Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

➞
24
ndring af
Ændring af Momsloven
a. Mineralogiske processer
b. Kemisk reduktion
c. Elektrolyse
d. Metallurgiske processer
De øvrige virksomheder, der
har tung proces vil således blive
ramt af beskæringen af adgangen
til fuldt godtgørelsen,
hvilket må antages at have en
meget voldsom økonomisk påvirkning
for en række af disse
virksomheder især for eksporterhvervene.
Samtidig må ikke mindst de
kvoteomfattede virksomheder
føle sig ramt. De blev tilbage
i 2004 stillet i udsigt, ikke at
skulle betale energiafgift eller
CO2 afgift med baggrund
i indførelsen af CO2 kvotesystemet.
Det af Folketinget vedtagne
lovforslag er imidlertid
aldrig blevet godkendt af EU,
og dobbeltbeskatningen finder
således stadig sted.
Generel konsekvens
Virksomhederne skal være opmærksomme
på den nye tillægsafgift
på el, der indføres
fra år 2011. Denne er, for de
virksomheder, der berøres af
de nye regler, som udgangspunkt
udtryk for den afgift,
der på sigt ikke skal godtgøres
på el-siden.
Det politiske ønske om at beskære
godtgørelsesmuligheden
ændrer på hverdagen for de
danske virksomheder.
Der vil i overgangsperioden
mellem 2010 og 2012 være en
forholdsvis mindre påvirkning
jf. skema 1b, men i år 2013, hvor
aftrapningen indtil videre er
fuldt indfaset, vil virkningen
være voldsom.
Danske Revisorer 4-2009
Virksomhederne skal således i
den korte indfasningsperiode
på 3 år igangsætte de mulige
tiltag, der er tilbage for at reducere
energiforbruget. Kort sagt
vil de energibesparelsesprojekter,
der hidtil er blevet vurderet
som værende urentable på
grund af for lang tilbagebetalingstid
skulle vurderes på ny,
i lyset af de nye regler.
Samtidig skal virksomhederne
naturligvis være meget påpasselige
med at få indregnet de
økonomiske effekter i budgetterne
og begynde at tage højde
for afgiftsbelastningen i priserne
i det omfang, dette overhovedet
er muligt.
Komfortkøling
Historisk set
Siden indførelse af de grønne
afgifter har der eksisteret en fast
definition af, hvad der kunne
betragtes som energi anvendt
til procesformål, og det har siden
været en fast bestanddel
af forståelsen af energiafgiftsreglerne,
at dette energiforbrug
kunne godtgøres fuld ud.
De danske virksomheder skulle
således definere det energiforbrug,
som de havde til såkaldt
procesformål og opsætte målere
til at dokumentere forbruget,
og dermed var retten til godtgørelse
sikret.
Procesformålet var for de fleste
nemt at dokumentere ud fra
hovedreglerne:
Elektricitet:
• Virksomheders forbrug af
elektricitet til fx drift af maskiner,
produktionsanlæg
og edb-udstyr, belysning og
pumper samt blæsere i forbindelse
med ventilation i virksomhedens
lokaler kan anses
for procesenergi, jf. elafgiftslovens
§ 11, stk. 1, nr. 1.
Andet energiforbrug – gas –
olie – kul
• Hovedregel: Kun godtgørelsesberettiget,
hvis ikke anvendt
til rumvarme eller varmt vand.
En række undtagelser gælder.
Den økonomiske virkning af
dette var således let at overskue.
Nye regler
Fra 2010 ændres opfattelsen af,
hvad der er tilbagebetalingsberettiget,
og der indføres afgift på
såkaldt komfort køling:
I bemærkningerne til lovforslaget
er komfortkøling defineret
således:
Det forslås derfor at ophæve adgangen
til tilbagebetaling af energiafgiften
af energiforbruget til
den nedkøling af lokaler, der sker
under hensyn til de ansattes eller
kundernes komfort.