Minatos magnetmotor - DIFØT

diføtnyt
Minatos Magnetmotor:
Japansk opfinder
vækker opsigt
Kan farver og toner
inspirere videnskaben?
Tankevækkende essay
Bevis for sammenhæng
mellem mobiltelefoni
og hørenervekræft
Korncirkler - årets høst
Spændende bøger:
Lyd der helbreder
Fjernsynets opfinder
Elektronisk forurening
Remote Viewing
NR. 77.2 / NOVEMBER 2004 KR. 25,-
DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK

2
DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK
er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse
om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med
naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst
mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer
og at reducere allerede forekommende indgreb i
økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets
vilkår forbedres. www.difoet.dk
Foreningens bestyrelse
Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@sca.csc.com
Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 3647 1105
Albert Hauser - Næstformand, bibliotekar
Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 7580 2414
Børge Frøkjær-Jensen - froekjar@inet.uni2.dk
Ellebuen 21, 2950 Vedbæk
Christian Heerup - christian.heerup@tempcold.dk
Aldershvilevej 21A, 2880 Bagsværd
Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.dk
Carl Bernhards Vej 15, st.tv., 1817 Frederiksberg C
Jørgen Olsen
Gærdesangervej 2, 3300 Frederiksværk - tel 4774 8486
Lejf T. Rasmussen - lejf.t.rasmussen@mail.tele.dk
Frederiksvej 54, 3.th., 2000 Frederiksberg
Poul Schriver - poulschriver@hotmail.com
Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø
Mogens Larsen - Sup., kasserer - kassereren@difoet.dk
Gammel Køge Vej 492, 2650 Hvidovre
Girokonto (1551) 939-4966 - DIFØT
Ellebuen 21, 2950 Vedbæk.IBAN:DK03 3000 0009 3949 66
Medlemskab
Alle er velkomne som medlemmer af DIFØT. Bliv medlem
ved at indsætte 1 års kontingent på giro 939-4966. Årskontingent:
300,- kr. Abonnement kun for biblioteker: 150,- kr.
Forsiden
Ingo Swan er ophavsmand
til forsidemotivet. Originalen
er et oliemaleri fra
1981, »Universel Intelligens«.
Swan har i mange
år forsket i den særlige
oversanselige evne, der
kendes under betegnelsen
Remote viewing. Læs mere
om Remote viewing på
side 30 og åbn et vindue til
en ny verden på www.
biomindsuperpowers.com
22. årgang nr. 77.2, nov. 2004
Redaktør: Jan Koed
Redaktionens adresse
diføt nyt
Carl Bernhards Vej 15, st.tv.
1817 Frederiksberg C
tel/fax 3322 3728
email redak@difoet.dk
Udgivelse
diføt nyt udgives af Dansk
Institut for Økologisk Teknik
og udsendes til foreningens
medlemmer.
Hvor ikke andre er nævnt, er
udenlandske manuskripter
oversat af redaktøren.
Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.
Bladet udkommer med fire
numre om året.
Oplag: 200 eksemplarer
Tryk: Vester Kopi, København
ISSN 0900-1816
Indhold
Fra farver og toner
til matematik og fysik 3
Minatos magnetmotor 11
Sådan virker den 18
Korncirkler 2004 20
Forum 22
Mobilstråler under lup 23
Pressemeddelelse 24
Bognyt 26
Robby Curdof 26
Energiløsninger i 21. årh. 26
Healing Sounds 27
Fjernsynets opfinder 28
Elektronisk forurening 30
Remote viewing 30
Foreningsnyt 32

Energimotor:
Minatos
magnetmotor
En uortodoks opfinders banebrydende
elektromotor bruger permanentmagneter
som energikilde. Investorerne slikker
sig om munden.
Af John Dodd
Da vi første gang blev ringet op af en begejstret
kollega, der netop havde set den
mest opsigtsvækkende opfindelse – en
magnetmotor der næsten ingen strøm
brugte – var vi så skeptiske, at vi takkede
nej til et tilbud om at få den demonstreret.
Vi tænkte, at hvis teknologien
virkelig var så overbevisende, hvordan
kunne det så være, at de ikke havde nogen
kunder?
Vi glemte alt om invitationen og firmaet
i flere måneder, da vores ven ringede
igen.
»Hør så her«, sagde han. »Nu har de
solgt 40.000 motorer til en stor supermarkedskæde.
Vil I nu komme og se på
den?«
I Japan er der ingen, der vil betale
penge for 40.000 ventilationsaggregater
til butikskøling uden at være rimeligt sikker
på, at de virker.
Opfinderen
Den østlige del af Shinjukus gader er
oversået med affald fra de mange små
virksomheder og værksteder, der stadig
findes i området. Det lever ikke op til ens
forventninger om et hovedkvarter for en
højteknologisk virksomhed i verdensklasse.
Ikke desto mindre er det her, vi
bliver budt velkommen uden for Kohei
Minatos værksted af Nobue Minato, opfinderens
kone og meddirektør i familiefirmaet.
Selve værkstedet er som en Hollywood-kulisse
af en opfinders garage.
Elektriske maskiner, ledninger, måleinstrumenter
og batterier ses over det hele.
Langs væggene, der er plastret til med
diagrammer, står boremaskiner, hylder
med reservespoler, Perspex-plader og
andet udstyr. Og siddende i baggrunden
med bøjet hoved og et eftertænksomt
blik ser man den 58-årige teknomester i
egen person.
Minato er scenevant. Han har faktisk
været entertainer det meste af sit liv, har
været musiker og administreret sin datters
sangerkarriere i USA. Han har en imponerende
fremtræden med en buldrende
stemme og en lang hestehalefrisure.
Man kan sagtens forestille sig ham på
scenen eller i en åben sportsvogn langs
Californiens kyst, men ikke bøjet over en
masse ledninger og spoler i en af Tokyos
snævre sidegader.
Vi er ankommet i selskab med en midaldrende
bankdirektør og hans følge fra
Osaka og investeringskonsulenten
Yukio Funai. Bankdirektøren er med for
at undersøge muligheden for investeringer,
mens vi andre kun ønsker at se, om
11

diføt nyt 77.2
Minatos magnetmotorer virkelig fungerer.
En prototype til et airconditioneringsanlæg
til en bil, der er monteret
på et arbejdsbord og ser ud til at kunne
passe til en Toyota Corolla, fanger hurtigt
vores interesse.
Syn for sagen
Nobue gennemgår alle maskinernes
egenskaber og virkemåder for os, idet
hun begynder med en kortfattet gennemgang
af lovene for magnetisk tiltrækning
og frastødning. Hun demonstrerer
»Minato-hjulet« ved at starte en
magnetbestykket rotor med en magnetisk
stav.
Vi undersøger omhyggeligt rotoren
og ser, at den har over 16 magneter monteret
på skrå. Det er åbenbart vigtigt for
Minato-maskinens funktion, at placeringen
og hældningen af magneterne er
meget nøjagtig. Efter at hun har sat hjulet
i bevægelse, bliver det ved med at
snurre rundt og beviser hermed, at konstruktionen
i det mindste ikke lider af
magnetisk blokering.
Hun fører os hen til det næste apparat,
en svær maskine forbundet til et
lille batteri. Tilsyneladende er maskinen
12
belastet med en 35 kg tung rotor, som
snildt kunne anvendes i en vaskemaskine.
Efter at hun har tændt for kontakten,
begynder den store rotor ubesværet og
lydløst at dreje rundt med en omdrejningshastighed
på 1.500 o/min. Måleinstrumenter
viser den indgående og udgående
effekt. Pludselig ser man, at en
energikilde på ca. 16 watt driver et apparat,
der som minimum burde trække
200-300 watt.
Nobue forklarer os, at dette og de andre
apparater kun bruger elektrisk energi
til de to elektromagnetiske statorer på
hver side af den ene rotor. Den bruges til
at bringe rotoren forbi de døde punkter
og videre til det næste sæt magneter. Tilsyneladende
er magneternes vinkling og
afstanden mellem dem udført på en sådan
måde, at når først rotoren er i bevægelse,
sørger frastødningen mellem statorernes
og rotorernes poler for at holde
rotoren i bevægelse, ganske jævnt og i
retning mod uret. Det er noget, der gør
indtryk.
Nu bliver vi ført hen til en enhed, der
har motoren forbundet til en generator.
Det vi nu ser er bemærkelsesværdigt.
Måleinstrumenterne viser en tilført

energi til stator-elektromagneterne på
ca. 1,8 volt, 150 mA og fra generatoren på
9,144 volt og 192 mA. 1,8 0,15 2 = 540
mW ind og 9,144 0,192 = 1,755 W ud.
Men ifølge fysikkens love kan man
ikke få mere ud af et apparat, end det
man putter ind i det. Vi nævner det over
for Kohei Minato, mens vi kikker under
bordet for at overbevise os om, at der
ikke skjuler sig nogen ledninger.
Minato forsikrer os om, at han ikke
har overtrådt nogen af fysikkens love.
Den kraft, der ligger bag den uforklarlige
overskudsenergi, genereres af den magnetiske
styrke i de permanentmagneter,
der er indbygget i rotoren. »Jeg udnytter
simpelthen en af naturens fundamentale
fire kræfter«, siger han.
Selv om vi lærte i skolen, at magneter
altid er bipolære, og at en magnetisk induceret
bevægelse altid vil afsluttes i en
fastlåst ligevægtstilstand, forklarer Minato,
at han har finjusteret magneternes
position og timingen af pulserne til statorerne
på en sådan måde, at frastødningen
mellem rotoren og statoren (den faste
ydre magnetiske ring) er ganske kortvarig.
Det skaber mere bevægelse snarere
end en blokering.
diføt nyt 77.2
Rigtige produkter
Nobue Minato fører os hen til de to apparater,
der måske kan overbevise en
mulig investor om, at der er realiterer
bag. Først viser hun os prototypen til den
køleventilator, der er i produktion til en
supermarkedskædes 14.000 ventilationsafkast
(3 ventilatorer pr. afkast). Apparatet
ligner til forveksling en Mitsubishi-fremstillet
ventilator, der står ved siden
af, og som er en meget benyttet enhed.
Målinger viser, at luftstrømmen fra
begge enheder er omtrent den samme.
Den anden enhed er den bil-aircondition-prototype,
som fangede vores
øjne, da vi kom. Det er en prototype til
Nippon Denso, Japans største producent
af aircondition-anlæg til biler. Apparatet
er forbavsende kompakt og har samme
udseende og størrelse som en konventionel
enhed. Minato beviser her sine evner
for produktudvikling.
Bankdirektøren og hans investeringer
Minato har god grund til at klage over Japans
sociale og kulturelle snæversyn. I
årevis opfattede folk ham som en original,
der ernærede sig ved at spille klaver,
13

diføt nyt 77.2
og bankfolk og investorer undgik ham,
fordi han havde for vane at sige, at han
ene mand havde udviklet en epokegørende
teknologi – uden at have nogen
uddannelse.
Men nu rejser Osaka-bankdirektøren
sig op efter demonstrationen og siger, at
før han går, vil han bidrage med ¥ 100
mio. til konsortiet.
Minato ser på os og smiler. Vi bragte
ham held, og det var hans tredje investor
på tredje uge, der viste sin interesse.
Teknologien på bordet
Da »gæsterne« er gået, spørger vi Minato
om hans planer med hensyn til at markedsføre
sin teknologi. Hans plan er enkel
og klar, siger han. Han ønsker at beholde
kontrollen, og han ønsker at markedsføre
teknologien i Japan først – dér
føler han, at han har styr på tingene.
Hvorfor stiler han ikke direkte mod USA
eller Kina? Hans oplevelser i begge lande
har været mindre end succesrige, hævder
han. »De første trin er kritiske, når
det handler om at skabe gode produkter
og afpudse teknologien. Jeg ønsker ikke
at beskæftige mig med retssager og
industrispionage, mens jeg arbejder
med min opfindelse.«
Alligevel er eksport og licenser på Minatos
dagsorden, og Minato er i forhandling
med flere forskellige potentielle
partnere i andre lande.
Mens andre opfindere kan føle sig fristet
til at overdrage udviklingen af sin
opfindelse til et større firma, så er drivkraften
bag Minato for en stor del motiveret
af hans vision om social retfærdighed
og ansvarlighed. De 40.000 motorer
til supermarkedskæden bliver fremstillet
af en gruppe mindre producenter i
Ohta-ku og Bunkyo-ku i den nordlige
14
del af det indre Tokyo, der er ved at gå erhvervsmæssigt
i stå. Minato er optaget af
visionen om at revitalisere de små værksteder,
der indtil 1980’erne var basis for
Japans produktionsmæssige og økonomiske
mirakel. Deres kunnen vil sikre, at
kvaliteten af motorerne vil være lige så
god som den et større firma ville kunne
præstere.
Internationale forberedelser
På trods af hans planer om at holde teknologien
indenlands er Minato godt forberedt
til de internationale markeder.
Han har erfaringer fra både 6 års ophold
og forretningsvirksomhed i Los Angeles
i begyndelsen af 1990’erne – og han har
patentbeskyttet sin opfindelse i over 48
lande. Man kan næppe beskylde ham for
at være provinsiel.
Sine amerikanske erfaringer fik han
ved at ernære sig som pianist i 15 år. Han
begyndte at eksperimentere med sin opfindelse
i midten af 1970’erne. Ideen til
udformningen af sin magnetmotor fik
han som et glimt af inspiration, mens
han spillede på sit klaver.
I 1990 besluttede Minato sig til at
droppe det hele for at hjælpe sin datter
Hiroko, som i en alder af 20 besluttede sig
for at starte en karriere som rhythm and
blues sanger i USA. Minato er et rigtigt familiemenneske:
Hvis Hiroko ønskede at
opnå berømmelse og finde lykken i USA,
så måtte farmand hellere være i nærheden
for at støtte hende i karrieren. Han
havde held til at hjælpe Hiroko med at
opnå en topplacering på en britisk hitliste
i 1995.
I 1996 vendte Minato tilbage til Japan
og sit magnetmotorprojekt. Det følgende
år viste han sin prototype til nationale
el-selskaber, regeringsrepræsentanter og

andre ved en 5 dage lang konference i
Mexico City. Interessen var massiv, og
Minato indså, at hans opfindelse måske
ville kunne opfylde et globalt behov for
energibesparende apparater.
Senere demonstrationer i Korea og
Singapore bestyrkede ham i hans stræben
efter at færdigudvikle opfindelsen,
og det lykkedes for ham at skaffe adskillige
risikovillige investorer.
I de sidste år af 1990’erne fortsatte Minato
med at afpudse sine prototyper.
Han holdt sig også i løbende kontakt
med sine advokater, der anmeldte patenter
i de førende lande i verden. På baggrund
af sine amerikanske erfaringer
vidste han, at det var nødvendigt med en
juridisk beskyttelse, selv om det ville forsinke
frigivelsen af teknologien med et
par år.
Ironisk nok skete der det, at da han
havde fået patent i 47 lande, afviste det
japanske patentkontor ham med den begrundelse,
at »[opfindelsen] umuligt
kunne fungere«, og at hans påstande var
falske.
diføt nyt 77.2
Kohei Minato i sit værksted
i en af Tokyos sidegader.
Men få måneder senere blev de tvunget
til at tilbagekalde deres afgørelse, efter
at det amerikanske patentkontor havde
godkendt hans opfindelse og givet
ham det første af to patenter. Minato bemærkede
i den anledning: »Hvor typisk
for Japans indskrænkede bureaukrater
at de havde brug for amerikansk lederskab
for at acceptere, at min opfindelse
var ægte.«
I 2001 havde Minato og hans medarbejdere
færdigudviklet deres motorer og
fået tilstrækkeligt med investorer til at
engagere sig i et større internationalt
samarbejde, i første omgang med et saudiarabisk
firma efterfulgt af firmaer i
USA og andre lande.
Men skæbnen slog hårdt til mod investorerne
og Minatos forretning, da
World Trade Center blev angrebet i New
York. Saudierne trak sig tilbage, og Minatos
planer blev slået tilbage til start.
Nu er Minato igen klar til at rykke
frem. Med første ordre i hus og flere succesrige
prototyper på vej har han bestemt
sig for, at investorer ikke behøver
15

diføt nyt 77.2
16

at være de primære partnere. Han modtager
gerne henvendelser fra fonde, der
kan tilbyde strategiske fordele og finansiel
troværdighed. Hans firma, Japan
Magnetic Fan, vil komme med en serie investeringstilbud
i første og andet kvartal
af 2004.
Konsekvenserne
Minatos motorer bruger kun 20% eller
mindre end den energi, konventionelle
motorer med samme drejningsmoment
og hestekraft skal bruge. De bliver kun
håndvarme under kørslen og frembringer
næsten ingen akustisk eller elektrisk
støj. De er betydeligt sikrere og billigere i
drift (med hensyn til energiforbrug), og
de er mere miljøvenlige.
Konsekvenserne er enorme. Alene i
USA anvendes næsten 55% af nationens
elektricitet til forsyning af elmotorer.
Endnu anskaffer de fleste fabrikanter de
billigste motorer, men nu bliver de hele
tiden af organisationer som NEMA (National
Electrical Manufacturers Association)
mindet om, at omkostningerne ved at
drive en motor med en typisk levetid på
20 år betyder en anskaffelsespris på kun
3% af de totale omkostninger, de resterende
97% går til el. Det er ikke ualmindeligt,
at en motor til $ 2.000 bruger
for $ 80.000 elektricitet (til en pris à 0,06
cent pr. kWh).
Siden 1992, da lovgivningen om effektiv
udnyttelse af energien blev bragt
på plads på forbundsniveau, har energioptimering
af motorer været højt prioriteret
– og motorer der medfører en besparelse
på omkring 20% på energiregningen
anses for at være særdeles effektive.
Minato er nu ved at introducere en
motor, der fører til en besparelse på 80%,
hvilket bringer den i særklasse: driftsud-
diføt nyt 77.2
gifterne på $ 80.000 vil falde til kun
$ 16.000. Det er en afgørende besparelse,
når den bliver ganget op med de millioner
af motorer, der er i drift i USA og Japan,
ja i hele verden.
Apparaterne
Minatos motor og dens evne til at køre
ved et lavere energiforbrug, uden varme-
eller støjudvikling, gør den velegnet
til brug i hjemmet, til PC’er, mobiltelefoner
(en miniaturegenerator er under udvikling)
og andre forbrugsgoder.
Det vil være billigere at fremstille en
magnetmotor end en standardmotor,
idet rotor- og statorsamlingerne kan
monteres i plastindkapslinger, fordi systemerne
udvikler meget lidt varme.
Endvidere vil motorens energieffektivitet
gøre den velegnet til anvendelser,
hvor en motor kun har adgang til en begrænset
energimængde. Mens udviklingen
endnu er målrettet mod at erstatte
eksisterende apparater, har motoren tilstrækkeligt
drejningsmoment til at drive
et køretøj, siger Minato.
Ved brug af magnetisk fremdrift er
det muligt at tilkoble en generator til motoren
og producere mere elektrisk effekt
end den mængde, der blev ført frem til
motoren. Minato siger, at den gennemsnitlige
effektivitet af hans motorer er på
ca. 330%.
Ved overhovedet at nævne muligheden
for apparater med en virkningsgrad
på over 100% udsætter man sig for den
totale afvisning af det videnskabelige
samfund. Men hvis man kan acceptere
ideen om, at Minatos apparat er i stand til
at skabe bevægelse og moment via dets
unikke, vedvarende fremdriftssystem
med permanentmagneter, så virker det
plausibelt, at han er i stand til at få mere
17

diføt nyt 77.2
ud af systemet, end han putter ind i det i
form af elektrisk effekt. Hvis apparatet
virkelig kan producere et energioverskud
i en længere periode, så vil samtlige
husstande i landet ønske sig et.
»Jeg ønsker ikke at blive rig på dette«,
siger Minato. »Jeg har gjort det godt i min
karriere som musiker. Jeg ønsker blot at
yde mit bidrag til samfundet – og hjælpe
de små producenter her i Japan og andre
steder. Jeg ønsker en anden dagsorden
end den, der er vedtaget af de store
multinationale selskaber. Der er en plads
for mindre firmaer. Men som olieindustrien
har lært os, er energi et område,
hvor en opfindelse som denne med
potentiale til et gennembrud ikke kan
betros de store selskaber.«
Minato var på et tidspunkt tæt på at
Sådan virker den
Minatos magnetmotor er helt anderledes
end de fire grundlæggende forskellige
motorer, der fremstilles i dag. Selv de
mest moderne konstruktioner, hvad enten
de er til veksel- eller jævnstrøm, servo-
eller step-motorer, anvender fundamentalt
set det samme princip i form af
elektromagnetisk tiltrækningskraft, som
blev opdaget for næsten 200 år siden. Deres
konstruktion lider alle af betydelige
effektivitetstab forårsaget af spolerne,
kernen og de heraf følgende magnetiske
tab (hvirvelstrømme). Disse tab viser sig
typisk som varmeudvikling i systemet.
Minatos magnetmotor anvender
magnetisk frastødning som den egentlige
energikilde og har kun et beskedent
energitab. Den frembringer næsten ingen
varme og har en markant større ef-
18
indgå en aftale med Enron. Men i dag er
han fast besluttet på at støtte de små og
uafhængige – og til at indtage verden
sammen med dem og sin egen fantastiske
maskine. »Vores plan er at støtte de
mindre firmaer og akkumulere deres talent,
så vi en dag kan anvende teknologien
på en lang række områder.«
Artiklen er en oversættelse af The Techno Maestro’s
Amazing Machine, der blev bragt i det japanske
tidsskrift J@pan Inc Magazine, marts
2004. Tidsskriftet udkommer også i en elektronisk
udgave, som kan findes på adressen
www.japaninc.net. På adressen japan.com/
technology/index.php kan man downloade 4 videoklip
af forskellige prototyper i drift.
fektivitet (op til 330%) end konventionelle
motorer.
De fleste af Minatos forsøgskonstruktioner
består af en trelags, umagnetisk
rotor forsynet med kraftige Sunitomo Neomax
(neodym-jern-bor) magneter placeret
(for a duration of 5 degrees) for hver
175 omkring rotorens omkreds*. Magneterne,
der med 5.000 gauss er særdeles
kraftige, virker med en frastødende effekt
på to diametralt og fast placerede,
elektromagnetiske statorer.
Rotoren bevæger sig på grund af statorens
elektromagneter, der støder rotorens
magneter fra sig i den retning,
som rotorens magneter anviser. Statorens
elektromagneter modtager impulser
med bestemte intervaller og
varighed (ca. 10 ms ved opstart, derefter

med faldende varighed til 2 ms til rotoren
når sin marchfart), for at man kan
sikre sig, at de kun modtager energi, når
der befinder sig en rotormagnet ud for.
Minato overvandt flere forhindringer,
der før har standset andre opfindere fra
at realisere magnetmotorer (selv om der
har været gjort en masse forsøg). Den
første er, at rotormagneterne anvender
frastødning og ikke tiltrækning for at reducere
den nødvendige energimængde.
For det andet er placeringen og vinklen
diføt nyt 77.2
på rotorens magneter kritisk for at levere
den rette »glidende« bevægelse af rotorog
statorfelterne i deres indbyrdes skubberi
under dannelsen af den frastødende
(og dermed bevægende) kraft. Magneterne
må også være kraftige – noget der
først er blevet muligt efter at neodymmagneterne
dukkede op i 1980’erne.
En magnets nord-syd-struktur kan
opretholdes ved at fremstille rotoren af
tre lag: et toplag hvor Neomax-magneternes
nordpol peger udad, et umagnetisk
lag og et sydpolslag, der peger
udad. Disse lag er rettet ind efter
de modsatstillede nordsyd-poler
på de to elektromagneter.
Impulstimingen på
elektromagneterne er nøglen
til at skabe et »blødt punkt« for
frastødningen mellem rotor og
stator. Den rette timing bringes
til veje ved hjælp af sensorer,
der opsamler timingspunkter
lige før rotormagneterne dukker
op.
Rotoren startes og stoppes
ved at tilføre eller fjerne energi
til de to statormagneter. Efter
en periode med aftagende
hastighed retter rotorens magneter
ind efter statorelektromagneternes
jernkerner.
John Dodd
* Oversætteren har ikke kunnet gennemskue
betydningen af disse talangivelser.
Måske skal 175 læses som
17,5. Indholdet i parantesen er ikke
oversat.
Tegninger fra patentskriftet. Numrene
er forklaret i selve patentet, som
man kan få adgang til via hjemmesiden
http://patft.uspto.gov
19