projekt - UU København - Københavns Kommune

Motivering til Erhverv
blev projektlederen først ansat et år efter projektets start. Dels faldt projektets start sammen med, at
Valby bydelsforsøg blev afsluttet. Det medførte store organisatoriske ændringer, som også
påvirkede projektet, idet der i en periode var uklarhed om ansvars- og kompetenceforhold på
ledelsesplan.
Samtidig stod det hurtigt klart for alle, at baggrunden for klubbernes deltagelse var meget forskellig.
Nogle klubber opfattede projektdeltagelsen som en mulighed for at udvikle pædagogikken, mens
andre klubber i starten først og fremmest betragtede projektet som en mulighed for at få tilført nye
ressourcer.
Derudover skabte det en del usikkerhed, at ingen af klubberne havde deltaget i større projekter
tidligere. De skulle således først lære, hvad det vil sige at arbejde med udviklingsprojekter med de
krav om systematik, målrettethed og skriftlighed, som det kræver. Samtidig skulle flere af
klubberne overvinde deres dårlige erfaringer med det tværfaglige samarbejde og deres oplevelse af,
at deres arbejde ikke blev respekteret af deres samarbejdspartnere.
Der var ved projektets afslutning enighed blandt deltagerne om, at der i starten af forløbet burde
have været brugt meget mere tid på at skabe klarhed om:
• Formålet med projektet.
• Klubbernes begrundelse for at deltage i projektet.
• Klubbernes ønskede udbytte af at deltage i projektet.
• Hvilke kontakter på lederens skuldre der skal overdrages/overføres til projektmagerne.
• Roller, forventninger og kompetenceforhold for den enkelte deltager og projektledelsen.
• Realistiske succeskriterier for projektet.
• Hvad projektet kræver af den enkelte og klubben som helhed.
• Projektets faser og tidsplan, herunder projektets fikspunkter.
Projektfasen
Det springer hurtigt i øjnene, at der var store forskelle i opfattelserne af, hvad formålet med
projektet var. Både mellem klubberne indbyrdes og mellem klubber og projektleder. Det skal
forstås således, at det var uklart, hvor snævert eller bredt formålsformuleringen kunne tolkes. Kunne
klubben for eksempel tolke formålet som at hjælpe de unge med at skaffe et konkret job - eller at
gøre ”noget” sammen med dem i almindelighed, som rustede dem til på længere sigt at kunne klare
sig og få et godt liv?
I projektfasen viste det sig, at klubberne justerede formålet med projektet, således at det efter deres
opfattelse bedre passede til de unge, de arbejdede med.
To af klubberne ændrede projektets titel fra Motivering til Erhverv til Motivering til Fremtiden.
Denne ændring dækker over en ændring i selve projektets perspektiv. Fra at være et projekt, der
skulle motivere de unge til at påtage sig erhvervsarbejde, til et projekt, der satsede bredere på, at de
unge udviklede deres livskompetencer. Projektets fokusering blev i flere af klubberne flyttet fra et
konkret erhvervs- og jobvejlednings-tilbud til de 17-20-årige til en mere socialpædagogisk
10