projekt - UU København - Københavns Kommune

More documents

Recommendations

Info

Motivering til Erhverv Klubbens opgave Klubben kan betragtes som varetagelse af bestemte, samfundsmæssige funktioner ud fra bestemte formelle og uformelle regelsæt, der foreskriver, hvad der skal gøres af hvem, og hvordan opgaverne skal udføres og vurderes. Det var personalets opgave at forvalte den samfundsmæssige sammenhæng, der kan definere kriterierne for det gode og det rigtige. Pædagogikken tager sit udgangspunkt i det forhold, at personalet vil noget med de unge. Det er ikke et tilfældigt socialt forhold, men et særligt møde med det sigte at bringe andre - de unge - i bevægelse. Pædagogisk arbejde er et viljesbetinget møde, hvorved pædagogen indtræder i et særligt ansvarsforhold og magtforhold til de unge. Fem områder træder tydeligt frem, når vi ser på de pædagogiske udfordringer i klubben. De må nødvendigvis overvejes ved udformningen af klubpædagogikken: • Læring og erfaringsdannelse, herunder den sociale udvikling • De unges kammerater og venskaber • De unges egne aktiviteter • Det frie, det kropslige • Demokrati og medbestemmelse Alle fem områder beskrives af forfattere, der arbejder med fritidspædagogikkens teori (Agerschou og Pedersen 1989, Andersen 1983, Andersen m.fl.1987, Ansel-Henry Raymond 2001, Ansel-Henry 2001, Næsby 1990, Frost 1993, Lind, 2001). Se Fritidspædagogikken, fortid - nutid - fremtid af John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen Udviklingsforum I/S og LFS, BUPL København, PMF København – Frederiksberg 2002). Projektet Projekt Motivering til Erhverv indebar, at den ”klassiske” klubpædagogik skulle videreudvikles således, at den kunne matche de nye opgaver - en udvikling fra ”klassisk” klubpædagogik hen imod mere socialpædagogisk orientering. • Projekt Motivering til Erhverv i Valby havde ifølge projektbeskrivelsen følgende formål: • Via socialt gruppearbejde og kurser at gøre de unge mere realistiske i forhold til egne fremtidsplaner og rette dem mod relevant uddannelse / arbejde. • Virke brobyggende for de unge, så de kan drage fordel af de tilbud og muligheder, som skoler, uddannelsestilbud, skole- og erhvervsvejledning m.v. tilbyder. • Øge integrationsindsatsen for den unge såvel som gruppen via individuelle samtaler og gruppesamtaler med inddragelse af forældrene i det omfang, det er muligt. • Fremme integrationen i lokalområder af en lang række vanskeligt tilpassede unge, der har barrierer over for uddannelse og arbejde, og begrænse risikoen for en uhensigtsmæssig adfærd blandt de unge. Formålet med projektet var således en udvidelse af det ”klassiske” klubarbejde og et forsøg på at give klubberne en mere central placering i det specifikt forebyggende arbejde, end det tidligere 4
Motivering til Erhverv havde været tilfældet. Dermed placerer formålet sig som en del af en udvikling i retning af at arbejde med større rummelighed, forebyggelse og arbejdet med at bryde den sociale arv. Derudover indtog udviklingen i det tværfaglige samarbejde en vigtig plads i projektforløbet. Opfyldelsen af det overordnede formål skulle ske ved, at de seks deltagende klubber arbejdede med projektets fire hovedopgaver: 1. Arbejde med at gøre de unge realistiske i forhold til fremtidsplaner og hjælpe dem vedrørende uddannelse og/eller job. 2. Opkvalificere klubbernes socialpædagogiske arbejde gennem organisations- og uddannelses-forløb (metodekravene). 3. Opbygge en socialpædagogisk værktøjskasse. Beskrive værktøjerne og deres effekt (styrker/svagheder) og videreformidle dem. 4. Etablere/udvikle metoder/modeller til tværsektorielt samarbejde omkring de utilpassede unge. Evalueringsmetoden Opgavens indhold og omfang Københavns Kommune besluttede ved projektets start i 2001 at igangsætte en systematisk evaluering. Der var oprindeligt planlagt en evalueringsplan med indsamling af data hvert halve år i hele projektperioden: • En mindre spørgeskemaundersøgelse • Fokusgruppeinterview af de ansatte • Udfyldelse af tjekliste • Indsamling af materiale fra klubberne Dataindsamlingen var planlagt til at blive suppleret med dagbøger fra klubberne, telefoninterview med ejendomsfunktionærer og boligforeningsformænd, blandt andet med henblik på at kortlægge omfanget (reduktionen) af hærværk i klubbernes lokalområde. Udover at følge op på de udvalgte hovedparametre skulle der lægges vægt på en kortlægning og evaluering af de interne og eksterne samarbejdsrelationer. Ligeledes var det planlagt, at der hvert halve år skulle udarbejdes en mindre rapport/notat, som kunne anvendes af projektlederen i sit arbejde. I de fire delrapporter skulle der lægges vægt på at ”fange” processen og de opnåede delresultater. Halvårsrapporten skulle kunne bruges internt til at kvalificere projektet. Kort efter projektets start i 2001 viste det sig, at den oprindelige evalueringsplan ikke kunne holde. Dels var opstarten af projektet mere kompliceret, end deltagerne oprindeligt havde forudsagt. Dels blev store dele af projektet udskudt, således at den oprindelige plan måtte tilpasses de nye realiteter. 5
Page 1 and 2: PROJEKT ’MOTIVERING TIL ERHVERV
Page 3: Projektets baggrund og formål Moti
Page 7 and 8: Motivering til Erhverv 1. Vægte pr
Page 9 and 10: Motivering til Erhverv ”Vores met
Page 11 and 12: Motivering til Erhverv inspireret k
Page 13 and 14: at ændre dette?”) Motivering til
Page 15 and 16: Forældresamarbejde Motivering til
Page 17 and 18: Projekt metoder Motivering til Erhv
Page 19 and 20: Motivering til Erhverv Det var en f
Page 21 and 22: kontinuumet”. Sagsbehandlere Skol
Page 23 and 24: Motivering til Erhverv for fælles
Page 25 and 26: Motivering til Erhverv Derfor var m
Page 27 and 28: Motivering til Erhverv Handleplan n
Page 29 and 30: Motivering til Erhverv arbejde vide
Page 31 and 32: Motivering til Erhverv man konfront
Page 33 and 34: Motivering til Erhverv 2004 Aktivit
Page 35 and 36: Motivering til Erhverv Den Integrer
Page 37 and 38: 5) Motivere til uddannelse 6) Super
Page 39 and 40: Motivering til Erhverv Projektmedar
Page 41 and 42: inviterede dem med. Motivering til
Page 43 and 44: Motivering til Erhverv det som en i
Page 45 and 46: Motivering til Erhverv 3) Projektde
Page 47 and 48: Motivering til Erhverv give dem for
Page 49 and 50: Motivering til Erhverv Imidlertid v
Page 51 and 52: Tværfagligt samarbejde Motivering
Page 53: Motivering til Erhverv KØBENHAVNS

projekt - UU København - Københavns Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?