projekt - UU København - Københavns Kommune

opkvalificering var vanskelig af skille ud.
Motivering til Erhverv
Klubarbejde og opsøgende arbejde
Tydeligst har erfaringen dog vist, at det tunge socialpædagogiske arbejde er meget tidskrævende,
hvis det skal have effekt – kun takket være projektressourcer har det kunnet lade sig gøre. Uden de
ekstra ressourcer er det et svært område at løfte, da normeringen ikke er til det. Den tid til
socialpædagogisk arbejde med ”udsatte” børn og unge, en klub skulle bruge, ville så skulle gå fra
andre børn og unge uden ”særlige behov”.
Man har i projektet kombineret det traditionelle klubarbejde med socialpædagogisk arbejde. For
eksempel handlede meget af projektets støtte og opbakning til projektdeltagerne om at være til stede
for pigerne i stor udstrækning, så projektmedarbejderen var der, når de havde behov for det. Det
handlede meget om, at projektet kom til dem, og ikke at de kom til projektet. Dette skal ses i
modsætning til en traditionel klub, hvor børn og unge oftest kommer i klubben, og mere sjældent
forekommer det, at klubben rykker ud til dem. Det vil sige, det handler i høj grad om at komme de
steder, de unge færdes, have kontakt til deres venskabskredse og familier, skolen m.v.
På den måde adskiller projektarbejdet her sig også ud fra den matrikelløse klub, da man
ressourcemæssigt til tider har valgt at bruge timerne på en enkelt eller meget få personer, så rollen
som projektmedarbejder kom til at ligne ”personlig rådgiver/kontaktpersonrollen”. Ikke for at gå
socialforvaltningen i bedene, men for på bedst mulig vis at dække de behov for støtte og opbakning,
de unge giver udtryk for.
Så det er der, man står i dag. Projektmedarbejderen arbejder meget med helt basale værdier som
løgn og sandhed, at passe sine aftaler, at komme til tiden, at få det til at fungere i hjemmet, at få
hjemmet til at tage medansvar for deres datter i forhold til hendes fremtid og skole og lignende.
Resultater og konklusioner
Justering af formålet med projektet
Projektets formål var beskrevet som følger:
1. Via socialt gruppearbejde og kurser at gøre de unge mere realistiske i forhold til egne
fremtidsplaner og rette dem mod relevant uddannelse / arbejde.
2. Virke brobyggende for de unge, så de kan drage fordel af de tilbud og muligheder, som
skoler, uddannelsestilbud, skole- og erhvervsvejledning m.v. tilbyder.
3. Øge integrationsindsatsen for den unge såvel som gruppen via individuelle samtaler og
gruppesamtaler med inddragelse af forældrene i det omfang, det er muligt.
4. Fremme integrationen i lokalområder af en lang række vanskeligt tilpassede unge, der har
barriere over for uddannelse og arbejde, og begrænse risikoen for en uhensigtsmæssig
adfærd blandt de unge.
48