Nyhedsbrev Lemvigegnens Landboforening - Noatun

I dette nummer:
Folkevalgtes indlæg 2
Gratis krisehjælp til
landmænd 3
Nyt fra driftsøkonomi-
og regnskabsafdelingen 4
Vækstkaution 6
Randzoner 7
Dyrkningsfri zoner
omkring vandboringer 8
Vildtvenlige høst-
metoder 9
Fælles fænner 9
LandboUngdom 10
Åbent Landbrug 11
Lemviggaarden 12
Hjemmesiden 14
Bestyrelsen m.m. 15
Nyhedsbrev
Lemvigegnens Landboforening
Nr. 3 maj 2012

Folkevalgtes indlæg
Af formand for planteavlsudvalget
Jens Erik Nielsen
Så er vi på vej ind i den sidste forårsmåned,
og der mangler stadig en del marker at blive
tilsåede. Varmen har ladet vente på sig, og
med de store nedbørsmængder her sidst i
april, vil der gå nogen tid, inden man er
færdig på den tunge og kolde jord. For 3. år
i træk ser vi mange hvedemarker, der skal
sås om, og det giver en del ekstra
omkostninger og travlhed specielt til
gyllenedfældning, som nogle steder har
manglet kapacitet.
For vore planteavlskonsulenter har det også
været et udfordrende forår med to nye IT-
systemer til indberetning til det offentlige.
Først elektronisk indberetning af
sprøjtejournal, der var 2-3 måneder
forsinket, og nu Tast Selv systemet til
Enkeltbetalingsordningen, der i store
perioder er ude af drift eller kører så
langsomt, at der gå meget spildtid på mange
ansøgninger. Det er særdeles uacceptabelt,
og det gør det kun værre, når Fødevareministeren
direkte siger, det bare er
fordi, konsulenterne og landmændene ikke
har vænnet sig til systemet endnu.
Sagen om randzoner langs alle vandløb og
søer er endnu et eksempel på den arrogante
og nedladende måde, regeringen behandler
landbrugserhvervet på. Når der ikke findes
kort eller registrering, der viser, hvor
randzoner vil have størst miljøeffekt,
indfører man det bare generelt langs alle
vandløb. Man fratager os råderetten uden at
ville ekspropriere og kræver offentlig
adgang på privat grund. Det er op til den
enkelte selv at vurdere hvilke vandløb, der
er krav på, men hvis en kontrollør mener,
der burde være randzone, og der ikke er det,
bliver man straffet med bøde ifølge
randzoneloven. Det siger sig selv, at sådan
2
kan man ikke behandle et seriøst og
ansvarsbevist erhverv, så længe grundloven
gælder. Der SKAL og vil ske ændringer i
den sag. Der burde være stof nok til en DRdokumentar
udsendelse om krænkelse af
retssikkerheden over for et undertrygt
erhverv af et miljøregime, der lovgiver på
følelser frem for faktor.
Nu ikke mere brok her fra. Det er forår, og
vi kan glæde os over naturen, der er
upåvirket af love og regler. Træer og busker
springer ud i fuld farveflor og kornet spirer
og sætter fold. Solen giver energi til både
naturen og mennesker. Vi skal bare give os
selv tid til at nyde det hele. Husk det er
bedre at glæde sig over det gode end at
ærgre sig over det dårlige.
Den 1. april fik jeg den ære at indtræde i
Sektorbestyrelsen for Landbrug &
Fødevarer, Planteproduktion. Jeg er valgt
som regionsrepræsentant for Ringkøbing og
Ribe gamle amter. Jeg ser frem til
udfordringen, og håber jeg kan være med til
at løse nogle af de udfordringer,
planteproduktionen står over for. Jeg er klar
over, der er mange synspunkter, der skal
tilgodeses i en så bred sammensat
bestyrelse, og at det ikke er
sektorbestyrelsen, der laver lovene. Jeg
håber alligevel, det giver mulighed for at
varetage nogle vestjyske interesser. Alle,
som har nogle gode og konstruktive ideer og
løsninger, er meget velkommende til at
henvende sig, så jeg kan bringe dem videre i
systemet.
Til sidst vil jeg gerne
ønske alle et godt forår.

Gratis krisehjælp til landmænd
Af chefkonsulent Peder Østergaard
Den gratis krisehjælp til landmændene
bliver stillet til rådighed af et netværk af
socialkonsulenter i Dansk Landbrugsrådgivning
(DLBR). Landmændene kan
henvende sig til socialkonsulenterne for at få
råd og vejledning. Krisehjælpen indeholder
3 ydelser:
• En landsdækkende hotline.
• En startpakke med op til fem timers
socialrådgivning.
• Et tilbud om at deltage i en ERFAgruppe.
Det er gratis at ringe til hotlinen og at blive
medlem af en ERFA-gruppe. For at kunne
modtage startpakken, skal man være
medlem af Landbrug & Fødevarer.
Tilbuddet om krisehjælp er blevet til i et
samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer,
Videncentret for Landbrug, de lokale
foreninger samt eksterne fonde.
Hotlinen er åben fra kl. 9-12 på alle
hverdage på tlf. 70200442.
• Hotlinen er bemandet af en socialkonsulent.
• Uden for åbningstiden kan der indtales
en besked, og så bliver man kontaktet
næste hverdag.
Hvem kan henvende sig til hotlinen?
• Landmænd og deres familier i
økonomisk og personlig krise med
behov for hjælp, som ikke selv kan
betale for rådgivningen.
3
Hvem kan blive medlem af en ERFAgruppe?
• Økonomisk trængte landmænd, som har
brug for at dele deres erfaringer med
andre i samme situation.
• En ERFA-gruppe oprettes, når der er
grundlag for det.
Hvordan tilmelder man sig en ERFAgruppe?
• Man kan tilmelde sig via
hotlinen, via sin lokale
rådgivningsvirksomhed
eller på Videncentret for
Landbrug på
krisehjaelp@vfl.dk eller 70200442.
Startpakke med op til 5 timers socialrådgivning
• Socialkonsulenten kan yde op til 5
timers socialrådgivning.
• Rådgivningen kan bestå af telefonrådgivning,
personlig samtale, samtale hos
fx kommunen med socialkonsulenten
som bisidder, henvisning til hjælp andre
steder m.m.
Hvem kan få startpakken?
For at landmændene kan få startpakken skal
følgende krav være opfyldt:
• Landmændene skal være medlem af
Landbrug & Fødevarer.
• Landmændene kan ikke selv betale for
rådgivningen.
• Landmændene er blevet henvist til
videre hjælp af en af de tilknyttede
socialkonsulenter efter en faglig
vurdering.
Mere info
Kontakt Berit Kornbæk Boisen eller Bodil
Irene Jensen på krisehjaelp@vfl.dk.

Nyt fra driftsøkonomi- og
regnskabsafdelingen
Af registreret revisor Mogens Sørensen
Beskatning og indberetning af sundhedsforsikring
fra 2012
Siden den 1. januar 2012 har arbejdsgiverbetalte
sundhedsforsikringer været et
skatte- og arbejdsmarkedsbidragspligtig
personalegode for medarbejderne.
SKAT har netop udsendt et styresignal om,
hvilke sundhedsforsikringer der er skattepligtige,
og hvordan disse skal indberettes.
Det fremgår af dette, at hvis en arbejdsgiverbetalt
sundhedsforsikring dækker sundhedsydelser,
der både vedrører forebyggelse
og behandling af arbejdsrelaterede skader,
og sundhedsydelser der vedrører privatsfæren,
er hele den betalte præmie skattepligtig.
Man kan dog begrænse beskatningen
til den del, der vedrører privatsfæren, hvis
forsik-ringen opdeles i en privat del og en
erhvervsdel, jf. definitionen ovenfor.
Indberetning af arbejdsgiverbetalte udgifter
til sundhedsforsikring
Værdi af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring
skal indberettes i felt 26 og skal indgå i
beregninger på lige fod med fri telefon, fri
bil m.v. – dvs. beløbet skal indgå i felt 13.
Der er mulighed for at lave en løbende
beskatning af medarbejderen. Dette
forudsætter, at forsikringen kun gælder, så
længe medarbejderen er ansat ved den
pågældende arbejdsgiver. Er dette tilfældet,
skal der ske månedlig indberetning.
Hvis forsikringen gælder for et år eller en
anden på forhånd aftalt periode, skal
præmien indberettes i den periode, hvor man
betaler præmien. Hvis arbejdsgiver eksempelvis
betaler præmien den 1. januar 2012,
skal præmien indberettes og medarbejderen
4
skal beskattes af hele præmien i januar
måned 2012.
Arbejdsgiverbetalt
forebyggelse/behandling af stress
Arbejdsgiverbetalt behandling af stress er
som altovervejende hovedregel et skattepligtigt
personalegode. Hvis det konkret kan
påvises, at stress er opstået som følge af
medarbejderens arbejdsfunktion, så er
arbejdsgiverbetalt behandling af stress
skattefri. Men der skal være tale om
decideret behandling, eksempelvis psykologbehandling
mv. Selv om en arbejdsgiverbetalt
ferie måske kunne hjælpe på
stressniveauet, vil der være tale om et
skattepligtigt personalegode.
Udmeldingen om stress er endnu et
eksempel på, at SKAT ikke just gør livet
nemmere for arbejdsgivere, for hvordan skal
man i praksis kunne påvise, at et konkret
tilfælde af stress utvivlsomt er opstået som
følge af arbejdet? Det rummer styresignalet
ingen vejledning om.
Til gengæld blacklister styresignalet enhver
form for kurophold af, at danske
arbejdsgivere – med stor succes – har sendt
stressramte medarbejdere på kurophold i
blandt andet Sverige. Kurophold, hvor
kombinationen af sund kost, motion,
samtaler med psykologer, samt masser af
hvile, har fået dem på højkant på få
måneder. De risikerer måske nu en
skatteregning, fordi SKAT tilsyneladende
uden videre stiller sådanne ophold med en
arbejdsgiverbetalt rejse til Kreta.
Influenzavaccination
Skatterådet har vurderet, at influenzavaccination
af medarbejdere stadig er
skattefri.

Nyt fra driftsøkonomi- og
regnskabsafdelingen - fortsat
Beskatning af fri telefon og egenbetaling
En medarbejder, hvor arbejdsgiveren stiller
fri telefon til rådighed, skal beskattes af
2.500 kr. om året (2012).
Skatterådet har for nylig offentliggjort en
afgørelse, der konkluderer, at den årlige
beskatning udgør 2.500 kr., selv om
medarbejderen kun har delvis fri telefon.
Der var tale om en virksomhed, som
ønskede, at en række medarbejdere skulle
have en mobiltelefon, da det arbejdsmæssigt
var hensigtsmæssigt. Arbejdsgiveren ville
betale anskaffelsen af mobiltelefonen og
samtaleudgifter på op til 500 kr. pr. kvartal.
Samtaleudgifter herudover skulle medarbejderen
selv betale.
Skatterådets svar var, at medarbejderen
skulle beskattes af fri telefon med 2.500 kr.
årligt (2012), selv om arbejdsgiveren ikke
betalte de fulde samtaleudgifter. Medarbejderens
egenbetaling kunne ikke nedsætte
den skattepligtige værdi af fri telefon.
Medarbejderens betaling kvartalsvis til
arbejdsgiveren for den del af samtaleudgifterne,
der måtte overstige 500 kr., ville
arbejdsgiveren modregne på lønsedlen inden
udbetaling af løn. Skatterådets svar var, at
da der ikke var indgået en egentlig bruttotrækordning,
så skulle fradraget på
lønsedlen ske efter, at der var indeholdt
AM-bidrag og A-skat.
Konklusion
Skatterådets afgørelse er korrekt, men det er
nok ikke den skattemæssigt mest hensigtsmæssige
måde at indrette sig på. En bruttotrækordning,
hvor der aftales en generel
lønnedgang, er skattemæssigt mere gunstig
5
for medarbejderen. Men arbejdsgiveren
løber selvfølgelig så også den risiko, at
samtaleudgifterne overstiger den aftalte
bruttolønnedgang.
Skatterådet har i en ny afgørelse fastslået,
at en julegave fra en arbejdsgiver i form
af et gavekort til en gavekortportal er
skattepligtig for medarbejderen
Julegaver fra en arbejdsgiver op til en værdi
af 700 kr. er som bekendt skattefri for
medarbejderen.
Tilbage i 2009 fastslog Landsskatteretten, at
skattefriheden også gælder i tilfælde, hvor
medarbejderen kan vælge mellem 25
forskellige gaver, når disse er bestemt af
arbejdsgiveren og ikke kan ombyttes eller
refunderes.
Denne kendelse blev fulgt op af en række
afgørelser fra Skatterådet, som bekræftede,
at også kroophold og lignende kan gives
som skattefri gaver. Også selv om der kan
vælges mellem et større antal kroer eller
hoteller.
I en hel ny afgørelse har Skatterådet
imidlertid sagt stop. Skattefriheden gælder
ikke for gavekort til såkaldte gavekortportaler,
hvor der kan vælges mellem en
bred vifte af oplevelser. Dette begrundes
med, at det eneste der begrænser medarbejderens
valgmuligheder, er portalens
sortiment. Skatterådet fandt derfor, at
gavekort hertil må sidestilles med kontanter
og derfor ikke kan gives skattefrit.
Afgørelsen er efter mange skatterådgiveres
opfattelse forkert og mest af alt nok udtryk
for den frygt, som Skat har for, at der skal

Nyt fra driftsøkonomi- og
regnskabsafdelingen - fortsat
opstå skattehuller.
Det er i alle tilfælde svært at se, hvorfor der
skal være forskel på, om en medarbejder
som julegave modtager en såkaldt smartbox
med et gavekort til et kroophold, hvor der
kan vælges mellem 50 forskellige kroer, og
et gavekort til en portal, hvor der kan vælges
mellem 250 oplevelser i form af gourmetmenuer,
wellnesbehandlinger eller kroophold
m.v.
Dette gælder så meget desto mere, fordi
netop den slags gavekort faktisk er blandt de
allermest populære julegaver især blandt
mindre og mellemstore virksomheder, som
efterspørger enkle løsninger – også når det
gælder julegaver til personalet.
6
Vækstkaution
Af driftsøkonomikonsulent Jens Brixen
Vækstkaution kan hjælpe dig med at skaffe
finansiering hos dit penge- eller
realkreditinstitut til at udvikle din bedrift
eller køb af ejendom. Kautionen dækker for
75 % af dit bank- eller realkreditlån på op til
10 mio. kr. I intervallet 10 mio. kr. og op til
25 mio. kr. dækker kautionen 65 % af
evntuelt tab. Penge- eller realkreditinstituttet
yder selve lånet.
Vækstkaution til landbrug
Landbrug kan få penge- og realkreditinstitutlån
med Vækstkaution efter samme
principper som virksomheder inden for
andre sektorer.
EU-regler om statsstøtte betyder imidlertid,
at der er særlige betingelser for landbruget,
som du skal være opmærksom på.
Vækstkaution kan anvendes til finansiering:
• af køb af fast ejendom, herunder
ejerskifte. Udgifter til køb af jord må
ikke udgøre mere end 10 pct. af de
samlede projektudgifter.
• af opførelse eller forbedring af fast
ejendom.
• af udgifter til køb af driftsinventar,
maskiner, it og udstyr.
• af køb af ydelser fra konsulenter,
rådgivere m.v. i forbindelse med ovennævnte
udgifter.
• af andre udgifter op til 550.000 kr.
Facts om vækstkaution
• Kautionen dækker 75 % af tab på lån op
til 10 mio. kr.. I intervallet 10 mio. kr.
og op til 25 mio. kr. dækker kautionen
65 % af tab på lån.
• Kautionen har en løbetid på op til 10 år.
• Stiftelsesprovision 2 % af det kautionerede
beløb.

Vækstkaution - fortsat
• Kautionspræmie 1,25 % p.a. af det
kautionerede beløb.
• Beløbet, der betales kautionspræmie på,
nedskrives sammen med afdrag på lånet.
• Hvis kautionen hæves før den udløber,
skal der indbetales 80 % af den
resterende kautionspræmie.
• Kautionen kan flyttes med ved skift af
penge- og realkreditinstitut.
Ansøgningsproces
Fase 1:
Lånetilsagn fra penge- eller realkreditinstitut.
Her aftaler du og dit penge- eller
realkreditinstitut de overordnede lånevilkår.
Herefter indsender bank, realkredit og du
ansøgningsskemaerne til Vækstfonden.
Fase 2:
Behandling i Vækstfonden.
Vækstfonden ser på, om forretningens
risikoprofil passer til Vækstkaution, og om
finansieringen opfylder kriterierne for at få
Vækstkaution. Som led i behandlingen vil
der være dialog med både dig og dit penge-
eller realkreditinstitut. Du kan forvente svar
inden for to til tre uger.
Fase 3:
Tilsagn om Vækstkaution.
Hvis risikoprofilen passer til Vækstkaution,
og der er enighed om lånevilkårene, sender
Vækstfonden et tilsagn om Vækstkaution til
penge- eller realkreditinstituttet. Når penge-
eller realkreditinstituttet har modtaget
tilsagnet, kan lånet udbetales.
På Vækstfondens hjemmeside (www.vf.dk)
ligger skabeloner til ansøgningsskemaerne
for bank, realkredit og landmand til
ansøgning om vækstkaution.
Ansøgningsskemaerne sendes til Vækstkaution
i Vækstfonden.
7
Randzoner
Af miljøkonsulent Alice Nielsen
Det forventes, at loven vedrørende randzoner
træder i kraft 1. september 2012. Med
loven udlægges der dyrknings-, gødsknings-
og sprøjtefrie randzoner langs alle vandløb
og søer større end 100 m 2 i landzone.
Randzonerne må gerne afgræsses, dog kun
ekstensivt.
Der er stadigvæk stor usikkerhed omkring
randzonernes placering. Tidligere på året
blev der af NaturErhvervstyrelsen udsendt et
vejledende kort, som dog viste sig at være
noget mangelfuld. Seneste udmelding er, at
der i juli vil blive udsendt et dispensationskort,
hvor også bredden på randzonerne
vil fremgå. Det vil dog stadigvæk
være lodsejeren/landmanden, der er ansvarlig
for at randzonen etableres. Dette
gælder også, selvom den ikke er indtegnet
på kortet: ” Det er altså lovens tekst, ikke
kortgrundlaget, som er bestemmende for
om en ansøger er omfattet af
forpligtigelse”. Omvendt er man kun
berettiget til kompensation, hvis strækningerne
er indtegnet på kortet, så det er
vigtigt at tjekke kortet, når det bliver
offentliggjort.
Hvis loven træder i kræft 1. september,
forventes det, at der vil være en dispensation
til etableringen på steder, hvor afgrøden
først høstes efter denne dato. Randzonen
skal dog etableres inden årets udgang.
Tilsåning med f.eks. vinterafgrøder i august
2012 medfører ikke dispensation for
etableringstidspunkt. I skrivende stund er
der stadigvæk mange uafklarede spørgsmål,
som vi forhåbentlig får svar på i løbet af de
næste par måneder.

Dyrkningsfrie zoner omkring
vandboringer
Af miljøkonsulent Alice Nielsen
Den 1. august 2011 blev der indført cirkelformede
25 m beskyttelseszoner omkring
vandboringer som indvinder grundvand til
almene vandforsyningsanlæg. Zonen blev
indført for at sikre grundvand og drikkevand
mod forurening nær boringerne. Der er
forbud mod dyrkning, gødskning og
anvendelse af pesticider i denne zone.
Forbuddet gælder alle, der benytter jorden
erhvervsmæssig. Dvs. private hus- og haveejere
er ikke omfattet. Naturstyrelsen er i
gang med at udarbejde et kort over boringer,
som er omfattet af 25 meterbeskyttelseszoner.
Hvilke regler og muligheder er der så i disse
beskyttelseszoner (udpluk)?
• I mange tilfælde var der i forvejen
udlagt 10 beskyttelseszoner omkring
boringerne afgrænset af et hegn. Der er
ikke krav om, at der opstilles hegn ved
overgangen fra de 25 meter til det
resterende markareal.
• Drykningsforbuddet gælder ikke:
- Naturligt fremkommende vegetation
- Ekstensiv afgræsning
- Beskæring /fældning af naturlige frem-
kommende vækster
• Indtil juni 2012 kan man etablere græs
eller beplantning af træer og buske. Det
er tilladt at foretage slæt eller afpudsning.
Ved etablering må der ikke anvendes
pesticider eller gødning.
Kompensation
Den grundejer, som har boringen på sin
matrikel har ret til kompensation, medmindre
der er lavet anden aftale med
myndighederne. Senest 1. september skal
man fremsætte sit godtgørelseskrav til vand-
8
forsyningsselskabet, og godtgørelsen er
fastsat til 429 kr. årligt pr. indvindingsbo-
ring. Godtgørelsen betales bagudrettet og er
skattepligtig.
Hvis beskyttelseszonen omfatter flere
matrikler, og boringen er beliggende på
naboens grund?
Alle skal respektere beskyttelseszonen, også
selvom boringen er beliggende hos naboen.
I dette tilfælde har man altså ikke ret til
kompensation, selvom man er forpligtet til
at overholde forbuddet. I alle tilfælde er det
den grundejer, der fysisk har boringen på sin
matrikel, som er berettiget til godtgørelsen.
Hvis jeg har forpagtet jord, hvorpå der er
placeret en boring?
Det er grundejeren og ikke forpagteren, der
er berettiget til kompensation. Forpagteren
skal dog overholde forbuddet.

Vildtvenlige høstmetoder
Af miljøkonsulent Birthe T. Christensen
Tænk på vildtet inden du tager ud for at tage
slet i marken, så du undgår at køre på rålam,
harekillinger og agerhøns.
De fleste af undvigelsesforholdene er simple
og laves kort før eller undervejs i marken.
Sæt skræmmemidler op:
Tidligst dagen før en planlagt afslåning
sættes fx almindelige papirsække, stanniolbånd
eller flamingokasser op på stokke, og
gerne så de også giver en lyd i vinden. De
skal placeres ca. 20 meter fra kanten og med
50 meters mellemrum.
Høst indefra midten af marken:
Undlad at høste i kanten først og høst inde
fra midten af marken og ud mod kanten.
Vildtet har så mulighed for at løbe i skjul ud
af marken.
Høst ikke i mørke:
Det er nemmere at overse dyr i mørket og
derved øges risikoen.
Brug vildtbomme:
Der findes forskellige skræmmemidler, der
kan sættes foran traktorens front, til at
skræmme vildtet væk.
Gå marken igennem med en hund:
Det kan være en fordel at afdrive marken
dagen før eller om morgenen før slåning, for
at jage især jordrugende fugle væk.
9
Fælles fenner til afgræsning ved Bøvling
Indfjord og Nissum Fhord
Af miljøkonsulent Birthe T. Christensen
Det meste af vinteren har vi på
miljøkontoret, Helle Kalkrup og Birthe
Thordahl, haft travlt med at snakke med
ejerne omkring alle søerne øst for Nissum
fjord, samt Bøvling klit nord for Thorsminde.
Det har resulteret i, at der er en
interesse for at arbejde videre med at finde
muligheder for at lave nogle fælles fenner til
afgræsning i engområderne.
Der er lavet to ansøgninger om tilskud til
etablering af hegn, el- og vandforhold for 3
fenner nord for Thorsminde og for 2 fenner i
den nordlige del af Bøvling Indfjord.
Fennerne vil blive omkring 30 ha, dog vil en
enkelt fenne i Bøvling klit blive lidt mindre,
nemlig på ca. 14 ha. Vi satser på at
fennerne får en størrelse og beskaffenhed,
som vil virke attraktiv for forskellige
kvægholdere eller alternativt får og heste.
Hvis der bliver givet tilskud til etablering af
hegn m.m. forventes det, at der etableres
græsningslaug af lodsejerne, som vil stå for
administrationen af udlejning af græsningsretten
i de planlagte fenner. Der har ikke
blandt lodsejerne selv været kvægholdere,
der har behov for disse arealer til afgræsning.
Hvordan denne del vil foregå, vil først
blive planlagt senere på året.
Har du spørgsmål eller andet til projektet er
du velkommen til at kontakte enten Birthe
Thordahl eller Helle Kalkrup.
Projektet er støttet af ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den
Europæiske Landbrugsfond for udvikling af
landdistrikterne, og vi regner med at
projektet forsætter resten af året og 2013
med.

Landboungdom
Af formand for Landboungdom
Pia Nygaard
Formandens ord
Lemvigegnens Landboungdom er en
gammel traditionsrig forening, som bygger
på nogle af de værdier, der i mange år har
kendetegnet det danske folk. Fællesskab og
landbrug. To ord, som jeg vil påstå enhver
dansker for bare 20 år siden ville betragte,
som værende rigtig dansk.
Hvis man spørger den generelle dansker i
dag, er dette ikke tilfældet. Den moderne
dansker er i langt højere grad præget af
industrien, videnskaben og ikke mindst
individet fremfor fællesskabet. Netop på
grund af denne glidning indenfor opfattelsen
af det at være dansk, er jeg utrolig stolt og
glad for at være formand for en forening der
værner om de gamle værdier, fællesskab og
landbrug!
For mig er det vigtigt, at landboungdom er
en forening, der både indeholder et unikt
fællesskab og stolthed over landbruget. I
Landboungdom er vi åbne overfor alle, der
sympatiser med vores virke.
Kalenderen:
11. maj: Heldagstur med ATR
2. - 3. juni: Lemvig marked og dyrskue
3. juni: Havetraktortræk på Rom
Flyveplads
17. juni: Børnedyrskue Råbjerghøj
22. juni: Traktortræk Rom Flyveplads
10
Fokus på trafik sikkerhed
Hvad får jeg i bøde hvis jeg køre for stærkt
på traktor? Hvor mange surringsbånd skal
der være på halmvognen, for at den er
lovlig? Hvad er den maksimale bremselængde
for et traktorkøretøj?
Ja, spørgsmålene er mange for de unge
elever i landbruget, som er i fuld gang med
forårsarbejdet.
I landboungdom fornemmer vi at mange af
vore medlemmer, som køre med store
maskiner i dagligdagen, har mistet respekten
for kørsel med store maskiner. Derfor
ønsker Landboungdom at sætte fokus på
trafiksikkerheden, så vi undgår ulykker i
vores region.
Arrangementet skal foregå ved at vi opstiller
nogle traktorer og maskiner, så de fremstår
med forskellige fejl. Derefter vil så bede
politiet om at belyse de fejl og fortælle om
bødestørrelser, og andre ting der kan være
farlige ved disse maskiner.
På den måde kan vi gøre denne aften
interessant, også for de yngste ”drengerøve”,
som nogen gange køre lidt som det passer
dem.
Efter denne seance vil vi bede Politiet om at
holde foredrag om regler for kørsel med
landbrugsmaskiner. Vi forventer også, at der
denne aften vil blive mulighed for at stille
spørgsmål fra salen.

LandboUngdom - fortsat
Denne aften har vi også inviteret en
konsulent, fra Danske maskinstationer og
entreprenører, til at holde et oplæg.
Arrangementet bliver den 2. juli hos Anker
Bjerre i Holstebro. Alle er velkomne.
Ud over denne aften vil vi også invitere de
unge landmænd en tur på glatbane, for at
lære mere om hvordan en traktor reagere når
den kommer på glatføre. Hver deltager får
mulighed for at prøve en tur igennem
forskellige forhindringer.
Dette arrangement bliver den 6. oktober på
Skive køreteknisk anlæg.
Viderebring erfaringerne
Til sidst vil jeg opfodre jer alle sammen til
at kontakte en af os i bestyrelsen såfremt du
har et godt forslag til at arrangement! Vi vil
super gerne drage fordel af jeres erfaringer
og være bindeled til at give det videre til den
næste generation.
11
Nyt fra Åbent Landbrug
Af formand for Åbent Landbrug
Kirsten Mette Lundgaard Madsen
Vi har i de seneste par måneder arbejdet
meget med Giro d’Italia. Det har været hårdt
men fedt. Vi har mødt hjælpsomme og
velvillige landmænd overalt, og landbruget
er en stor del af alt det, der foregår i Lemvig
Kommune i forbindelse med cykelløbet. Vi
er stolte og meget taknemmelige for alt,
hvad der er gjort. I skrivende stund er vi ved
at have de sidste ting på plads, og når I læser
dette, så er det hele forbi. Men I skal vide, vi
er meget spændte på, hvad hele denne
indsats giver os og erhvervet, for der er
stillet os i sigte, at 1200 journalister fra hele
verden og 300 mio. tv-seere vil kigge med,
mens der på forhånd bliver gisnet om 25-
30.000 tilskuere langs ruten gennem Lemvig
Kommune.
Derudover har vi lavet endnu et spændende
sommerprogram til Lemviggaarden, hvor
alle kan komme på vidensturisme på
moderne danske landbrug. Se program andet
sted i bladet.
Til dyrskuet stiller vi op sammen med
Lemvig Biogas og Landboforeningen, hvor I
kan besøge en biogastrailer, og forbrugerne
kan se, hvordan det ”gylle” virker. Der vil
desuden være en konkurrence til børnene:
”Gæt en lort”. Det store hit ”Klappegården”
gentages.
3. søndag i september bliver i år hos fam.
Hjortkær i Dybe. Vi er glade for, at de vil
lukke gården op denne dag og håber, at
mange af jer læsere vil sætte kryds i
kalenderen, da vi normalt har brug for
mange hjælpere i dagene op til og på selve
dagen.
Vi har erfaret, at mange ikke ved, at vi har
en hjemmeside: www.lemviggaarden.dk
den er et besøg værd.
Vi ønsker jer alle en god sommer og håber,
at vi ses til nogle af de mange aktiviteter.

Lemviggaarden
Gårdbesøg i sommerferien 2012
Lørdag den 30. juni, kl. 10 - 15:
Jordbær- og honningdag hos Siri og Niels
Peder Kræmmergaard, Kræmmergårdvej 50,
Møborg, 7660 Bækmarksbro. Udover
jordbær dyrker Kræmmergård også
kartofler, ærter og æbler.
Gratis entré.
Tirsdag den 3. juli, kl. 14 - 16:
Rundvisning hos mælkeproducenterne Vagn
og Erik Nørby, I/S Nr. Budsgård, Ringvej
52, Nr. Nissum, 7620 Lemvig. Gård med
malkekøer i løsdriftsstald og på græs. Der er
mulighed for at opleve malkning af de 180
køer fra kl. 15.00 samt gå rundt og se på
dyrene og maskinparken.
Entré: 50 kr.Gratis for børn under 14 år.
Torsdag den 5. juli, kl. 14 - 16:
Rundvisning hos grønsagsproducent Jens
Erik Nielsen, Sinkbækvej 14, Flynder, 7660
Bækmarksbro. På gården Vester Hede
dyrker Jens Erik Nielsen kartofler, persille
og dild. Derudover laver Jens Erik 5000
slagtesvin om året.
Entré: 50 kr. Gratis for børn under 14 år.
Tirsdag den 10. juli, kl. 14 - 16:
Rundvisning hos smågriseproducenterne
Grethe og Leif Johansen, Smedsgård,
Pletvej 18, Hygum, 7620 Lemvig. Du kan se
vores sobesætning på ca. 1200 søer. Vi går
gennem staldene og ser bl.a. de nyfødte
smågrise. Man må ikke have besøgt andre
svinebesætninger de seneste 24 timer.
Entré: 50 kr. Gratis for børn under 14 år.
12
Torsdag den 12. juli, kl. 14 - 16:
Rundvisning hos dambruger Erik Toft,
Møborgåvej 19, Bækmarksbro, 7660
Bækmarksbro. Erik producerer 300 ton
regnbueørreder til eksport til hele Europa.
Han laver selv opdræt fra æg til 500 gram.
Man kan se alle ørreder fra æg til
spisefisken er klar.
Entré: 50 kr. Gratis for børn under 14 år.
Tirsdag den 17. juli, kl. 14 - 16:
Rundvisning hos mælkeproducent Arne
Noe, Toelbjergvej 3, Vandborg, 7620
Lemvig. Økologisk produktion med
malkekøer i løsdriftsstald og på græs. Kan
suppleres med fællesspisning med bl.a.
Thise-oste ved Bovbjerg Fyr hver torsdag
aften 28. juni - 2. august.
Entré: 50 kr. Gratis for børn under 14 år.
Torsdag den 19. juli, kl. 14 - 16:
Rundvisning hos mælkeproducent Per
Agergaard, Moeskjærvej 7, Nr. Lem, 7620
Lemvig. Kom og se vores 110 sortbrogede
køer i løsdrift, der bliver malket i en
malkegrav. Oplev hvor mælken kommer fra
og lad kalvene sutte på dine fingre.
Entré: 50 kr. Gratis for børn under 14 år.
Tirsdag den 24. juli, kl. 14 - 16:
Rundvisning hos mælkeproducent Jens Peter
Jeppesen, Houdam, Houdamvej 7, Klinkby,
7620 Lemvig. Økologisk produktion med
malkekøer i løsdriftsstald og på græs. Kan
suppleres med fællesspisning med bl.a.
Thise-oste ved Bovbjerg Fyr hver torsdag
aften 28. juni- 2. august.
Entré: 50 kr. Gratis for børn under 14 år.

Lemviggaarden -fortsat
Torsdag den 26. juli, kl. 14 - 16:
Rundvisning hos kyllingefarmerne Anni og
Niels Anton Højgaard, Vester Fiskbæk,
Fiskbækvej 17, Gudum, 7620 Lemvig. Anni
og Niels Anton producerer ca. 500.000
slagtekyllinger om året. På markerne dyrker
de raps, ærter, græsfrø og hvede. Hveden
fodrer de kyllingerne med.
Entré: 50 kr. Gratis for børn under 14 år
Tirsdag den 31. juli, kl. 14 - 16:
Rundvisning hos mælkeproducent Esper
Agger, Sdr. Byskov, Ellemosevej 2, Hygum,
7620 Lemvig. Kom og se vores 330 køer i
løsdrifts-stald, hvor de bliver fodret, malket
og rengjort automatisk. Lad kalvene sutte på
dine fingre.
Entré: 50 kr. Gratis for børn under 14 år
Torsdag den 2. august, kl. 14 - 16:
Rundvisning på Lemvig Biogasanlæg,
Pillevej 12, Rom, 7620 Lemvig. Anlægget
har siden 1992 produceret strøm og varme
til store dele af Lemvig by på baggrund af
gylle fra en række af egnens landmænd.
Gratis entré
Tirsdag den 7. august, kl. 14-16:
Rundvisning hos smågriseproducent Erling
Bech Poulsen, Kølhede, Høvsørevej 41,
Bøvling, 7650 Bøvlingbjerg. Du kan se
vores sobesætning på ca. 1200 søer. Vi går
gennem staldene og ser bl.a. de nyfødte
smågrise. Man må ikke have besøgt andre
svinebesætninger de seneste 24 timer.
Entré: 50 kr. Gratis for børn under 14 år
13
Torsdag den 9. august, kl. 14 - 16:
Rundvisning hos mælkeproducent Peter G.
Balle, Højbjergvej 10, Gudum, 7620
Lemvig. Vores 140 sortbrogede køer malkes
i to robotter, se hvordan dyrene trives med
det. Vi laver selv foderet til dyrene. Gå evt.
en tur på hulvejen gennem slugten.
Entré: 50 kr. Gratis for børn under 14 år
Lørdag den 11. august, kl. 13:
Lyngens Dag og honningdag i krydset
Tårnvej - Gl. Landevej i Klosterheden. I
august er honningbierne på heden for at
samle den aromatiske og efterstræbte
lynghonning. Nogle år giver lyngen meget
honning – andre år slet ingenting. Tag med
på heden og oplev honningbierne, der er på
hårdt arbejde i de seje lyngblomster. Hvis
vejret tillader det, åbner biavlerne for et
stade, så der bliver mulighed for at kigge
deri. Du får også fortalt, hvordan Klosterheden
plejer lyngheden. Medbragt kaffe kan
nydes i lyngen. Vært: Lemvig Biavlerforening
Gratis entré
Tirsdag den 14. august, kl. 19 - 21:
Agerhøns og dådyr. Aftentur ved Høgsgård
og Hunskjær i Nr. Nissum, hør om det
igangværende agerhønse- og dådyrprojekt,
der er etableret i samarbejde med DMU,
lokale lodsejere og jægere samt Lemvig
Kommune. Mødested: Rastepladsen på
Gejlgaard Bakke, Remmerstrandvej, overfor
Høgsgårdvej, Nr. Nissum, 7620 Lemvig.
Vært: Jytte Paarup og Jens Bendtsen.

Besøg vores hjemmeside på www.lemvig-landbo.dk
Se bla. de reviderede vedtægter her,
eller læs informationer fra Landbrug & Fødevarer her.
Her på forsiden vil du også altid kunne finde de sidste nyheder.
Lige nu kan du læse ”Hvornår er en sag en principsag?”
Landboforeningen har lukket:
fredag den 18. maj 2012
dagen efter Kr. Himmelfartsdag
tirsdag den 5. juni 2012
Grundlovsdag
14

Bestyrelsen
Formand Bent B. Graversen 20203059
Næstformand Morten Agger 23280578
Formand kvægbrugsudvalget Esper Agger 22519029
Formand regnskabsudvalget Niels Chr. Lind 51740999
Formand planteavlsudvalget Jens Erik Nielsen 20291754
Poul Nygaard 40331644
Kent Lisby Jakobsen 22432878
Kirsten Mette Lundgaard-Madsen 26156787
Repræsentant SR-Vest Berg Nicolajsen 21831313
Repræsentant deltidslandmænd Per Andreasen 21239192
Modtagere af Damgaards Legat ved generalforsamlingen 2012.
Fra venstre Jens Paakjær Vrist, Bendt Dissing, Jeff Sunesen
sammen med formand Bent B. Graversen
15

Afsender
Lemvigegnens
Landboforening “A”
Industrivej 53
7620 Lemvig
Industrivej 53, 7620 Lemvig
Tlf. 9663 0544 Fax. 9663 0545
E-mail: ll@lemvig-landbo.dk
Hjemmeside: www.lemvig-landbo.dk
Mandag - torsdag 08.00 - 16.00
Fredag 08.00 - 14.15
16