projekt - UU København - Københavns Kommune

More documents

Recommendations

Info

opkvalificering var vanskelig af skille ud. Motivering til Erhverv Klubarbejde og opsøgende arbejde Tydeligst har erfaringen dog vist, at det tunge socialpædagogiske arbejde er meget tidskrævende, hvis det skal have effekt – kun takket være projektressourcer har det kunnet lade sig gøre. Uden de ekstra ressourcer er det et svært område at løfte, da normeringen ikke er til det. Den tid til socialpædagogisk arbejde med ”udsatte” børn og unge, en klub skulle bruge, ville så skulle gå fra andre børn og unge uden ”særlige behov”. Man har i projektet kombineret det traditionelle klubarbejde med socialpædagogisk arbejde. For eksempel handlede meget af projektets støtte og opbakning til projektdeltagerne om at være til stede for pigerne i stor udstrækning, så projektmedarbejderen var der, når de havde behov for det. Det handlede meget om, at projektet kom til dem, og ikke at de kom til projektet. Dette skal ses i modsætning til en traditionel klub, hvor børn og unge oftest kommer i klubben, og mere sjældent forekommer det, at klubben rykker ud til dem. Det vil sige, det handler i høj grad om at komme de steder, de unge færdes, have kontakt til deres venskabskredse og familier, skolen m.v. På den måde adskiller projektarbejdet her sig også ud fra den matrikelløse klub, da man ressourcemæssigt til tider har valgt at bruge timerne på en enkelt eller meget få personer, så rollen som projektmedarbejder kom til at ligne ”personlig rådgiver/kontaktpersonrollen”. Ikke for at gå socialforvaltningen i bedene, men for på bedst mulig vis at dække de behov for støtte og opbakning, de unge giver udtryk for. Så det er der, man står i dag. Projektmedarbejderen arbejder meget med helt basale værdier som løgn og sandhed, at passe sine aftaler, at komme til tiden, at få det til at fungere i hjemmet, at få hjemmet til at tage medansvar for deres datter i forhold til hendes fremtid og skole og lignende. Resultater og konklusioner Justering af formålet med projektet Projektets formål var beskrevet som følger: 1. Via socialt gruppearbejde og kurser at gøre de unge mere realistiske i forhold til egne fremtidsplaner og rette dem mod relevant uddannelse / arbejde. 2. Virke brobyggende for de unge, så de kan drage fordel af de tilbud og muligheder, som skoler, uddannelsestilbud, skole- og erhvervsvejledning m.v. tilbyder. 3. Øge integrationsindsatsen for den unge såvel som gruppen via individuelle samtaler og gruppesamtaler med inddragelse af forældrene i det omfang, det er muligt. 4. Fremme integrationen i lokalområder af en lang række vanskeligt tilpassede unge, der har barriere over for uddannelse og arbejde, og begrænse risikoen for en uhensigtsmæssig adfærd blandt de unge. 48
Motivering til Erhverv Imidlertid var projektets formål ændret undervejs, efterhånden som klubberne fik projektet ind under huden. Formålet var stadig socialt integrerende, men var ikke helt så formelt erhvervs- og uddannelses(-institutions-)rettet. I forhold til ovenstående pkt. 1 og 2 så var formålet snarere ”Motivering til Verden” som én af klubberne har omdøbt projektet, mens ovenstående pkt. 3 og 4 i meget høj grad stadig var opretholdt. Opgaven I projektet har flere af klubberne arbejdet i et grænseområde for deres formål. Det rejser spørgsmålet: hvad var det for opgaver, der var for tunge for klubberne? Og hvornår var der ikke længere tale om socialpædagogisk arbejde, men behandling? Det at påtage sig disse nye opgaver kræver: • E ny intern organisering i klubben. • En bevidst forankring i klubben. • At de ansatte kender deres personlige og faglige begrænsning. • At de ansatte kan tydeliggøre, hvad der skal til, for at opgaven kan løftes kvalificeret. Hvis klubben skal løfte opgaven, skal det beskrives, hvilke forudsætninger der skal være til stede, og der skal kunne argumenteres fagligt for dette. I relation til de unge Klubberne beskriver mange succeshistorier i forhold til unge – se for eksempel side 29 og side 43. Det drejer sig både om grupper af unge og ikke mindst historier om enkelte unge. Historierne er karakteriserede ved følgende: A. Den unges livssituation er socialt risikofyldt og mere eller mindre kritisk (dårlig skolegang, kriminalitet, teenagegraviditet, manglende forældreopbakning, udstødt af kammerater). B. Klubmedarbejderen etablerer en professionel, personlig, varig og tillidsfuld kontakt til den unge. C. Klubmedarbejderne gør gennem en professionel socialpædagogisk indsats en stor forskel, der betyder et vendepunkt for den unge i retning af en markant øget social integration. Indsatsens varighed strækker sig typisk over 1-1_ år. De unges oplevelser De unges oplevelser er formuleret på flere niveauer, som spænder fra almene ændringer i relationerne til deres reaktion på konkrete aktiviteter. De unges oplevelser er formidlet gennem de ansattes indlevelse i de unges situation og er således formidlet gennem de ansattes prisme. Det følgende er eksempler: ”De oplever, at de voksne er blevet meget mere interesseret i den unge og taler mere 49
Page 1 and 2: PROJEKT ’MOTIVERING TIL ERHVERV
Page 3 and 4: Projektets baggrund og formål Moti
Page 5 and 6: Motivering til Erhverv havde været
Page 7 and 8: Motivering til Erhverv 1. Vægte pr
Page 9 and 10: Motivering til Erhverv ”Vores met
Page 11 and 12: Motivering til Erhverv inspireret k
Page 13 and 14: at ændre dette?”) Motivering til
Page 15 and 16: Forældresamarbejde Motivering til
Page 17 and 18: Projekt metoder Motivering til Erhv
Page 19 and 20: Motivering til Erhverv Det var en f
Page 21 and 22: kontinuumet”. Sagsbehandlere Skol
Page 23 and 24: Motivering til Erhverv for fælles
Page 25 and 26: Motivering til Erhverv Derfor var m
Page 27 and 28: Motivering til Erhverv Handleplan n
Page 29 and 30: Motivering til Erhverv arbejde vide
Page 31 and 32: Motivering til Erhverv man konfront
Page 33 and 34: Motivering til Erhverv 2004 Aktivit
Page 35 and 36: Motivering til Erhverv Den Integrer
Page 37 and 38: 5) Motivere til uddannelse 6) Super
Page 39 and 40: Motivering til Erhverv Projektmedar
Page 41 and 42: inviterede dem med. Motivering til
Page 43 and 44: Motivering til Erhverv det som en i
Page 45 and 46: Motivering til Erhverv 3) Projektde
Page 47: Motivering til Erhverv give dem for
Page 51 and 52: Tværfagligt samarbejde Motivering
Page 53: Motivering til Erhverv KØBENHAVNS

projekt - UU København - Københavns Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?