Søgsmål

EU ret
Præjudicielle spørgsmål
Hjemmel og formål Reguleres efter TEF art. 234.
Hvilke nationale domstole er
forelæggelsesberettigede
EFD kompetencer
Formålet er
• at ensarte anvendelsen af EU-retten,
• at sikre at EU-retten anvendes hver gang lejligheden byder
sig,
• at monopolisere fortolkningen ved EFD så divergerende
retspraksis undgås,
• at sikre at fællesskabsretten bliver anvende hyppigere end
ellers
Forelæggelsesberettigede er ”en ret i en medlemsstat”, jf. TEF
art. 234 (2-3).
En ret vurderes efter følgende omstændigheder:
• Om organet er oprettet ved lov
• Om organet har permanent karakter
• Om organer virker som obligatoriske retsinstanser
• Om organet anvender en kontradiktorisk sagsbehandling
• Om organet træffer afgørelser på grundlag af retsregler
• Om organet er uafhængigt.
Alle domstole i DK er direkte omfattet, derudover er
arbejdsretten, Klagenævnet for udbud og faglig voldgift
omfattet og muligvis også Ankestyrelsen og
Landsskatteretterne.
EFD har efter TEF art. 234 stk. 1 kompetence til at afgøre
præjudicielle spørgsmål om:
1. Fortolkning af EF-traktaten jf 26/62 Van Gend en Loos
2. Gyldigheden og fortolkningen af EU-retsakter f.eks.
Lene Rosengaard Side 1 af 18 02-09-2009

EU ret
forordninger, direktiver og henstillinger.
3. Fortolkningen af vedtægter for Rådets organer
Det er således kun EFD som kan afgøre om en EU-retsakt er
ugyldig.
Ad 2
Det er ikke nogen betingelse at der er tale om bindende
retsakter jf. 322/88 Grimaldi , hvor EFD fortolkede en
henstilling. Der kan dømmes efter de i TEF art. 249 retsakter,
men også tredjelandsaftaler.
Der kan ikke rejses et præjudicielt spørgsmål om gyldigheden
eller fortolkningen af EFD domme.
Det gælder for den primære EU ret (traktaten), at der kun må
ske fortolkning.
Der kan ikke træffes præjudicielle afgørelser om gyldigheden
af national ret jf. 6/64 Costa mod ENEL
Betingelser for forelæggelse 1. Der skal være tale om en verserende retssag → en reel
Forelæggelsesberettigede hvis
national sag kan appelleres
retstvist.
2. Spørgsmålet skal være nødvendigt for, at der kan
afsiges dom i hovedsagen jf. TEF art. 234 stk. 2
Såfremt betingelserne er opfyldt, kan nationale domstol
anmode EFD om en præjudiciel afgørelse jf. TEF art. 234 stk.
2. EFD ´s svar skal herefter lægges til grund for national
domstols afgørelse jf. ”Loyalitetsprincippet” i TEF art. 10.
National domstol er kun pligtig til at stille spørgsmål, hvis der
er rimelig tvivl om fortolkningen eller gyldigheden af EU
Lene Rosengaard Side 2 af 18 02-09-2009

Forelæggelsesberettigede hvis
national sag IKKE kan ankes
EU ret
retten jf. 283/81 Cilfit.
En national domstol er berettiget til at forelægge et
præjudicielt spørgsmål for EFD når følgende betingelser er
opfyldt, hvilket samtidig medfører en pligt for EFD til at
svare:
Ad 1
1. Spørgsmålet skal rejses i forbindelse med en
verserende retssag
2. Afgørelsen af spørgsmålet skal være nødvendigt for at
dom kan afsiges.
3. Sagen skal vedrørende de faktiske forhold være
tilstrækkelig oplyst for EFD
281/98 Angonese, hvor national regering får medhold i at
sagen er konstrueret.
112/00 Schmidberg
Ad 2
EFD har i flere tilfælde censureret det nationale skøn jf.
281/98 Angonese
Ad 3
66/97 Banco de Fomento som også var et præjudicielt
spørgsmål, hvor spørgsmålet måtte afvises som følge af den
mangelfulde oplysning af hovedsagen
HR: National ret er pligtig til at indbringe sagen for EFD jf.
TEF art. 234 stk. 3
U1: Hvis spørgsmålet er identisk med et tidligere spørgsmål
U2: Hvis spørgsmål ikke giver anledning til rimelig tvivl
U3: Hvis spørgsmålet er irrelevant for sagens afgørelse.
Lene Rosengaard Side 3 af 18 02-09-2009

Ventetiden på EFD afgørelse
Ad U1
EU ret
Hvis spørgsmålet er materielt identisk med et tidligere, følger
det af retskraften af EFD tidligere fortolkning, at
forudsætningen for forelæggelsesforpligtigelsen bortfalder jf.
283/81 CILFIT.
Ad U2
Sådan klarhed, at der ikke foreligger nogen rimelig tvivl om
afgørelsen af det rejste spørgsmål også kaldet acte clair-
doktrinen.
National ret skal være overbevidst om at hverken de øvrige
lande eller EFD vil være i tvivl om afgørelsen, hvilket
indebærer af den nationale dommer bør kende alle
sprogversionerne af en EU-regel, hvorfor adgangen kan siges
at være et ”abnormt ideal”. Jf. 283/81 Cilfit
Ad U3
Hvis spørgsmålet er irrelevant er det ikke nødvendigt at få
besvaret før der kan afsiges dom, dvs. hvis spørgsmålet ikke
kan påvirke sagens afgørelse er der ikke forelæggelsespligt jf.
283/81 Cilfit.
Det er til diskussion om Landsretterne har
forelæggelsesforpligtelse, det kan tales for idet det er
procesbevillingsnævnet der skal give bevilling til behandling
ved 3. instans (Højesteret)
EFD er enekompetent til at fastslå EU-retsakters ugyldighed,
jf. 314/85 Foto-Frost pr. 17.
Den nationale dommer kan således ikke fastslå EU-retsakters
ugyldighed, men må stille et præjudicielt spørgsmål.
Lene Rosengaard Side 4 af 18 02-09-2009

Retsvirkningen af ikke at
efterleve forelæggelsespligten
EU ret
Nationale domstole kan være forpligtede til at iværksætte
foreløbige forholdsregler når betingelser nedenfor er opfyldt,
jf. 213/89 pr. 21 Factortame + 314/85 Foto-frost
• Retten skal nære alvorlig tvivl mht. fællesskabsretsakters
gyldighed, og skal, såfremt EFD ikke allerede er blevet
anmodet om at tage stilling til den anfægtede akts
gyldighed, selv forelægge spørgsmålet herom for EFD.
• Der skal foreligge uopsættelighed, og sagsøgeren skal
risikere et alvorligt og uopretteligt tab.
• Retten skal tage behørigt hensyn til Fællesskabets
interesse.
Hvis en national domstol tilsidesætter pligten, kan
medlemsstaten ifalde erstatningsansvar, idet de hæfter for de
nationale domstole, da disse er en udvidet fortolkning af
medlemsstatsbegrebet jf. 224/01 Köbler pr. 33-36
I princippet kan Kommissionen endvidere anlægge
traktatbrudssøgsmål efter TEF art. 226 mod det medlemsland,
hvor EFD overtræder pligten efter TEF art. 234, stk. 3, men
dette er aldrig sket i praksis
Retsvirkninger af EFD svar Formelt kun bindende virkning i den konkrete sag.
Udgangspunktet er at fortolkningerne har virkning med
tilbagevirkende kraft.
Lene Rosengaard Side 5 af 18 02-09-2009

Hjemmel og formål
Hvem kan anlægge
søgsmål
Procedure for
kommissionen
EU ret
Traktatbrud
Traktatbrudssøgsmål reguleres efter TEF art. 226-228
Formålet er at give EFD adgang til at kontrollere, om
medlemsstaterne overholder deres forpligtelser i forhold til EU-retten.
Søgsmål kan anlægges af både Kommissionen jf. TEF art. 226 og en
MS jf. TEF art 227
Søgsmålet kan anlægges af MS via TEF art. 227 stk. 1, dette
anvendes dog yderst sjældent, da dette kan belaste det politiske
samarbejde. MS kan derimod anmelde traktatbruddet til
Kommissionen og få dem til at anlægge sagen.
Den samme mulighed har borgere og virksomheder i MS, da de ikke
er søgsmålskompetente.
Kommissionen behøver ikke have en særlig retlig interesse, da deres
formål er at beskytte medlemsstaternes overholdelse af traktaten jf.
422/92 Kommissionen mod Tyskland pr. 16
Kommissionen kan frit selv vælge om de vil anlægge et søgsmål for
traktatbrud og kan ikke ifalde erstatningsansvar for tab som private
måtte lide.
Kommissionen kan efter fristudløb anlægge søgsmål uanset om MS
har rettet op på forholdet, dette f.eks. hvis sagen er principiel.
Kommissionen bestemmer selv, om den vil indlede proceduren efter
TEF art. 226. De er ikke forpligtet og kan heller ikke ifalde
erstatningsansvar for tab som private leder pga. en medlemsstats
traktatkrænkelse.
Indledende procedure
Lene Rosengaard Side 6 af 18 02-09-2009

Hvad er retsvirkningerne
af et traktatbrudssøgsmål
EU ret
• Uformelle drøftelser / præ-åbningsskrivelse med frist for
medlemsstatens svar.
• Åbningsskrivelse, der angiver de forhold i den nationale
lovgivning, der af kommissionen betragtes som uforenelig med
EU retten, her er også en svarfrist.
• Begrundet udtalelse, der indeholder Kommissionens juridiske
anbringender, der skal støtte deres påstand også med svarfrist.
Søgsmål ved Domstolen
• Uanset om den sagsøgte medlemsstat efter udløbet af den
begrundede udtalelse har ændret den omstridte ordning påkendes
traktatbruds søgsmålet af Domstolen.
Hvis EFD fastslår, at medlemsstat har overtrådt EU-reglerne skal
denne til dommens opfyldelse efter TEF art. 228 stk. 1 gennemføre de
nødvendige foranstaltninger.
Hvis dette ikke sker, fremsætter Kommissionen en begrundet
udtalelse med en frist jf. TEF art. 228 stk. 2, hvis denne frist heller
ikke overholdes kan Kommissionen på ny anlægge sag for
overtrædelse af TEF art. 228.
Herefter kan EFD pålægge medlemsstat bøder jf. TEF art. 228
Erstatning Det er muligt at opnå erstatning, hvis der er lidt et tab. MS kan dog
ikke afhjælpe traktatbrud, ved at betale erstatning til de
erhvervsdrivende som har lidt et tab som følge af traktatbruddet, jf.
265/95 pr. 59-60
Lene Rosengaard Side 7 af 18 02-09-2009

EU ret
Annullationssøgsmål
Hjemmel og formålet Annullationssøgsmål reguleres efter TEF art. 230, 231 og 233.
Søgsmålskompetence
Formålet er muligheden for at efterprøve lovligheden af
institutionernes bindende retsakter nævnt i TEF art. 249.
Der sondres mellem privilegerede og ikke-privilegerende
sagsøgere jf. TEF art. 230 stk. 2-4.
De privilegerede ansøgere De privilegerede ansøgere er medlemsstaterne (fortolkes
Hvilke betingelser for
privilegerede
indskrænkende til kun og kun at omfatte dennes regering),
Parlamentet, Kommissionen og Rådet, som kan anlægge
søgsmål uden videre, hvis de ønsker at anfægte en EU-retsakt, jf.
TEF art. 230 stk. 2.
Denne gruppe har altid søgsmålskompetence.
Revisionsretten og ECB har begrænset søgsmålskompetence, der
kun vedrører deres prærogativer jf. TEF art. 230 stk. 3
En retsakt kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål
uanset dens formelle betegnelse.
Det afgørende er, om retsakten udløser virkninger, som forringer
sagsøgers retlige situation, dvs. at retsakten er bebyrdende og
bindende.
I praksis er der ikke tvivl om hvorvidt en forordning kan gøres
til genstand for et søgsmål, hvor der er større diskussion om et
direktiv kan. Afgørende er at den anfægtede retsakt efter den
indhold er bindende jf. 60/81 pr. 9
De ikke-privilegerede Jf. TEF art. 230 stk. 4 er de ikke-privilegerede ansøgere er
fysiske og juridisk personer i medlemsstaten gælder også en
organisation eller sammenslutning, der i sin egenskab af
Lene Rosengaard Side 8 af 18 02-09-2009

Hvilke betingelser skal en ikke-
privilegeret sagsøger opfylde
EU ret
repræsentant for en gruppe erhvervsdrivende skal varetage
denne gruppes fælles interesser.
Denne gruppe af ikke-privilegerede skal bevise at der er tale om
en retsakt, som berører sagsøger umiddelbart og individuelt,
hvortil sagsøger har retlig interesse.
Hvis personen ikke er umiddelbart og individuelt berørt kan
sagsøger prøve at anlægge sag ved de nationale domstole, og
bevæge disse til at stille et præjudicielt spørgsmål til EFD. Dette
er kun reelt alternativ, hvis national ret muliggør sagsanlæg om
lovligheden af fællesskabsretsakter.
Ad umiddelbart
Hvis sagsøger skal være umiddelbart berørt af retsakten må det
kræves, at retsakten alene pålægger sagsøgeren pligter og at den
er gennemført i national ret, hermed kan udledes at direktiver
ikke forpligter direkte, men forordninger gør.
Ad individuelt berørthed
Når dette skal undersøges kan 25/62 Plaumann Testen anvendes:
”Andre personer end den, en beslutning er rettet til, er kun
individuelt berørt, hvis beslutningen individualiserer sagsøgeren
på samme måde som en adressat, og dette sker på grund af
bestemte personlige egenskaber hos ham eller på grund af andre
omstændigheder som fremhæver ham i forhold til andre
personer”.
Ad retlig interesse
Sagsøger skal have retlig interesse i, at den anfægtede retsakt
annulleres.
Søgsmålsfrist for Annullationssøgsmål skal indgives inden to måneder efter at
Lene Rosengaard Side 9 af 18 02-09-2009

annullationssøgsmål og
konsekvenser
De fire søgsmålsgrunde som
der opstilles i forbindelse med
annullationssøgsmål?
EU ret
retsakten er offentliggjort eller meddelt klageren eller, i mangel
af bedre, senest to måneder efter klageren har fået kendskab til
den, jf. TEF art. 230 stk.5.
Hvis fristen overskrides vil søgsmålet afvises. Der er to
undtagelser hertil, nemlig i tilfælde af exceptionelle
omstændigheder, som var helt uforudseelige, f.eks. force
majeure, og hvis sagsøger var i undskyldelig vildfarelse.
Man kan ikke overfor en national domstol anlægge sag, og gøre
gældende at en EU-retsakt er ugyldig hvis tidsfristen er
overskredet efter TEF art. 30, stk. 4 jf. 188/92 TWD .
Hvis søgsmålsfristen er overskredet kan der anlægges sag efter
TEF art. 241 vedrørende ”uanvendelighedsindsigelsen”, som
kun omhandler forordninger, men kan muligvis fortolkes således
at det også gælder for direktiver, idet fortolkningen af TEF art.
230 gør at direktiver sandsynligvis også er omfattet.
TEF art. 230 stk. 2 giver 4 typer annullationgrunde
1. Inkompetence
2. væsentlige formelle mangler,
3. overtrædelse af traktat/retsregler vedr. dens
gennemførelse
4. magtfordrejning.
Ad 2 eksempler
Høringspligt, manglende begrundelse, forkert hjemmel
Ad 3 Tilsidesættelse af
Ligebehandlingsprincippet
Subsidiaritetsprincippet TEF art. 5 stk. 2
Proportionalitetsprincippet jf. TEF art. 5 stk. 3
Lene Rosengaard Side 10 af 18 02-09-2009

EU ret
Kontradiktionsprincippet
Forbuddet mod retroaktiv virkning.
Hvilken ret Typisk anlægges annullationssøgsmål ved Retten i Første
Hvad er retsvirkningen ved et
annullationssøgsmål?
Instans, bortset fra sager, der henviser til en særlig retsinstans
eller som efter statutten er forbeholdt for EFD.
Sager mod Rådet anlægges for Retten i Første Instans.
National dommer kan ikke erklære EU retsakt ugyldig
EFD kan, hvis klagen findes berettiget, erklærer den anfægtede
retsakt for ugyldig jf. TEF art. 231.
Udgangspunktet er, at ugyldigheden virker over for alle (erga
omnes) og med virkning fra retsaktens vedtagelse (ex tunc).
Det er muligt for EFD, kun at annullere en del af retsakten, idet
den efter TEF art. 231, stk. 2, kan angive, hvilke af den
annullerede retsakts virkninger der skal betragtes som bestående,
hvis EFD skønner det er nødvendigt at opretholde nogle af den
annullerede retsakts virkninger.
Det må antages også at finde anvendelse på direktiver, men TEF
art. 230 stk. 4 hjemler ikke umiddelbart private adgang til at
anfægte direktivers gyldighed, der er dog stor diskussion.
Erstatning Kan give anledning til erstatning uden for kontrakt, hvis der er
lidt et tab.
Lene Rosengaard Side 11 af 18 02-09-2009

Hjemmel og formål
Søgsmålskompetence
EU ret
Passivitetssøgsmål
Passivitetssøgsmål anlægges efter TEF art. 232 og
gennemføres via TEF art. 233
Formålet med passivitetssøgsmålet er at være et supplement til
annullationssøgsmålet, som giver søgsmålskompetente
mulighed for at anlægge sag mod Parlamentet, Rådet eller
Kommissionen for overtrædelse af en handlepligt.
TEF art. 232, stk. 1, fastlægger den grundlæggende materielle
betingelse for, at der kan anlægges passivitetssøgsmål. Der
skal således foreligge en retsstridig passivitet, idet
institutionen i strid med traktaten har undladt at ”træffe
afgørelse”, hvor den har haft en handlepligt.
Passiviteten brydes først, når institutionen træffer den
pågældende afgørelse → Retsakten kan herefter anfægtes
gennem et annullationssøgsmål.
Der sondres mellem privilegerede og ikke-privilegerende
sagsøgere jf. TEF art. 232.
De privilegerede ansøgere De privilegerede ansøgere er medlemsstaterne (fortolkes
indskrænkende til kun og kun at omfatte dennes regering),
Parlamentet, Kommissionen og Rådet, som kan anlægge
søgsmål uden videre, hvis de ønsker at anfægte en EU-retsakt
jf. TEF art. 232 stk. 1.
Denne gruppe har altid søgsmålskompetence.
Revisionsretten og ECB har begrænset søgsmålskompetence,
der kun vedrører deres prærogativer jf. TEF art. 230 stk. 3
Lene Rosengaard Side 12 af 18 02-09-2009

Hvilke betingelser for
privilegerede
EU ret
En retsakt kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål
uanset dens formelle betegnelse.
Det afgørende er, om retsakten udløser virkninger, som
forringer sagsøgers retlige situation, dvs. at retsakten er
bebyrdende og bindende.
I praksis er der ikke tvivl om hvorvidt en forordning kan gøres
til genstand for et søgsmål, hvor der er større diskussion om et
direktiv kan. Afgørende er at den anfægtede retsakt efter den
indhold er bindende jf. 60/81 pr. 9
De ikke-privilegerede Jf. TEF art. 232 stk. 3 er de ikke-privilegerede ansøgere er
Hvilke betingelser skal en ikke-
privilegeret sagsøger opfylde
fysiske og juridisk personer i medlemsstaten gælder også en
organisation eller sammenslutning, der i sin egenskab af
repræsentant for en gruppe erhvervsdrivende skal varetage
denne gruppes fælles interesser.
Denne gruppe af ikke-privilegerede skal bevise at der er tale
om en retsakt, som berører sagsøger umiddelbart og
individuelt, hvortil sagsøger har retlig interesse.
Hvis personen ikke er umiddelbart og individuelt berørt kan
sagsøger prøve at anlægge sag ved de nationale domstole, og
bevæge disse til at stille et præjudicielt spørgsmål til EFD.
Dette er kun reelt alternativ, hvis national ret muliggør
sagsanlæg om lovligheden af fællesskabsretsakter.
Ad umiddelbart
Hvis sagsøger skal være umiddelbart berørt af retsakten må
det kræves, at retsakten alene pålægger sagsøgeren pligter og
at den er gennemført i national ret, hermed kan udledes at
direktiver ikke forpligter direkte, men forordninger gør.
Lene Rosengaard Side 13 af 18 02-09-2009

EU ret
Ad individuelt berørthed
Når dette skal undersøges kan 25/62 Plaumann Testen
anvendes:
”Andre personer end den, en beslutning er rettet til, er kun
individuelt berørt, hvis beslutningen individualiserer
sagsøgeren på samme måde som en adressat, og dette sker på
grund af bestemte personlige egenskaber hos ham eller på
grund af andre omstændigheder som fremhæver ham i forhold
til andre personer”.
Ad retlig interesse
Sagsøger skal have retlig interesse i, at den anfægtede retsakt
annulleres.
Procedure og søgsmålsfrist Institutionen skal være opfordret til at handle. Hvis
institutionen ikke har taget stilling indenfor 2 måneder
herefter, kan klagen indbringes indenfor en yderligere frist på
2 måneder jf. TEF art. 232 stk. 2.
Retsvirkning En fældende dom betyder, at den sagsøgte institution har pligt
til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige
foranstaltninger jf. TEF art. 233.
Erstatning Der kan rejses krav, der støttes på Fællesskabets ansvar uden
for kontraktforhold, hvis der er lidt et tab.
Lene Rosengaard Side 14 af 18 02-09-2009

EU ret
Erstatningssøgsmål
Hjemmel og formål Formålet er at kunne tilføre borgere eller virksomheder i MS
erstatning i forbindelse med tab ved overtrædelse af EU retten.
Hvis der kan rettes krav mod såvel Fællesskabet og en
medlemsstat antages i EU ret i kontekst (2003) side 599 med
henvisning til 175/84 Krohn, at Fællesskabets
erstatningsansvar er subsidiært.
For fællesskabet
EFD kompetence jf. TEF art. 235og TEF art. 288 stk. 2.
For Medlemsstat
Er ikke reguleret i Fællesskabsretten, men via 6/90 Francovich
pr. 33 og 35 gældende for MS.
Ansvarssubjekter i MS Det er underordnet hvilket organ i MS, der ved sin handling
Betingelser for erstatningsansvar
for MS
eller undladelse har tilsidesat fællesskabsretten, den skal blot
kunne tilregnes staten.
Gælder også for nationale domstole, hvis disse tilsidesætter en
EU retten jf. 224/01 Köbler
C-5/94 Hedley Lomas og de forenende sager 46/93 og 48/93
Brasserie du Pecheur og Factortame 3 pr. 51.
1. Den bestemmelse, der er overtrådt, har til formål
at tillægge borgerne rettigheder jf. 178/94
Frankovich pr. 40
2. Overtrædelsen er tilstrækkeligt kvalificeret
3. Direkte årsagsforbindelse mellem statens
overtrædelse af sin forpligtelse og de skadelidtes
Lene Rosengaard Side 15 af 18 02-09-2009

Ad 1
EU ret
tab = kausalitet.
Art. 28 er umiddelbar anvendelig, og tillægger rettigheder til
virksomhed, således at varer kan bevæge sig frit indenfor
fællesskabet.
De andre friheder er også umiddelbar anvendelige.
Ad 2
Vurdering af om MS åbenbart og groft har overskredet
grænserne for sine skønsbeføjelser udfra nedenfor nævnte jf.
Brasserie du Pecheur pr. 55-56
• Hvor klar og præcis er den tilsidesatte bestemmelse
• Hvor vidt et skøn, den tilsidesatte bestemmelse overlader
nationale myndigheder.
• Om overtrædelsen er begået eller tabet er forvoldt
forsætligt eller uagtsomt.
• Om en eventuel retsvildfarelse er undskyldelig eller u
undskyldelig.
Den omstændighed, at en fællesskabsinstitutions holdning kan
have været medvirkende til undladelsen, vedtagelsen eller
opretholdelsen af nationale foranstaltninger eller praksis i strid
med fællesskabsretten.
Der skal rigtig meget til for at det er kvalificeret til ret til
erstatning.
Hvilken ret Skal forelægges via national domstol
Princippet om tildelte kompetencer hindrer EFD i at behandle
en sag om erstatning fra en medlemsstat.
De nationale processuelle regler finder anvendelse, husk dog
Lene Rosengaard Side 16 af 18 02-09-2009

EU ret
effektivitetsprincipperne.
Nationale domstole, der træffer afgørelse som sidste instan,
risikerer at pådrage pågældende medlemsstat et
erstatningsansvar, såfremt de anvender fællesskabsretten
forkert jf. 224/01 Köbler, samt 15/96 Den græske læge.
Retsvirkning for MS Der kan ifaldes erstatningsansvar hvis MS undlader at
gennemføre et direktiv inden fristudløb eller det er
implementeret forkert og borgeren derved lider et tab jf. 6/90
Francovich pr. 35.
Ansvarssubjekter i Fællesskabet Jf. TEF art. 288 stk. 2 og TEF art. 7 er EU parlamentet, Rådet,
Betingelser for erstatningsansvar
for Fællesskabet
Kommissionen, EFD og Revisionsretten indbefattet, men
noget kan tyde på at ethvert organ der er etableret ved
traktaten er omfattet.
Ad 1
1. Institutionens adfærd skal være retsstridig
2. Der skal være indtrådt et tab
3. Der skal være årsagsforbindelse imellem adfærden og
tabet.
Der skal være en tilstrækkelig kvalificeret krænkelse af en
retsregel der har til formål at tildele borgeren en rettighed.
Hvor åbenbart og groft har institutionen overskredet
grænserne for sine skønsbeføjelser.
Retsvirkning for Fællesskabet Konstateringen af at en generel retsakt er ugyldig er ikke
tilstrækkelig til at ifalde ansvar → der skal være en
tilstrækkelig kvalificeret krænkelse af en højere retsregel til
beskyttelse af private
Forældelse Erstatningskrav forældes 5 år efter begivenheden er indtrådt,
Lene Rosengaard Side 17 af 18 02-09-2009

EU ret
som på retsstridig måde har forvoldt sagsøgerens tab jf.
Domstolens statut art. 46. Forældelse afbrydes ved sagsanlæg
og fremsat krav overfor institutionen som følges op af en
retssag 2 måneder efter.
Erstatningsstørrelse Tabt omsætning indebærer ikke nødvendigvis et økonomisk
tab. Tabet må være den tabte fortjeneste.
Lene Rosengaard Side 18 af 18 02-09-2009