projekt - UU København - Københavns Kommune

Motivering til Erhverv
3. Der arbejdes aktivt på at bruge hinandens forskellige faglige kompetencer.
4. Der aftales kompetenceområder, som er synlige for omgivelserne.
5. Klare aftaler om ansvaret for at tage initiativ til handlinger.
6. Tydelige aftaler for, hvornår hvem giver tilbagemeldinger til hvem.
7. Evaluering af det tværfaglige samarbejdets funktionsmåde og opnåede resultater.
8. Afklaret holdning til forholdet mellem den enkelte faggruppes handlen og de fælles aftaler.
9. Bevidst arbejde med det at være kulturskabende og målformulerende i forhold til det
tværfaglige samarbejde.
10. En resultatorienteret grundholdning.
Koblingen af projekt Motivering til Erhverv med projekt Fælles Ansvar har således været en stor
succes.
De seks klubber i Valby
Folehavens Ungdomshus
1) Hvad ville klubben?
I første omgang ville klubben fokusere på de 14-18-årige, som manglede et sted at være om dagen. I
anden omgang blev det mest en ny gruppe unge på 13-14 år, der var i fokus. En gruppe af unge,
som hver især havde meget vanskeligt ved at indgå i fællesskaber, som en fritidsklub jo er.
• De unge skulle have et tilbud om en ”dagklub”, hvor to voksne havde rimelig tid til dels
aktiviteter med de 13-14 unge, dels til den personlige samtale.
• Klubben ville skabe et ”fælles tredje” ud fra en relationspædagogisk tankegang – det vil
sige, at den gode relation mellem den voksne og den unge eller mellem de unge indbyrdes
skulle skabe nye handlemuligheder.
• Det var klubbens intention at tage udgangspunkt i de relationer og ressourcer, der var
mellem de involverede, og samtidig tage udgangspunkt i individet samt styrke de
kompetencer, den unge har. Tanken var, at den unge skulle opleve succes og troen på, at de
kunne noget og var noget værd, fordi de er den, de er. Samværet med stabile voksne, de
unge kunne regne med, skulle skabe baggrund for, at de unge blev i stand til selv at tage
ansvar for deres eget liv.
• Tanken var også, at de unge skulle have en høj grad af medindflydelse på, hvad der skulle
ske i dagklubben. Ikke mindst fordi deres erfaringer med voksne og med pædagoger fra
andre sammenhænge var langt mere præget af krav og tvang.
• Klubben ville indføre en struktureret hverdag for de unge ud fra den oplevelse, man havde
af, at de netop manglede struktur i deres private hverdag. Mange af dem kom fra hjem
næsten uden støtte til de unge, og mange af dem havde indtil nu levet et liv i delvist kaos
med pjæk, svigt af aftaler, småkriminalitet, ansvarsløshed. En stor del havde anden etnisk
baggrund end dansk.
• Endelig ville man gennemføre en konsekvenspædagogisk metode, hvor de unges
ansvarssvigt havde hurtige og meget synlige konsekvenser for dem, og hvor de lærte respekt
22