projekt - UU København - Københavns Kommune

Motivering til Erhverv
1. Vægte projektet højt på en måde, der var synlig for alle ansatte.
2. Sikre ejerskab til fællesforståelse af mening i hele processen.
3. En tydelig organisering omkring projektet.
4. Støtte projektmagerne aktivt.
5. Åbent drøfte de gensidige forventninger mellem ledelse og ansatte.
6. Undersøge, hvad personalet ønsker af ledelsen i forbindelse med gennemførelse af projektet.
7. Tydeligt formidle, hvad ledelsen forventer af personalet.
8. Kunne rumme medarbejderes modstand og usikkerhed undervejs i forløbet.
Et projekt var også en udfordring for klublederen. Det var ofte set, at ledere i ”gamle”
velfungerende klubber og institutioner havde monopol på kontakter udadtil, og nogle ønsker
undertiden ikke ændringer heri. Det kan gøre, at personalet kan opleve lederen som en bremse for
projekternes udvikling og ikke som den nødvendige støtte, der er med til at fastholde fokus.
I enkelte af klubberne oplevede projektmedarbejderne, at de ikke fik den ønskede støtte i et
tilstrækkeligt omfang. I enkelte klubber oplevede projektmedarbejderne, at de i nogle situationer
ikke blev støttet, men blev modarbejdet af klubbens ledelse.
Et projektforløb som projekt Motivering til Erhverv kræver, at klublederen kan:
• Tage helikopterperspektiv i forløbet, fastholde retning og foretage justeringer undervejs.
• Opsøge relevant materiale samt viden og dermed være på forkant.
• Sørge for den skriftlige koordinering/formidling undervejs.
• Sørge for at holde den røde tråd fra institutionens grundværdier til projektet.
• Indimellem have is i maven for at rumme processerne.
• Orientere og i relevant omfang involvere forældrebestyrelsen.
• Sørge for, at dokumentation og formidling af projektet prioriteres under hele forløbet.
• Opfatte sig som en del af en lærende organisation og se sidegevinster ved læring undervejs.
I de fleste af klubberne arbejdede projektmedarbejderne meget selvstændigt med projektet. Det
skete under flere forskellige organisationsformer. Ingen af klubberne havde samme
organisationsform hele forløbet igennem.
• Én klub arbejdede i starten med projektet som en integreret del af klubben og skilte den
senere ud som en selvstændig enhed med egne lokaler væk fra den oprindelige klub.
• Én klub arbejdede med projektet som en selvstændig enhed i klubben der senere blev mere
integreret i klubben.
• Én klub arbejdede med en gruppe udenfor klubben.
• Én klub arbejdede med projektet som en gruppe for sig der senere blev delvist
integreret i det almene klubarbejde.
7