projekt - UU København - Københavns Kommune

Klubmetoder
Motivering til Erhverv
Fra klassisk klubpædagogik til socialpædagogik
En ”almindelig” klubpædagogik skal både kunne skabe en kontakt til de unge og støtte
ungdomsgrupper og den enkelte unges udvikling. Der sættes fokus på:
• Læring og erfaringsdannelse
• De unges kammerater og venskaber
• Oplevelse af klubben som et frit sted
• De unges egne aktiviteter
• Demokrati og medbestemmelse
I alle klubberne har man udvidet til også at have et socialpædagogisk element, som var mere
indgribende end ”almindelig” klubpædagogik. Den socialpædagogiske opgave for og med den unge
var at styrke den unges mulighed for at håndtere sine livsvilkår bedre, herunder at bringe
livsmuligheder og realiteter - konsekvens - ind i den unges liv. Det betyder, at den unge lærer og
erfarer, at for eksempel vold eller kriminalitet ikke er optimale realiseringer af livsomstændigheder.
I stedet lærer de at integrere sig samfundsmæssigt i form af at have afbalancerede relationer til
andre mennesker, herunder at være i arbejde og/eller under uddannelse. Dette sker blandt andet ved,
at pædagogen skaber, udvikler og fastholder langvarige, bæredygtige kontakter til den unge.
Konstant justering i forhold til aldersgruppe
Klubmedarbejderne har konstant justeret deres aktiviteter og metoder i forhold til den aktuelle
aldersgruppe og kønssammensætning.
Fra klubben som en fysisk afgrænsning til klubben som arbejdsform
I forbindelse med projektet har alle klubberne oplevet en virkeliggørelse af begreberne ’klubben
som arbejdsform’, ’opsøgende arbejde’ og ’udegående arbejde’. I hverdagssproget var en klub en
fysisk afgrænsning. Det var blevet aktuelt og relevant, at en klub også kan betragtes på en anden
måde end som noget fysisk afgrænset.
I ’Klubben som arbejdsform’ tilhører de unge, som man arbejder med klubben, uanset hvor de
befinder sig rent fysisk. Klubben som arbejdsform kan således forstås som et
kommunikationssystem, hvor det løbende både af den unge og af den ansatte bliver besluttet, om
den unge tilhører ’klubben som arbejdsform’, eller om den unge befinder sig udenfor. Det vil sige
’klubben som arbejdsform’ selv markerer sine grænser. Dens arbejder med opsøgende og
udegående arbejde ligger som nævnt ikke nødvendigvis i bygninger, men har selvfølgelig en fysisk
base. Klubarbejdet foregår der, hvor de unge færdes enten ”på egen hånd” eller i ”projekter”.
16