projekt - UU København - Københavns Kommune

More documents

Recommendations

Info

Motivering til Erhverv var lykkedes at etablere det med udgangspunktet i et helt konkret handlingsrettet samarbejde. Fælles ansvar Samtidig med at klubberne arbejdede med projekt Motivering til Erhverv, blev der arbejdet på at udvikle et projekt kaldet Fælles Ansvar. Fælles Ansvar var et projekt med det formål at sikre et tættere tværfagligt samarbejde omkring de unge. Dette projekt var oprindeligt startet uafhængigt af projekt Motivering til Erhverv. Der var tale om to projekter med stort set samme målgruppe og samme formål. Midt i projektforløbet blev de to uafhængige projekter koblet sammen i et forsøg på at få etableret et tværsektorielt samarbejde omkring de utilpassede 14-18-årige i Valby. Projektlederen skriver i en rapport: ”Projektlederen får kendskab til Fælles Ansvar, som tilnærmelsesvis har samme målgruppe og samme formål som Motivering til Erhverv. Men uvist af hvilke årsager var Fælles Ansvar endnu ikke implementeret i Valby på trods af, at det blev iværksat i 2000. Ved at projektlederen tager initiativ til at implementere Fælles Ansvar, skabes der en åbning for at få etableret det tværsektorielle samarbejde, han så længe har arbejdet for. Projekt Motivering til Erhverv integreres i konceptet for Fælles Ansvar, der herved udvides til også at omfatte ungdomsklubberne”. (Projektleder) Tanken var, at det var muligt at presse klubbernes vigtigste samarbejdspartnere B&F teamet og siden skolerne til reelt at indgå i et tværsektorielt samarbejde. Det var antagelsen, at ”B&F teamet og skolerne ville have sværere ved at forholde sig passivt eller afvisende over for et politisk besluttet initiativ end over for en tilfældig projektleder, hvis projekt afhang af, om der etableredes et tværsektorielt samarbejde i Valby”. Deltagerne i Fælles Ansvar er ungdomsklubber, skolevejledere, Unge-team i B&F og PPR. Strategien lykkedes, og der var allerede sporet en betydelig mere positiv og konstruktiv holdning til det tværfaglige samarbejde blandt klubberne. De første resultater har meldt sig, og der var store forhåbninger til det fremtidige samarbejde, der beskrives som respektfuldt og ligeværdigt med udgangspunkt i opgaven. En række af de negative holdninger, der blev beskrevet i starten af projektforløbet, var således ved at blive nedbrudt til fordel for en holdning, der byggede på informationsudveksling og fælles handlen. Tværfagligt samarbejde – en model Med henblik på at styrke forståelsen for det tværfaglige samarbejde udarbejdede projektlederen følgende model til inspiration for arbejdet. ”Der var tre forskellige opfattelser af begrebet tværfaglighed: flerfaglighed, tværfaglighed og fagintegration. De tre begreber udgør et kontinuum, hvor de to poler i kontinuumet udgøres af henholdsvis flerfaglighed og fagintegration, mens tværfagligheden ligger et sted midt på 20
kontinuumet”. Sagsbehandlere Skolevejledere Klubmedarbejdere Motivering til Erhverv Fælles kompetencer Kernekompetencer Tværsektorielle samarbejdskompetencer Flerfaglighed Ægte tværfaglighed Fagintegration Flerfaglighed: Her arbejder forskellige faggrupper parallelt på den samme opgave, men uden at arbejde sammen. Sagsbehandlere Skolevejledere Klubmedarbejdere Tværfaglighed: Forskellige faggrupper arbejder sammen på den samme opgave med hver sin egenfaglige tilgang (kernekompetence). Fagintegration: Forskellige faggrupper arbejder sammen på den samme opgave med en fælles faglighed. (Andersson 2004) Samtidig fremlagde evaluator på baggrund af et af de afholdte fokusgruppeinterview nedenstående punkter til drøftelse af det tværfaglige samarbejde med henblik på at gøre arbejdet mere systematisk og klart. Ved det tværfaglige samarbejde - det vil sige samarbejdet mellem klubberne og de sociale myndigheder m.v. - bør følgende punkter i ledergruppen drøftes og evalueres: 1. Beskrivelse af visionerne for det tværfaglige samarbejde. 2. Konkrete synlige mål og opgaver - den enkelte opgave i det tværfaglige samarbejde. 21
Page 1 and 2: PROJEKT ’MOTIVERING TIL ERHVERV
Page 3 and 4: Projektets baggrund og formål Moti
Page 5 and 6: Motivering til Erhverv havde været
Page 7 and 8: Motivering til Erhverv 1. Vægte pr
Page 9 and 10: Motivering til Erhverv ”Vores met
Page 11 and 12: Motivering til Erhverv inspireret k
Page 13 and 14: at ændre dette?”) Motivering til
Page 15 and 16: Forældresamarbejde Motivering til
Page 17 and 18: Projekt metoder Motivering til Erhv
Page 19: Motivering til Erhverv Det var en f
Page 23 and 24: Motivering til Erhverv for fælles
Page 25 and 26: Motivering til Erhverv Derfor var m
Page 27 and 28: Motivering til Erhverv Handleplan n
Page 29 and 30: Motivering til Erhverv arbejde vide
Page 31 and 32: Motivering til Erhverv man konfront
Page 33 and 34: Motivering til Erhverv 2004 Aktivit
Page 35 and 36: Motivering til Erhverv Den Integrer
Page 37 and 38: 5) Motivere til uddannelse 6) Super
Page 39 and 40: Motivering til Erhverv Projektmedar
Page 41 and 42: inviterede dem med. Motivering til
Page 43 and 44: Motivering til Erhverv det som en i
Page 45 and 46: Motivering til Erhverv 3) Projektde
Page 47 and 48: Motivering til Erhverv give dem for
Page 49 and 50: Motivering til Erhverv Imidlertid v
Page 51 and 52: Tværfagligt samarbejde Motivering
Page 53: Motivering til Erhverv KØBENHAVNS

projekt - UU København - Københavns Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?