projekt - UU København - Københavns Kommune

at ændre dette?”)
Motivering til Erhverv
For alle klubbernes vedkommende arbejdedes der med at skabe tætte relationer som en
forudsætning for, at der kunne finde en udvikling sted hos de unge.
En form for relationspædagogik har således været det centrale omdrejningspunkt i alle klubberne.
Alle klubberne ligner desuden hinanden ved at lægge stærk vægt på relationsarbejde ved at søge at
skabe tillidsfulde kontakter til de unge. Projektpædagogerne giver udtryk for stor ydmyghed over
for opgaven med udstrakt anvendelse af pædagogisk pli og takt.
Individuel støtte og opbakning
Individuel støtte og opbakning - (for eksempel til pigerne i pigegrupperne) via mange uformelle
samværssituationer og samtaler - har fungeret rigtig godt, men var utroligt tidskrævende. Den tætte
tillid, der har været mellem nogle af projektdeltagerne og projektmedarbejderen, har gjort, at den
unge har turdet åbne op for nogle alvorlige tanker og ytret ønske om støtte. Lektiehjælp, støtte til at
skrive ansøgninger, følgeskab til myndigheder, samtaler om jobmuligheder, kigge i
uddannelsesmapper og orientere om relevante emner m.v. på basis af pigernes egne forespørgsler
og lignende har også vist sig nyttigt.
Projektmedarbejderen forsøgte at skabe uformelle rum og situationer, hvor samtaler og samvær
kunne finde sted – det vil sige steder, der ikke skabte associationer til skole, kontorer eller offentlige
myndigheder. Derfor var metoden ofte at lave et eller andet sammen først, hvor der samtidig blev
skabt mulighed for at kunne sludre, men også ”gemme sig lidt” bag aktiviteten, for eksempel gå på
Strøgtur eller museum sammen, for senere at runde af på en café og få snakket dybere. En metode,
der viste sig god til at få pigerne til at åbne op for tilliden. Også at det foregik på tomandshånd
havde sine fordele.
Forskellige ture og aktiviteter
Eksempelvis: Musikprojekt (med CD-udgivelse), weekendture, gokart-tur, orienteringsløb,
forhindringsbane, kanotur, motocross, m.v. På flere af disse ture arbejdede man med at give de unge
forskellige opgaver for at mærke sig selv i samspil med naturen og andre mennesker – og dermed
udvikle deres selvforståelse. Der var altid knyttet mange samtaler til aktiviteterne – om følelser,
kompetencer, stillingtagen til egen fremtid. Den fælles oplevelse, som begge parter havde været en
del af, gav mere ægte samtaler.
Hjemmebesøg
Hjemmebesøg hos projektdeltagerne - viste sig at være en rigtig god metode i forbindelse med
arbejdet med de unge af anden etnisk baggrund end dansk. Ikke så meget til at få forældrene til at
bakke mere op om deres døtre i forhold til uddannelse og erhverv og ”øvrigt teenage-pigeliv”, men
mere den grad af frihed, det gav en del af pigerne i projektet. Flere ting blev legale sammen med en
projektmedarbejder, idet forældrene havde set, mødt og talt med vedkommende ved flere
lejligheder.
13