vejle vest 2 2009.pub - Sct. Johannes Sogn Vejle

Konfirmation i Sct. Johannes Kirke
Af Lisbeth Frøkjær Smed
Kære menighed – men først og fremmest
kære konfirmander!
Tillykke - tillykke med, at I nu hver især har
sagt ja-tak til at leve jeres liv i lyset af Guds
velsignelse. Jeres ja oppe ved alteret for lidt
siden er at forstå som et lille ekko af Guds
store Ja til jer, dengang I blev døbt med 3
håndfulde vand i Faderens og Sønnens og
Helligåndens navn, og korsets tegn blev tegnet
for jeres ansigt og bryst, dvs. for jeres
forstand og jeres hjerte, som et guddommeligt
kærtegn – for at I altid skal vide, hvor og
hos hvem I hører til; og for at I aldrig skal
komme i tvivl om, at der er en kærlig mening
med hver enkelt af jer.
Tillykke! Ja det er nok det ord, I vil komme
til at høre oftest i dag. Jeres familie, venner
og bekendte vil rette en masse gode ønsker
mod jer, det er jeg sikker på: ønsker om, at
det må gå jer godt, nu hvor I efterhånden
ikke længere er børn mere. Og at I må være
modige, tro på jer selv og stå fast og kæmpe
for det I brænder for. Kort sagt, alle dem som
holder af jer, og jeg med dem, ønsker jer al
mulig held og lykke med jeres liv fremover.
Ikke fordi vi forventer, at I skal gå rundt og
være evigt lykkelige hele tiden. Nej, det vi
ønsker for jer er, at I må lykkes med jeres liv.
Nu er spørgsmålet så lige, hvad det vil sige?
At lykkes med sin tilværelse, bare så nogenlunde
– det er jo det, vi alle sammen går og
bakser med, både voksne og børn og jer der
midt imellem. Og her er der en fælde, som de
fleste af os går i og som I nok heller ikke
undgår. Men det er alt afgørende, at I i det
mindste ved, hvad den består i: Det er den
fælde, som samtidig er en fristelse - til kun at
søge lykken for sig selv.
Men du og jeg bliver aldrig lykkelige alene
KIRKEN
3
og hver for sig. Hvor ved jeg nu det fra? Det
ved jeg fra mit eget liv – det er en dyrekøbt
erfaring, som mange andre end jeg har gjort.
Og jeg ved det fra den dybe visdom, som
findes i biblen, først og fremmest i fortællingen
om Jesus: at lykken består i at søge den
for andre.
Som sådan er Jesus det eneste menneske, der
helt og fuldt er lykkedes med sit liv. Fordi
han var syndfri – han søgte ikke sit eget.
Men hvad skal vi andre, mere almindelige
mennesker, så stille op? For mig at se, er der
kun to muligheder.
Enten kan man sige: det tror jeg ikke en døjt
på; jeg kan da sagtens magte mit eget liv og
lykken er jo lige om hjørnet – hvis bare jeg
lige… vinder den skønhedskonkurrence eller
bliver stjerne i det og det show…. eller får
den kæreste jeg går og tænker på… eller det
job eller den uddannelse, jeg har ønsket mig
så længe… Jo, verden er fuld af fælder og
jagten på lykken driver mig fremad hele tiden.
Men hver gang jeg nærmer mig det mål,
jeg har sat mig, er der alligevel noget, noget
andet, der mangler.
Den anden mulighed er at ta’ imod livet, som
det er lige nu, med de muligheder og begrænsninger,
det giver mig. Men altid med
det ene mål for øje: at fremme det gode for
den anden. Selvom livet går mig imod og
problemerne tårner sig op, er der mennesker
omkring mig – for hvem jeg kan gøre en forskel,
stor eller lille: Bare en lille bemærkning,
et blik eller antydningen af et smil kan
få livsglæden til at pible frem i os begge. For
det er jo den, det hele handler om.
Ikke lykken i snæver forstand, men livsglæden;
den gnist, der afgør, om jeg har lyst til
(Fortsættes på side 4)