projekt - UU København - Københavns Kommune

More documents

Recommendations

Info

Motivering til Erhverv 2003 Aktiviteter og udvikling generelt Medarbejdere Januar – maj Juni Fortsat meget arbejde med enkelte og grupper af drenge, der har problemer med familie, skole, kriminalitet. Hjemmebesøg, samtaler med sagsbehandlere, lærere, hjælp til eftermiddagsjobs og lærepladser. Juli Projektet justeres i forhold til de nye medarbejderes kompetencer. En gruppe drenge i alderen 14 – 18 år, med anden etnisk baggrund, laver ballade og skaber utryghed i nærområdet. Flere af drengene går ikke i skole. Projektet opsøger drengene, og 7 af dem siger ja tak til at deltage i projektet. Projektet tager på weekendtur til Fejø. August Drengene interviewes hver især og sammen, om deres tanker om egen situation, fremtid og forventninger til projektet. Projektet kører go-kart, tager på fisketur og strandture. Proj. indleder samarbejde med Ålholm Skoles skolevejledere. Proj. kommer på som fast punkt på dagsordnen til klubbens P-møder som led i forankringen af proj. erfaringer. Forældresamtaler – proj. tager på hjemmebesøg, 2 nye drenge optages. September Nogle af drengene fra projektet var med til at lave hærværk på klubbens område. Projektet samarbejder med politiet om tiltalefrafald mod, at drengene gør skaden god igen. I den forbindelse indleder projektet et samarbejde med politi og drenge for at belyse problemerne i området. Jobsøgning: Proj. tager på jobsøgning hos lokale erhvervsdrivende. Kanotur til Mølleåen, natteløb. 3 nye drenge i projektet. Oktober Orienteringsløb v. Frederiksdal, forhindringsbane v. Kongsøre. Jobsøgning. En af deltagerne stikker af hjemmefra pga. vold i hjemmet. Proj. skriver indberetning, taler med forældre, skole og sagsbehandler. November Go-karttur med drengene fra projektet og de nye drenge i ungdomsklubben for at give dem en fælles oplevelse og derved skabe bedre relationer mellem de danske drenge fra villabyen og projektets drenge. Møde med sagsbehandler. En deltager får plads på ungdomspension. December Dokumentation – proj. bruger fortrinsvis tiden på at dokumentere. Jobsøgning – En deltager får job på rideskole. Mikkel og Camilla stopper pga. uddannelse. Klaus Lund-Jørgensen og Jacob Flensborg overtager projektet fra Camilla og Mikkel. Projektmedarbejder på UFC-seminar i Fredericia Jacob stopper i projektet. I stedet overtager Jens. 32
Motivering til Erhverv 2004 Aktiviteter og udvikling generelt Medarbejdere Januar - Eftermiddagsprojekt starter. Projekt for 13-15-årige drenge på vej ud af Fritidsklub. De mangler et alternativ til gaden. Der arbejdes med dokumentation samt med forankring. Maj/Juni Forankring af eftermiddagsprojekt samt erfaringer gjort i projektet. 3) Metoder i projektet De primære metoder i projektet var: * Samtaler med de unge * Forskellige ture og aktiviteter * Hjemmebesøg, samtaler med andre fagfolk * Logbog og narrativer * Personalemøder og temadag 4) Vigtige temaer i arbejdet med projektet Temadag vedr. etniske drenge Mange praktiske problemer undervejs Det fyldte en del for medarbejderne omkring projektet, at mange vanskeligheder skulle overvindes. Eksempelvis har der været megen udskiftning af personale på projektet, blandt andet fordi det ikke har været et fuldtidsprojekt. Desuden blev projektlederen relativt sent ansat, Ålholm Skole meldte efter længere betænkningstid fra til projektet, dokumentationsformen blev ændret undervejs og meget andet. De unge har i høj grad oplevet, at klubbens medarbejdere var engagerede I eksempelvis sager med tvangsfjernelser eller flugt fra hjemmene har projektmedarbejderne fungeret som de unges advokater og talsmænd over for familie og sagsbehandlere. Ofte blev man opsøgt af unge ikke-medlemmer for at få assistance. Identifikation mellem medarbejder og ung kan være vigtig for, at der knyttes et bånd, men samtidig var forskel mellem medarbejder og ung vigtig for udvikling af identitet og ressourcer hos den unge. Hjemmebesøg var blevet en integreret del af klubbens arbejde I 2003 havde man således direkte kontakt med 24 familier for at forbedre relationer og adfærd. Vanskeligt at skabe relationer mellem de unge indbyrdes Selv om relationer var en del af det filosofiske grundlag, måtte man undervejs erkende, at det kan være vanskeligt at etablere disse blandt de unge – måske fordi skolen ikke ville være med, eller fordi der var den store udskiftning i medarbejdergruppen eller blandt de unge. Vanskeligt at gøre værdier og mål synlige Selv om medarbejderne har arbejdet meget med klubbens mål og værdier, lykkedes det ikke i tilstrækkelig grad at gøre disse synlige for familier og øvrig omverden – hvilket man derfor vil 33
Page 1 and 2: PROJEKT ’MOTIVERING TIL ERHVERV
Page 3 and 4: Projektets baggrund og formål Moti
Page 5 and 6: Motivering til Erhverv havde været
Page 7 and 8: Motivering til Erhverv 1. Vægte pr
Page 9 and 10: Motivering til Erhverv ”Vores met
Page 11 and 12: Motivering til Erhverv inspireret k
Page 13 and 14: at ændre dette?”) Motivering til
Page 15 and 16: Forældresamarbejde Motivering til
Page 17 and 18: Projekt metoder Motivering til Erhv
Page 19 and 20: Motivering til Erhverv Det var en f
Page 21 and 22: kontinuumet”. Sagsbehandlere Skol
Page 23 and 24: Motivering til Erhverv for fælles
Page 25 and 26: Motivering til Erhverv Derfor var m
Page 27 and 28: Motivering til Erhverv Handleplan n
Page 29 and 30: Motivering til Erhverv arbejde vide
Page 31: Motivering til Erhverv man konfront
Page 35 and 36: Motivering til Erhverv Den Integrer
Page 37 and 38: 5) Motivere til uddannelse 6) Super
Page 39 and 40: Motivering til Erhverv Projektmedar
Page 41 and 42: inviterede dem med. Motivering til
Page 43 and 44: Motivering til Erhverv det som en i
Page 45 and 46: Motivering til Erhverv 3) Projektde
Page 47 and 48: Motivering til Erhverv give dem for
Page 49 and 50: Motivering til Erhverv Imidlertid v
Page 51 and 52: Tværfagligt samarbejde Motivering
Page 53: Motivering til Erhverv KØBENHAVNS

projekt - UU København - Københavns Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?