projekt - UU København - Københavns Kommune

Projektets baggrund og formål
Motivering til Erhverv
Den politiske baggrund
Baggrunden for projektet var en bekymring for de unge, der falder uden for uddannelsessystemet og
ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet gennem et erhverv. Disse unge kommer oftest fra svære
sociale kår og har svært ved at fungere i sociale sammenhænge.
Projektets primære målgruppe var oprindeligt tænkt som unge i en alder, hvor det var relevant at
tænke på at få et job, men som mangler motivationen til aktivt at opsøge mulighederne. Koblingen
mellem motivation og erhverv var central, som det også fremgår af projektets navn.
Klubberne var et naturligt udgangspunkt for projektet, idet de har en tæt kontakt til de unge i
målgruppen – eller har store muligheder for at etablere denne kontakt, hvis den ikke allerede var til
stede.
De ansattes baggrund for at etablere den nødvendige kontakt var den ”klassiske” klubpædagogik.
Det var derfor vigtigt kort at se på hovedindholdet i denne.
De nye udfordringer
Det blev en udfordring i projektet at kombinere samfundets ønske om at få de unge motiveret til at
komme i erhverv med det konkrete ungdomsliv, som leves af dé unge i projektets målgruppe.
Klubbernes pædagogik skulle være et udviklings- og kvalificeringsrum for den unge. Det at tage
klubarbejdet alvorligt som et udviklings- og kvalificeringsrum kræver en beskrivelse af en række
kompetencer, egenskaber, kvalifikationer i forhold til nutidens børn.
Ud fra den diskussion, der i dag er af, hvad der er et godt liv for børn og unge, og hvad der kan være
nødvendigt for fremtidens voksne, kan der opstilles en række punkter:
• at børnene og de unge kan udvikle sig til demokratiske og harmoniske mennesker, der
bidrager til samfundets udvikling.
• at man skal kunne lære hele livet - aldrig være ”færdig” - og kunne håndtere det
uforudsigelige – det vil sige være i konstant bevægelse.
• at børnene og de unge skal besidde en række sociale kompetencer og egenskaber som at
kunne hvile i sig selv, at kunne sætte sig selv i centrum, uden at det sker på bekostning af
andre, og at indgå i tætte forpligtende fællesskaber.
• at barnet og den unge bør have lyst til og være god til samvær og samarbejde på kryds og
tværs i mange forskellige sammenhænge med meget forskellige mennesker - alder, etnisk,
nationalt, socialt.
• at have gode basisfærdigheder og kompetencer i de ’traditionelle’ fagområder – som for
eksempel dansk, fremmedsprog og matematik.
• at kunne mestre de digitale interaktive kulturelle medier og at have et bredt udsyn i forhold
til globalisering, forurening og bæredygtighed.
3