projekt - UU København - Københavns Kommune

Motivering til Erhverv
Det var en fælles erfaring, at det tværfaglige samarbejde primært fungerede, hvis det var klubben,
der tog initiativ til det, og klubben, som fastholdt og koordinerede samarbejdet.
Det tværfaglige samarbejde er:
”…en blanding af noget, der har eksisteret før, og hvor vi deltager i månedlige
møder, f.eks. med det boligsociale tiltag, og var med til koordineringsmøde, hvor vi
møder forskellige andre personer. Finde ud af, hvad der rør sig - kan vi bruge
hinanden bedre. Det var primært netværkskabende”.
Det tværfaglige samarbejde betragtes ikke som et beslutningsforum, men som et rum for udveksling
og dernæst som et rum, der kan danne baggrund for, at de andre kan beslutte noget, der bakker op
om de unge.
”Hvis det tværfaglige samarbejde skal bære videre, kræver det, at der kommer handling på. Det
kræver noget konkret. Hvad kan vi tilbyde, hvad vil vi tilbyde. Vi må spille ud med noget
konkret”.
”Vi må ikke tage for givet, at de andre ved, hvad vi kan tilbyde, og hvad vi kan”.
Klubberne taler meget om, at de skal profilere, at de har en særlig kontakt/relation til de unge. Det
var her, de kunne tilbyde noget særligt, som de andre faggrupper ikke kunne.
Helt konkret var der i begyndelsen af projektforløbet usikkerhed omkring den praktiske
organisering af arbejdet. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at der var usikkerhed om, hvem
der skulle indkalde til møderne. Derudover påpegede de følgende:
”Det var naturligt, hvis det var klubben, fordi vi har den tætteste kontakt til de unge,
og de unge kommer her frivilligt”.
”Det vigtige var at finde ud af, hvad vi gerne vil med møderne. Det, vi kan fortælle,
gør, at det ikke var svært for os at indkalde til det tværfaglige samarbejde”.
”Vi må på sigt vide, hvad vi og de andre kan tilbyde”.
Derudover rejser klubberne følgende spørgsmål:
• Hvad var det, vi tilbød som projekt, som de andre ikke kunne tage vare på?
• Hvad var det, vi kunne i forhold til hinanden, og hvornår lå ansvaret ikke mere i klubben?
• Hvis klubben indkalder, skal klubben have noget rimeligt klart at komme med.
• Hvad gør man, når der ikke sker det, der skal ske? Og hvordan sikrer man, at klubberne ikke
får en behandlerrolle, når det øvrige system svigter?
Opfattelsen af samarbejdet med socialforvaltningerne var blandet ind i store dele af projektforløbet.
Det svingede fra at være ikke eksisterende til at være godt som udgangspunkt i konkrete sager, hvor
sagsbehandleren havde en konkret interesse i samarbejdet. Generelt fungerede samarbejdet, når det
19