projekt - UU København - Københavns Kommune

Motivering til Erhverv
”Man skal definere begreberne, man bruger meget konkret.”
”Når de voksnes sociale og personlige kompetencer ændres, ændres børnenes
kompetencer.”
Det tværfaglige samarbejde
Klubbernes erfaringer
I den første del af projektforløbet var der blandt klubberne enighed om en meget enkel definition af
tværfagligt samarbejde: ”Tværfagligt samarbejde var samarbejde på tværs af faggrænser”. Når der
arbejdes ud fra denne brede definition, havde klubberne en lang række samarbejdspartnere, som de
mødtes med jævnligt. Det drejede sig primært om:
• Skolevejlederen. De fleste klubber beskriver, at de har haft et meget godt samarbejde med
skolevejlederen. Han/hun fungerede som kontaktperson og formidler til den øvrige del af
skolen.
• Den boligsociale konsulent - var med til at sikre en forståelse af, at klubben ikke kun
befandt sig på en matrikel.
• SSP medarbejdere. I flere af klubberne mødte SSP medarbejderen op en gang imellem.
• Arbejdspladser.
• Socialcentret. Socialcentret bliver af stort set alle klubberne beskrevet som trægt og som en
samarbejdspartner, der ikke eller kun i sporadisk omfang var kontakt med. Enkelte nævner,
at de har haft et godt samarbejde med en enkelt sagsbehandler. En klub fortæller, at der var
problemer omkring de unges alder og de forskellige tilhørsforhold til den kommunale
forvaltning, der var en konsekvens heraf. En enkelt klub nævner, at de har haft et godt
samarbejde med socialcentret, men at medarbejderne var meget langsomme.
• KKU: Samarbejde om en ungdomsuddannelse i forbindelse med en af pigerne.
• Arbejdspladser. En enkelt klub havde et samarbejde med enkelte arbejdspladser.
• Kvindehøjskolen. En enkelt klub fortæller, at de havde et samarbejde med Kvindehøjskolen.
• PUK. En gruppe på 8-10 drenge blev valgt ud, så de kunne komme ud sammen med politiet.
• KAB og AB.
• Natteravnene.
• Politiet.
• Sundhedsplejerske. Har fortalt om sex og følelser i deres frirum, men det var en udefra, så
de kom ikke så tæt på.
Det tværfaglige samarbejde var primært en opgave for lederen og var forankret i klubben som
helhed og ikke i projektet som sådan. Eller det gik gennem projektmedarbejderen, som så
formidlede det videre til de øvrige medarbejdere og lederen. Det var meget forskelligt, hvor lang tid
de enkelte klubber brugte på det tværfaglige samarbejde. En klub siger, at de først lige var ved ”at
få øje på de mulige samarbejdspartnere”.
Klubberne nævner, at det var vigtigt for samarbejdet, at de kendte deres samarbejdspartnere
personligt, således at det var lettere at skabe uformelle kontakter og vidensudveksling.
18