Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Vinavis<br />
September/Oktober 2010<br />
Tre vinslotte i<br />
BORDEAUX<br />
Cabernet Franc<br />
druen med diskret elegance
I dette<br />
nummer<br />
Side 3<br />
Side 6<br />
Tre vinslotte i Bordeaux<br />
Mød Merete Løwig Larsen som i<br />
dag er ansvarlig for driften af tre<br />
vinslotte.<br />
Kom og mød<br />
Merete Løwig Larsen<br />
Lørdag den 20. november på<br />
Restaurant Nipisa, Nuuk.<br />
Formål: Vinavisen udgives hver anden måned og indeholder artikler, nyheder og opskrifter, hvor vin<br />
ofte er det generelle tema. Vinavisen indeholder ligeledes information om produkter, som kan købes på<br />
www.clubvino.gl. Vinavisen er gratis og distribueres udelukkende digitalt til gavn for miljøet. Den udkommer<br />
på grønlandsk og <strong>dansk</strong> og bliver læst i hele Grønland.<br />
Side 18<br />
Side 8<br />
Side 10<br />
Cabernet Franc – druen med<br />
diskret elegance<br />
Cabernet Franc er en uundværlig<br />
bestanddel i Bordeaux’ røde vine.<br />
Vin i mad:<br />
Bordeaux' regionale køkken –<br />
festmad og forkælelse<br />
<strong>Club</strong> <strong>Vino</strong> giver her et par bud på<br />
lækker festmad fra Bordeaux.<br />
Nyheder på clubvino.gl<br />
Dagligvine uden dikkedarer<br />
fra Spanien og Chile.<br />
Whisky, gin, vodka og akvavit<br />
fra Grønland<br />
Udgiver: <strong>Club</strong> <strong>Vino</strong> | Pilersuisoq A/S, Postboks 50, 3911 Sisimiut. Email: webmarketing@kni.gl. Hjemmeside:<br />
www.clubvino.gl. Redaktion: Jacqueline Jensen, Kurt Lauritsen. Grafisk produktion: Benny<br />
Reffeldt Otte, www.mediaxperten.com. Produkter: Alle produkter, som nævnes i bladet, kan købes på<br />
www.clubvino.gl, så længe lager haves. Konkurrencer: Ansatte i Pilersuisoqs Marketingafdeling kan ikke<br />
deltage i eventuelle konkurrencer. Forbehold: Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl.<br />
Tre vinslotte i<br />
BORDEAUX<br />
Af Jacqueline Jensen<br />
Mød Merete Løwig Larsen som i dag er ansvarlig<br />
for driften af tre vinslotte: Chateau Cantin<br />
Grand Cru i St. Emilion, Chateau Lestage Simon<br />
og Chateau du Cartillon, begge i Haut-Médoc
Bordeaux' vinverden er meget traditionel<br />
og at være kvinde, udlænding<br />
og lyshåret er noget, som har kaldt<br />
fordommene frem i en meget traditionel<br />
vinverden. Det er prellet helt af på <strong>dansk</strong>fødte<br />
Merete Løwig Larsen, som har gjort<br />
en usædvanlig karriere i Frankrigs berømteste<br />
vindistrikt. I dag er Merete Larsen,<br />
som hun kaldes, en yderst respekteret<br />
personlighed i den franske vinverden.<br />
Hun har gjort et kæmpearbejde for at<br />
højne vinkvaliteten i Bordeaux, en indsats,<br />
der har båret frugt, og som hun har høstet<br />
anerkendelse for i vinregionen.<br />
Som 19-årig drog Merete Løwig Larsen<br />
fra Haderup i Jylland til Bordeaux for at<br />
studere fransk. Her arbejdede hun bl.a.<br />
på et lager i et vinhandelsfirma. Hun blev<br />
bidt af miljøet, og sprogstudiet blev snart<br />
ændret til en uddannelse i fremstilling af<br />
vin. Merete har arbejdet sig op fra bunden<br />
som alt-mulig-kvinde hos forskellige vinhuse,<br />
på samlebåndet, rensning af fade,<br />
truckkørsel, laboratoriearbejde samt meget<br />
andet. Hun fik arbejde i vinkælderen<br />
på et gammelt Cru Classé-slot, nemlig<br />
Chateau Belgrave. Her fik hun forbedret<br />
kvaliteten så markant, at slottets nedslidte<br />
omdømme blev genoprettet, og vinen<br />
steg i pris. Merete blev administrerende<br />
direktør for slottet og var ansvarlig for dets<br />
vinfremstilling i mange år.<br />
Senere blev Merete headhuntet til andre<br />
slotte, og i dag er hun ansvarlig for driften<br />
af tre vinslotte, som blev overtaget for tre<br />
år siden af Frankrigs største vinvirksomhed<br />
Les Grands Chais de France. Det er Chateau<br />
Cantin Grand Cru i St. Emilion samt Chateau<br />
Lestage Simon og Chateau du Cartillon,<br />
begge i Haut-Médoc.<br />
Chateau Lestage Simon har Merete allerede<br />
arbejdet med i flere år og genopbygget<br />
husets omdømme. Det har i dag status<br />
som ”Cru Bourgeois Superieur” og er<br />
yderst velrenommeret internationalt.<br />
Chateau du Cartillon var forsømt, da Merete<br />
overtog slottet, og alt lige fra vinmarker til<br />
kældre, har krævet en særlig indsats. Men<br />
allerede efter kort tid på Meretes hænder,<br />
er der sket en mærkbar højnelse af kvaliteten.<br />
Slottets jorde hærges af vilde kaniner,<br />
der kan lide at bo under vinstokkene, men<br />
som også forsyner sig med både planter<br />
og frugt. Af mange grunde står der tit kaniner<br />
på spisekortet i Bordeaux. Der er et<br />
rigt fugleliv, og vilde fasaner og vagtler bidrager<br />
ligeledes til områdets gastronomi.<br />
Merete Løwig Larsen i vinmarkerne<br />
Chateau Cantin i St. Emilion er et velrenommeret<br />
vinslot, der hører til områdets<br />
udvalgte gruppe af Grand Cru-vine.<br />
Dette slot havde behov for en fornuftig<br />
opstramning, og de positive resultater er<br />
hurtigt slået igennem.<br />
Merete Løwig Larsen har sine egne idéer<br />
om, hvordan vinene skal være. Hun har<br />
fået integreret både traditionelle metoder,<br />
håndarbejde og moderne teknik på en<br />
fin måde, så de supplerer hinanden. Hun<br />
siger: ”Arbejdet i vinmarkerne er det allervigtigste,<br />
for en sund frugt er nødvendig<br />
for at lave god vin. Sortering af frugten<br />
inden vinfremstillingen er tidskrævende<br />
og måske lidt bekostelig, men resultatet<br />
i den sidste ende bliver helt i top.” De tre<br />
vinslotte har vidt forskellige jordbundsforhold<br />
og lokalklima, selv om de ligger<br />
i Bordeaux. Derfor behandles vinene<br />
individuelt for at fremme deres originale<br />
præg og personlighed. ”Jeg tilstræber at<br />
lave en harmonisk vin med intensitet og<br />
et klassisk Bordeaux-præg, men vinen<br />
bliver aldrig ens fra år til år, og det er heller<br />
ikke meningen. Netop årgangenes individuelle<br />
karakter er deres charme.” siger<br />
Merete Løwig Larsen.<br />
Hun er en tornado i Bordeaux' vinverden<br />
og går aldrig på kompromis med sine kvalitetsbegreber<br />
og mål. Resultatet i glasset<br />
taler for sig selv. Det kunne lyde som det<br />
rene trylleri, men Merete kan lave ”mirakler”,<br />
fordi hun er en dygtig håndværker<br />
med visioner og en fremragende smag.<br />
Samtidig har hun bevaret sin jordforbindelse<br />
og humoristiske sans.<br />
4 | Vinavis – September/Oktober 2010 Vinavis – September/Oktober 2010 | 5
Kom og mød<br />
Merete Løwig Larsen<br />
Smag røde vine i ældre og nyere årgange<br />
fra tre klassiske Bordeaux slotte:<br />
Chateau Cantin<br />
Chateau Cartillon<br />
Chateau Lestage Simon<br />
<strong>Club</strong> <strong>Vino</strong> arrangerer en vinsmagning om<br />
eftermiddagen, lørdag den 20. november,<br />
hvor Merete Løwig Larsen vil fortælle om<br />
Bordeaux og om de tre vinslotte. Udover at<br />
smage forskellige årgange både yngre og<br />
ældre, vil der blive lejlighed for deltagerne<br />
til selv at blande deres egen bordeauxvin<br />
under Meretes kyndige vejledning.<br />
6 | Vinavis – September/Oktober 2010<br />
<strong>Club</strong> <strong>Vino</strong> arrangerer en middag samme<br />
aften med Merete Løwig Larsen, hvor hun<br />
vil kommentere vinene og fortælle om sit<br />
arbejde. Aftenens menu bliver inspireret<br />
af Bordeaux' klassiske køkken med grønlandske<br />
råvarer til vine fra Chateau Cantin,<br />
Chateau Cartillon og Chateau Lestage<br />
Simon. De øvrige vine til maden vil også<br />
være fra Bordeaux: En mousserende hvidvin<br />
til velkomst, tør hvidvin til forretten og<br />
en ældre årgang rødvin i magnumflaske<br />
til ost. Middagen slutter med en sød,<br />
hvidvinsspecialitet til desserten.<br />
Flere informationer følger snarest om<br />
vinprogrammet, samt pris og tilmelding.<br />
Lørdag den 20. november<br />
Restaurant Nipisa, Nuuk
Af Jacqueline Jensen<br />
Cabernet Franc er en uundværlig<br />
bestanddel i Bordeaux’ røde vine, der<br />
altid indeholder de tre druesorter Cabernet<br />
Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.<br />
Det er den perfekte drue at blande med<br />
Cabernet Sauvignon og Merlot, fordi den<br />
sætter et vigtigt fingeraftryk af finesse<br />
og elegance, som er så karakteristisk i<br />
Bordeaux’ røde vine. Cabernet Franc<br />
minder lidt om dens berømte slægtning<br />
Cabernet Sauvignon, men der er alligevel<br />
nogle markante forskelle. Cabernet Franc<br />
giver lysere vine, og druens frugt er lettere<br />
og har delikate toner af hindbær samt lidt<br />
mere peberkarakter i eftersmagen<br />
Cabernet Franc<br />
druen med diskret elegance<br />
Cheval Blanc, en supervin i verdensklasse<br />
fra St. Emilion i Bordeaux, er den kendteste<br />
rødvin i distriktet med et betydeligt indhold<br />
af Cabernet Franc. Både områderne<br />
Fronsac og St. Emilion i Bordeaux har<br />
meget fokus på Cabernet Franc, mens<br />
den spiller en knap så dominerende rolle i<br />
vinene i Médoc og Haut-Médoc.<br />
I 1700-tallet dukkede Cabernet Franc<br />
vinstokkene op i Bordeauxregionen, hvor<br />
den stortrivedes i St. Emilion og omegn,<br />
og det har den gjort lige siden. Vinstokkene<br />
stammer fra Loire i det Nordvestlige<br />
Frankrig. Druesorten er i dag ganske<br />
udbredt i Frankrig, nok mere end andre<br />
steder i verden.<br />
DNA-undersøgelser foretaget i 1997<br />
afslører, at Cabernet Franc er en krydsning<br />
af den røde Cabernet Sauvignon og den<br />
hvide Sauvignon Blanc. Cabernet Franc<br />
er en frodig vinplante, som helst trives i<br />
køligere klimaområder og modner et par<br />
uger tidligere end Cabernet Sauvignon.<br />
Den tilpasser sig uden besvær mange<br />
forskellige slags jordbundsforhold, lige<br />
fra sandet og kalkholdig til lerholdig eller<br />
vulkansk jord. Druesortens vækst er meget<br />
afhængig af moderate temperaturer,<br />
og frugtens smag præges af jordbundens<br />
beskaffenhed.<br />
I tidens løb er Cabernet Franc vandret videre<br />
til vindistrikter over hele kloden, hvor<br />
der er et mildt klima. For eksempel til det<br />
nordøstlige Italien, Catalonien i Spanien,<br />
Ungarn og Slovenien med flere. I USA har<br />
den bredt sig mange steder, blandt andet<br />
er den meget populær i Napa Valley og i<br />
de køligere områder i Washington State.<br />
Cabernet Franc-vinstokkene kom allerede<br />
til Australien i 1832 og slog rod i den<br />
nordøstlige del af Victoria samt i de kølige<br />
områder i højlandet omkring Clare Valley<br />
og Adelaide Hills i South Australia. I nyere<br />
tid dyrkes Cabernet Franc i Chile, Sydafrika,<br />
Argentina og New Zealand. I Ontariaos<br />
tempererede egne i Canada oplever druesorten<br />
en stigende popularitet, og den<br />
dukker også op i Kina og Kazakhstan.<br />
Der står ikke så meget glamour omkring<br />
Cabernet Franc-druen, selv om den er en<br />
af grundpillerne i Bordeauxvinen. Trenden<br />
de sidste mange år har drejet sig om<br />
anderledes typer vine og druer. Men den<br />
hører hjemme på ranglisten over verdens<br />
top tyve druesorter. De senere år har den<br />
internationale vinverden haft mere fokus<br />
på en ny stil elegante og friskere vine<br />
uden for megen tyngde, og det har bragt<br />
Cabernet Franc-druens fine egenskaber<br />
frem i søgelyset.<br />
8 | Vinavis – September/Oktober 2010 Vinavis – September/Oktober 2010 | 9
10 | Vinavis – September/Oktober 2010<br />
Bordeaux' regionale køkken<br />
festmad og forkælelse<br />
Bordeaux er indbegrebet af det franske<br />
køkken, hvor den lokale rødvin indgår<br />
som et raffineret krydderi. Bordeauxvinen<br />
bruges både i marinader og saucer til såvel<br />
kød som fisk. Det er først og fremmest<br />
rødvinssaucerne, der har gjort vinregionens<br />
gastronomi verdenskendt.<br />
<strong>Club</strong> <strong>Vino</strong> har fundet nogle originale opskrifter,<br />
som alle er udødelige klassikere.<br />
Det er festmad og forkælelse og ikke<br />
svært at lave.<br />
Bordeauxvinen i disse opskrifter kan ikke<br />
erstattes af andre landes vinprodukter, for<br />
det vil give et helt andet resultat. Retternes<br />
urter og krydring er gennem generationer<br />
tilpasset Bordeauxvinens karakter og giver<br />
det perfekte resultat. Den samme vin,<br />
som bruges i saucen, drikkes naturligvis<br />
også til retten. Bon Appetit.<br />
VIN i MAD<br />
Fisk i rødvin | Side 14<br />
Bøf med Bordelaise sauce | Side 12<br />
Honningglaseret andebryst<br />
med rødvinssky i karry | Side 16
VIN i MAD<br />
Bøf med<br />
Bordelaise sauce<br />
Om denne ret<br />
Den berømte rødvinssauce fra Bordeaux<br />
er en klassiker, der har gået sin sejrsgang<br />
over hele verden. Saucen smager fantastisk<br />
til oksekød, men vil også være fremragende<br />
til grønlandsk moskus og rensdyr.<br />
Tynde skiver af oksemarv lægges på kødet<br />
og dækkes med saucen. Det giver en<br />
himmelsk smag, men kan dog udelades.<br />
Bøffer af oksekød, moskus eller rensdyr er<br />
festmad, og størrelsen afhænger af smag<br />
og pengepung. Derfor er der ikke angivet<br />
nogen vægt på kødet i ingredienslisten.<br />
Der spares ikke på smørret, som er med<br />
til at give en fin smag og konsistens til<br />
saucen. Saucen kræver lidt forarbejde og<br />
gøres færdig til allersidst, efter at kødet er<br />
stegt.<br />
Retten kan spises med flutes eller en hvid<br />
kartoffel. I Bordeaux vil man ofte servere<br />
hjemmelavede pommes frites til. En rødvin<br />
fra Médoc eller Haut Médoc er perfekt<br />
til sauce og i glasset.<br />
12 | Vinavis – September/Oktober 2010<br />
Tilberedning<br />
Optø det frosne oksemarvben. Læg benet<br />
i koldt vand i 10 minutter. Kasser vandet.<br />
Kan man få benet delt i to stykker, så<br />
det fylder mindre, vil det være lettere at<br />
håndtere. Bring letsaltet vand i kog. Kog<br />
marvbenet i cirka 10 til 15 minutter uden<br />
låg. Kogetiden afhænger lidt af benets<br />
størrelse, men det må ikke få for meget.<br />
Marven skal være fast uden at være rå. Tag<br />
benet op af gryden og lad det afkøle hurtigt<br />
et koldt sted. Tag forsigtigt marven ud<br />
af benet. Skær marven i passende skiver<br />
til fire personer. Dæk det til. Marvskiverne<br />
skal senere lægges på det stegte kød.<br />
Hak de pillede skalotteløg og kruspersillen.<br />
Tag lidt af persillen fra til at pynte<br />
med. Bland de hakkede løg og resten af<br />
persillen i en skål og stil til side til senere.<br />
Rør 40 g smør med lidt mel til en smørbolle.<br />
Stil til side på køkkenbordet.<br />
Steg kødskiverne i det nøddebrune smør<br />
på en hed pande. Giv kødet mellem 2 og<br />
3 minutter på hver side dog afhængig<br />
af dets tykkelse. Steg kødet lidt længere,<br />
hvis det ønskes mindre rødt indeni. Tag<br />
kødskiverne fra panden. Anret dem på et<br />
lunt fad. Dæk det til med lidt alufolie.<br />
Kom atter en lille klat smør på panden og<br />
tilsæt skalotteløg- og persilleblandingen.<br />
Svits det i 2 minutter og vend det ivrigt<br />
imens. Spæd med rødvin og oksebouillon.<br />
Skru op for varmen og lad det koge til<br />
væden er kogt ind til det halve. Smag til<br />
med salt og peber.<br />
Dæmp for varmen på panden, og pisk<br />
smørbollen sammen med vinskyen. Bring<br />
det i kog og lad det simre til en jævn sauce<br />
i tre til fire minutter under omrøring med<br />
en gaffel eller et piskeris.<br />
Anretning af saucen og marv på kødet:<br />
Fordel marvstykkerne ovenpå kødskiverne.<br />
Hæld den hede sauce ovenpå. Lad<br />
det trække et minut.<br />
Pynt med lidt persilledrys og server.<br />
Ingredienser<br />
(til 4 personer)<br />
1 oksemarvben<br />
Ca. 2 liter vand<br />
Salt<br />
4 skalotteløg<br />
1 bundt kruspersille<br />
40 g smør til smørbollen<br />
1 spsk. mel<br />
4 skiver oksefilet eller -inderlår<br />
75 g smør til stegning af kødet<br />
40 g smør til stegning af skalotteløg<br />
½ flaske rød Bordeaux<br />
3 dl oksebouillon<br />
Salt<br />
Peber
14 | Vinavis – September/Oktober 2010<br />
Ingredienser<br />
(til 4 personer)<br />
1,2 kilo hvid fisk, for eksempel<br />
torsk, havtaske, hellefisk<br />
1,5 liter kalvebouillon<br />
(eller hønsebouillon)<br />
4 chalotteløg<br />
4 porrer – kun den hvide del<br />
500 g champignons<br />
2 spsk. olie<br />
2 fed hvidløg<br />
1 laurbærblad<br />
1 kvist timian<br />
2 stk. kryddernelliker<br />
1 flaske rødvin fra Médoc, Bordeaux<br />
Salt<br />
Hvid peber<br />
Fisk i rødvin<br />
Om denne ret<br />
Hvid fisk dampet i rødvin er en gammel<br />
specialitet i Bordeaux, som man sjældent<br />
ser udenfor regionen. Skiver af næsten al<br />
fast hvid fisk kan bruges afhængig af, hvad<br />
man kan få fat på. Man skal ikke lade sig<br />
skræmme af farven i den færdigtilberedte<br />
ret, det er nemlig smagen, der tæller. Opskriften<br />
stammer fra en kok i Médoc, derfor<br />
er vinen i opskriften fra dette område, og<br />
den samme drikkes naturligvis også til retten.<br />
Spis fisken med skiver af flutes til eller<br />
landbrød. På ægte fransk vis må brødet<br />
gerne dyppes i saucen, det er en kompliment<br />
til kokken og smager pragtfuldt.<br />
Tilberedning<br />
Skær fiskekødet i tykke koteletter og fjern<br />
benene.<br />
Bring kalvebouillonen i kog og sænk<br />
forsigtigt fiskestykkerne ned i væden. Skru<br />
ned for varmen – det skal simre- endelig<br />
ikke bulderkoge. Lad fiskekødet simre i 4<br />
minutter i væden. Tag det op og dæk det<br />
til med alufolie på en tallerken. Hold det<br />
lunt.<br />
Hak de pillede chalotteløg fint. Gør porrerne<br />
i stand og hak dem fint. Skær de<br />
istandgjorte champignoner i passende<br />
skiver. Svits urterne i olien i en rummelig<br />
gryde sammen med det finthakkede<br />
hvidløg og tilsæt laurbær, timian og nel-<br />
VIN i MAD<br />
liker. Spæd med vinen, lad det koge op.<br />
Dæmp for varmen og lad det simre uden<br />
låg i 12 til 15 minutter. Det skal koge ind<br />
til lidt over halvdelen. Smag til med salt og<br />
peber.<br />
Sænk herefter de fordampede fiskestykker<br />
i rødvinsfonden i gryden. Lad det simre<br />
svagt uden låg i yderligere 8 til10 minutter<br />
afhængig af fiskestykkernes størrelse og<br />
tykkelse. Smag efter om det mangler salt<br />
og peber.<br />
Server fisken i dybe tallerkener med rødvinsskyen<br />
og urterne til.<br />
Vinavis – September/Oktober 2010 | 15
Om denne ret<br />
I denne del af Frankrig er der en stor<br />
produktion af andelever foie gras, og<br />
derfor spises der rigtig meget andebryst<br />
i Bordeaux.<br />
Opskriften stammer fra en vinbyens<br />
ældste og mest anerkendte restauranter.<br />
Kødet trækker først smag i en letkrydret<br />
rødvinsmarinade, før det steges færdigt<br />
på panden. Skindet pensles med lidt honning<br />
og sættes ganske kort under en hed<br />
grill. Saucen, som er lavet på rødvin med<br />
karry og svesker, indkoges med lidt piskefløde<br />
til sidst. Tilbehør kunne være kogte<br />
hvide ris blandet med en lille skefuld løse<br />
majs.<br />
VIN i MAD<br />
Honningglaseret andebryst<br />
med rødvinssky i karry<br />
16 | Vinavis – September/Oktober 2010<br />
Tilberedning<br />
Optø andebrysterne langsomt natten<br />
over i køleskabet. Hurtig optøning kan<br />
gøre kødet hårdt.<br />
Bland ingredienserne til marinaden i en<br />
rummelig skål eller et dybt fad, som passer<br />
til kødets form.<br />
Læg andebrysterne i væden med fedtsiden<br />
opad. Eventuelt kan det fordeles i to<br />
dybe fade. Læg sveskerne i marinaden<br />
sammen med kødet. Dæk det til og lad<br />
kødet trække et koldt, men frostfrit sted i<br />
5 til 6 timer.<br />
Stegning:<br />
Smelt smørret i en sauterpande eller<br />
brug en rummelig stegepande. Brun<br />
andebryststykkerne først på skindsiden<br />
i 5 minutter. Vend kødet om og fortsæt<br />
bruning ved god varme i 5 minutter. Skær<br />
sveskerne i mindre stykker og læg dem<br />
ved i panden. Spæd med marinaden og<br />
lad simre videre uden låg ved svag varme<br />
i yderligere 15 minutter. Smag til med salt<br />
og peber.<br />
Tag andebrysterne op og læg dem på et<br />
lunt ovnfast fad med skindsiden opad.<br />
Pensl andeskindet med et tyndt lag honning.<br />
Lad det stå og trække i 10 minutter<br />
på køkkenbordet.<br />
Hæld skyen og sveskerne fra panden over<br />
i en kasserolle og purer indholdet fint<br />
med en stavblender. Tilsæt piskefløde.<br />
Lad skyen koge uden låg i cirka 10 til 12<br />
minutter. Hold øje med det hele tiden og<br />
rør i det jævnligt – pas på det ikke koger<br />
over.<br />
Lige før servering:<br />
Grill andeskindet under en forvarmet grill<br />
ved 225 grader på midterste rille i ovnen i<br />
cirka 3 til 4 minutter til det er let gyldent i<br />
farven. Hold øje med det hele tiden.<br />
Servering:<br />
Skær andebrystet ud i passende skiver.<br />
Væd bunden af tallerkenen med vinsaucen.<br />
Fordel et passende antal skriver<br />
andebrystkød på hver tallerken.<br />
Ingredienser<br />
(til 4 personer)<br />
4 stk. andebryst (frosne, optøede)<br />
Marinade:<br />
1 flaske rød Bordeaux<br />
1 knivspids kanel<br />
3 tsk. karry, medium stærk<br />
1 tsk. paprika<br />
8 svesker uden sten<br />
Endvidere:<br />
50 gram smør<br />
Salt<br />
Sort peber<br />
1 spsk. honning, gerne grønlandsk hvis<br />
det er muligt<br />
Endvidere til saucen:<br />
¼ dl piskefløde
Dagligvine uden dikkedarer<br />
fra Spanien og Chile<br />
Enkle vine, der passer til hverdagens gastronomi,<br />
er også en del af den vinkultur,<br />
som findes i Spanien og Chile.<br />
Vinene er friske og frugtagtige, men med<br />
hver deres personlige præg til både varm<br />
og kold mad.<br />
Nyheder<br />
på clubvino.gl<br />
El Callejon<br />
Spanien<br />
Dette er en spansk hverdagsrødvin, ligesom<br />
den der drikkes lokalt i vinlandet. Den<br />
er lavet af druesorterne Garnacha 80 % og<br />
Tempranillo 20 %. Det er en frisk, meget<br />
let og frugtagtig rødvin med en saftig<br />
frugtsmag af solbær og ribs. Tempranillodruen<br />
sætter sit letkrydrede præg i<br />
eftersmagen. Denne rødvin anbefales<br />
servering ved 14 til 16 grader. Velegnet<br />
til al hverdagsgastronomi også til fisk,<br />
dog skal den i givet fald være et par<br />
grader køligere.<br />
Pris pr. stk.<br />
Kr. 89,-<br />
Pris 2 stk.<br />
Kr. 169,-<br />
2008 Toro Loco Tempranillo<br />
Utiél-Reguena, Spanien<br />
Denne saftige rødvin er lavet af 100 % Tempranillodruer.<br />
Det er en spændende spansk druesort,<br />
som i denne vin er saftig med frugtagtige toner<br />
af kirsebær med et strejf af peber. Vinen er frisk<br />
med en fyldig struktur og en blød eftersmag.<br />
Vinen anbefales til stegte kødretter, krydrede<br />
gryderetter samt pasta og pizza. Server den<br />
ved omkring 17 til 18 grader.<br />
2009 Toro Loco Bianco<br />
Utiél-Reguena, Spanien<br />
Vinen er lavet af den spanske hvide druesort Macabeo. Det er en<br />
gammel sort, som giver lyse, syrerige vine med en frisk og frugtagtig<br />
karakter. Netop vinens friskhed gør Toro Loco Bianco velegnet til<br />
kogt fisk, skaldyr, salater med kød og fisk, lyse kødretter og omeletter.<br />
Den er også velegnet serveret som aperitif til letsaltede snacks.<br />
Server den ved omkring 8 til 10 grader.<br />
Pris 2 stk.<br />
Kr. 169,-<br />
18 | Vinavis – September/Oktober 2010 Vinavis – September/Oktober 2010 | 19
Pris 3 stk.<br />
Kr. 259,-<br />
Santa Carolina Cab. Sauv.<br />
Chile<br />
Den rubinrøde vin er velduftende med toner af<br />
blomme og solbær. Frugtkarakteren fortsætter<br />
i eftersmagen, der slutter med en let krydret<br />
kant. Denne mellemfyldige vin er frisk med<br />
en ungdommelig karakter og passer til rigtig<br />
meget mad: Stegt kød i næsten alle former,<br />
velkrydrede pastaretter, pizza og modne, faste<br />
oste. Server vinen ved omkring 17 til<br />
18 grader, så kommer frugtsmagen<br />
bedst til sin ret.<br />
Merlotdruen trives godt visse steder i Chile, hvor den får en helt anden<br />
karakter end i dens hjemland Frankrig. Den har en saftig frugt med lidt<br />
blomme og engelsk lakrids i eftersmagen. Denne anvendelige rødvin<br />
anbefales til stegt kød, sammenkogte retter, pizza og letkrydrede pastaretter,<br />
frikadeller med mere. Server den ved 17 til 18 grader. Den går<br />
også godt til kraftig fisk med stærk sennepssauce, men bør da serveres<br />
lidt køligere, nemlig omkring 12 grader.<br />
20 | Vinavis – September/Oktober 2010<br />
Santa Carolina Merlot<br />
Chile<br />
Pris 3 stk.<br />
Kr. 259,-<br />
4 stk. (5 cl.)<br />
Kr. 159 50<br />
Arctic Velvet<br />
Whisky, gin, vodka og akvavit<br />
fra Grønland<br />
Pr. stk. (70 cl.)<br />
Kr. 549,-<br />
Alle produkter er lavet på vand fra Lyngmarksbræen<br />
i Qeqertarsuaq, som har en<br />
PH-værdi på 9,38. Det giver en meget<br />
afbalanceret blød eftersmag. Akvavitten<br />
har desuden en lang eftersmag af kvan.<br />
Vinavis – September/Oktober 2010 | 21
Bestil nu på<br />
clubvino.gl
Change language