)
Småanskaffelser 5000 ( 4)
Inventar Ansk/Vedligeh 15000 ( 15)
Diverse 8000 ( 15)
FORSKELLIGE UDGIFTER:
Støtte (pgf. 14) 8000 ( 8)
Abonnementer 14000 ( 10)
Arrangementer 38000 ( 36)
Forsikringer 20000 ( 20)
Lokaleomkostninger 90000 ( 90)
Husleje til Særlig Fond 150000 ( 130)
Blomster/gaver 26000 ( 26)
EDB vedligeh/abonnem. 15000 ( 18)
Faglig aktivitet skolerne 43000 ( 42)
UFORUDSEELIGE UDGIFTER:
6000 ( 8)
----------------------------------------------------------
I alt 3051000 ( 2877)
Periodens resultat -3044 ( 32)
----------------------------------------------------------
Balance 3047956 ( 2909)
==========================================================

32
Når jeg ser et rødt flag smælde
på en blank og vårfrisk dag,
kan jeg høre det sælsomt fortælle
om min verden, mit folk og min sag.
Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen,
mens det kogler af kraft i mit mod,
thi det flag, der nu smældende når himlen,
er jo rødt som mit brusende blod.
Jeg har set min fader ranke
ryggen op i flagets brus.
Jeg har lyttet og hørt hjertet banke
i dets stolte, befriende sus.
Jeg har elsket dets farve fra lille,
da min mor tog mig op på sit skød
og fortalte mig manende og stille
om en fane så knitrende rød.
Jeg har anet slægters striden
imod fremtids fjerne mål.
Jeg har set trælletoget i tiden
blive mænd bag ved kampfanens bål.
Jeg har set den i blafrende storme,
jeg har elsket dens flammer i strid,
og bag den så jeg arbejdshænder forme
verden om til en lysere tid.
Det er slidets slægters fane
over fronten vid og bred.
Den skal ungdommen ildne og mane,
den skal knuse hvert grænsernes led.
Den var forrest i fredelig færden,
den var forrest i stormklokkens klemt,
den er fanen, der favner hele verden –
i dens folder er fremtiden gemt. •