projekt - UU København - Københavns Kommune

Motivering til Erhverv
give dem forskellige smagsprøver. Dels på mulige fritidsinteresser og foreningsliv, der eventuelt
kunne vække deres interesse, samt for kunst og kultur, der ligeledes kunne vække deres
nysgerrighed for selv at gå videre med det. Også i forhold til deres vante cirkler har man forsøgt at
bryde disse ved at lade pigerne indgå i andre sociale relationer. Det har dog vist sig, at pigernes
sociale kapital ikke har været tilstrækkelig til at bryde ud af de vante cirkler. De somaliske piger har
mest været interesseret i at bibeholde de bånd, der allerede var skabt mellem deres egne, det vil sige
andre somaliere. ”Bonding” – at udbygge fællesskab med ”dem”, der ligner én selv. ”Bridging” -
altså at mikse med forskellige grupper - har ikke været populært modtaget i den lille gruppe.
Ansporing til nye aktiviteter
Over sommeren 2003 var der i samarbejde med pigerne i Pigeklubben lagt et program for en række
arrangementer og aktiviteter, men mange af dem blev ikke til noget på grund af manglende
fremmøde. Pigerne har generelt ikke været så gode til at bakke op om egne forslag til aktiviteter.
Indtrykket efter en del samtaler er, at de gerne vil, men sker det ikke nøjagtigt, når det passer dem,
så falder interessen kraftigt. Og ofte har det været aktiviteter, der har krævet lidt planlægning. Der
kan også hurtigt komme andet op, som de hellere vil, men ikke lige tænkte på i det øjeblik, de
foreslog eller meldte sig til en aktivitet. En holdning, man har arbejdet meget med, da den også kan
genkendes fra skolegang, der ikke altid har været lige kontinuerlig fulgt.
Erfaringen har dog overordnet vist, at denne aldersgruppe mere havde behov for et værested, hvor
der var mulighed for voksenkontakt, hvis de selv ønskede det, men egentlig ikke var så
interesserede i at deltage i alskens aktiviteter. De vil hellere have et sted at være, hvor de kan
”hænge ud”, sludre og være i fred for forældre, brødre og forpligtigelser.
Pigernes oplevelser og udvikling
Pigerne giver selv udtryk for, at de har fået meget ud af at deltage i projektet, hvilket
projektmedarbejderne og klubben også kan se, selv om resultatet ikke var kvantitativt målbart. Ser
man på portrætter af deltagerne i dag, vil man tydeligt kunne spore positive forandringer, hvoraf
nogle direkte eller indirekte har udspring i projektdeltagelsen.
Da der har været mange instanser ”inde over” i løbet af projektperioden, er det vanskeligt at sige, at
det rent faktisk er projektets fortjeneste, men ofte har det været kombinationer af for eksempel
kontakt til skolen, hjemmet, socialforvaltningen, læge osv., der samlet har gjort en forskel. At
projektet har ageret ”den røde tråd” i et eller flere forløb, hvor den unge har skullet tage stilling til
eller møde mange instanser, har ifølge pigernes egne udtalelser været en force i at deltage i
projektet. De har ikke selv skullet stå med en masse ”løse ender” og kontakter, de ikke har vidst,
hvad de skulle stille op med. Projektet har givet tid, rum og støtte til at fordøje, vende, forstå og
reflektere mere komplekse sager. For eksempel sammenhængen mellem et møde på
Socialforvaltningen og efterfølgende handlinger og muligheder.
Afsmittende virkning på de andre klubmedarbejdere
Konkluderende kan nævnes, at udvikling og opkvalificering via projektet mest er mundet ud i nye
tanker og vinkler hos personalegruppen, der har resulteret i mere bevidst refleksion i arbejdet med
udsatte unge samt de nye mål, Serviceloven og klubrapporten har stukket ud. Konkret eller målbar
47