Indledning - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Indledning
Steen Bengtsson, Inge Storgaard Bonfils og Leif Olsen
Handicap i år 2003
Startskuddet til denne bog var en diskussion mellem redaktørerne om,
hvorfor den samfundsvidenskabelige forskning på handicapområdet i
Danmark står svagt i forhold til andre lande som Sverige og Norge. Her er
det indtrykket, at forskningen spiller en langt mere aktiv rolle i den handicappolitiske
debat og udviklingen på området. Det er dog ikke kun de nordiske
nabolande, som har en aktiv handicappolitisk debat. EU-
Kommissionen har taget initiativ til, at 2003 er Europæisk Handicapår.
Formålet med handicapåret er at synliggøre handicappedes liv og vilkår
over for det store flertal af borgere, som ikke er handicappede. En synliggørelse,
som skal nedbryde barrierer og skabe bedre rammer for, at handicappede
kan få de samme muligheder som andre for at deltage i samfundslivet.
Der eksisterer ikke en samlet oversigt over forskningen på handicapområdet
i Danmark, og det er derfor svært at give en præcis karakteristik
af, hvor Danmark står i forhold til andre lande. Dog synes forskningen at
være spredt og afhænge af enkeltpersoners interesse og engagement og
skiftende muligheder for finansiering. Handicapforskningen er også kendetegnet
ved en meget svag tilknytning til universitetsmiljøerne. Det kan
skyldes, at handicapforskningen ikke har et fælles teoretisk eller fagligt
perspektiv, men netop udfoldes inden for forskellige faglige forskningstraditioner.
Men det kan dog ikke være hele forklaringen. Handicapvinklen
synes snarere at udgøre en blind plet i den samfundsvidenskabelige forskning,
hvilket kan hænge sammen med en række strukturelle forhold. De
faggrupper, som arbejder inden for dette område, har først i de seneste år
1

fået overbygningsuddannelser på universitetsniveau, fx de pædagogiske og
sociale uddannelser, hvilket sandsynligvis vil fremme forskningsindsatsen
på handicapområdet.
Det ville naturligvis være ønskeligt med et overblik over dansk handicapforskning,
men her har vi som redaktører valgt et andet fokus. Det
har ikke været vores intention at samle eller rumme de mange forskningstemaer
med relevans for handicapområdet i denne bog. Det, mener vi,
ville give et for overfladisk og spredt indblik i de enkelte temaer. Derimod
er formålet med bogen at formidle resultaterne fra en række forsknings-
og udviklingsprojekter på det sociale område, som har at gøre med
handicap. Et område, hvor der i de senere år er gennemført en række nye
undersøgelser og udviklingsprojekter, som har kredset om temaerne: Kvalitetsudvikling,
brugerinddragelse og mødet mellem borger og system.
Et af omdrejningspunkterne i bogen er forholdet mellem forskning og
praksisudvikling. Et kendetegn ved forskningen i socialpolitik og handicap
er, at den typisk finder sted som evalueringer, der finansieres af Socialministeriet,
amter eller kommuner. Herigennem får vi viden om, hvordan
enkelte ordninger eller indsatsen på et givent område virker. Konsekvenserne
er, at forskningen i socialpolitik og handicap får form af
punktnedslag og enkeltstående bidrag.
En af de tendenser, der har præget forsknings- og praksisudviklingen,
er et stigende fokus på at inddrage brugerne i vurdering og udvikling af
den sociale service. Brugerne er generelt i fokus på det sociale område,
men på handicapområdet er det en særlig udfordring at sikre, at også brugere
med kommunikationshandicap eller psykisk udviklingshæmning får
mulighed for at få en aktiv rolle i denne udviklingsproces.
De forskellige bidrag kaster lys over en række af de handicapkompenserende
ordninger, der er etableret på det sociale område. Herigennem
viser de den spændvidde, der er mellem traditionelle velfærdsstatslige
overførelses- og kompensationsordninger til nye ordninger, der fungerer i
spændingsfeltet mellem statslig styring og civilsamfund. Fx ved at inddrage
familien, frivillige organisationer eller ved at opbygge nye former
for støtteordninger baseret på venskabslignende relationer. Det er vores
ambition at give et mere tværgående indblik i forskningen i temaet socialpolitik
og handicap for herigennem at belyse nogle af de udviklingsten-
2

denser, som kendetegner området, og inspirere og åbne for nye diskussioner
på både det forskningsmæssige og praktiske niveau. Herigennem håber
vi at kunne skabe opmærksomhed om handicappedes vilkår.
Bogen er opdelt i tre dele. Den første del indeholder artikler, som på
et overordnet niveau behandler handicappolitik, definition af begrebet
handicap, holdninger til handicappede og handicapforskning. Med denne
generelle indfaldsvinkel til temaet handicap ledes bogen over i anden del,
som beskæftiger sig med mødet mellem borger og system. Her præsenteres
en række artikler, som på forskellig vis har mødet mellem de offentlige
myndigheder og handicappede borgere som genstandfelt. Artiklerne
tager afsæt i en række af de socialpolitiske støtteforanstaltninger og ordninger,
som skal bidrage til at kompensere handicappede for deres funktionsnedsættelse
og skabe bedre livsvilkår for denne gruppe borgere. Den
tredje del af bogen går dybere ind i problematikken kvalitetsudvikling og
brugerinddragelse i den sociale service på handicapområdet. Her præsenteres
forskellige metoder, der sætter brugerne i centrum i kvalitetsudviklingen.
Bogens tre dele indledes med en kort introduktion til temaet og en
præsentation af de enkelte artikler. Til sidst i bogen findes en liste, som
præsenterer de forfattere, der har brugt tid og energi på at skrive artiklerne
til denne bog. Uden deres indsats og interesse i dette projekt var der
naturligvis aldrig blevet nogen bog.
3