Analysemodel til reklamer/kampagner - Efterskolen Ådalen

1
Analysemodel til reklamer/kampagner
Denne model er en huskeliste. Vurdér hvad du synes er vigtigt.
Udvælg relevante punkter i forhold til den reklame/kampagne du vil analysere.
1. Præsentation af reklamen/kampagnen
Hvad reklameres der for?
Hvor har reklamen/kampagnen været bragt/vist?
(hvilken tv-kanal, før – efter hvilke programmer?)
Hvem henvender reklamen/kampagnen sig til?
Definér: afsender - medie - modtager
Hvor lang tid varer tv-reklamen/kampagnen?
2. Analyse af reklamen/kampagnen
Beskriv handlingen/udtrykket
Hvordan er den fortalt? (dramaturgi – spændingskurve etc.)
Hvilken type/genre er denne reklame/kampagne?
Er reklamen/kampagnen inspireret af en historie vi allerede kender?
Efterskolen Ådalen
3. Beskriv billedsiden og de filmiske virkemidler
Hvordan er skærmen opdelt? Hvor er varen?
Er der nogen af tingene man ser, som har en symbolsk betydning? Hvilken?
Hvilke farver dominerer billeder? Hvorfor?
Kameravinkler, kameraafstande, kamerabevægelser, klipning ...
Beskriv tekstsiden og de sproglige virkemidler
Hvor meget fylder teksten i reklamen/kampagnen?
Hvordan er sproget? ( Er der for eksempel slogans, tekniske ord og udtryk, overtalende
tekst, slang, teknisk information)
Kan du læse teksten på skærmen? (størrelsen) Hvor længe er teksten på skærmen?
Hvor har man anbragt teksten? (først/sidst, for oven, for neden?)
Hvilken betydning har teksten i sammenhæng med billederne? ( Er det en tilføjelse, er det
det samme, er det overraskende?)
Hvilke argumenter bruges for at sælge varen? (F.eks. rim, rytme, humor …)
Beskriv lydsiden og dens virkemidler
Reallyd (den lyd, som er naturlig i filmen, trafiklyd, maskiner, eksplosioner og lignende)
Effektlyd (særlige lyde, som lægges på bagefter for at opnå en særlig virkning)
Underlægningsmusik (ofte for at sætte en særlig stemning)
Monolog og dialog
Voice-over (en (usynlig) speaker har indtalt tekst til billederne)
4. Reklamens livsstil
Hvad kan/skal man bruge varen til?
Hvilken livsstil sælger varen? / Hvilke værdier repræsenterer reklamen?

2
Lover varen ekstra egenskaber?
Hvilke behov i os er det reklamen sigter mod?
5. Fortolkning, vurdering og perspektivering
Hvordan fortolker du reklamens/kampagnens budskab?
Når reklamen/kampagnen sin målgruppe? Får du lyst til at købe varen/ændre vaner?
Hvordan er denne reklame/kampagne i forhold til andre reklamer/kampagner?
Har reklamen/kampagnen træk fra andre genrer?
Hvordan vurderer du reklamen/kampagnen? Er den godt produceret?
Er reklamen/kampagnen saglig, sjov, lækker, troværdig, overraskende eller …?
Er værdier i reklamen/kampagnen identiske med dine værdier?
Efterskolen Ådalen

3
Filmiske virkemidler
Virkemiddel: Konsekvens for os der ser filmen:
Billedet: Billedet viser os ikke hele verden.
Det er udsnit som instruktøren har valgt. Det
kaldes billedbeskæring, kameraets øje svarer
til vores øjne.
Totalbilledet: Viser omgivelserne og personer i
fuld størrelse.
Halvtotal: Kun noget af motivet vises, billedet
fokuserer på det væsentlige ved motivet.
Efterskolen Ådalen
Er kameraet tæt på fokuseres der på detaljen.
Er kameraet langt fra, fokuseres der på
helheden, motivet i omgivelserne.
Man kan overskue hvad der sker eller ofte,
hvad der vil ske. Er med til at skabe overblik.
Bruges til at fremhæve vigtige ting i handling
og indhold.
Nær: Der vises kun ¼ af motivet. Psykologiske aspekter gøres tydelige for os.
Ultranær: Også kaldet close-up, idet motivet De mindste psykologiske aspekter fremhæves.
er unormalt tæt på. Viser små detaljer, mimik Billedet virker ofte skræmmende og voldsomt
osv.
på os.
Synsvinkel: Forskellige synsvinkler giver
forskellige måder at forstå billedet/filmen på.
Normalperspektiv: Er i øjenhøjde med vores Her er synsvinklen neutral. Forstået på den
almindelige blik.
måde at billedet svarer til den måde vi selv
ville se. Virker derfor roligt på os.
Fugleperspektiv: Der filmes over motivet, som Bruges til at få motivet til at virke
kommer til at virke mindre end det er i underlegent, mindre betydningsfuld. Kan også
virkeligheden.
give os et overblik over det der sker.
Frøperspektiv: Der filmes lavere end motivet, Motivet virker overlegen og dominerende.
der dermed virker større end normalt.
Perspektivet er et stærkt virkemiddel, der kan
vise os verden set fra de underkuede eller
små.
Kamerabevægelser: Sker når kameraet
bevæger sig på forskellige måder, og således
ændre billedbeskæring undervejs.
Panorering: Kameraet bevæger sig fra venstre Afhængig af hvor hurtigt kameraet bevæges,
mod højre eller omvendt. Vandret.
skabes der enten ro og harmoni eller panik og
kaos.
Tiltning: Kameraet drejes nedefra og opover, Virker ligesom fugle- og frøperspektiv. Kan
eller omvendt. Lodret.
være med til at gøre en stor mand større.
Travelling/tracking: Kameraet køres nu på i en Afhængig af hvordan de bruges kan de som
vogn på hjul eller skinner, eller ved hjælp af panoreringen skabe enten ro eller panik. De
en kran. En parallel bevægelse kaldes en benyttes også tit til at bringe os ind i eller ud
travelling – ved en tracking bevæger kameraet af handlingen.
sig væk fra eller imod motivet.
Zoom: Kameraets linse kan skabe en vidvinkel Televinklen gør billedet fladt. Vidvinklen giver
(motivet skubbes væk) eller en televinkel billedet dybde.
(motivet trækkes tæt på).
Håndholdt kamera: Kameraet er placeret på Har den effekt at vi som ser filmen, føler at vi
fotografens skulder.
befinder os midt i handlingen, oplevelsen
bliver mere intens.
Subjektivt kamera: Kameraet indtager en Skaber identifikation med filmes personer.
persons plads.
Fokusering: Er med til at skabe dybde i Skaber overblik. Viser sammenhængen
billedet. Der er 3 niveauer: Dybdeskarphed, mellem de to personer der er i billedet. Skaber
skiftevis fokusering og defokusering.
kaos og en følelse af uoverskuelighed.

Klipning: Filmens fortælling er sammensat af
indstillinger, scener og sekvenser. De klippes
sammen for at filmen kan fungere som en
helhed. Og der findes forskellige måder at
klippe på.
Krydsklipning: Begivenheder der foregår på
samme tid, men på forskellige steder.
Dvælende klipning: Langsommelige klip,
uddybende og tankevækkende.
Stressende klipning: Hurtig klipning, der
efterlader en serie af indtryk.
Flash ahead: Vi får at vide, hvad der vil ske i
fremtiden. Kronologien brydes.
Flash back: Scener eller sekvenser fra
fortiden. Kronologien brydes.
Lys: Som et af de filmiske virkemidler der ikke
umiddelbart falder i øjnene, er lys. Det kan
sættes på flere forskellige måder:
4
Efterskolen Ådalen
Historien kan formes og dermed modtages på
et utal af måder. Opbygningsmodeller kan
nedbrydes eller gengives for at overraske eller
underbygge modtagerens forventninger.
Giver stor effekt, dramatisk. Er god til at
opbygge spænding eller uhygge.
En måde at få os til at tænke over det vi ser,
understreger vores indtryk.
Som tilskuere bliver vi stressede af de mange
indtryk, bruges ofte i action-film.
En måde at give filmen suspense på, vi ved
mere end filmens skuespillere.
Kan forklare og skabe forståelse for de
involverede personer i filmen.
Lyset har stor betydning for vores forståelse af
filmen. Det kan være med til at skabe uhygge,
vise forskelle mellem den gode og den onde,
og få os til at fokusere på det der er særligt
vigtigt i billedet.
Egetlys: Ingen synlig lyskilde, dogme. Virker virkelighedstro, realistisk.
Clair-obscur: Lys/skygge. Lyskilden er ofte Giver spænding. Lys/mørk kan sammenlignes
skjult af figur eller menneske.
med god/ond.
Romantisk naturlys: Lyskilden er her i billedet. Romantisk stemning som ved en solopgang.
Farver: Farver optræder i filmen udfra et Farverne har stor betydning for hvordan vi
bevidst valg af instruktøren, der gøres især opfatter filmens indhold. Farverne skaber
brug af farvekontraster, der spiller op mod større betydning end vi umiddelbart tror, især
hinanden.
via farvesymbolik.
Ekspressiv farve: Meget stærk og naturtro Understreger filmens budskab.
farve.
Kolde farver: Blålig, grålig nuance. Symbol for en kold stemning, død, smerte og
sorg.
Varme farver: Rødgule nuancer. Farver der giver en rar følelse af kærlighed,
lykke.