27.07.2013 Views

Kompendium i Specialiseret erstatningsret ... - BEYERLAW.dk

Kompendium i Specialiseret erstatningsret ... - BEYERLAW.dk

Kompendium i Specialiseret erstatningsret ... - BEYERLAW.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Kompendium i Specialiseret erstatningsret—opdateringer

Generelt

Nye forældelsesregler

BEYERLAW

En ny almindelig/generel forældelseslov trådte i kraft d. 1.1.2008: lov nr. 522 af 6.6.2007 om

forældelse af fordringer (forældelsesloven) med senere ændringer.

Loven er ”almindelig” eller ”generel” i den forstand, at der findes specielle forældelsesregler i

andre love. Forældelsesloven er den generelle lov om forældelse (lex generalis).

Specialregulering (lex specialis) går forud for den generelle lov. I overensstemmelse med lex

specialis-princippet viger forældelsesloven altså inden for specialreguleringens

anvendelsesområde, hvilket også fremgår af forældelseslovens § 1: ”Fordringer på penge eller

andre ydelser forældes efter reglerne i denne lov, medmindre andet følger af særlige

bestemmelser om forældelse i anden lov”. Bemærk dog, at lov nr. 523 af 6.6.2007, en såkaldt

følgelov til den nye forældelseslov (lov 522/2007), har ophævet de fleste (specielle)

bestemmelser i andre love om forældelse.

Tidligere gjaldt der to almindelige/generelle regelsæt om forældelse: (1) den generelle regel i

Danske Lov 5-14-4 om 20-årig forældelse og (2) den mere specielle, men stadig almindelige/

generelle lov fra 1908 om 5-årig forældelse. Denne regel henholdsvis dette regelsæt er nu afløst

af ovennævnte forældelseslov − der er nu kun én almindelig/generel forældelseslov.

Den nye forældelseslov forkorter de gamle forældelsesfrister, således at der for de fleste krav

gælder en 3-årig forældelsesfrist, jf. § 3, stk. 1 (hovedreglen i loven). Fristen regnes fra

forfaldstidspunktet, jf. § 2, stk. 1. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller

skyldneren, regnes forældelsesfristen i § 3, stk. 1, først fra den dag, da fordringshaveren fik eller

burde have fået kendskab hertil, jf. § 3, stk. 2. Ifølge § 3, stk. 3, indtræder forældelse dog senest

1. 30 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning eller

godtgørelse i anledning af personskade og for fordringer på erstatning for skade forvoldt

ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller ved forstyrrelser ved støj,

rystelser el.lign.,

2. 10 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning for skade

forvoldt uden for kontraktforhold, som ikke er omfattet af nr. 1, og

3. 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2 for andre fordringer.

Kompendium i Specialiseret erstatningsret—opdateringer

BEYERLAW

§ 3 er placeret i lovens kap. 3 under overskriften ”De almindelige forældelsesfrister”. I lovens

kap. 4, der bærer overskriften ”Særlige forældelsesfrister og tillægsfrister”, findes en række

paragraffer (§§ 4-14) om forældelse i særlige situationer; f.eks. § 5, som fastslår, at

forældelsesfristen er 5 år ved fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i

et ansættelsesforhold.

Til Definitioner på gennemgående, anvendte begreber (s. 15)

Ud for ”Den almindelige erstatningsregel” skal der stå ”culpareglen” (i stedet for blot ”culpa”),

idet culpa (”skyld”) ”kun” er et element i culpareglen – dog det mest centrale element (deraf

navnet).

Til kap. I, afsnit 1.1.1

Afsnit ”1.1.1. Culpa” skal ændres til ”1.1.1. Culpareglen”, ligesom ”Culpa” i første sætning skal

ændres til ”Culpareglen”.

Til kap. XVI (14)

EU-Domskonventionen blev revideret ved EU-Domsforordningen (forordning (EF) nr.

44/2001). På grund af det danske retsforbehold er Danmark ikke omfattet af EU-

Domsforordningen. I stedet har Danmark indgået en såkaldt parallelaftale med de andre EUlande

om EU-Domsforordningen, benævnt ”Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og

Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område mellem EU og Danmark”. Ved lov nr.

1563 af 20.12.2006 gennemførtes parallelaftalen. Loven indeholder som bilag både

parallelaftalen og forordningen. Parallelaftalen trådte i kraft den 1.7.2007.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!