Miljøvurdering - Vejdirektoratet

Udbygning af Køge Bugt
Motorvejen mellem
Greve Syd og Køge
VVM-redegørelse
Miljøvurdering
Rapport 356
2009

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
Telefax 3315 6335
Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge
VVM-redegørelse - Miljøvurdering
Undersøgelsen er løbende blevet drøftet og koordineret i et
teknikerudvalg med følgende medlemmer:
Vejdirektoratet: Planlægningschef Ole Kirk (formand)
Projektleder Ulrik Larsen
Solrød Kommune: Teamleder Birgitte Blåbjerg Olsen
Greve Kommune: Gruppeleder Torben K. Danielsen
Køge Kommune: Trafi kplanlægger Henrik Rejnhold Jørgensen
Endvidere har følgende deltaget som observatører i teknikerudvalget:
By- og Landskabsstyrelsen: Arkitekt Søren Rasmussen
Midt- og Vestsjællands Politi: Peter Stryhn
Trafi kstyrelsen: Projekteringsleder Jørgen Weitzmann
Følgende konsulentfi rmaer har deltaget i undersøgelsen:
Niras, Amphi Consult, COWI, Møller & Grønborg, Rambøll, Carl Bro,
Hansen & Henneberg, Bystrup Arkitekter
Redaktion: Mette Jeppesen Niras, projektleder Ulrik Larsen og biolog Marianne Ujvári Vejdirektoratet
Layout: Arletty Suenson
Grundkort: © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G. 2-93
Foto: Vejdirektoratet, Niras og Amphi Consult
Tryk: Rosendahls - Fihl Jensens a/s
Oplag: 3000
Copyright Vejdirektoratet, 2009
Papirudgave: ISBN 978-87-7060-225-9
ISSN 0909-4288
Netudgave: ISBN: 978-87-7060-226-6
ISSN 1600-4396
Denne og andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Schultz Information
Telefon 4322 7300 - fax 4363 1969 - schultz@schultz. Information.dk

Udbygning af Køge Bugt
Motorvejen mellem
Greve Syd og Køge
VVM-redegørelse
Miljøvurdering
Rapport 356
2009
3

Indhold
1. Indledning 9
1.1 Baggrund 9
1.2 Dokumentation 10
2. Sammenfatning 11
2.1 Planforhold 11
2.2 Befolkning 13
2.3 Landskab og jordbund 13
2.4 Kulturarv 14
2.5 Friluftsliv 15
2.6 Plante- og dyreliv 16
2.7 Overfl adevand 19
2.8 Grundvand 19
2.9 Forurenede grunde 20
2.10 Luft og klima 21
2.11 Lys 21
2.12 Råstoffer og affald 22
3. Hovedforslag og varianter 23
3.1 Hovedforslag 23
3.2 Hovedforslag med bane 25
3.3 Alternativer og tilvalg 26
3.4 Miljøvurderinger af alternativer og tilvalg 26
4. Principper og metoder 29
4.1 VVM-redegørelsens lovgrundlag 29
4.2 VVM-processens princip og forløb 32
4.3 Kvantifi cering af miljøeffekter 34
5. Planforhold 35
5.1 International lovgivning 35
5.2 National lovgivning 36
5.3 Regionale planforhold 39
5.4 Kommuneplaner 41
6. Befolkning 43
6.1 Støj og vibrationer 44
6.2 Luftforurening 44
6.3 Friluftsliv 45
6.4 Barriereeffekt 46
Indhold
5

Indhold
6
7. Landskab og jordbund 47
7.1 Metode 47
7.2 Eksisterende forhold 48
7.3 Virkninger af hovedforslag uden jernbane 57
7.4 Virkninger af hovedforslag med jernbane 58
8. Plante- og dyreliv 59
8.1 Metode 59
8.2 Eksisterende forhold 64
8.3 Virkninger af hovedforslag uden jernbane 76
8.4 Afværgeforanstaltninger 81
8.5 Virkninger af hovedforslag med bane 85
8.6 Konsekvensanalyse for Natura 2000-områder 86
9. Kulturarv 99
9.1 Metode 99
9.2 Eksisterende forhold 100
9.3 Virkninger af hovedforslag uden jernbane 110
9.4 Virkninger af hovedforslag med jernbane 112
10. Friluftsliv 113
10.1 Metode 113
10.2 Eksisterende forhold 114
10.3 Virkninger af hovedforslaget uden jernbane 118
10.4 Virkninger af hovedforslaget med jernbane 120
11. Overfl adevand 121
11.1 Metode 121
11.2 Målsætninger for recipienterne 122
11.3 Virkninger af hovedforslag med og uden jernbane 122
12. Grundvand 135
12.1 Metode 135
12.2 Eksisterende forhold 136
12.3 Virkning af Hovedforslag uden bane 140
12.4 Virkning af Hovedforslag med bane 142
12.5 Afværgeforanstaltninger 143
13. Luft og klima 145
13.1 Metode 145
13.2 Virkninger af et vejanlæg 146
14. Lys 149
14.1 Metode 149
14.2 Virkninger af et vejanlæg 149

15. Råstoffer og affald 151
16. Forurenede grunde 153
16.1 Eksisterende forhold 154
16.2 Fokusarealer 155
16.3 Forurenet jord i øvrigt 155
16.4 Virkninger af et vejanlæg 156
16.5 Afværgeforanstaltninger 158
16.6 Mangler 160
17. Afl edte socioøkonomiske konsekvenser 161
17.1 Hovedforslag uden jernbane 161
17.2 Hovedforslag med jernbane 162
18. Afværgeforanstaltninger 163
19. Eventuelle mangler 165
20. Referencer 167
Indhold
7

Indhold
8

1. Indledning
Kap 1 - Indledning
1.1 Baggrund
Der blev i oktober 2006 indgået en aftale mellem en række partier i Folketinget om
forskellige investeringer på trafi kområdet. Aftalen omfatter blandt andet tilvejebringelse
af et beslutningsgrundlag for en udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve
Syd og sammenfl etningen ved Køge. På den baggrund gennemførte Vejdirektoratet
i perioden september 2007 til sommeren 2009 en undersøgelse for en udbygning fra
6 til 8 spor. Som et led i undersøgelsen blev der udarbejdet en VVM-redegørelse for
strækningen. Redegørelsen beskriver, hvilke påvirkninger projektet vil have på omgivelserne,
og hvilke afværgeforanstaltninger, der skal indbygges i projektet, for at undgå
eller reducere påvirkningerne. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet.
Denne rapport ”Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge,
VVM-redegørelse, Miljøvurdering” udgør en del af det materiale, der er udarbejdet i
forbindelse med VVM-redegørelsen. Rapporten er udarbejdet på baggrund af en kortlægning
af miljøforhold i 2008 (Vejdirektoratet 2008). Støjkortlægning og konsekvenser
af støj er beskrevet i særskilt rapport, som fremgår nedenfor. Støjpåvirkning af befolkning
er beskrevet på et overordnet niveau i denne miljørapport.
Kortmateriale til rapporten fi ndes i bilag 1.
”Naturområde” - tværgående landskab
9

Kap 1 - Indledning
10
1.2 Dokumentation
Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af følgende undersøgelses- og kortlægningsrapporter:
• Udbygning af Køge Bugt Motorvej fra Greve Syd til Køge, VVM-redegørelse.
Sammenfattende rapport, rapport nr. 355, Vejdirektoratet, 2009.
• Udbygning af Køge Bugt Motorvej fra Greve Syd til Køge, VVM-redegørelse.
Arealanvendelsesanalyse, rapport nr. 357, Vejdirektoratet, 2009.
• Udbygning af Køge Bugt Motorvej fra Greve Syd til Køge, VVM-redegørelse.
Støj, rapport nr. 358, Vejdirektoratet, 2009.
Desuden er der foretaget en analyse af landskaber og visualiseringer, se den sammenfattende
rapport (Vejdirektoratet 2009b).
Rapporterne kan ses på, og downloades fra Vejdirektoratets hjemmeside: Vejdirektoratet.dk/koegebugt.
Denne rapport er udarbejdet for Vejdirektoratet af NIRAS med Amphi Consult som
underrådgiver.

2. Sammenfatning
Kap 2 - Sammenfatning
I dette afsnit sammenfattes miljøkonsekvenserne af hovedforslaget i anlægsfase og
driftsfase. Støj er beskrevet i særskilt rapport. Hovedforslaget omfatter to forslag: Ét
hvor der sker udbygning af motorvejen med anlæg af en ny jernbane mellem København
til Ringsted (Nybygningsløsningen), og ét hvor der ikke er taget hensyn til en
evt. ny jernbane. I Hovedforslag med bane skal Solrød Byvej erstattes med en ny bro
og Ølsemaglevej ændrer funktion fra vej- til stiforbindelse. Desuden skal udformningen
ændres af tilslutningsanlægget ved Lyngvej, som skal ombygges som følge af banens
forløb.
2.1 Planforhold
Planforhold beskriver de bindinger i arealanvendelsen, der er udstukket i forbindelse
med lokal-, kommunal- og regionplanlægningen samt national og international lovgivning.
Da amterne blev nedlagt med udgangen af 2006, blev regionplanerne fra 2005
ophøjet til landsplandirektiv. Disse er gældende i overgangsperioden, indtil der vedtages
nye kommuneplaner. I hovedstadsregionen blev Regionplan 2005 delvist erstattet
af Fingerplan 2007, som indeholder bindende regler for byudvikling, byomdannelse,
grønne kiler, transportkorridorer, trafi k- og forsyningsanlæg, som er særlige for hovedstadsområdet.
Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen strækker sig igennem Greve-,
Solrød- og Køge Kommuner, der i 2009 har udarbejdet forslag til nye kommuneplaner.
Solrød Kommuneplan blev vedtaget i maj 2009 (Solrød Kommune 2009).
Vestsiden af Køge Bugt Motorvejen er overvejende domineret af landbrug og østsiden
af bymæssig bebyggelse, bortset fra de tre tværgående grønne kiler ved Mosede, Karlstrup
Mose og Jersie Mose. Motorvejen forløber gennem følgende interesseområder
udpeget i Regionplan 2005 og Fingerplan 2007:
• områder med landskabelig interesse
• grundvands- og drikkevandsinteresser samt nitratfølsomme områder
• målsatte vandløb
• fredede naturområder og biologiske spredningskorridorer
• skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket
• lavbundsarealer og potentielle vådområder
• kulturarv, herunder kulturhistoriske værdier, kulturmiljø og kirkeindsigt
• friluftsliv
Udbygningen berører ikke Natura 2000-områder direkte. EF-fuglebeskyttelsesområde
F103 Hammel Havdrup Mose fi ndes ca. 3,5 km vest for Køge Bugt Motorvejen ved
Karlstrup. Habitatområde H130 Ølsemagle Strand og Staunings Ø fi ndes 1,5 km øst
11

Kap 2 - Sammenfatning
12

Kap 2 - Sammenfatning
for Køge Bugt Motorvejen mellem frakørsel 31, Solrød S og Køge. Det nærmeste Natura
2000-område er habitatområde H131 Køge Å, som er beliggende ca. 1-2 km sydvest
for den sydligste del af projektstrækningen. Der er gennemført konsekvensvurderinger
af påvirkninger på Natura 2000-områderne, og sammenfattende er det vurderet,
at udbygningen ikke vil påvirke mulighederne for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus
for naturtyperne i udpegningsgrundlaget.
Derudover fi ndes der langs med motorvejen arealer, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven
(beskyttede naturtyper), museumsloven (jord- og stendiger samt fortidsminder)
og skovloven (fredskovspligtige arealer).
2.2 Befolkning
Projektet omfatter en udbygning af en eksisterende motorvejsstrækning og vil ikke
medføre væsentlige påvirkninger af befolkning i forhold til påvirkningerne fra den
eksisterende vej. I forbindelse med udbygningen vil der blive opført fl ere støjskærme.
Støjskærmene vil påvirke strækningen visuelt, men vil samtidigt sikre, at øget trafi k
ikke vil medføre mere støj for beboere langs med motorvejen. Haveforeningen Havrelyngen
er beliggende i en meget kort afstand øst for motorvejen på en strækning syd
for TSA 32, Køge. Ved udbygning etableres transparente støjskærme mellem vejen og
kolonihaverne, hermed sikres sollys fra vest gennem skærmen. Støjafskærmningen vil
have en visuel effekt, men reducerer støjen i forhold til i dag.
Med undtagelse af Pilegårdsvej opretholdes alle skærende veje og stier, men der kan i
anlægsfasen forekomme midlertidige lukninger af broer. I disse perioder kan det blive
nødvendigt at køre en omvej, hvilket kan resultere i øget færdsel på områdets øvrige
veje.
Det er vurderet, at der vil ske en forøgelse af trafi kbelastningen på Køge Bugt Motorvejen
i 2018 svarende til 5-8 % i forhold til 0-alternativet, dvs. i den situation hvor
motorvejen ikke udbygges. Dette vil medføre en beskeden stigning i emissionen af
luftforurenende stoffer. Da stigningen primært vil ske i åbent land, vurderes der ikke at
ske påvirkninger af befolkningen.
2.3 Landskab og jordbund
Området er i dag et forholdsvist fl adt morænelandskab formet af istidens gletscherbevægelser
og smeltevandserosion. Istidens afl ejringer er lagdelte og består hyppigst af
lerjord øverst underlejret af sand- og grusblandet sand. Der fi ndes endvidere områder
med mere sandblandet lerjord. I to større områder ved Karlstrup Mose og Jersie Mose,
domineres jordbunden af humusjord som tørv og gytje. Landskabet fremstår som en
landbrugsslette med marker, moser, enge, søer og levende hegn og er i dag i høj grad
præget af infrastrukturelementer som støjvolde og tekniske anlæg i form af trafi kanlæg
og højspændingsmaster.
Der er udpeget et større sammenhængende område med landskabelige værdier umiddelbart
syd for Karlslunde ved Karlstrup Mose. Området består af Karlstrup Skov, der
omfatter Firemileskoven beliggende vest for motorvejen og Karlstrup, Karlslunde og
13

Kap 2 - Sammenfatning
14
Engstrup Moser beliggende på østsiden af motorvejen. Hele området udgør en grøn
korridor, der forbinder Køge Bugt via landbrugslandet med Hedeland. Moserne på østsiden,
der er fredede, er udlagt som særlige naturområder, hvor de karakteristiske beplantninger,
terrænforhold og andre bevaringsværdige elementer skal søges fastholdt.
En stor del af det dyrkede areal i undersøgelseskorridoren, er udpeget til særligt følsomme
landbrugsområder (SFL). Størstedelen heraf er udpeget af hensyn til grundvandsinteresser.
Der er fl ere mindre lavbundsområder langs motorvejen. Arealer i og
omkring Karlstrup og Karlslunde Moser samt Jersie Mose er udpeget til potentielle
vådområder. Der fi ndes ingen geologiske interesseområder eller enkeltlokaliteter indenfor
undersøgelseskorridoren.
Hovedforslaget såvel med som uden jernbane vil medføre et mindre arealindgreb langs
med den eksisterende motorvej. De synligste landskabelige konsekvenser vil være
etablering af fl ere og højere støjvolde. Beplantningerne langs yderrabatten forsvinder
på de steder, hvor der etableres støjvolde. Støjvoldene anlægges ikke i områder med
landskabelige værdier.
2.4 Kulturarv
Motorvejen forløber gennem to områder med kulturhistoriske værdier; dels et større
sammenhængende område ved Karlstrup Mose, Karlstrup Landsby og Solrød Landsby,
dels et område ved Jersie Mose. Værdierne er knyttet til tidligere tiders udnyttelse af
naturressourcer, som kan afl æses i landskabet. Landskabet vest for Køge Bugt Motorvejen
er karakteristisk for Hedeboegnen. Store skovløse landsbyejerlav med intensivt
dyrkede landbrugsjorder, hvor den nære beliggenhed til hovedstaden har givet bønderne
gode afsætningsmuligheder. Området har siden jernalderen, hvor bosættelserne og
skovrydning fandt sted, været en skovløs morænefl ade med frugtbare agerjorder.
Området omkring den gamle del af Karlstrup Landsby med dens nære jorde samt Karlstrup
Mose og Karlstrup Kalkgrav er udpeget som særligt bevaringsværdigt kulturmiljøområde.
Landsbyen blev stjerneudskiftet omkring 1800 og danner et velbevaret
udskiftningsmønster med Karlstrup Mose inddelt i små jordlodder omgivet af øst-vestgående
hegn.
Der er udført en arkæologisk analyse i en korridor langs med motorvejen på hele
strækningen. Det vurderes, at der fi ndes mange fortidsminder i området. Der er endvidere
udlagt fi re kulturarvsarealer, hvor der er registreret særlige bevaringsværdige
arkæologiske lokaliteter. De tre nordligste grænser helt op til motorvejen og vil blive

Kap 2 - Sammenfatning
direkte berørt af udbygningen. Påvirkningen vil være begrænset, da det er et relativt
lille areal, der inddrages.
Hovedforslaget såvel med som uden jernbane medfører, at der sker en arealinddragelse
af områder med kulturhistoriske værdier. Påvirkningerne vurderes dog at være ubetydelige
fordi arealinddragelsen sker langs den eksisterende motorvej og i yderkanten af
de udpegede kulturhistoriske områder.
Der er tre beskyttede diger, der bliver berørt af udbygningen. Påvirkningen vurderes at
være begrænset, da afkortning af digerne vil ske i enderne, medens resten af digerne
vil forblive intakt og deres forløb og fortælleværdi i landskabet bevares.
2.5 Friluftsliv
Der fi ndes en række større rekreative områder, der knytter sig til de grønne tværgående
kiler ved Mosede, Karlstrup Mose og Jersie Mose.
Langagergårdkilen ved Mosede er en ubebygget grøn kile, der strækker sig fra kysten
ved Karlslunde Station til østsiden af Køge Bugt Motorvejen. Området anvendes i dag
til landbrug. Området er forsynet med et stisystem, der giver god mulighed for offentlig
adgang, bl.a. til Rørmosen, der har et rigt fugleliv. Stisystemet er to steder ført under
Køge Bugt Motorvejen.
Karlstrup Skov er navnet på hele det grønne område, der rummer Karlstrup og Karlslunde
Moser, Karlslundeskoven, Firmileskoven og Karlstrup Kalkgrav. Karlstrup
Skov udgør sammen med Trylleskoven en grøn kile, der strækker sig fra Køge Bugt på
tværs af Køge Bugt Motorvejen ind til Tåstrupvej. I området fi ndes både cykel-, vandre-
og ridestier, samt grill- og bålpladser.
Jersie Mose er beliggende inde i landet bag Jersie Strand. Der fi ndes fl ere søer, enge
og moser i området. Skensved Å forløber igennem den sydlige del af mosen. De rekreative
interesser ved mosen er koncentreret om fuglelivet i og omkring mosen. Området
øst for Køge Bugt Motorvejen er udlagt som friluftsområde, men også området vest
for motorvejen indeholder rekreative værdier. Der fi ndes enkelte stier i moseområdet,
og der ikke forbindelse på tværs af motorvejen.
Motorvejsudbygningens påvirkning af områderne vurderes at være relativt begrænset,
da arealinddragelsen sker langs med den eksisterende motorvej og i yderkanten af
områderne. Samtidig vurderes indgrebene ikke at medføre forringelser af de rekreative
15

Kap 2 - Sammenfatning
16
aktiviteter og interesser, der er knyttet til områderne. Alle sti- og vejforbindelser over
og under motorvejen, samt de langsgående stier vil blive opretholdt ved udbygning af
Køge Bugt Motorvejen. I anlægsfasen vil passage af gang- og cykelstier i videst muligt
omfang forsøges opretholdt, men hvor dette ikke er muligt, vil der blive etableret midlertidige
omlægninger og omkørsler. Eventuelle omkørsler vil blive skiltet behørigt.
På østsiden af motorvejen mellem Lyngvej og Ølbyvej fi ndes Haveforeningen Havrelyngen
samt Nyttehaveforeningen Solsikken. Afstanden fra de 25 parceller, der grænser
op til motorvejen er ca. 7-8 m. Yderligere tre parceller grænser op til Ølbyvej.
Påvirkningen vurderes at være forholdsvis begrænset, da alle parcellers anvendelse til
kolonihaveformål vil blive opretholdt.
2.6 Plante- og dyreliv
De vigtigste naturområder langs med den aktuelle strækning er Karlstrup Mose og
Jersie Mose, der er udpeget som biologiske interesseområder med kerneområder og
spredningskorridorer. Karlstrup Mose er et fredet moseområde på ca. 123 ha med en
mosaik af forskellige naturtyper som pileskove, rør- og sivsumpe vekslende med lysåbne
græsområder som resultat af mange års græsning. Jersie Mose er varieret mose-
og engområde på ca. 60 ha med relativ stor naturværdi. Mosen består af højstaudekær,
græssede enge, enkelte tørvegrave, vandhuller og pilekrat. Herudover fi ndes tæt på
motorvejen Karlslunde Skov og Firemileskoven, der er et rekreativt skovområde på ca.
85 ha.
Der har ved feltundersøgelserne været særlig fokus på forekomst af planter og dyr,
der gennem habitatbekendtgørelsen er omfattet af kravet om særlig streng beskyttelse
(bilag IV-arter). Der er således registreret spidssnudet frø fl ere steder samt stor vandsalamander,
springfrø og markfi rben på enkelte lokaliteter. Ved feltundersøgelserne er
endvidere registreret dværgfl agermus, vandfl agermus, troldfl agermus, brunfl agermus,
sydfl agermus og skimmelfl agermus.
Anlægsarbejdet med udbygning af motorvejen vil ske fra motorvejssiden og vil betyde,
at der generelt ikke vil ske påvirkninger af arealer med væsentlige biologiske interesser.
Undtaget er de beskyttede naturtyper samt fredskov i Karlstrup Mose, hvor der
skal anlægges to nye pæledæk ved siden af det eksisterende. Der skal i anlægsfasen
inddrages større arealer til arbejdsareal. Størrelsen skal vurderes nærmere i detailfasen.
Det er nødvendigt at opnå dispensation fra § 3 i naturbeskyttelsesloven. Der skal endvidere
søges om dispensation fra skovloven, og plantes erstatningsskov for evt. inddragede
fredskovspligtige arealer.

Kap 2 - Sammenfatning
I driftsfasen vil påvirkningerne omfatte permanent tab af biotoper som følge af inddragelse
af arealer til vejanlægget, herunder lokaliteter, der rummer spidssnudet frø, som
er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV.
Den spidssnudede frø er fundet i Karlstrup Mose og Jersie Mose. Arealet der inddrages
i forbindelse med udbygningen af motorvejen, er et relativt lille randareal til
vejanlægget. Det skal vurderes nærmere i detailfasen, om vandhuller vil blive berørt.
Hvis det er tilfældet, vil der blive etableret nye vandhuller som kompensation.
I området ved Karlstrup Mose er motorvejen ført over Karlstrup Møllebæk på en landskabsbro
med en åbning mellem de to motorvejspor. Passagen under motorvejen er 5
m høj og 70 m bred. Passagens længde er 50 m. Der er spidssnudet frø og andre padder
i området. Spidssnudet frø fi ndes imidlertid kun øst for motorvejen, og der vurderes
ikke at være økologisk funktionalitet mellem bestande på tværs af vejen. Der
er gode yngle- og levesteder på begge sider af vejen, men passagen er gold og uden
gemmesteder for mindre pattedyr og padder, og den vurderes at udgøre en barriere
for padderne. Der vil i samarbejde med et evt. baneprojekt blive udarbejdet forslag til
at forbedre naturindholdet under landskabs-broen for at give mulighed for passage af
padderne, herunder spidssnudet frø.
I Jersie Mose forekommer spidssnudet frø på begge sider af vejanlægget. Der er gode
levesteder på begge sider, og der er observeret ynglende spidssnudet frø i vandhuller
på begge sider af vejen. Bestanden er størst på vestsiden, hvilket skyldes, at der her
naturligt forekommer fl ere vandhuller, mens østsiden er domineret af fl ere afgræssede
tørre enge. Udveksling mellem bestandene på tværs af motorvejen foregår formentlig i
den nordlige del af mosen gennem vandløbet Gammelmosestreget, når det er sommerudtørret
og 300 m sydligere gennem Skensved Å, hvor der er anlagt banket på nordsiden
af underføringen. Ingen af passagerne opfylder i dag Vejregelrådets kriterier for
faunapassager (Vejdirektoratet 2000). Udbygningen af motorvejen vil forøge længden
af passagerne med ca. 6 m, men det vurderes at ville forringe passagemulighederne for
spidssnudet frø.
En ny jernbane parallelt med motorvejen vil i Jersie Mose afskære et mindre moseareal
mellem motorvej og jernbane. I forbindelse med jernbaneprojektet er der indarbejdet
fi re faunapassager på strækningen gennem Jersie Mose for at opretholde den
økologiske funktionalitet. Funktionaliteten af det lille areal mellem jernbane og motorvej
og passagemulighederne på tværs af de to transportlinjer vil imidlertid være meget
afhængigt af en god forbindelse under såvel motorvej som jernbane. Derfor bliver en
17

Kap 2 - Sammenfatning
18
faunapassage ved Gammelmosestreget afgørende for at kunne sikre og opretholde en
økologisk funktionalitet af det lille moseområde som bevares mellem motorvej og
jernbane. Det foreslås derfor at anlægge en ny større vådpassage med banketter i Gammelmosestreget
samt at etablere en banket i sydsiden af underføringen af Skensved Å.
Alternativt kan der kompenseres for forringelser for spidssnudet frø ved at forbedre
mosens kvalitet ved vegetationspleje og/eller øget vandstand. Det sidste vil kræve, at
der inddrages arealer udenfor den eksisterende mose som nye naturområder. Vegetationspleje
og vandstandsændring vil ikke sikre forbindelsen mellem populationerne henholdsvis
øst og vest for de to trafi klinjer.
Der er registreret markfi rben på sydvendte skråninger langs med Solrød Byvej på hver
side af motorvejen. Såfremt skråningerne vil blive berørt af udbygningen, skal anlægsarbejdet
udføres i perioden fra midten af maj til primo september, hvor dyrene ikke
ligger i dvale, og derfor har mulighed for at fi nde nye egnede lokaliteter på de uberørte
dele af skråningerne.
Flagermus har aktionsradier på mange kilometer. På grund af områdets varierede landskab
med småskove, trægrupper og hegn vurderes den begrænsede fældning af vegetation
langs med motorvejen ikke at påvirke fl agermusenes muligheder for at fi nde
føde. Pilegårdsvej, der er ført under motorvejen på den sydligste strækning, er vurderet
at være ledelinje for den strengt beskyttede dværgfl agermus. Underføringen vil blive
nedlagt, og det er vurderet, at der skal etableres en ny ledelinje på tværs af motorvejen.
Det er foreslået at etablere ledelinje på vestsiden af motorvejen til den nordligere
beliggende Ølbyvej, som sandsynligvis fungerer som ledelinje over motorvejen for
skimmelfl agermusen. Der vil være tale om et mindre beplantningsmæssigt forbedring,
der fastlægges nærmere i detailfasen, og som med fordel kan koordineres med de afværgeforanstaltninger
for fl agermus, der indgår i jernbaneprojektet ved krydsningen af
Ølbyvej.
Habitatområde H130 Ølsemagle Strand og Staunings Ø ligger 1,5 km øst for Køge
Bugt Motorvejen. Området vil modtage en øget mængde vejvand i forhold til i dag via
vandløbene Skæringsstreget og Gammelmosestreget i Jersie Mose, Skensved Å, Snogebækken
og Traneholms Rende.
Udledning af vejvand til habitatområde H130 er beregnet til at stige med ca. 32 % fra
138.700 m3 til 182.700 m3 årligt. Der er foretaget en konsekvensvurdering af påvirkninger
med næringssalte og miljøfremmede stoffer for de arter og naturtyper, som udgør
udpegningsgrundlaget. Det er konkluderet, at udbygning af Køge Bugt Motorve-

Kap 2 - Sammenfatning
jen ikke vil påvirke mulighederne for at opnå ”gunstig bevaringsstatus”. Det skyldes,
at den øgede mængde udledt vand vil være minimal i forhold til den samlede årlige
udledning af vand fra vandløb til H130. Derudover vil afl øbssystemet blive udbygget
med fl ere og større regnvandsbassiner, som medfører længere opholdstid for vejvandet
og dermed bedre rensning af vandet samt mere jævn udledning af vejvand fra bassinerne
i forhold til den nuværende situation.
2.7 Overfl adevand
De ti vandløb der krydser projektstrækningen, vil efter udbygningen af motorvejen
modtage vejvand fra regnvandsbassiner. Størsteparten af vandløbene lever i dag ikke
op til deres målsætning overvejende pga. dårlige fysiske forhold og sommerudtørring.
Der er ingen søer, der bliver berørt af udbygningen.
Da vejudbygningen vil medføre, at det samlede befæstede vejareal forøges, vil der ske
en stigning i mængden af vejvand, der skal afl edes til recipienterne. I forbindelse med
udbygningen ændres afvandingssystemet til moderne standard. Der etableres et lukket
opsamlingssystem, og vandet ledes til bassiner med reguleret afl øb. Antallet af bassiner
forøges fra 11 til 19 i forhold til i dag for at kunne afl ede den større mængde regnvand.
Bassinerne bygges med et volumen, der sikrer at der højest sker overløb hvert 5.
år. Herved sikres også, at opholdstiden i bassinerne bliver tilstrækkelig til at tilbageholde
størsteparten af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, og dermed mindske risikoen
for forurening af vandløb og det nedstrøms beliggende kystnære område i Køge
Bugt. Derudover vil det større bassinvolumen nedsætte risikoen for erosion og oversvømmelser
i vandløbene og sikre, at vandløbene ikke tørrer så hurtigt ud om sommeren.
2.8 Grundvand
Størstedelen af undersøgelsesområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser,
og der er registreret en række indvindingsboringer og kildepladszoner. Kildepladszonerne
er udpeget som de særligt sårbare områder, hvor der skal tages særligt
hensyn til grundvandsinteressen. Der må således ikke ske nedsivning af forurenende
stoffer. Baseret på en vurdering af lerlagenes tykkelse over grundvandsmagasinerne er
den geologiske sårbarhed høj på store strækninger navnlig omkring Karlstrup Mose og
Jersie Mose og strækningen langs med Solrød.
Den væsentligste risiko for grundvandet er knyttet til nedsivning af forurenede stoffer
fra ubefæstede arealer samt til spild af forurenende stoffer i forbindelse med trafi
kuheld. Af hensyn til de mange kildepladszoner og indvindingsboringer langs hele
19

Kap 2 - Sammenfatning
20
strækningen er vejafvandingssystemet etableret som et lukket afvandingssystem. En
udbygning af motorvejen vil sikre grundvandsbeskyttelsen, da det vil være muligt, ved
uheld og spild på motorvejen, at opsamle eventuelle forurenede stoffer i det lukkede
afl øbssystem. Der vil ikke være forskel med eller uden bane.
Der forventes ikke udført anlægsaktiviteter, som kræver grundvandssænkning i det
primære grundvandsmagasin. Endvidere foretages der særlige tiltag i anlægsfasen for
at begrænse risikoen for forurening af jord og grundvand, og der udarbejdes en beredskabsplan.
2.9 Forurenede grunde
Undersøgelseskorridoren langs med den eksisterende motorvej er gennemgået med
henblik på at fi nde lokaliteter, hvor der enten er konstateret forureninger, som kan
have skadelig effekt på mennesker og miljø (kortlagte grunde på vidensniveau 2, V2)
eller udgør en potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 1, V1).
Ifølge jordforureningsloven fra 2007 betegnes et areal som kortlagt på V1, hvis der er
tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer,
der kan have været kilde til jordforurening på arealet.
Syd for Karlslunde rasteplads er der er kortlagt en V2-lokalitet, som vurderes at
være i konfl ikt med anlæg af det nye bygværk for den sydlige tilkørselsrampe. Herudover
er der udpeget en række fokusarealer, der kan være potentielt forurenede.
Det eksisterende vejanlæg krydser disse fokusarealer. Fokusarealer omfatter større
udgravede arealer eller vådområder/vandhuller, der tidligere kan være benyttet til
opfyldning/losseplads, og derfor kan være potentielt forurenede arealer. Jordarbejder
på det V2-kortlagte areal vil blive minimeret og ske med største agtpågivenhed og i
henhold til gældende krav og retningslinjer. Håndtering af forurenet jord vil generelt
ske på en måde, så eventuelle miljøkonfl ikter i anlægs- og driftsfasen minimeres, og
håndtering af forurenet jord og gennemførelse af afværgeforanstaltninger vil ske efter
gældende regler.
Herudover forekommer en diffus forurening under/langs med vejarealer med bly, tungere
olieprodukter og polyaromatiske hydrocarboner (PAH'er) fra vejbelægning og trafi
k. Mindre områder indenfor vejarealet kan endvidere være punktkildeforurenet som
følge af spild af f.eks. olieprodukter ved trafi kulykker eller uheld. Den diffuse forurening
af overfl adejorden i dette projekt forventes at være sammenlignelig med, hvad
der i en række undersøgelser er konstateret langs danske motorveje. Det diffust forurenede
jord påregnes at kunne genindbygges i projektet som muldbeklædning.

Kap 2 - Sammenfatning
2.10 Luft og klima
Udbygning af Køge Bugt Motorvejen vil indebære en lille stigning i såvel trafi karbejdet
som energiforbruget og emissionen af luftforenende stoffer i forhold til 0-alternativet.
For NOx, CO, SO2 og partikler er stigningen i de samlede emissioner 0,2-0,5 % i
forhold til 0-alternativet. Der er i emissionsberegningerne taget hensyn til den forbedrede
fremkommelighed på motorvejen efter udbygning. Da stigningen primært sker
i åbent land med god spredning, vil luftkvaliteten ikke blive forringet. Der vil ske en
beskeden stigning i CO2-udslippet i forhold til 0-alternativet på 0,2 % svarende til ca.
4.300 tons pr. år, hvilket svarer til den gennemsnitlige årlige udledning fra 430 danskeres
samlede energiforbrug.
2.11 Lys
Der planlægges udelukkende belysning ved tilslutningsanlæggene. Generelt er belysning
af tilslutningsanlæg og rastepladser i dag mulig uden væsentlig spredning til omgivelserne,
hvilket gør problemer med belysning minimale.
21

Kap 2 - Sammenfatning
22
Der opsættes ingen nye skilte med belysning nedefra. Da lys fra trafi kken primært følger
vejanlæggets linjeføring, der er uden skarpe sving, og da motorvejen på det meste
fra strækningen ligger i terræn eller afgravning omgivet af støjvolde, vurderes påvirkninger
af omgivelserne med lys at være ubetydelige.
2.12 Råstoffer og affald
I anlægget af ekstra kørespor vil der blive benyttet forskellige råstoffer primært i form
af stabilgrus, bundsikring (sand og grus), asfalt, beton og stål. Ved udbygningen fremkommer
der forskellige affaldsprodukter, som så vidt muligt bliver genindbygget i
vejanlægget som råstoffer. Det drejer sig om f.eks. asfalt, jord og grus ved afgravning
og beton fra nedrivning af broer og ombygning af ramper.
Der skal bruges ca. 125.000 tons asfalt til det samlede vejprojekt. Heraf kommer ca.
42.000 tons fra genanvendelse af asfalt fra den eksisterende vej. Således forbruges der
i alt ca. 82.000 tons ny asfalt. Det vægtes højt at genbruge opbrudt asfalt, da der i asfalt
indgår ikke fornybar ressourcer som sten, skærver og olie.
Der bliver i projektet gjort en indsats for at optimere udnyttelsen af ressourcer ved at
genanvende alle potentielt genanvendelige affaldsfraktioner. Der vil fremkomme et
jordoverskud på 121.000 m3 jord, hvoraf ¾ kan indbygges i projektet eksempelvis
som støjvolde, ramper og lignende. Resten bortskaffes i overensstemmelse med gældende
regler.
Der vil kun være marginale forskelle på hovedforslag med eller uden bane.

Kap 3 - Hovedforslag, alternativer og tilvalg
3. Hovedforslag, alternativer og tilvalg
3.1 Hovedforslag
På baggrund af en samlet vurdering og afvejning af trafi kale, arealmæssige, miljømæssige
og økonomiske konsekvenser er der i VVM-undersøgelserne peget på et Hovedforslag.
Hovedforslaget omfatter en symmetrisk udbygning af motorvejen fra 6 til 8
spor mellem frakørsel 29 Greve Syd til sammenfl etningen med Sydmotorvejen og
Vestmotorvejen syd for Køge. I dag er der 6 kørespor på vejen, med hver en bredde på
3,75 m. Bredden på køresporene på den nye motorvej bliver reduceret til 3,5 m med
undtagelse af det ”tunge” yderste spor. Midterrabatten reduceres fra 6 m til 4 m for at
begrænse arealbehovet uden for vejarealet ved udbygning af vejen. Herudover anlægges
2,5 m brede nødspor mod yderrrabat samt nødrabatter på 1 m mellem kørebane og
midterrabat. Den samlede bredde bliver 45,5 m mod tidligere 39,5 m. Motorvejen er i
dag ført over Karlstrup Mose på to pæledæk. Ved udbygningen etableres to pæledæk
mere, til etablering af nye til- og frakørselsramper til rasteanlæggene.
23

Kap 3 - Hovedforslag, alternativer og tilvalg
Figur 3.1.
Oversigt over
Hovedforslagets
strækning og
tilslutningsanlæg.
24
På strækningen er der 11 broer over motorvejen. Heraf indgår fi re i tilslutningsanlæg
(TSA):
• TSA 29 Mosede Landevej
• TSA 30 Cementvej
• TSA 31 Cordozavej
• TSA 32 Lyngvej

Kap 3 - Hovedforslag, alternativer og tilvalg
Da det ønskes, at bevare broerne på strækningen, er mulighederne for dette undersøgt.
Der er den nødvendige bredde under de fl este broer til udbygning fra 6 til 8 spor, men
da der ikke også er plads til nødsporene vil det være nødvendigt at afbryde disse lokalt
under broerne. Det er vurderet, at syv af broerne kan bevares ved denne løsning. Der
skal dog også etableres den nødvendige frihøjde ved at hæve broen eller sænke motorvejen.
Det er vurderet, at der for at sikre trafi kafviklingen og trafi ksikkerheden i tilslutningsanlæggene
er behov for, at tre af broerne udskiftes. Det drejer sig om broerne
med følgende veje: Mosede Landevej (TSA 29), Cordozavej (TSA 31) og Lyngvej
(TSA 32). Herudover foreslås broen, Engstrupvej udskiftet, fordi udgiften til at bygge
en ny stibro, som vil være broens fremtidige funktion, næsten svarer til udgiften til at
etablere den nødvendige frihøjde. Udskiftning af broen ved Engstrupvej har også den
fordel, at nødsporet ikke skal afbrydes på motorvejen.
Med undtagelse af Pilegårdsvej, der nedlægges, vil samtlige stier og veje under motorvejen
bibeholdes svarende til dagens situation. Det indebærer, at de bygværker, der
fører veje og stier under motorvejen, skal sideudvides.
Underføringer til de vandløb, der krydser motorvejen skal ligeledes gøres længere. Det
er forudsat at anlægge et nyt og større bygværk til underføring af vandløbet Gammelmosestreget
samt at anlægge en banket i Skensved Å. Vandløbene fungerer som faunapassager
i Jersie Mose.
Det dobbeltsidede rasteanlæg ved Karlstrup Mose bevares stort set uændret ved udbygningen
af motorvejen, men det bliver nødvendigt at ændre ramperne. De nordlige
ramper skal forlænges, mens de sydlige forlægges mod henholdsvis øst og vest og
føres over Karlstrup Mose på to nye pæledæk, der rummer et kørespor og et nødspor i
hver køreretning.
Der fi ndes i dag en mindre samkørselsplads på Cordozavej (TSA 31) ved det østlige
rampekryds. Det er ikke muligt at opretholde pladsen ved udbygningen, og der er derfor
foreslået en ny og større samkørselsplads længere mod vest ad Roskildevej (rute 6)
ved Åmarken.
Der etableres belysning i rampekryds ved tilslutningsanlæg. For at begrænse støjgener
etableres der 4 m høje støjskærme på dele af strækningen, og vejen anlægges med støjreducerende
belægning.
3.2 Hovedforslag med bane
Ved afslutningen af Vejdirektoratets VVM-undersøgelse, er der endnu ikke taget politisk
stilling til et muligt anlæg af en ny jernbane mellem København og Ringsted
(”Nybygningsløsningen”). Den planlagte jernbane forløber tæt på den del af Køge
Bugt Motorvejen, som skal udbygges.
Der er relativt få forskelle mellem de to hovedforslag til udbygning af Køge Bugt Motorvejen.
25

Kap 3 - Hovedforslag, alternativer og tilvalg
26
Forskellene omfatter udformning af de skærende veje ved Solrød Byvej, Lyngvej og
Ølsemaglevej. Vest for Lyngvej vil banen gennemskære eksisterende til- og frakørselsanlæg,
og ombygning af tilslutningsanlægget vil være nødvendig. Den nye bro
skal forlægges mod nord, og der vil blive etableret nye til- og frakørselsramper og et
nyt forlagt rampekryds. I forslaget med bane ændres funktionen af Ølsemaglevej til at
være stibro. Der er ingen forskel på de geometriske forhold ved motorvejens udbygning.
Hvis jernbanen anlægges vil den få betydning for udformning og placering af
nogle regnvandsbassiner knyttet til motorvejen.
Hvis den planlagte jernbane mellem København og Ringsted skal anlægges, vil det
være nødvendigt at udskifte broen, der fører Solrød Byvej over motorvejen. Der vil
ikke være den nødvendige afstand mellem broen og banetraceet til at føre Solrød Byvej
under banen med det længdeprofi l, Solrød Byvej har i dag. Udskiftning af broen er
indarbejdet i baneprojektet, og indgår derfor ikke som en del af vejprojektet.
3.3 Alternativer og tilvalg
Med udgangspunkt i den eksisterende motorvejs udformning og tilstand samt det trafi
kale behov er der undersøgt en række forskellige muligheder for en udbygning af
Køge Bugt Motorvejen på strækningen mellem Greve Syd og Køge. Der er således i
forbindelse med VVM-undersøgelserne opstillet forskellige alternativer, der kan vælges
i stedet for hovedforslaget samt to tilvalg, der kan vælges sammen med Hovedforslaget.
Desuden er undersøgt en række andre muligheder.
Alternativer:
• 0-alternativ
• 0+ Trafi kledelse med mulighed for hastigheds- og vognbaneregulering samt
trafi kovervågning
• 0+ Inddragelse af nødspor til kørespor i myldretiden
• Symmetrisk udbygning til 8 spor samt forberedelse af nødspor til kørespor i
myldretiden
• K+ alternativet
Tilvalg:
• Udbygning af rasteanlæggene ved Karlslunde
• Etablering af nyt tilslutningsanlæg ved Egedesvej med nord- og sydvendte ramper
Andre undersøgte muligheder:
• Udbygning med reversible kørespor
• Anlæg af Ring 5 med forbindelse fra Køge til Helsingørmotorvejen
• Udbygning af strækningen til 8 spor med gennemgående nødspor
• Asymmetrisk udbygning af motorvejen
• 130 km/t på Køge Bugt Motorvejen
3.4 Miljøvurderinger af alternativer og tilvalg
Der er i VVM-undersøgelsen gennemført forskellige trafi kberegninger. En evt. udbygning
af motorvejen forventes færdig i 2018. Derfor er 2018 valgt som beregningsår i

Kap 3 - Hovedforslag, alternativer og tilvalg
den trafi kmodel, der er blevet opstillet for projektet (Vejdirektoratet 2009b). Som sammenligningsgrundlag
for Hovedforslaget og andre alternativer er der gennemført beregninger,
hvor trafi kken er fremskrevet til 2018 under forudsætning af, at motorvejen
ikke bliver udbygget (0-alternativet).
Der er store kapacitetsproblemer på Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og
Køge i dag. Beregningerne har vist, at der vil være massive problemer med kødannelser
og forsinkelser i 2018, hvis motorvejen ikke udbygges. Beregninger har vist, at trafi
kken vil stige med ca. 25 % i perioden fra 2004 - 2018. Det er vurderet, at der vil ske
en forøgelse af trafi kbelastningen i 2018 på 5-8 % i forhold til 0-alternativet.
0-alternativet
0-alternativet vil medføre øget støjpåvirkning af befolkningen langs med motorvejen,
fordi der vil ske en forøgelse i trafi kmængden, uden at der suppleres med den nødvendige
støjstøjafskærmning.
I 0-alternativet vil det nuværende afvandingssystem bevares, hvor der afvandes til trug
og grøfter. Det kan medføre påvirkninger af grundvand og overfl adevand, fordi vejvand
ved voldsomme regnskyl ikke bliver opsamlet, men løber fra de befæstede arealer urenset
til de nærmeste beliggende moser og vandløb eller nedsiver til grundvandet.
27

Kap 3 - Hovedforslag, alternativer og tilvalg
28
Øvrige alternativer
”0+ Trafi kledelse” med mulighed for hastigheds- og vognbaneregulering samt trafi kovervågning
vil medføre de samme påvirkninger som for 0-alternativet. Løsningen vil
medføre en mere jævn kørsel, hvilket kan betyde en reduktion i emissioner fra biltrafi
kken. Denne vurderes dog til at være meget lille i forhold til den samlede emission af
udstødningsgasser.
Der vil i alternativ ”0+ Inddragelse af nødspor til kørespor i myldretiden” ikke være
nogen væsentlig forskel fra 0-alternativet. Vejarealet vil være det samme, og der vil
ikke være stor forskel i trafi kbelastning på et hverdagsdøgn. Derfor vurderes alternativet
at have de samme virkninger som for 0-alternativet.
I ”symmetrisk udbygning til 8 spor samt forberedelse af nødspor til kørespor i myldretiden”
forberedes motorvejen til 10 spor. Da vejarealet og trafi kbelastningen ikke
adskiller sig væsentligt fra Hovedforslaget vurderes alternativet at medføre de samme
miljøpåvirkninger som for Hovedforslaget.
K+ alternativet omfatter en løsning, hvor den kollektive trafi k udbygges i korridoren
langs Køge Bugt Motorvejen i stedet for at udbygge motorvejen. Trafi kberegninger
har vist, at forskellen i trafi kmængder mellem 0-alternativ og K+ alternativ er lille. Alternativet
vurderes derfor at medføre de samme påvirkninger som for 0-alternativet.
Tilvalg
Tilvalg ”udbygning af rasteanlæggene ved Karlslunde indeholder et forslag” om at
ombygge rastepladserne øst og vest for motorvejen for at udvide antallet af parkeringspladser.
På grund af anlæggets beliggenhed er mulighederne for at udbygge området
begrænset. Derfor omfatter forslaget en ombygning indenfor det eksisterende
areal, og vil således ikke berøre fredede arealer og beskyttede naturtyper, der grænser
op til anlæggene. Påvirkninger er derfor vurderet til at være de samme som for Hovedforslaget.
Tilvalget ”nyt tilslutningsanlæg ved Egedesvej”, omfatter et forslag hvor motorvejen
tilsluttes til Egedesvej med henholdsvis syd- og nordvendte ramper. Derudover vil det
være nødvendigt at ændre den vestlige tilkørselsrampe i sydlig retning i tilslutningsanlæg
31 (Roskilde/Cordozavej) for at etablere den nødvendige afstand. Disse ændringer
berører ingen beskyttede naturtyper og andre interesseområder, og der vurderes derfor
ikke at være forskel på miljøpåvirkninger i forhold til Hovedforslaget.

4. Principper og metoder
Kap 4 - Principper og metoder
4.1 VVM-redegørelsens lovgrundlag
Før anlægsarbejderne for en udbygning fra 6 til 8 spor af Køge Bugt Motorvejen mellem
Greve Syd og Køge kan igangsættes, skal der vedtages en anlægslov. Som grundlag
for Folketingets behandling og vedtagelse af et forslag til anlægslov, er der udarbejdet
en VVM-redegørelse.
VVM-redegørelsen er gennemført i overensstemmelse med VVM-direktivet (Rådets
direktiv 85/337/EØF) samt den danske planlov (LBK nr. 1027 af 20. oktober 2008 af
lov om planlægning) og VVM-bekendtgørelsen (BEK nr. 1335 af 6. december 2006
om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør
af lov om planlægning).
Jf. VVM-bekendtgørelsen skal en VVM-redegørelse som minimum omfatte:
29

Kap 4 - Principper og metoder
30

Kap 4 - Principper og metoder
• En beskrivelse af anlægsprojektet og de væsentligste alternativer, samt argumenter
for udvælgelsen af hovedforslaget (er beskrevet i den sammenfattende rapport)
• En beskrivelse af de nuværende miljøforhold der kan blive berørt af anlægget (er
beskrevet i miljøvurderingsrapporten og i kortlægningsrapporten)
• En vurdering af projektets kort- og langsigtede virkninger på miljøet,
herunder også direkte, indirekte og kumulative virkninger (er beskrevet i
miljøvurderingsrapporten)
• En beskrivelse af hvilke foranstaltninger, der er gjort eller kan gøres for at undgå,
nedbringe eller om muligt hindre de skadelige miljøpåvirkninger – de såkaldte
afværgeforanstaltninger
• En beskrivelse af den anvendte metode for miljøvurderingen (er beskrevet i de
enkelte delkapitler i miljøvurderingsrapporten).
• Et ikke-teknisk resumé udarbejdet på baggrund af ovennævnte oplysninger (indgår
i den sammenfattende rapport)
• Eventuelle mangler ved miljøvurderingen (er beskrevet i miljøvurderingsrapporten)
For at sikre at offentligheden høres i forbindelse med VVM-redegørelser gennemføres
to offentlige høringer.
Den første høring ”Foroffentlighedsfasen” omfatter indkaldelse af idéer og forslag fra
naboer, trafi kanter, interesseorganisationer mv., der på opfordring fremkommer med
synspunkter, forslag og idéer, der kan indgå i undersøgelsen og den videre planlægning
af projektet. Foroffentligsfasen blev gennemført i perioden 18. september 2007 til
31. oktober 2007.
Vejdirektoratet har i forbindelse med foroffentligsfasen afholdt to borgermøder, hhv.
tirsdag den 2. oktober 2007 i Rishøj Idrætscenter, Ølsemagle og onsdag den 3. oktober
2007 i Solrød Idrætscenter, Solrød Strand.
Vejdirektoratet har udarbejdet et samlet høringsnotat med alle henvendelser, der er
modtaget i forbindelse med den indledende idé- og forslagsfase fra borgere, myndigheder,
virksomheder, og interesseorganisationer mv. samt Vejdirektoratets bemærkninger
hertil. Vejdirektoratet har modtaget 38 skriftlige høringssvar, heraf to fra myndigheder,
17 fra virksomheder og interesseorganisationer og 19 fra privatpersoner, derudover
er der givet 39 mundtlige høringssvar på borgermøderne. Indkomne forslag og
bemærkninger har indgået i miljøundersøgelserne.
Den anden høring gennemføres når VVM-redegørelsen foreligger. Denne høringsfase
skal vare minimum otte uger. Derefter indkaldes evt. indsigelser og bemærkninger fra
offentligheden.
31

Kap 4 - Principper og metoder
32
4.2 VVM-processens princip og forløb
I dette afsnit er miljøvurderingens overordnede princip og forløb beskrevet. Metode og
omfang er detaljeret beskrevet i de enkelte afsnit.
Fase 1 - Kortlægning
Kortlægning og undersøgelser er gennemført i en undersøgelseskorridor på 200 m på
hver side af den eksisterende motorvej. Grundlaget for størrelsen af undersøgelseskorridoren
er, at der inddrages ca. 10 m areal på hver side af den eksisterende motorvej.
Der inddrages nye arealer ved tilslutningsanlæggene, hvor der er behov for dette. Desuden
kan der i forbindelse med anlægsarbejderne blive behov for etablering af midlertidige
køreveje (bredde ca. 5 m) langs dele af motorvejen samt pladser til opbevaring
af materialer og jord.
Eksisterende miljøforhold i undersøgelseskorridoren er blevet kortlagt på baggrund af
indsamlet materiale vedrørende planforhold, landskaber, geologi og råstoffer, grundvand,
overfl adevand, kulturarv, friluftsliv og forurenede grunde i undersøgelseskorridoren.
Desuden er gennemført en række feltundersøgelser for at kortlægge plante- og
dyrelivet på strækningen. Feltundersøgelserne er suppleret med eksisterende materiale
og publikationer. I kortlægningsrapporten ”VVM-undersøgelse for udbygning af Køge
Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge - Kortlægningsrapport, september 2008”
beskrives den indsamlede viden om undersøgelsesområdet. Kortlægningen blev foretaget
i 2008. Kortlægningsrapporten kan rekvireres hos Vejdirektoratet.
For de undersøgte lokaliteter, der omtales i kapitel 8, Plante- og dyreliv (kort 1) er udarbejdet
feltskemaer. Feltskemaerne omfatter en beskrivelse af lokaliteten, beliggenheden,
beskyttelseshensyn samt en artsliste for fl ora og fauna..
Udpegning af hovedforslag og tilvalgsmuligheder
På baggrund af de miljømæssige, trafi kale og vejtekniske undersøgelser er udpeget et
hovedforslag, der omfatter en symmetrisk udbygning af den eksisterende motorvej fra
6 til 8 spor. Da der er tale om en udbygning af en eksisterende motorvej, er der ikke
undersøgt alternative linjeføringer.
Der er to hovedforslag til udbygningen: ”Hovedforslag uden bane” og Hovedforslag
med bane”. Hovedforslag med bane indebærer, at den planlagte jernbane mellem
København og Ringsted (”Nybygningsløsningen”) besluttes politisk. Den planlagte
jernbane forløber tæt på den del af Køge Bugt Motorvejen, som skal udbygges. Der er
relativt få forskelle mellem de to forslag.
Fase 2 - Miljøvurdering
På baggrund af kortlægning og feltundersøgelser er gennemført en miljøvurdering af
hovedforslaget med og uden bane, samt en miljøvurdering af alternativer og tilvalgsmuligheder.
Da det ikke kan undgås, at projektet vil have en negativ effekt på visse miljøforhold,
er der i projektet indarbejdet afværgeforanstaltninger for at reducere eller hindre påvirkningen.

Kap 4 - Principper og metoder
I VVM-redegørelsen er foretaget en vurdering af påvirkningen på følgende miljøforhold:
• Planforhold
• Befolkning
• Landskab og jordbund
• Plante- og dyreliv
• Kulturarv
• Friluftsliv
• Overfl adevand
• Grundvand
• Luft og klima
• Lys
• Råstoffer og affald
• Forurenede grunde
• Afl edte økonomiske konsekvenser
Påvirkningen af udbygningen af motorvejen på alle miljøparametre er sammenlignet
med et såkaldt ”0-alternativ”, en situation hvor projektet ikke gennemføres, men hvor
trafi kken fremskrives til 2018.
33

Kap 4 - Principper og metoder
34
De trafi kale forhold samt støjforhold indgår som en del af grundlaget for miljøvurderingen,
men er ikke beskrevet i nærværende rapport. Der henvises til den sammenfattende
rapport samt rapport om støj udarbejdet for Vejdirektoratet af COWI (Vejdirektoratet
2009c).
Der er desuden gennemført en konsekvensvurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsen
med tilhørende vejledning på tilstødende Natura 2000 områder.
4.3 Kvantifi cering af miljøeffekter
På basis af trafi kberegninger er miljøkonsekvenser som luftforurening kvantifi ceret.
Forbruget af råstoffer og mængden af produceret affald er beregnet for hovedforslaget.
Herudover er mængden af vejvand, der skal ledes bort fra anlægget beregnet. Efterfølgende
er der foretaget en vurdering af, hvilken miljøpåvirkning de beregnede koncentrationer
og mængder vil have på omgivelserne.

5. Planforhold
Kap 5 - Planforhold
Dette afsnit omfatter en gennemgang og vurdering af de internationale bestemmelser
og de nationale love og planer, der har betydning for gennemførslen af udbygningen
af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge. Der er foretaget en overordnet
gennemgang af planlægningen og de eksisterende forhold i by og land, samt en mere
detaljeret gennemgang af de emner der ikke behandles andre steder i rapporten.
5.1 International lovgivning
Natura 2000
Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, som i Danmark
omfatter EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder. Hvert område er udpeget
med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter.
Der er ingen Natura 2000-områder inden for undersøgelseskorridoren. EF-fuglebeskyttelsesområde
F103 Hammel Havdrup Mose ligger ca. 3,5 km vest for Køge Bugt
Motorvejen ved Karlstrup. Habitatområde H130 Ølsemagle Strand og Staunings Ø ligger
1,5 km øst for Køge Bugt Motorvejen mellem frakørsel 31, Solrød S og Køge. Det
nærmeste område er habitatområde H131 Køge Å som forløber ca. 1-2 km syd for den
sydvestligste del af undersøgelseskorridoren (kort 3).
35

Kap 5 - Planforhold
36
En mere detaljeret beskrivelse og vurdering af påvirkningen af motorvejsprojektet for
de tilstødende Natura 2000-områder fremgår af kapitel 8 - Plante- og dyreliv og kapitel
11 - Overfl adevand.
Habitatdirektivets Bilag IV-arter
Habitatdirektivet fra 1992 (Habitatdirektivet 1992) forpligter EU's medlemsstater til at
bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Arterne fremgår af direktivets
bilag IV.
I undersøgelseskorridoren fi ndes følgende bilag IV-arter: Flagermus (dværg-, skimmel-,
syd-, brun-, trold- og vandfl agermus), padder (spidssnudet frø, stor vandsalamander
og springfrø), markfi rben og vandinsekter (grøn mosaikguldsmed, stor
kærguldsmed og lys vandskivekalv).
Beskrivelse af berørte arter samt en vurdering af påvirkningen af udbygningen af motorvejen
fremgår af kapitel 8, Plante- og dyreliv.
5.2 National lovgivning
Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven (naturbeskyttelsesloven 2007) skal medvirke til at værne om
Danmarks natur og miljø. Loven beskytter bl.a. forskellige naturtyper, fortidsminder,
kirker og kirkelige omgivelser.
Beskyttede naturtyper
Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter naturtyperne heder, moser, strandenge, ferske
enge og biologiske overdrev med et samlet areal over 2.500 m2, alle vandløb, der er
udpeget af de tidligere amter, samt søer over 100 m2. Loven beskytter naturtyperne
mod ændringer i tilstanden, og der kræves dispensation i henhold til lovens § 65, hvis
der skal gives mulighed for ændringer. Søer på mindst 3 ha og vandløb med en beskyttelseslinje
er ligeledes beskyttet af lovens § 16, der foreskriver, at der ikke må foretages
ændringer i terrænet indenfor en afstand af 150 m.
Indenfor undersøgelseskorridoren fi ndes Karlstrup Mose, et mose- og engområde på
123 ha samt Jersie Mose, der ligeledes er et mose- og engområde, på 60 ha (se kort 4).
Desuden fi ndes fl ere andre mindre naturtyper beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §
3. Områderne er nærmere beskrevet og vurderet i kapitel 8, Plante- og dyreliv.
Fredninger
Karlslunde og Karlstrup Moser er fredet af overfredningsnævnets kendelse af 18. december
1984. Fredningen er en status quo fredning, hvor tilstanden på de fredede arealer
ikke må ændres.
Fund og fortidsminder
Naturbeskyttelsesloven beskytter ligeledes fortidsminder efter lovens § 18. Der må
ikke foretages ændring i tilstanden af arealet indenfor 100 m fra fortidsminder, der er
beskyttet efter museumsloven (se afsnit nedenfor).

Kap 5 - Planforhold
Berørte fund og fortidsminder gennemgås i kapitel 9, Kulturarv og ses af kort 8.
Kirker og kirkelige omgivelser
Reglerne der vedrører kirkebygge- og beskyttelseslinjer er angivet i naturbeskyttelseslovens
§ 19. Der må ikke opføres bebyggelse med en højde på over 8,5 m indenfor en
afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i
hele beskyttelseszonen.
Der fi ndes ingen kirker indenfor undersøgelseskorridoren. Ølsemagle Kirke ligger i
en afstand af 650 m fra undersøgelseskorridoren (Kort 7). Der er fastlagt en kirkeomgivelseszone
for kirken, hvoraf en del berører undersøgelseskorridoren. Inden for kirkeomgivelseszonen
gælder, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres,
hvis det ikke forringer samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. Vurdering
er foretaget i kapitel 9, Kulturarv.
Museumsloven
Museumslovens § 29 beskytter jord- og stendiger samt fortidsminder (museumsloven
2006). Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af jord- og stendiger (§ 29a).
Ligeledes må der ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder (§ 29e), der
er defi neret i bilag til museumsloven. En del af de udpegede fortidsminder er synlige,
f.eks. gravhøje, voldsteder og ruiner, men størsteparten ligger skjult under jordoverfl
aden. Kulturarvsstyrelsen har foretaget en registrering af særligt bevaringsværdige
arkæologiske lokaliteter, de såkaldte kulturarvsarealer. Disse er ikke fredede, men de
bør skånes af hensyn til stedets værdifulde skjulte fortidsminder. Indenfor kulturarvsarealer
må der forventes at være særlige økonomiske omkostninger til arkæologiske
undersøgelser ved anlægsarbejder.
Der er registeret ni diger indenfor undersøgelseskorridoren, hvoraf et enkelt dige ikke
kunne genfi ndes ved besigtigelse. Desuden er der indenfor undersøgelseskorridoren
udpeget fi re kulturarvsarealer samt registreret 20 arkæologiske fund (se kort 7 og 8).
37

Kap 5 - Planforhold
38
Vurderingen af påvirkningen af udbygningen af motorvejen på fund og fortidsminder
samt sten- og jorddiger er behandlet i kapitel 9, Kulturarv.
Skovloven
En række skovbevoksede arealer inden for undersøgelseskorridoren er fredskovspligtige
jævnfør § 3 i skovloven (skovloven 2008). Inddragelse af arealer med fredskovspligt
kræver dispensation fra Skov- og Natur¬styrel¬sen. Ved ophævelse af
fredskovspligten vurderer styrelsen omfanget af evt. erstatningsskov. Erstatningsskoven
skal som udgangspunkt være mindst 110 % og højst 200 % af det areal, den skal
erstatte.
I undersøgelseskorridoren fi ndes fl ere skovarealer, der er omfattet af fredskovspligten,
herunder Karlslunde Skov og Firemileskoven, en lille skov i trekanten mellem
Køge Bugt Motorvejen, Lille Syd Banen og Lyngvejen med et lille fredskovsareal
samt matr. 11a Jersie By, Jersie og 11a Ølsemagle By, Ølsemagle. Desuden fi ndes fl ere
skovarealer og levende hegn, der er registreret som særligt værdifuld skov af laveste
kategori. Skovarealerne samt skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er
uønsket, er gennemgået og vurderet i forhold til motorvejsudbygningen i kapitel 8,
Plante- og dyreliv.
Lov om kolonihaver
Loven skal sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens
muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden (kolonihaveloven 2007).
En varig kolonihave må kun nedlægges helt eller delvist med tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Tilladelse kan kun gives, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør
det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet
sted i kommunen. Arealet skal desuden erstattes med et nyt tilsvarende kolonihaveområde.
Indenfor undersøgelseskorridoren tæt ved motorvejen ligger Haveforeningen Havrelyngen.
Vurdering er foretaget i kapitel 10, Friluftsliv.

Kap 5 - Planforhold
5.3 Regionale planforhold
Rammen for planlægningen i Danmark er fastlagt i regionplanerne, som har fået status
som landsplandirektiver efter amternes nedlæggelse. Planerne indeholder retningslinjer
for en lang række temaer som: Byvækst, skovrejsning, naturbeskyttelse, rekreation,
vandmiljø, tekniske anlæg og råstofgravning. I hovedstadsregionen gælder Regionplan
2005 for Hovedstadsregionen samt Fingerplan 2007, som erstatter dele af regionplanen.
Regionplanen og Fingerplanen udgør det overordnede grundlag for kommunernes
planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafi kanlæg mv. i hovedstadsområdet.
Fingerplan 2007 indeholder bindende regler for byudvikling, byomdannelse,
grønne kiler, transportkorridorer, trafi k- og forsyningsanlæg, som er særlige for
hovedstadsområdet. Den resterende del af Regionplan 2005 med retningslinjer for bl.a.
landområdet, vand, støj mv. har ligeledes retsvirkning som et landsplandirektiv, men
vil blive ophævet i takt med, at kommunerne i 2009 vedtager nye kommuneplaner. Der
foreligger forslag til kommuneplaner for Køge og Greve Kommuner samt vedtaget
kommuneplan for Solrød Kommune (Solrød Kommune 2009).
Udbygningen af motorvejsstrækningen mellem Greve Syd og Køge er altså omfattet af
Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, Fingerplan 2007 (§ 23) samt Kommuneplan
2009-2021 for Solrød Kommune.
I dette afsnit beskrives de eksisterende planforhold i undersøgelseskorridoren.
By- og landzone
Der fi ndes hovedsageligt byzone på østsiden af motorvejen i hele undersøgelseskorridoren
med grønne kiler med forbindelse til Køge Bugt ved Karlstrup Mose, Karlslunde
Mose og Firemileskoven (km 26,6 – TSA 30, Solrød N) og Jersie mose (TSA 31,
Solrød S).
Der fi ndes landzoneområde vest for motorvejen, lige syd for Karlstrup Kalkgrav (vest
for TSA 30, Solrød N) til jernbanen ved Ølsemagle (km 35,7) samt øst og vest for mo-
39

Kap 5 - Planforhold
40
torvejen syd for Ølby Lyng til motorvejssammenfl etningen mellem Syd- og Vestmotorvejen
(km 36,5 - km 39,4)
Der er ikke kommuneplanlagt fremtidig byzone i undersøgelseskorridoren.
Grønne kiler
Planlægningen i Fingerplan 2007 sikrer at de grønne kiler i hovedstadsområdet bevares,
således at regionen sikres grønne landskabsområder, der kan benyttes til bl.a.
rekreative formål. Grønne kiler må ikke inddrages til byzone og skal friholdes for bebyggelse
og bymæssige fritidsanlæg.
I undersøgelseskorridoren fi ndes Langeragergårdkilen ved Mosede, Karlstrup Skov
og Jersie Mose. Desuden er der i Fingerplanen bestemmelser om, at kommunerne skal
medtage arealreservation til udbygningen af Køge Bugt Motorvejen med i den overordnede
planlægning.
Kystnærhedszone
Kystnærhedszonen er defi neret som en 3 km bred zone på land langs kysten. Hele undersøgelseskorridoren
er beliggende i kystnærhedszonen. Ifølge Regionplanen skal
kystområder søges friholdt for anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed, og der må
kun inddrages nye arealer i byzone og kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt
der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
Den udbyggede motorvej vurderes ikke for begge hovedforslag at ville påvirke kystmiljøet
væsentlig mere end den eksisterende motorvej.
Større tekniske anlæg
Fra Mosede Landevej til syd for Solrød ved Vestre Grænsevej følger en højspændingsluftledning
Køge bugt motorvejen på vest siden. Desuden fi ndes et forsyningsanlæg
(hovedtransformeranlæg) i Mosede, vest for motorvejen ved TSA 29, Mosede
Landevej). Ca. 300 m nord for Solrød Byvej, øst for motorvejen ligger et fjernvarmeværk.

Kap 5 - Planforhold
Den udbyggede motorvej med og uden bane vurderes ikke at ville påvirke disse anlæg.
Øvrige regionplanmæssige forhold
Motorvejen er beliggende i følgende interesseområder udpeget i Regionplan 2005 for
Hovedstadsregionen:
• områder med landskabelige interesser
• grundvands- og drikkevandsinteresser samt nitratfølsomme områder
• målsatte vandløb
• fredede naturområder
• biologiske spredningskorridorer
• skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket
• lavbundsarealer og potentielle vådområder
• særlige følsomme landbrugsområder (SFL-områder)
• kulturarv herunder kulturhistoriske værdier
• kulturmiljø
• kirkeindsigtsområder
• friluftsliv samt
• forurenede grunde
Disse emner er beskrevet særskilt i de efterfølgende kapitler sammen med vurderinger
af motorvejsudbygningens påvirkninger.
5.4 Kommuneplaner
Undersøgelseskorridoren er beliggende i Greve, Solrød og Køge Kommuner. I kommuneplanerne
er fastlagt rammer for lokalplanlægningen. I Vejdirektoratets kortlægningsrapport
fra september 2008 fi ndes en detaljeret oversigt over gældende lokalplaner,
byplanvedtægter og kommuneplanrammer for de tre kommuner i undersøgelseskorridoren.
I det følgende gennemgås kort rammerne for kommunerne med evt. nye
opdateringer.
Greve Kommune
Greve Kommuneplan 2005 er gældende til ny kommuneplan vedtages i efteråret 2009.
41

Kap 5 - Planforhold
42
De fl este områder i Greve Kommune, der befi nder sig i undersøgelseskorridoren anvendes
til erhverv, lettere industri, boliger samt rekreative områder (Greve 2005). Det
vurderes, at der i undersøgelseskorridoren ikke vil være konfl ikt med motorvejsudbygningen
i forhold til planforhold, da der i den gældende og i den planlagte kommuneplan
er taget højde for udbygningen af Køge Bugt Motorvejen.
Solrød Kommune
I Solrød kommune er områderne i undersøgelseskorridoren primært erhvervs- og boligområder
samt fl ere rekreative grønne områder (Solrød Kommune 2009).
By- og boligudviklingen sker i overensstemmelse med Fingerplan 2007. Det betyder,
at kommunen ikke udlægger nye arealer i denne planperiode, som forårsager ændringer
af de trafi kale og miljømæssige forhold i denne sammenhæng.
Der er som for Greve Kommune taget højde for udbygningen af Køge Bugt Motorvejen
i den overordnede planlægningen, hvorfor det vurderes, at der ikke vil være konfl
ikt mellem udbygningen og planlægningen for Solrød Kommune.
Køge Kommune
Arealerne i Gl. Køge Kommune, der fi ndes i undersøgelseskorridoren er primært benyttet
til industri, jordbrugs- og naturområder, bolig – og erhvervsområder samt arealer
udlagt til offentlige formål. Desuden fi ndes to landsbybebyggelser, Ølby og Ølsemagle
(Gl. Køge Kommune 2005). Der er i den overordnede planlægning for Gl. Køge
Kommune og i Forslag til Kommuneplan for Køge Kommune taget hensyn til udbygningen
af Køge Bugt Motorvejen.

6. Befolkning
Kap 6 - Befolkning
Miljøkonsekvenserne af en udbygning af motorvejen mellem Greve Syd og Køge er
generelt små, hvilket primært skyldes, at der er tale om udbygning af en eksisterende
vej. De afl edte effekter for befolkningen er derfor også begrænsede.
De miljøeffekter, som kan påvirke befolkningen, herunder menneskers sikkerhed og
sundhed, vurderes primært at være:
• Støj og vibrationer
• Luftforurening
• Friluftsliv
• Barriereeffekt
Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af befolkningen ud fra de påvirkninger,
der er afdækket under redegørelsens øvrige kapitler. Disse påvirkninger sammenholdes
med nærheden til motorvejen, barriereeffekter mm. Der er fokuseret på påvirkninger
over for de mennesker, der bor i umiddelbar nærhed af motorvejen.
43

Kap 6 - Befolkning
44
6.1 Støj og vibrationer
Trafi kskabt støj kan påvirke befolkningen både direkte og indirekte. Den direkte påvirkning
er, at støjen har en genevirkning i form af irritation og forstyrrelser, mens den
indirekte påvirkning sker uden egentlig bevidst opfattelse.
Støj kan påvirke menneskers helbred og være årsag til søvnbesvær, forhøjet blodtryk
og mere alvorlige lidelser. Desuden påvirker støj mennesker forskelligt, således at
nogle er mere følsomme og bliver mere generet af støj end andre.
Strækningen vil i forbindelse med udbygningen blive forsynet med støjskærme, der
vil påvirke strækningen visuelt, men som vil sikre, at øget trafi k ikke vil medføre mere
støj for beboere langs med motorvejen. Støjberegninger har vist, at, i en situation med
udbygget motorvej i 2025, vil antallet af boliger, der bliver støjbelastet med vejstøj
over 58 dB blive reduceret med 399 boliger i forhold til en situation i 2025, hvis motorvejen
ikke blev udbygget.
Haveforeningen Havrelyngen er beliggende i en meget kort afstand øst for motorvejen
på en strækning syd for TSA 32, Køge. Ved udbygning opstilles transparente støjskærme
mellem vejen og kolonihaverne, hermed sikres sollys fra vest gennem skærmen.
Støjafskærmningen vil have en visuel effekt, men reducerer støjen i forhold til i dag.
Med opsætning af støjskærme vil udbygningen af motorvejen have en svag positiv påvirkning
i forhold til befolkningen.
For hovedforslag med bane viser støjberegningen, at det samlede trafi kstøjniveau i
omgivelserne omkring den udbyggede motorvej og den ny jernbane, er domineret af
støjbidraget fra vejtrafi kken. Jernbanestøjen er uden væsentlig betydning i forhold til
befolkningen langs motorvejen.
6.2 Luftforurening
Den trafi kskabte luftforurening kan påvirke menneskers sundhed. En forøgelse af ud-

Kap 6 - Befolkning
ledningen af især NOx (NO2 og NO) og partikler vil have negative påvirkninger. NO2
er luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og forårsage luftvejslidelser.
Partikler kan forårsage luftvejslidelser og hjerte-karsygdomme.
Der sker kun små ændringer i udledningerne til luften som følge af udbygning af motorvejen
jf. kapitel 13 Luft og klima. Samlet set er der tale om stigninger i emissionerne
NOx og partikler på hhv. 0,2 og 0,4 % i forhold til 0-alternativet. For de bynære
områder sker der et mindre fald i emissionerne, mens der modsat ses en mindre stigning
i emissionerne for strækningerne uden for byerne.
Da ændringerne i emissionerne er marginale, og stigningerne i emissionerne forekommer
i landområde med lav befolkningstæthed vurderes påvirkningen af befolkningens
sundhed at være ubetydelig.
Emissionerne for hovedforslag med jernbane og hovedforslag uden jernbane er stort
set ens.
6.3 Friluftsliv
Udbygningen af motorvejen vil berøre tre rekreative områder. Påvirkningen af områderne
vurderes at være relativt begrænsede, da arealinddragelsen sker langs med den eksisterende
motorvej, og i yderkanten af områderne. Samtidig vurderes indgrebene ikke at medføre
forringelser for de rekreative aktiviteter og interesser, der er knyttet til områderne.
Alle skærende veje og stier opretholdes som udgangspunkt, men der kan i anlægsfasen
forekomme midlertidige lukninger af f.eks. broer. I disse perioder kan det blive nødvendigt
at køre en omvej, hvilket kan resultere i øget færdsel på områdets øvrige veje
og gener i form af øget transporttid.
Arealinddragelse og evt. nedrivning og fl ytning af enkelte kolonihavehuse i haveforeningen
Havrelyngen vurderes at have en forholdsvis begrænset påvirkning af befolkningen,
da alle parcellers anvendelse til kolonihaveformål vil blive opretholdt.
45

Kap 6 - Befolkning
46
Ved anlæg af en ny dobbeltsporet jernbane på vestsiden af Køge Bugt Motorvejen
samt udbygning af motorvejen vil den samlede påvirkning af de rekreative interesser
være mere markant end i dag. De to tekniske anlæg vil samlet set berøre en væsentlig
bredere korridor.
6.4 Barriereeffekt
Kun ved hovedforslag med jernbane vil der være tale om øget barriereeffekt pga. lukning
af Ølsemaglevej og Pilegårdsvej for biltrafi k.

7. Landskab og jordbund
Kap 7 - Landskab og jordbund
De landskabelige og geologiske forhold indenfor undersøgelseskorridoren, herunder
områder, der er udpeget som landskabelige og geologiske interesseområder, er undersøgt
og vurderet.
7.1 Metode
Der er foretaget en beskrivelse af landskabet og dets tilblivelse, herunder en beskrivelse
af de geomorfologiske og geologiske forhold i undersøgelsesområdet. Beskrivelserne
er baseret på eksisterende tilgængeligt kildemateriale, som bl.a. omfatter:
• Topografi ske kort
• Geomorfologiske kort
• Jordartskort
• Diverse publikationer om glacialmorforlogi, istider i Danmark og lign.
• Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen.
• Kommuneplaner for Solrød, Greve og Køge Kommuner
På baggrund af kortlægningen er det vurderet, hvilke påvirkninger udbygningen af
Køge Bugt Motorvejen vil have på de landskabsmæssige, jordbundsmæssige og geologiske
forhold.
47

Kap 7 - Landskab og jordbund
48
7.2 Eksisterende forhold
7.2.1 Landskabelige og geologiske interesseområder
I Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er der udpeget områder med landskabelige
værdier i det åbne land (Regionplan 2005). De udpegede områder omfatter landskabelige
interesser af regional betydning.
De landskabelige værdier udgøres af landskabet, som umiddelbart kan ses og opleves,
herunder smukke og egnskarakteristiske landskaber, som er særligt upåvirkede af indgreb.
Elementer med landskabelig værdi, som indgår i forbindelse med udpegningen
af de landskabelige interesseområder omfatter bl.a. topografi en, markant beplantning,
diger, levende hegn, vandløb, søer, moser og vedvarende engarealer.
Undersøgelseskorridoren forløber gennem et større sammenhængende område med
landskabelige værdier umiddelbart syd for Karlslunde ved Karlstrup Mose (kort 2).
Området grænser op til Køge Bugt Motorvejen på østsiden mellem km 26,6 og km
28,4. På vestsiden af motorvejen ligger hovedparten af de arealer, der er udpeget med
landskabelige værdier vest for landevejen Tåstrupvej, mens kun to mindre områder,
hhv. ved Karlslunde Mosevej og ved rastepladsen Karlslunde Vest, grænser op til motorvejen
(kort 2).
Det værdifulde landskabsområde syd for Karlslunde består af Karlstrup Skov, der
omfatter Firemileskoven beliggende vest for motorvejen, og Karlstrup, Karlslunde og
Engstrup moser beliggende på østsiden af motorvejen. Hele området udgør en grøn
korridor, der forbinder Køge Bugt via landbrugslandet med Hedeland. Moserne øst for
Køge Bugt Motorvejen er fredet og udlagt som særlige naturområder, hvor de karakteristiske
beplantninger, terrænforhold og andre bevaringsværdige elementer skal søges
fastholdt, og eventuelt forbedret i koordination med fredningsplanlægningen. Moserne
har gennem tiderne været anvendt til tørvegravning, afgræsning, fi skeri og jagt.
Områder med landskabelige værdier er særligt sårbare over for indgreb, som afgørende
ændrer landskabsbilledet. Store ændringer kan medføre, at forskellene mellem egnenes
karakteristiske landskabstype udviskes. Bymæssig bebyggelse, støjvolde, åbent
beliggende industri og større fritidsanlæg ændrer ofte det omgivende landskabs karakter.
Tekniske anlæg som højspændingsledninger og belysningsanlæg kan virke dominerende
selv på lang afstand og nye skovplantninger kan sløre en egns karakteristiske
landskabstræk.
Jævnfør regionplanens retningslinjer må der indenfor de udpegede værdifulde landskabsområder
ikke ændres i tilstanden eller arealanvendelsen, hvis det forringer værdien
eller muligheden for at genoprette værdien i området. Ændringer kan dog ske som
led i forbedring af områdernes landskabsværdi, eller i medfør af allerede gældende
bestemmelser i en fredning eller lokalplan.
Tilstanden og arealanvendelsen må indenfor de værdifulde landskabsområder desuden
kun ændres, såfremt det kan begrundes i samfundsøkonomiske hensyn, og såfremt det

Kap 7 - Landskab og jordbund
ud fra en konkret regionplanmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt
værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer. Bygninger og anlæg
indenfor de værdifulde landskabsområder skal placeres og udformes under hensyntagen
til bevaring og beskyttelse, samt mulighed for forbedring af landskabsværdierne.
I Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er der udpeget geologiske interesseområder.
De geologiske interesser knytter sig til områder og lokaliteter, som indeholder
markante landskabsdannelser og terrænformer, og som viser den geologiske udviklingshistorie.
Der kan være tale om både større sammenhængende områder og om enkeltlokaliteter,
hvor de større områder bl.a. kan omfatte istidsdannelser såsom tunnel-
og smeltevandsdale, åse og dødislandskaber, mens enkeltlokaliteter typisk kan omfatte
kalk- og grusgrave, kystklinter og skrænter.
Der fi ndes ingen geologiske interesseområder eller enkeltlokaliteter indenfor undersøgelseskorridoren.
7.2.2 Landskab
Landskabet mellem Greve og Køge er geomorfologisk set et typisk østdanske morænelandskab.
Det østdanske morænelandskab omfatter de dele af landskabet, der var dækket af
den ungbaltiske is under den seneste del af den sidste istid (Weichsel Istiden) for ca.
18.000 år siden. Det ungbaltiske fremstød nåede Danmark gennem Østersølavningen.
Isen nåede frem til den Østjyske Israndslinje.
49

Kap 7 - Landskab og jordbund
50
Morænelandskabet består af istidens afl ejringer, som efterfølgende er udjævnet af gletscherens
bevægelser og smeltevand. Denne udjævning af de tidligere landskabsformer
og senere tiders opdyrkning og normalerosion har bevirket, at området i dag er forholdsvist
fl adt.
Istidens afl ejringer bestod primært af frugtbar leret morænebund, og den typiske lagdeling
i morænelandskabet består af lerjord øverst (0,5-3 m) og herunder mest sand-
og grusblandet jord. Der fi ndes dog også områder med mere sandblandet lerjord og to
større område ved Karlstrup Mose og Jersie Mose, hvor jorden domineres af humusjord
som tørv og gytje.
Lagdelingen afspejles i arealanvendelsen, som helt overvejende er landbrug på vestsiden
af Køge Bugt Motorvejen. Østsiden af motorvejen er domineret af bymæssig bebyggelse,
bortset fra de tre tværgående grønne kiler ved Mosede, Karlstrup Mose og Jersie Mose.
Landskabeligt er området præget af den åbne svagt bølgede landbrugsslette med marker,
moser, enge, søer og levende hegn. Desuden er støjvolde, nyere tekniske anlæg, primært
trafi kanlæg og højspændingsmaster, kommet til og præger i høj grad strækningen.
I det følgende uddybes de natur- og kulturgeografi ske landskabskarakteristika for de
forskellige landskabsrum.
Mosede
Den nordligste del af undersøgelseskorridoren fra Mosede Landevej til Karlslunde
by udgøres af det grønne område ”Langagergårdkilen”, der udgør en åben dyrket
landskabskile, der strækker sig fra Køge Bugt ved S-togsstationen ind til Køge Bugt
Motorvejen. Området er under omdannelse og Greve Kommunes plan er, at der skal
etableres et antal boligøer, og at den centrale del skal omdannes til en naturfælled med
våde enge i midten og overdrev langs kanterne (Greve 2005). På vestsiden af motorvejen
grænser et større industriområde op til motorvejen.
Landskabet ligger 8-14 m over havet og terrænet hælder svagt mod Køge Bugt. Jordbunden
består af frugtbar lerjord.
De tekniske anlæg som hovedsageligt præger landskabet er Køge Bugt Motorvejen,
samt højspændingsledninger og –master.
Karlslunde
Undersøgelseskorridoren er på strækningen ved Karlslunde omgivet af bymæssige bebyggelse
på begge sider af motorvejen. Området øst for motorvejen domineres af boligbebyggelse,
mens området vest for motorvejen domineres af industri. Der er etableret
støjvold langs østsiden af motorvejen som afskærmning ind mod boligområdet.
Terrænet ligger mellem 5-20 m over havet, og hælder svagt mod Køge Bugt.
De tekniske anlæg som hovedsageligt præger landskabet er Køge Bugt Motorvejen,
samt højspændingsledninger og master.

Kap 7 - Landskab og jordbund
Karlstrup Mose
Karlstrup Mose er beliggende i den østlige del af Ramsødalen, der er en tunneldal fra
den seneste istid. Den strækker sig fra Lejre til Køge Bugt. Ved Karlstrup Mose lå
kystlinjen efter den seneste istid helt inde hvor Køge Bugt Motorvejen ligger i dag.
Senere hævede landet sig og en del af fjorden blev lukket til en indsø. Gennem årtusinder
er indsøen groet til med tørvemos og rørskovsplanter, og der er afl ejret sand og
ler, hvorved området langsomt er omdannet til mose og eng. I bunden af tunneldalen
forløber Karlstrup Mosebæk-systemet.
Området er kendetegnet ved moserne, der er domineret af store pileskove og rørsump,
men der ses også åbne moser. De åbne moseområder er et resultat af mange års afgræsning,
der er genindført for at undgå tilgroning. Mange steder ses desuden spor efter
års tørvegravning og de lange smalle strimler jord, der er resultatet af udskiftningen
omkring 1800.
Området ligger lavt omkring 3-5 m over havet, og hælder ganske svagt mod øst. Jordbunden
er overvejende præget af humusjord bestående af tørv og gytje, af både marin
og limnisk oprindelse.
De tekniske anlæg som hovedsageligt præger landskabet er Køge Bugt Motorvejen,
samt højspændingsledninger og master.
Solrød
Området fra motorvejens krydsning med Tåstrupvej til Cordozavej/Roskildevej er på
vestsiden af motorvejen præget af landbrug, og jordbunden består af lerjord og sand-
Figur 7.1. Udsnit fra Jersie Mose
51

Kap 7 - Landskab og jordbund
52

Kap 7 - Landskab og jordbund
53

Kap 7 - Landskab og jordbund
54
blandet lerjord. Området er kendetegnet ved store markfl ader med levende hegn, der
stråler ud fra landsbyen Jersie og fortæller om landboreformernes stjerneudstykninger
sidst i 1700-tallet. Landskabet ligger 5-20 m over havet og terrænet hælder svagt mod
øst. Øst for Køge Bugt Motorvejen er der udlagt arealer til bymæssig bebyggelse.
De tekniske anlæg som hovedsageligt præger landskabet er Køge Bugt Motorvejen,
samt højspændingsledninger og master.
Jersie Mose
Området fra Cordozavej/Roskildevej til Skensved Å består af et stort vådområde knyttet
til åens forløb og domineret af Jersie Mose, fi gur 7.1. Hovedparten af mosen ligger
øst for Køge Bugt Motorvejen.
Jordbunden domineres af humusjord og lidt sandblandet lerjord. Området er præget af
eng- og mosearealer med vilkårlig beplantning, samt afl ange småsøer, der formentlig
er dannet som følge af tørvegravning i mosen.
Arealanvendelsen er primært rekreativ, men dyrkede arealer forekommer også. Terrænet
ligger 5-10 m over havoverfl aden og landskabet hælder svagt mod øst.
De tekniske anlæg, som hovedsageligt præger landskabet, er Køge Bugt Motorvejen
samt højspændingsledninger og master.
Ølsemagle
Området fra Skensved Å til Lille Syd banen er vest for motorvejen præget af landbrug
Figur 7.2. Markarealer

Kap 7 - Landskab og jordbund
og jordbunden består af sandblandet lerjord i områdets nordlige del og lerjord i områdets
sydlige del, fi gur 7.2.
Markstrukturen afspejler stjerneudskiftning omkring Ølsemagle fra 1700-tallet - tydeligst
nord for landsbyen, og kulturlandskabet præges derfor af levende skel og hegn.
Øst for Køge Bugt Motorvejen afskærmes bebyggelsen ved Ølsemagle Strand af et
beplantningsbælte langs motorvejen. Højden af terrænet varierer mellem 2-20 m over
havoverfl aden og landskabet hælder svagt mod øst.
De tekniske anlæg, som hovedsageligt præger landskabet er Køge Bugt Motorvejen,
Lille Syd banen samt højspændingsledninger og master og S-banen.
Køge Nord
Området fra Lille Syd banen til Ølbyvej præges af morænelandskab og af Ejby Ås i
den sydlige del. Terrænet er således relativt fl adt mod nord og mere kuperet mod syd,
og højden er mellem 2-20 m over havoverfl aden.
Jordbunden afspejler geomorfologien med hovedsageligt lerjord i nord, sandblandet
lerjord i syd og lidt humusjord her imellem. Arealanvendelsen har tidligere været
domineret af landbrug, men indenfor den seneste årrække er det meste overgået til
erhvervs- og trafi kområde med det meget dominerende transportcenter (se fi gur 7.3).
Kulturlandskabet fra tidligere er derfor svært at ane, men der fi ndes dog to gravhøje i
den vestlige del af området.
De tekniske anlæg, som hovedsageligt præger landskabet, er Køge Bugt Motorvejen,
Figur 7.3. Transportcenter ved Køge
55

Kap 7 - Landskab og jordbund
56
Lille Syd banen, højspændingsledninger og -master, veje, rundkørsler, højlagre og anden
erhvervsbebyggelse samt S-banen.
Ved udfl etningen af Sydmotorvejen og Vestmotorvejen
Udover morænelandskab er området mellem Ølbyvej og Salbyvej præget af Køge Ås,
som forløber lige syd for området. Åsens tilhørende tunneldal præger den sydlige del
af området, hvor terrænet er relativt fl adt.
Jordbunden består af sandblandet lerjord og området domineres af dyrkede marker og
restarealer omkring motorvejsudfl etningen. Markarealerne er store og fi rkantede, med
spredte gårde og sparsom beplantning. Terrænhældningen i landskabet er lille og højden
varierer mellem 5-10 m over havoverfl aden, mens Ejby Ås i nord og Køge Ås i
syd markerer området på hver side.
De tekniske anlæg, som hovedsageligt præger landskabet, er Køge Bugt Motorvejen
og dens udfl etning med Sydmotorvejen.
7.2.3 Geologi
Jordlagene udgøres i området overordnet af prækvartære afl ejringer (bryozokalk og
skrivekridt) og herover kvartære afl ejringer (istidsafl ejringer) opbygget af ler, sand og
grus, som skitseret i fi gur 7.4.
0
-50
Syd
DS / DG
ML
BK SK
Kvartær ler Bryzokalk Skrivekridt
Nord
Figur 7.4. Geologisk skitseprofi l for området, hvor geologien overordnet udgøres af prækvartære og kvartære
afl ejringer
ML
BK SK
DS / DG
Syd
Kvartær sand og grus

Kap 7 - Landskab og jordbund
Prækvartære afl ejringer
I den nordlige del af Køge Bugt-området nord for Solrød er bryozokalken generelt
borteroderet og kridtafl ejringer (skrivekridt) fi ndes direkte under de kvartære afl ejringer.
Skrivekridtet danner dermed prækvartæroverfl aden i dette område. I den resterende
del af området, samt i området omkring Karlstrup Mose fi ndes bryozokalken umiddelbart
under de kvartære afl ejringer og danner der prækvartæroverfl aden.
Tykkelsen af bryozokalken øges generelt mod syd og mod vest. Umiddelbart syd for
Solrød har bryozokalken en tykkelse på op til mindst 40 m. Ligeledes ses bryozokalken
i området omkring Karlstrup Mose at have en relativ stor mægtighed. Den prækvartære
overfl ade fi ndes i området i kote -20 m til kote 0 m.
Kvartære afl ejringer
De prækvartære afl ejringer er overlejret af istidsafl ejringer, hovedsageligt knyttet til
sidste istid. Den kvartære lagserie i området er med en tykkelse på 0-25 m relativt
tynd, og afl ejringerne består overvejende af moræneler. I området er der truffet to morænelersenheder,
som vurderes at være afl ejret under de seneste to isfremstød. Mægtigheden
af de kvartære afl ejringer langs korridoren varierer fra 10-25 m i den nordlige
del og 5-10 m i den sydlige del. Dog er mægtigheden af de kvartære afl ejringer i Karlstrup
Mose relativ lille (3-6 m).
7.2.4 Råstofgravning
I Råstofplan for Region Sjælland 2008 er der udpeget arealer til råstofi ndvinding for
hhv. sand/grus/sten og ler/kalk. Der er ikke udlagt områder indenfor undersøgelseskorridoren.
Råstofplanen er blevet påklaget, hvilket har opsættende virkning for planens
ikrafttræden.
7.3 Virkninger af hovedforslag uden jernbane
Udbygningen af motorvejen fra 6 til 8 spor vil på kort sigt medføre en markant landskabelig
påvirkning, da beplantningen tæt på den eksisterende motorvej fjernes i anlægsfasen.
På længere sigt vil denne påvirkning reduceres, når ny beplantning vokser
til.
Det skal sikres, at kun træer og anden beplantning, der er absolut nødvendig for at give
plads til anlægsprojektet fjernes ved udbygningen af motorvejen. Disse forhold er nærmere
belyst i landskabsanalysen.
Omkring Karlstrup Mose betyder udbygningen, at der sker en arealinddragelse af det
værdifulde landskabsområde ved Karlstrup Mose, der grænser op til motorvejens østside.
Indgrebet vurderes dog at være forholdsvis begrænset, da arealinddragelsen sker
langs med naturområdets vestlige afgrænsning mod motorvejen, og da indgrebet ikke
afgørende ændrer landskabsbilledet i området. Tilstanden og arealanvendelsen i det
værdifulde område ændres som sådan ikke ved udbygningen, og vurderes derfor ikke
væsentligt at ændre områdets landskabelige værdi.
57

Kap 7 - Landskab og jordbund
58
Udbygningen betyder ligeledes en arealinddragelse af de to små værdifulde landskabsområder,
der ligger på vestsiden af motorvejen ved Karlstrup Mose. Indgrebene vurderes
på samme vis som ovenfor beskrevet, at være relativt begrænset.
Da der er tale om udbygning af en eksisterende motorvej med en arealinddragelse på
ca. 10 m på hver side af vejen, sammenholdt med beliggenheden på kanten mellem
landbrugsarealer med indslag af nyere industriområder og bymæssig bebyggelse, vurderes
påvirkningen af landskabet som helhed at være begrænset.
Langs motorvejens østlige side mod den bymæssige bebyggelse er der etableret store
jordvolde af hensyn til støjdæmpning. Voldene medfører, at motorvejen stort set ikke
er synlig fra østsiden. Set fra landområdet vest for motorvejen vurderes den udbyggede
motorvej ikke at være væsentlig mere markant end den eksisterende motorvej og
vurderes ikke at ændre landskabsbilledet væsentligt.
I VVM-undersøgelserne er der foretaget en designmæssig gennemgang og en landskabelig
analyse af bl.a. støjafskærmning. Der er endvidere udarbejdet visualiseringer,
som kan ses i den sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2009b).
Samlet set vurderes påvirkningerne af landskabet altså at være relativt begrænset, da
arealinddragelsen i forbindelse med udbygning af motorvejen fra 6 til 8 spor sker symmetrisk
omkring den eksisterende motorvej.
7.4 Virkninger af hovedforslag med jernbane
Ved anlæg af en ny dobbeltsporet jernbane på vestsiden af Køge Bugt Motorvejen
samt udbygning af motorvejen vil den samlede påvirkning af landskabet være mere
markant end i dag. De to tekniske anlæg vil samlet set berøre en væsentlig bredere
korridor end i dag og alene ved en udbygning af motorvejen.
Isoleret set vurderes udbygningen af motorvejen dog ikke at påvirke landskabet mere
med en jernbane end uden en jernbane.

8. Plante og dyreliv
Spidssnudet frø
Kap 8 - Plante og dyreliv
8.1 Metode
Beskrivelsen af naturforholdene, herunder plante- og dyreliv i området baserer sig på
feltgennemgang af alle naturområder og smålokaliteter inden for undersøgelseskorridoren.
Lokaliteterne er udpeget på baggrund af følgende kriterier: Naturbeskyttet efter
naturbeskyttelseslovens § 3, skovområder, mulig forekomst af arter beskyttet af habitatdirektivets
bilag IV, samt lokaliteter der vurderes at kunne blive påvirket af udbygningen
af motorvejen. Lokaliteterne fremgår af kort 1. Feltundersøgelserne er suppleret
med data fra følgende kilder:
• Feltundersøgelser fra 2007 i forbindelse med VVM af ny jernbane mellem
København og Ringsted
• Danmarks Digitale ortofoto (DDO) fra 2006
• 4 cm kort, 1:25.000 (KMS)
• Danmarks Naturdata, www.naturdata.dk
• Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet
Feltarbejdet har fundet sted i perioden februar til juli 2008. Feltundersøgelserne er dokumenteret
i et lokalitetsskema for hver af de besøgte lokaliteter eller i en GIS-tabel.
Der er gennemført særlige undersøgelser af de lokaliteter, der forventes direkte berørt
59

Kap 8 - Plante og dyreliv
60
af anlægget. I disse direkte berørte lokaliteter er der udført botaniske undersøgelser,
og lokaliteternes naturtilstand er blevet vurderet på en skala fra I til V (se afsnit 8.1.1).
Derudover er der undersøgt specielt for forekomst af habitatdirektivets bilag IV-arter,
herunder vandinsekter. Feltskemaer for direkte berørte lokaliteter er vedlagt kortlægningsrapporten
(Vejdirektoratet 2008). Af skemaerne fremgår alle relevante informationer,
som er indsamlet om lokaliteten.
Inden for undersøgelsesområdet er udvalgte lokaliteter, som kan være ynglesteder for
paddearter på habitatdirektivets bilag IV, undersøgt. Udgangspunktet for udvælgelse af
lokaliteterne har været den offentligt tilgængelige vejledende udpegning af § 3-beskyttede
arealer (kort 4). Dog er yderligere lokaliteter udvalgt til undersøgelse, hvis de er
vurderet som potentielle levesteder for bilag IV-arter. Undersøgelser af disse lokaliteter,
som i nogle tilfælde er beliggende i betydelig afstand fra motorvejen, har hovedsageligt
fokuseret på, at klarlægge forekomster af bilag IV-beskyttede padder.
I de samme områder udenfor undersøgelseskorridoren, er der også udført undersøgelser
af bilag IV-beskyttede krybdyr og fl agermus. Dette fokus skyldes, at disse arter er
følsomme overfor nye barrierer i landskabet, som kan forringe spredning og dermed
mulighederne for genetisk udveksling. I henhold til habitatdirektivets bestemmelser
(habitatdirektivet 1992) må projektet ikke påvirke funktionen af yngle- og rasteområder
for de beskyttede arter. Denne beskyttelse vurderes også at gælde indirekte påvirkninger
af yngle- og rasteområder, f.eks. på grund af forringede spredningsmuligheder
gennem landskabet. Registreringer af forekomster af bilag IV-arter i lokaliteter både
på tæt på motorvejen og længere væk giver bedre mulighed for at vurdere den økologiske
funktionalitet af områderne.
8.1.1 Metode for vurdering af naturkvalitet
Naturkvaliteten i de direkte berørte lokaliteter er vurderet i forbindelse med feltarbejdet,
på en femtrins skala. Resultatet af vurderingen fremgår af lokalitetsskemaerne.
Ved vurdering af naturkvaliteten er hovedvægten lagt på botaniske kriterier, men forekomst
af bilag IV-dyrearter og eventuelle andre beskyttede og sjældne arter inddrages
også i vurderingen. Bilag IV-arter dækker fortegnelsen af naturligt hjemmehørende arter
i Danmark på bilag 11 i Bekendtgørelse 408 af 01/05/07. Den angivne naturkvalitet
er således primært et udtryk for en samlet vurdering, som er udført af botanikeren og
zoologen, der har undersøgt lokaliteten.
Skalaen for naturkvalitet defi neres således:
I. Område af meget høj biologisk værdi. Varieret og artsrig fl ora og veludviklede
beskyttede naturtyper. Forekomst af fredede og beskyttede arter. I praksis vil
karakteren ”I” næppe fi nde anvendelse for lokaliteter i det aktuelle område.
II. Område af høj biologisk værdi. Varieret og artsrig fl ora og ret veludviklede
beskyttede naturtyper. Forekomster af fredede og beskyttede arter, herunder bilag
IV-arter, i ret betydeligt omfang.

Kap 8 - Plante og dyreliv
III. Område af middel biologisk værdi med ret varieret og artsrig fl ora. Eventuelle
forekomster af beskyttede naturtyper er tydeligt forstyrret af menneskelige indgreb,
påvirkning fra landbrug, industri og trafi k mv. Almindelige bilag IV-arter (som
f.eks. spidssnudet frø) og mere almindelige fredede arter (som f.eks. orkidéen skovhullæbe)
kan forekomme, men kun i mindre bestande og i begrænset omfang.
IV. Område af lav biologisk værdi. Den biologiske diversitet er lav. Beskyttede
naturtyper forekommer højst i helt eller næsten spoleret form. Floraen er artsfattig
og påvirket af landbrugsdrift, industri, trafi k mv. Bilag IV-arter og andre fredede og
beskyttede arter forekommer normalt ikke.
V. Floraen er meget artsfattig. Området rummer kun få og helt almindelig arter.
Området er præget af stærk forurening og eutrofi ering. Den biologiske diversitet er
yderst lav. Bilag IV-arter og andre fredede og beskyttede arter forekommer ikke.
8.1.2 Planter
Der er i juli 2008 gennemført botaniske undersøgelser på alle lokaliteter, som forventes
direkte berørt af anlægget. Fokus for de botaniske undersøgelser har været at fi nde
særlige eller sjældne arter. Artslisterne er således ikke komplette, da fokus er rettet
mod de mere specielle dele af fl oraen. Data fra de botaniske undersøgelser er anvendt
til vurdering af naturtilstanden. Særlige plantearter er hovedsageligt defi neret ud fra
Atlas Flora Danica kategorierne (AFD, www.botaniskforening.dk). Atlas Flora Danica
61

Kap 8 - Plante og dyreliv
62
er et landsdækkende projekt for kortlægning af den vilde danske fl ora, som Dansk Botanisk
Forening startede i 1992. Alle observationer af AFD-kategori A- og B-arter er
fremhævet i artslisterne. AFD-kategori A er, arter som er sjældne på landsplan, mens
kategori B er, arter der generelt er sjældne, men som kan være almindelige i nogle dele
af landet.
AFD-kategorierne har i nogle tilfælde vist sig ikke at være fuldt retvisende. I alle tilfælde
angives alligevel den kategori, som er gældende på nuværende tidspunkt. I tilfælde
af fund af fredede eller rødlistede arter er dette også fremhævet i artslisterne.
I de tilfælde hvor en direkte berørt lokalitet udgør et delområde af et større sammenhængende
område, er den botaniske artsliste særligt optaget i den del af området, som
er beliggende tættest på motorvejsudbygningen.
8.1.3 Padder
Undersøgelser af padder har været fokuseret på, at dokumentere forekomster af arter
opført på habitatdirektivets bilag IV (Habitatdirektivet 1992). I det aktuelle område
har fokus for undersøgelsen været rettet mod arterne stor vandsalamander, spidssnudet
frø og springfrø. Undersøgelsen er således ikke komplet for øvrige paddearter. I det
omfang øvrige arter er registreret i forbindelse med arbejdet, er oplysningerne noteret
på feltskemaerne.
Undersøgelsesmetoden omfatter mindst et besøg i det tidlige forår, for at vurdere lokalitetens
egnethed for padder. Efterfølgende er egnede lokaliteter besøgt et antal gange
for at dokumentere forekomsten af bilag IV-arter under optimale vejrforhold ved at
lytte efter kvækkende hanner (tidligt forår), eftersøge ægklumper, larver og voksne
dyr.

Kap 8 - Plante og dyreliv
8.1.4 Krybdyr
Ved registrering af krybdyr har der været særlig fokus på bilag IV-arten markfi rben,
men der er også set efter skovfi rben, snog og stålorm. I det omfang øvrige arter er registreret
i forbindelse med arbejdet, er oplysningerne noteret på feltskemaerne.
Registrering af markfi rben er ofte vanskelig og tidskrævende. Dels er bestandene ofte
fåtallige, dels forekommer arten ofte kun pletvis indenfor større arealer, der ellers
umiddelbart virker velegnede. I forbindelse med det konkrete projekt er undersøgelser
foretaget på fi re vejrmæssigt velegnede dage i april, maj og juni 2008. Derudover er
der i den sydlige del af projektområdet inddraget resultater fra 2007 fra undersøgelser i
forbindelse med København - Ringsted jernbaneprojektet (Trafi kstyrelsen 2007a).
8.1.5 Flagermus og øvrige pattedyr
Registreringer af fl agermus er udført på egnede nætter i september 2007 (Trafi kstyrelsen
2007a) samt i maj og juli 2008 langs tracéet i det meste af undersøgelsesområdet,
hvor terrænet ved indledningsvis besigtigelse er vurderet som egnet. Flagermus
er ikke kun knyttet til beskyttede naturtyper, og registreringerne af fl yvende
individer dækker over, at arterne dagligt bevæger sig over større afstande. Derfor er
fl agermusregistreringerne ikke knyttet til de samme lokaliteter som de øvrige naturregistreringer.
Undersøgelserne om natten er foretaget vha. ultralydsdetektorer. Undersøgelserne er
primært foretaget i perioden fra solnedgang til lidt over midnat, hvor fl agermusaktiviteten
er størst. Ved undersøgelserne er der dels foretaget en afsøgning til fods langs
skovkanter, levende hegn og andre optimale fødesøgningsbiotoper (primært fra stier
og små veje) og dels en linjetaksering langs mindre veje fra langsomtkørende bil.
Endelig blev der opstillet et antal automatiske detektorer (”recording-boxes”), som
i kombination med en diktafon registrerede fl agermusskrig over et længere tidsrum.
Disse detektorer blev placeret, hvor veje, vandløb og andre ledelinjer for fl agermusene
krydser tracéet.
Der er ikke udført specifi kke undersøgelser for andre pattedyr. Men arter, der blev observeret
på lokaliteterne er registreret i feltskemaet. Oplysninger om pattedyr er hentet
fra Dansk pattedyratlas (Baagøe 2007).
8.1.6 Fugle
Der er ikke udført specifi kke undersøgelser for fugle. Men arter, der blev observeret på
lokaliteterne er registreret i feltskemaet. Supplerende oplysninger om fugle er hentet
fra Dansk Ornitologisk Forenings database (www.dof.dk).
8.1.7 Insekter
Insektundersøgelser er kun udført på direkte berørte lokaliteter, som vurderes at kunne
være ynglesteder for følgende bilag IV-insekter: Grøn mosaikguldsmed, stor kærguldsmed
og lys skivevandkalv. Undersøgelsen omfatter således ikke registreringer af øvrige
insektarter. Øvrige insektarter på habitatdirektivets bilag IV forventes ikke at kunne
forekomme i området.
63

Kap 8 - Plante og dyreliv
Figur 8.1
Foto fra lokalitet KBM-
34, juli 2008.
64
Undersøgelsen omfatter en gennemgang og vurdering af konkrete levesteder for de relevante
arter, med henblik på at fokusere arbejdet på de lokaliteter, hvor det vurderes,
at egnede levevilkår for arterne er til stede.
Der er ikke systematisk indsamlet feltoplysninger om andre insekter i området. I det
omfang øvrige arter er registreret i forbindelse med arbejdet, er oplysningerne noteret
på feltskemaerne.
8.2 Eksisterende forhold
I det følgende beskrives beskyttelsesstatus, registrerede arter og naturtilstand i de
områder, som i forbindelse med VVM-redegørelsen vurderes at kunne blive direkte
påvirket af udbygningen af Køge Bugt Motorvejen. På kort 4 er de beskyttede naturtyper
vist. De vigtigste naturområder på strækningen er Karlstrup Mose og Jersie Mose.
Begge områder er udpeget som biologiske interesseområder med kerneområder og
biologiske spredningskorridorer (kort 3). De fl este af de herunder beskrevne områder
er en del af to nævnte moseområder.
8.2.1 Greve
Øst for motorvejen ligger lokalitet KMB-34 (fi gur 8.1), et område på 9.500 m2 med
mose/kær, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Området ligger op til en sø.
Lokaliteten har en varieret fl ora med fl ere mindre almindelige arter som stortoppet
rapgræs, vinget perikon og knold-star. Området er omgivet af bebyggelse. Naturtilstanden
i lokaliteten er vurderet at være II.
8.2.2 Karlstrup Skov og Karlstrup Mose
Karlslunde Skov og Firemileskoven udgør sammen med Karlstrup Kalkgrav og Karlslunde-Karlstrup
Moser et nyt rekreativt område ”Karlstrup Skov”. Karlstrup Skov

Figur 8.2
Besøgte lokaliteter
omkring Karlstrup
Mose.
Kap 8 - Plante og dyreliv
udgør sammen med Trylleskoven en grøn korridor, der forbinder Køge Bugt via landbrugslandet
med Hedeland og de store skove på Midtsjælland.
Karlstrup Mose er et fredet moseområde på 123 ha med en mosaik af forskellige naturtyper
som pileskove, rør- og sivsumpe. De åbne græsområder i moserne er resultat
af mange års græsning med køer, heste og får. Uden græsning ville mosen gro til med
krat, og derfor har Københavns Skovdistrikt genindført husdyrgræsning i området gennem
de senere år. Nogle af træbeplantningerne i Karlstrup Mose er registreret som naturmæssigt
særligt værdifuld skov af laveste kategori med 1-27 arter.
Karlstrup Møllebæk løber igennem Karlstrup Mose, og motorvejen føres over området
på en landskabsbro. Omkring Karlstrup Mose er et stort område udpeget som potentielt
vådområde, og der er udarbejdet et konkret projekt.
Karlslunde Skov og Firemileskoven er et nyt rekreativt skovområde på ca. 85 ha (kort
9). Begge skove er omfattet af fredskovspligt. Skovene fi ndes mellem Køge Bugt Motorvejen
og Tåstrupvej. Skovene blev plantet i perioden 1982-1995. Det er lyse løvskove
med mange buske. Flere gamle frugtplantager i området er bevaret.
Skovene samt området omkring Karlstrup Sø og Karlstrup Kalkgrav (kort 9) er registreret
som naturmæssigt særligt værdifuld skov af laveste kategori med 1-27 arter.
I Karlslunde og Karlstrup Moser øst for motorvejen er der endvidere fl ere træbevoksninger,
som er registreret som naturmæssigt særligt værdifuld skov af laveste kategori
med 1-27 arter. Disse bevoksninger er dog ikke fredskov.
65

Kap 8 - Plante og dyreliv
Figur 8.3
Foto fra lokalitet KBM-
18, juli 2008.
66
I fi gur 8.2 ses placering af lokaliteter i Karlstrup Mose. Det er kun lokaliteterne nærmest
motorvejen og som vurderes at blive påvirket af udbygningen, der er beskrevet
herunder.
okalitet KBM-18 og A1-07 er to § 3-beskyttede moser lige vest for motorvejen på henholdsvis
ca. 6.000 m2 og 8.000 m2 (fi gur 8.3). Lokaliteterne ligger lige op af hinanden
og er meget ens. De har begge en forholdsvis varieret fl ora med bl.a. den mindre
almindelige art stortoppet rapgræs. Området er omgivet af skov, eng og motorvej. Naturtilstanden
i begge lokaliteter er vurderet at være III. Der er registreret butsnudet frø
i A1-07 (Trafi kstyrelsen 2007b).
Lokalitet KBM-16 er en § 3-beskyttet eng på ca. 35.800 m2 med ret artsfattig fl ora.
Engen ligger øst for motorvejen og er under tilgroning med bl.a. stor nælde. Der er ret
betydelige forekomster af spidssnudet frø. Naturtilstanden i lokaliteten er vurderet at
være II.
Lokalitet KBM-25 er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og er et fugtigt område
på ca. 15 ha tilgroet med skov og højstaudevegetation. Der er registreret spidssnudet
frø, butsnudet frø og brune frøer i området. Naturtilstanden i lokaliteten er vurderet at
være IV.
Lokalitet KBM-29 er en § 3-beskyttet sø på 2.300 m2 omkranset af lokalitet KBM-25.
Søen er omgivet af artsfattig vegetation. Der er registreret butsnudet frø og skrubtudse.
Naturtilstanden i lokaliteten er vurderet at være IV.

Figur 8.4
Foto af lokalitet KBM-
28, juli 2008.
Kap 8 - Plante og dyreliv
Lokalitet KBM-31 er en § 3-beskyttet eng/mose på ca. 10.000 m2. Området har en lidet
varieret fl ora og er på grund af manglende græsning ved at gro til i pilekrat. Naturtilstanden
i lokaliteten er vurderet at være IV.
Lokalitet KBM-28 er en § 3-beskyttet eng/mose på ca. 25.000 m2 (fi gur 8.4). Området
er en afgræsset men ret tilgroet eng. På lokaliteten vokser fl ere mindre almindelige
arter som gul frøstjerne, kløvkrone og stortoppet rapgræs. Der er registreret spidssnudet
frø, butsnudet frø og brune frøer i området. Lokaliteten er omgivet af mose, eng og
motorvej. Naturtilstanden i lokaliteten er vurderet at være II.
I den sydligste del af Karlstrup Mose øst for motorvejen fi ndes lokalitet KBM-24 som
er en § 3-beskyttet eng på ca. 38.000 m2. Engen er stærkt tilgroet med en noget varieret
fl ora. Lokaliteten er omgivet at dyrkede marker, eng og motorvej. Naturtilstanden
i lokaliteten er vurderet at være III.
8.2.3 Omkring Solrød
På lokalitet KRY-A2-204, der er en sydvendt vejskråning og vejoverførsel lige øst for
Solrød, er der registreret nyklækkede markfi rben.
Mellem Solrød og Jersie Mose ligger lokalitet A2-01, der er et § 3-beskyttet vandhul
på 500 m2. Den nordlige del af lokaliteten grænser op til en hestefold og er her solåben
og med fi n vandkvalitet. Syd herfor er et ringformet vandhul, som er mørkt og helt
overskygget af omkringstående træer og uden vegetation. Ved besigtigelse i juli var
vandhullet helt udtørret. Der er registreret stor vandsalamander, lille vandsalamander,
67

Kap 8 - Plante og dyreliv
Figur 8.5
Oversigt over lokaliteter i
Jersie Mose.
68
spidssnudet frø, grøn frø, blodrød hedelibel (guldsmed) og stor kålsommerfugl. Vandhullet
er efter gennemgang med vandketsjer vurderet ikke at være egnet levested for
bilag IV-insekter. Naturtilstanden i lokaliteten er på grund af registrering af stor vandsalamander
vurderet til at være III.
A2-202 er en § 3-beskyttet eng på 3.200 m2. Engen er tilsået med kulturgræs der omfatter
alm. græsarter. Der er hestegræsning og høslet på den vestlige del, og på den østlige
del er der høslet. Naturtilstanden i lokaliteten er vurderet at være IV.
8.2.4 Jersie Mose
Jersie Mose er et område med særligt store naturinteresser (fi gur 8.5). Det er et varieret
mose- og engområde på ca. 60 ha. Mosen deles af Køge Bugt Motorvejen. Mosen
består af en mosaik af højstaudekær, græssede enge, enkelte tørvegrave, vandhuller og
pilekrat.
Øst for Køge Bugt Motorvejen fi ndes de vigtigste botaniske lokaliteter med artsrig vegetation
og fl ere sjældne arter, der bl.a. omfatter kærfl adbælg, stor pimpinelle og butblomstret
siv. Butblomstret siv er karakterplante for ekstremrigkær, en sjælden naturtype
med stor botanisk værdi, karakteriseret ved næringsfattig men kalkrig jordbund.
Lokalitet KBM-06 er et § 3-beskyttet engområde i den nordlige del af Jersie Mose, del
af den såkaldte Gammelmose øst for motorvejen (fi gur 8.6). Floraen i det undersøgte
område er artsfattig og kun med almindelige arter. Lokaliteten er omgivet af mose,
åbent land og motorvej. Naturtilstanden i lokaliteten er vurderet at være IV.

Figur 8.6
Foto af eng i Jersie
Mose, lokalitet KBM-06,
juli 2008.
Figur 8.7
Foto af eng i Jersie
Mose, lokalitet A2-208,
juli 2008.
Kap 8 - Plante og dyreliv
Lokalitet A2-208 er et § 3-beskyttet moseområde i den centrale del af Jersie Mose, del
af den såkaldte Gammelmose øst for motorvejen (fi gur 8.7). Floraen i det undersøgte
område er ret varieret med fl ere mindre almindelige arter så som kløvkrone og stortoppet
rapgræs. De dominerende plantearter er høj sødgræs, tagrør, top-star, dynd-padderok
og gråpil. Lokaliteten er omgivet af åbent land og motorvej. Naturtilstanden i lokaliteten
er vurderet at være III.
69

Kap 8 - Plante og dyreliv
Figur 8.8
Foto af eng i Jersie
Mose, lokalitet A2-110,
juli 2008.
70
Lokalitet A2-110 er en § 3-beskyttet eng i den nordlige del af Jersie Mose vest for motorvejen
(fi gur 8.8). Vegetationen er domineret af græsser og pilebuske. Floraen er relativt
artsfattig og sandsynligvis forringet i forhold til tidligere undersøgelser. Området
er omgivet af den øvrige del af mosen, skov og motorvej. Der forekommer spidssnudet
frø, lokaliteten er dog ikke ynglested men en vigtig biotop for de voksne dyr. Naturtilstanden
i lokaliteten er vurderet at være III.
Lokalitet A2-109 er et ca. 18 ha stort § 3-beskyttet moseområde i den centrale del af
Jersie Mose vest for motorvejen. Området er en ret tør mose med afgræssede enge.
Der er en ret varieret fl ora domineret af græsser, pilebuske og birkeskov. Omgivelserne
er agerland og motorvej. Der er betydelige forekomster af ynglende padder, herunder
spidssnudet frø, brune frøer (Rana sp.) og skrubtudse. Der er endvidere registreret
grønåret kålsommerfugl, eng-randøje, stor farvevandnymfe samt nattergal. Naturtilstanden
i lokaliteten er vurderet at være II.
8.2.5 Køge - Ølby
Lokalitet A2-20 er et regnvandsbassin på 170 m2 beliggende syd for motorvejen nær
TSA 32, Køge. Vandhullet er uden frie vandfl ader (tørlagt) og meget tilgroet med en
artsfattig vegetation. Lokaliteten har ingen værdi som ynglested for bilag IV-arter. Naturtilstanden
i lokaliteten er vurderet at være V.
Lokalitet A2-21 er et § 3-beskyttet vandhul nord for motorvejen (fi gur 8.9) nær lokalitet
A2-20. Vandhullet er noget overskygget og har dårlig vandkvalitet. Floraen er
artsfattig og dårligt udviklet. Lokaliteten er omgivet af mark, levende hegn, grusvej og
motorvej. Der er registreret grønåret kålsommerfugl, gråand, blishøne, grønbenet rør-

Figur 8.9
Foto af vandhul, lokalitet
A2-21, juli 2008.
Kap 8 - Plante og dyreliv
høne og skovsanger. Naturtilstanden i lokaliteten er vurderet at være IV.
Levende hegn langs motorvejen
Udover de nævnte lokaliteter er der en del træbeplantninger og levende hegn langs
Køge Bugt Motorvejen, særligt på østsiden af motorvejen. De fl este af disse områder
er ikke registreret som fredskov.
8.2.6 Planter
Der er ikke registreret plantearter beskyttet af habitatdirektivets bilag IV eller artsfredningsbekendtgørelsen
i undersøgelsesområdet. Ingen af de fundne arter er på den danske
rød- eller gulliste. Ved undersøgelserne er der fundet enkelte mindre almindeligt
forekommende arter som stortoppet rapgræs, gul frøstjerne, kløvkrone, vinget perikon
og knold-star.
8.2.7 Padder
Ved feltundersøgelserne er der registreret følgende paddearter: Spidssnudet frø, butsnudet
frø, brune frøer, grøn frø, springfrø, skrubtudse, stor vandsalamander og lille
vandsalamander. Alle fritlevende arter af padder er fredet. Alle de nævnte arter er rødlistevurderet
af DMU, og de er vurderet at være ”ikke truet” (LC), dvs. de er ikke på
rødlisten. Tre af de registrerede paddearter er omfattet af habitatdirektivets bilag IV:
Spidssnudet frø, stor vandsalamander og springfrø. Krav til levesteder, forekomst og
bevaringsstatus for de tre særligt beskyttelseskrævende arter ses i tabel 8.1.
Registreringer af padder er vist på kort 5 (kun padder omfattet af habitatdirektivets
bilag IV er angivet på kortbilaget). Registreringerne af padder i de direkte berørte
lokaliteter fremgår desuden af feltskemaer i kortlægningsrapporten (Vejdirektoratet
2008).
71

Kap 8 - Plante og dyreliv
72
Art Habitatkrav Forekomst i Danmark Hyppighed i området
Spidssnudet
frø
Stor vandsalamander
Yngler oftest i solbeskinnede
og lavvandede
vandhuller
Yngler især i rene, ikke-eutrofi
erede, solbeskinnede
vandhuller uden fi sk
Springfrø Yngler især i moderat rene,
solbeskinnede og ofte ret
dybe vandhuller, f.eks.
mergelgrave
Udbredt i Danmark undtagen
Bornholm
Udbredt især i Østdanmark,
sjælden i Nord- og
Vestjylland
Udbredt i den sydøstlige
del af Danmark
Almindelig - forekomster
på fl ere lokaliteter i undersøgelseskorridoren.
Forekomst på 1 lokalitet
vest for undersøgelseskorridoren
Forekomst på 1 lokalitet
vest for undersøgelseskorridoren
Tabel 8.1 Beskrivelse af habitatkrav, forekomst i Danmark og lokalt for registrerede padder (bilag IV-arter).
Der er registreret spidssnudet frø på mange lokaliteter i undersøgelsesområdet og stor
vandsalamander på en lokalitet. Springfrø er registreret på én enkelt lokalitet umiddelbart
vest for undersøgelseskorridoren.
Forekomster af bilag IV-beskyttede paddearter på de direkte berørte lokaliteter er:
• Lokalitet KBM-16, eng med ret betydelige forekomster af spidssnudet frø
• På lokalitet KBM-25 tilgroet med skov og højstaudevegetation er der registreret
spidssnudet frø
• På Lokalitet KBM-28, eng/mose er der registreret spidssnudet frø
• På lokalitet A2-01, vandhul er der registreret stor vandsalamander og spidssnudet frø
• Lokalitet A2-110, eng forekommer spidssnudet frø, lokaliteten er dog ikke
ynglested men en vigtig biotop for de voksne dyr
• I lokalitet A2-109, moseområde i den centrale del af Jersie Mose er der betydelige
forekomster af ynglende padder, herunder spidssnudet frø
8.2.8 Krybdyr
Ved feltundersøgelserne er der registreret markfi rben og skovfi rben (også kaldet almindeligt
fi rben) i området. Alle fritlevende arter af krybdyr er fredede. Begge de registrerede
arter er rødlistevurderet af DMU, og de er vurderet at være ”ikke truet” (LC),
dvs. de er ikke på rødlisten. Markfi rbens er omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
Krav til levesteder og forekomster for markfi rben ses i tabel 8.2.
På Solrød Byvejs sydvendte vejskråning både øst og vest for motorvejen er der registreret
nyklækkede markfi rben. Der er fundet skovfi rben på fi re lokaliteter langs mo-
Art Habitatkrav Forekomst i Danmark Forekomst i området
Markfi rben Solåbne steder på heder,
overdrev, vejkanter, jernbaneskråninger,
i grusgrave,
klitter o. lign.
Udbredt i næsten hele
landet, mest i små bestande
Forekommer på
1 lokalitet
Tabel 8.2 Beskrivelse af habitatkrav, forekomst i Danmark og lokalt for markfi rben (bilag IV- art).

Kap 8 - Plante og dyreliv
torvejen: To steder lige nord for Karlslunde Mose, nær Ølsemagle og lige efter udfl etningen
til Sydmotorvejen. Skovfi rben er registreret på yderligere tre lokaliteter inden
for undersøgelsesområdet men i nogen afstand af motorvejen.
8.2.9 Flagermus og øvrige pattedyr
Dyrelivet i undersøgelseskorridoren omfatter ifølge Dansk pattedyratlas følgende pattedyrsarter:
Pindsvin, alm. spidsmus, vandspidsmus, muldvarp, vandfl agermus, dværgfl
agermus, brunfl agermus, sydfl agermus, skimmelfl agermus, hare, egern, rødmus,
mosegris, alm. markmus, dværgmus, halsbåndsmus, skovmus, brun rotte, ræv, lækat,
ilder, mink, husmår, grævling og rådyr (Baagøe 2007).
Der er ikke udført systematiske feltregistreringer af andre pattedyr end fl agermus.
Ved besigtigelserne er der registreret rådyr på fl ere lokaliteter bl.a. i Jersie Mose. I området
ved Karlstrup Skov er der trafi kdræbt seks rådyr i perioden 2003-2006 på enten
Køge Bugt Motorvejen eller den nærliggende landevej. Ved Jersie Mose er der trafi kdræbt
to rådyr. Antallet af trafi kdræbte rådyr er lave i forhold til andre landsdele, men de
indikerer dog, at der er bestande af rådyr i de nævnte områder (Andersen et al. 2007).
Ved feltundersøgelserne er alle de forventede fl agermusarter samt troldfl agermus registreret.
Registreringer af fl agermus fremgår af kort 6. Registreringen af fl agermus
fremstår på kortene som et areal (cirkel), da dyrene hurtigt kan bevæge sig over store
Art Habitatkrav Forekomst i Danmark Forekomst i området
Dværgfl
agermus
Vandfl agermus
Troldfl agermus
Brunfl agermus
Sydfl agermus
Skimmelflagermus
Løvskovsrige områder,
bygninger og hule træer
nær skov, jager nær træer,
i skovkanter og lysninger
Yngler i huler og sprækker
i træer, jager nær
vandoverfl aden på søer og
vandløb
Bygninger og hule træer,
knyttet til løvskovsområder,
jager i mellemhøjde ved
bl.a. skovbryn og lysninger
Hule træer, jager i det helt
åbne luftrum, ofte højt
over mark, skov og sø
Bygninger, jager nær træer
og skovkanter eller i helt
åbent terræn
Bygninger, jager i åbne
luftrum, ofte højt over
mark, skov og sø
Almindelig i Danmark
undtagen Bornholm
Almindelig i hele Danmark
Almindelig
Ret almindelig
Fåtallig i Danmark Ret almindelig
Relativ almindelig i Danmark
Almindelig i Danmark undtagen
Nordøstsjælland,
favoriseret af menneskers
påvirkning
Almindelig i Nordøstsjælland,
favoriseret af menneskers
påvirkning
Forekommer
Få usikre registreringer
Almindelig
Tabel 8.3 Beskrivelse af habitatkrav og forekomst i Danmark og lokalt for registrerede fl agermus (bilag I-arter).
73

Kap 8 - Plante og dyreliv
74

Kap 8 - Plante og dyreliv
afstande. Arternes forskellige krav til levesteder og forekomster ses tabel 8.3.
Skimmelfl agermus er den mest udbredte fl agermus i området, og den er fundet mange
steder langs strækningen både i naturområder og ved bymæssig bebyggelse. Dværgfl agermus
er også temmelig udbredt i området, men der er registreret fl est ved naturområderne.
Vandfl agermus er fundet ved Rørmoseløbet, vandløbene i Karlstrup Mose og
ved Skensved Å i Jersie Mose. Troldfl agermus er registreret i Karlstrup Mose, Jersie
Mose og nordvest for Køge. Brunfl agermus er registreret ved Rørmoseløbet i Langagergårdkilen
i nogen afstand fra motorvejen samt i Karlstrup Mose. Sydfl agermus, er
kun registreret med sikkerhed få steder på strækningen, bl.a. i Karlstrup Mose.
8.2.10 Fugle
Der fi ndes seks fuglelokaliteter beskrevet i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database
indenfor undersøgelseskorridoren. Der er ikke registreret truede eller sårbare ynglende
fugle i undersøgelseskorridoren, men seks af arterne er gullistede (Stoltze 1998).
Disse er vibe, rødben, jernspurv, gulbug, gul vipstjert og tornspurv. Gullistede arter er
opmærksomhedskrævende arter, dvs. arter der i nær fremtid vil blive sårbare, hvis den
nuværende udvikling fortsætter, eller almindelige arter med tilbagegang på mindst 50
% de seneste 20 år, og som man derfor har et ansvar overfor i forbindelse med forvaltning
og planlægning.
Ved Karlslunde Rasteplads fi ndes i træerne en yngleplads for råger.
Ved feltundersøgelserne er der registreret nattergal, gråand, blishøne, grønbenet rørhøne
og skovsanger.
8.2.11 Insekter
Ved feltundersøgelserne er der søgt efter forekomst af vandinsekterne grøn mosaikguldsmed,
stor kærguldsmed og lys vandskivekalv, som er omfattet af habitatdirektivets
bilag IV. De potentielt egnede direkte berørte lokaliteter er gennemgået, for at
vurdere konkrete levemuligheder for bilag IV-insekter. Egnede forhold for de tre arter
blev ikke fundet i de direkte berørte lokaliteter. Undersøgelsen har dermed vist, at der
med stor sandsynlighed ikke fi ndes bilag IV-insekter i området.
Ved feltundersøgelserne er der registreret følgende arter: Blodrød hedelibel (guldsmed),
eng-randøje, stor farvevandnymfe, grønåret kålsommerfugl og stor kålsommerfugl.
8.2.12 Eksisterende faunapassager (vandløb og stier)
I tabel 8.4 ses oversigt over eksisterende faunapassager og vurdering af spredningsforholdene.
Som det fremgår af tabel 8.4 er der dårlige passagemuligheder for landlevende dyr ved
langt de fl este vandløb. Da den eksisterende motorvej i sin tid blev anlagt, var man ikke
bevidst om motorvejens barrierevirkning over for de vilde dyr. Der blev derfor ikke
etableret faunapassager udover landskabsbroen ved Karlstrup Mose. Ved besigtigelse
af passagen ved Karlstrup Møllebæk er det vurderet, at passagen er gold og uden gemmesteder
for mindre pattedyr og padder. Det er muligt at forbedre passagen ved at lave
ledelinjer for padder ved placering af træstubbe eller træstød og store sten (Ø30-40 cm)
og koble disse ledelinjer til øvrige ledelinjer i landskabet f.eks. levende hegn.
75

Kap 8 - Plante og dyreliv
76
Ved Skensved Å er der inden for de senere år blevet anlagt en banket i den ene side af
vandløbet, som giver passagemulighed for bl.a. mindre pattedyr.
8.3 Virkninger af hovedforslag uden jernbane
8.3.1 Påvirkninger i anlægsfasen
Anlægsarbejdet vil primært ske fra motorvejssiden, hvilket betyder, at der generelt
ikke vil ske påvirkning af arealer med væsentlige biologiske interesser. Visse beskyt-
Faunapassage Km Dimension (m)
Højde Bredde Længde
Vardegårdsløbet 23,8 Rør Ø25 cm Rørlagt øst for KBM.
Rørmoseløbet og 24,45 Rør Ø70 cm Rørlagt øst for KBM.Gang- og cykeltunnel ved
Fuglestien
siden af røret 2 m høj, 5 m bred og 40 m lang.
Metalstien og stisystem 24,9
Stier under KBM Passage for mindre pattedyr, ræv og grævling.
i Karlslunde
25,55
25,9
Karlslunde Bæk 26,65 Rør Ø150 cm 50 Dårlige passagemuligheder for alle dyregrupper.
Karlstrup Møllebæk 27,2 5 70 50 Spredningskorridor. Potentielt gode passagemuligheder
for alle dyregrupper.
Engstien/
Engstrupstien
27,65 Sti under KBM Passage for mindre pattedyr, ræv og grævling.
Karlstrupstien 29,55 Sti under KBM Passage for mindre pattedyr, ræv og grævling.
Ejrebæk 29,2 Rør Ø40 cm > 1 km Rørlagt ca. 1 km på hver side af KBM
Solrød Bæk 30,6 1,5 3 40 Ingen banketter. Dårlige forhold for landdyr.
Skolesti/Ankerhusstien 31,7 Sti under KBM Passage for mindre pattedyr, ræv og grævling.
Skæringstreget 32,85 Rør Ø120 cm 70 Ingen banketter. Dårlige forhold for landdyr.
Gammelmosestreget 33,33 1,5 2,5 40 Ingen banketter. Dårlige forhold for landdyr, men
fungerer muligvis som passage for padder, når
vandløbet er sommerudtørret.
Skensved Å 33,6 3 5,5 40 Spredningskorridor. Tør banket i den ene side,
fungerer som passage for padder og mindre
pattedyr.
Snogebækken 35,0 Rør Ø70 cm > 1 km Rørlagt øst for KBM. Dårlige passagemuligheder
for alle dyregrupper.
Krydsning med 35,8 Et-sporet bane i tunnel Passage for større og mindre pattedyr.
Lille Syd Banen
under KBM
Traneholmsrende 36,35 Rør Ø50 cm Rørlagt nord for KBM. Dårlige passagemuligheder
for alle dyregrupper.
Gang- og cykelsti, Syd
for Lyngvej
36,8 Sti under KBM Passage for mindre pattedyr, ræv og grævling.
Pilegårdsvej 37,8 Et-sporet vej i tunnel under KBM Passage for mindre pattedyr, ræv og grævling.
Møllehøj Bæk 38,0 Rør Ø80 cm > 1 km Rørlagt fra ca. 1 km før motorvejen. Ingen passagemuligheder
for alle dyregrupper.
Tabel 8.4. Dimensioner af eksisterende faunapassager under Køge Bugt Motorvejen

Kap 8 - Plante og dyreliv
tede naturtyper samt fredskov i Karlstrup Mose er dog en undtagelse (se tabel 8.5), da
der her skal oprettes arbejdsarealer i forbindelse med etablering af to nye pæledæk.
Arbejdsarealernes omfang er ikke kendt på nuværende tidspunkt, men forventes at
være af begrænset størrelse.
I Hovedforslag uden bane bevares Solrød Byvej, og der er stor sandsynlighed for at
udbygning af motorvejen ikke berører den sydvestvendte skråning, hvor markfi rben
forekommer.
8.3.2 Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vil påvirkningerne omfatte vejens barriereeffekt, inddragelse af naturområder
til udbygning af motorvejen, tilslutningsanlæg, sideanlæg, regnvandsbassiner.
Udbygningen vil medføre afvikling eller fl ytning af en række eksisterende vandhuller,
som fortrinsvis er regnvandsbassiner. Udbygningen vil ligeledes medføre afvikling af
en del af de eksisterende krat og læhegn langs motorvejen. I tabel 8.5 er en oversigt
over de lokaliteter, der potentielt kan blive påvirket af udbygningen.
Barriereeffekten
Køge Bugt Motorvejen udgør allerede i dag en betydelig barriere i landskabet, som i
høj grad påvirker de vilde dyrs muligheder for frit at bevæge sig på tværs af motorvejen.
Dette betyder, at vejen adskiller dyrebestande, og små bestande af enkelte arter
kan blive isoleret, hvilket kan medføre, at den genetiske variation reduceres så meget,
at arterne uddør. Især hvor vejen krydser spredningskorridorer og andre naturområder
uden faunapassager, udgør den et stort problem, idet mange dyr under deres forsøg på
at krydse vejene bliver dræbt eller skadet. For enkelte sjældne arter kan konsekvensen
blive, at de i nogle områder ikke overlever. Antallet af trafi kdræbte dyr stiger generelt
med stigende vejbredde, stigende trafi kintensitet og hastighed. Da trafi kintensiteten i
forvejen er meget høj på strækningen, forventes motorvejen efter udbygningen fra 6 til
8 spor ikke at ville udgøre en væsentlig større barriere.
Naturtyper og beskyttede arter
Generelt vurderes udbygningen ikke at gøre et stort indgreb i områder med væsentlige
naturinteresser, men udbygningen vil kunne medføre inddragelse af eller indgreb
i enkelte beskyttede naturtyper (§ 3-områder), herunder lokaliteter, der indeholder
spidssnudet frø, eller mindre fredskovsområder på lokaliteter angivet i tabel
8.5. Ydermere kan mindre randområder af beskyttede naturtyper blive påvirket. Der
etableres et regnvandsbassin i Jersie Mose og et på vestsiden af motorvejen syd for
Solrød Byvej på et areal, der for nylig er blevet registreret af Solrød Kommune som
beskyttet eng.
Karlstrup Mose
Karlstrup Mose er udpeget som spredningskorridor for vilde dyr på tværs af motorvejen.
Motorvejen er ført over Karlstrup Møllebæk på en 50 m lang landskabsbro (på
pæledæk). Broen er 5 m høj og 70 m bred og åben mellem de to motorvejsspor. Broen
fungerer i dag som faunapassage for større pattedyr, men ikke for padder og mindre
pattedyr, da arealet under broen er uden vegetation og gemmesteder i øvrigt. Der er
77

Kap 8 - Plante og dyreliv
78
gode yngle- og levesteder for padder og andre mindre dyr på begge sider af vejen, men
motorvejen udgør en barriere, der forhindrer spredningsmuligheder mellem bestande.
Der er kun observeret bestande af spidssnudet frø på østsiden af motorvejen i Karlstrup
Mose (lokalitet KMB-16, KMB-25 og KMB-28).
Arealerne af fl ere af de lokaliteter, hvor der er registreret spidssnudet frø er store og
udbygningen vil kun berøre mindre randområder. Det er vurderet, at forholdsvis få
vandhuller vil blive påvirket. Det eksakte areal bliver først fastlagt i detailfasen. Da
der kun berøres et meget lille areal af det samlede areal, hvor der fi ndes spidssnudet
frø og andre padder, vurderes den økologiske funktionalitet ikke at blive forringet.
Syd for Ankerhusstien
Mellem Solrød og Jersie Mose, syd for Ankerhusstien på motorvejens vestlige side
(lokalitet A2-01) fi ndes et vandhul, hvori der fi ndes den strengt beskyttede vandsalamander.
Søen ligger uden for det planlagte arbejdsområde, og udbygningen af motorvejen
vil ikke påvirke søens tilstand eller tilstanden for vandsalamander.
Jersie Mose
Jersie Mose er, som Karlstrup Mose, udpeget som spredningskorridor for vilde dyr
på tværs af motorvejen. I modsætning til Karlstrup Mose forekommer der bestande
af spidssnudet frø på begge sider af motorvejen, hvilket indikerer, at der er økologisk
funktionalitet på tværs af motorvejen. Udvekslingen sker sandsynligt via Gammelmosestreget,
når denne er sommerudtørret samt 300 m sydligere ved Skensved Å via banketten
på den nordlige side. Det er også en mulighed, at der eksisterer to af hinanden
uafhængige bestande på hver side af motorvejen.
Udbygningen af motorvejen kan primært påvirke områdets økologiske funktionalitet
for spidssnudet frø på to punkter:
• Omfanget af moseterræn reduceres på grund af inddragelse af areal til vejareal,
hvilket vil indskrænke omfanget af rasteområder.
• Afstanden mellem padder på øst- og vestsiden af motorvejen forøges, da passagen
på banketten langs Lille Skensved å bliver længere end i dag (udbygges med 6 m),
dermed reduceres muligheden for opretholdelse af den økologiske funktionalitet.
Det er derfor nødvendigt at indarbejde afværgeforanstaltninger i projektet, der sikrer at
den økologiske funktionalitet for spidssnudet frø ikke forringes. Afværgeforanstaltninger
beskrives i afsnit 8.4.
Flagermus
Der er potentiel risiko for, at projektet kan påvirke alle de registrerede arter af fl agermus
i det omfang ynglesteder, rastesteder eller fl yveruter ødelægges. Levende hegn
langs motorvejen vil blive fældet ved udbygningen, men i begrænset omfang. Pga. fl agermus
aktionsradier på mange kilometer, og pga. områdets karakter med små skove,
levende hegn og trægrupper, vurderes den begrænsede fældning af træer og hegn på

Kap 8 - Plante og dyreliv
79

Kap 8 - Plante og dyreliv
80
Lokalitet Type Beskyttelse Naturtilstand Påvirkning
Karlslunde Skov Skov Fredskov - Det kan blive nødvendigt at fjerne en
Firemileskoven Skov Fredskov -
smal bræmme med træer i forbindelse
med motorvejsudbygningen.
Karlstrup Mose
§ 3 III Randområderne af moserne kan
KBM-18
blive inddraget til vejudvidelsen, og
Karlstrup Mose
A1-07
Karlstrup Mose
KBM-16
Mose
Mose
§ 3
§ 3, bilag IV
III
II
områderne vil desuden blive påvirket
af anlægsarbejder ved bygning
af nye tilkørselsramper til landskabsbroen.
Karlstrup Mose
KBM-25
Mose § 3, bilag IV IV -
Solrød Byvej Vej- Bilag IV - Lokaliteten med markfi rben påvirkes
KRY-A2-204 skrænt
sandsynligvis ikke af anlægsarbejderne.
Etablering af regnvandsbassin, 8000
m2 Eng syd forSolrød
Byvej
Eng § 3
Roskildevej, vest
A2-202
Jersie Mose
A2-208
Syd for Lyngvej
A2-20
Eng § 3 IV Samkørselsanlæg.
Mose § 3 III Omlægning af Gammelmosestreget,
nyt regnvandsbassin 1.500 m 2
Sø/
bassin
Tabel 8.5. Lokaliteter, der potentielt kan blive påvirket.
Ingen V Bassinet vil blive inddraget i forbindelse
med udbygning af tilslutningsanlæg
32.
strækningen ikke at påvirke fl agermusenes muligheder for at fi nde føde.
Pilegårdsvej, der er ført under motorvejen på den sydligste strækning, er vurderet at
være ledelinje for den strengt beskyttede dværgfl agermus. Det vurderes, at nedlæggelse
af underføringen vil påvirke dværgfl agermus mulighed for passage af motorvejen,
og der foreslås afværgeforanstaltninger.
Fugle
Påvirkningen af fugle langs strækningen vurderes at være lille, da de fugle der allerede
fi ndes på strækningen har tilpasset sig den kraftige påvirkning fra den eksisterende vej.
Påvirkning af den beskyttede fugl rørhøg, er vurderet under afsnittet Konsekvensvurdering
af Natura 2000-områder.
8.3.3 Luftforurening
Den fremtidige øgning af trafi kmængderne vil medføre øgede emissioner af bl.a. kvælstofi
lter (NO X ), der vil bidrage til en øget atmosfærisk deposition (nedfald) af kvælstof
i området omkring motorvejen. Om de øgede trafi kmængder vil medføre øgede emissioner
af bl.a. kvælstofi lter, afhænger meget af mængden af benzindrevne biler med
katalysator samt andelen af dieseldrevne køretøjer.
Den gennemsnitlige baggrundsdeposition af total kvælstof i Greve, Solrød og Køge

Kap 8 - Plante og dyreliv
Kommuner var i 2006 15 kg N/ha/år (www.dmu.dk). Undersøgelser har vist, at luftens
koncentration af kvælstofi lter hurtigt aftager med stigende afstand fra et vejanlæg, og
den halveres typisk inden for 70 m fra vejbanen (Jensen 2004).
Da der er ganske få naturtyper der er følsomme over for næringssalte i undersøgelseskorridoren,
og da der er tale om en motorvejudbygning og ikke anlæg af en ny motorvej,
vurderes en eventuel fremtidig merdeposition af luftbåret kvælstof at være minimal
i forhold til i dag, og det vurderes således, at projektet i denne sammenhæng ikke
vil påvirke de beskyttede naturtyper i nævneværdig grad.
8.4 Afværgeforanstaltninger
8.4.1 Afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsfasen
I Karlstrup Mose skal der i forbindelse med anlægsfasen etableres to nye pæledæk,
hvor beskyttede naturtyper samt fredskovspligtige arealer, vil blive berørt, desuden
skal der etableres et større arbejdsareal. Det fastlægges først i detailfasen præcist hvilke
arealer, der påvirkes og i hvilket omfang. I fi gur 8.11 og 8.12 angives, hvor der med
fordel kan anlægges erstatningsnatur, som erstatning for påvirkning af hele projektet
(anlæg og driftsfase).
Hvis det i detailfasen viser sig at de sydlige skrænter ved Solrød Byvej berøres af anlægsarbejdet,
skal dette udføres i perioden fra midten af maj til primo september af
hensyn til markfi rben. Markfi rben ligger i dvale en stor del af året, så der er en risiko
for at komme til at grave markfi rben op i forbindelse med anlægsarbejderne. I perioden
fra midten af maj til primo september vil det kun være æg, der evt. ødelægges mens de
voksne dyr og sidste års unger får mulighed for at undslippe til uberørte naboarealer.
Af hensyn til spidssnudet frø og stor vandsalamander planlægges anlægsarbejder i
nærheden af lokaliteter med padder udført uden for paddernes yngletid. Det betyder, at
anlægsarbejdet i Karlstrup Mose og Jersie Mose tilstræbes gennemført i perioden 15.
august til 1. marts.
I anlægsfasen bør der sikres kontinuert mulighed for passage for vand- og landlevende
dyr gennem de eksisterende faunapassager. Eventuelle perioder hvor passage ikke er
mulig skal minimeres.
Arbejdsveje og øvrige arbejdsarealer placeres udenfor beskyttede naturområder og
bevoksninger. Fældning af større træer skal i videst muligt omfang foregå udenfor
yngle- og overvintringsperioderne. Ifølge jagtloven (2008) må hule træer og træer med
spættehuller kun fældes fra 1. september til 31. oktober. Øvrig træfældning bør foregå
i samme periode.
8.4.2 Afværgeforanstaltninger i forbindelse med driftsfasen
Ved Karlstrup Mose er det vigtigt at opretholde passagemuligheder for alle dyregrup-
81

Kap 8 - Plante og dyreliv
82
Figur 8.10. Forholdene under landskabsbroen over Karlstrup Møllebæk
per. Det er i dag muligt for større dyregrupper, at passere under landskabsbroen over
Karlstrup Møllebæk. Men pga. uhensigtsmæssige betonstrukturer er der ikke passagemuligheder
for padder (fi gur 8.10). For at forbedre passagemulighederne er det
nødvendigt at udjævne betonkanten eller skabe en form for tværgående banket under
pæledækkene.
I Jersie Mose forekommer spidssnudet frø på begge sider af motorvejen. Udbygningen
af anlægget samt afskæring af moseareal mellem motorvej og ny jernbane vil bevirke
at spredningsmuligheder og dermed den økologiske funktionalitet for spidssnudet frø
forsvinder. Det er derfor helt afgørende for opretholdelsen af denne, at der etableres en
faunapassage ved Gammelmosestreget. Der etableres derfor en større ny våd passage
(niveau B) med ca. 1,5 m banketter i hver side. På denne måde sikres opretholdelsen
af den økologiske funktionalitet for spidssnudet samt for andre landlevende dyr.
Ved Jersie Mose er Skensved Å ført under Køge Bugt Motorvejen i en tunnel med
en smal banket i den ene side. Der er 2,5-3 m frihøjde over vandspejl, og passagen er
5,5 m bred og 40 m lang. Der er i dag en banket i den ene side af underføringen for
Skensved Å, men den fungerer ikke efter hensigten.. Som en del af projektet vil der
blive etableret en større banket i den anden side af underføringen.. Bredden af banketten
foreslås at være på 1,2 m, da de hydrauliske forhold i vandløbet dermed ikke
påvirkes væsentligt. Opgradering af passagen vil opfylde kravene til en faunapassage
ved spredningskorridor og sikre spredningsforhold for padder og mindre pattedyr ved
Skensved Å i Jersie Mose.
For at forhindre trafi kdrab på beskyttede paddearter foreslås der etableret paddehegn

Kap 8 - Plante og dyreliv
fl ere steder på strækningen. Paddehegn vil blive etableret, hvor der tæt ved motorvejen
er lokaliteter med særligt beskyttelseskrævende paddearter. I tabel 8.6 er vist en
oversigt over de strækninger, hvor paddehegn foreslås etableret. Det anslås, at der skal
Lokalitet/stednavn Vestst. Øst st. Bemærkning
Rørmoseløbet 4.450-4.900 Rørmoseløbet 4.450-4.900
Karlstrup Mose Samme som øst eller evt. kun 6.600-7.650 Paddehegnet skal gå ude-
ved pæledækket, ved B-rør st.
nom Karlstrup Rasteplads
7.500 og ved erstatningsbiotoper
for banen st. 7.650-7.950
Karlstrup Møllebæk
Jersie Mose 12.700-13.800 12.500- Gammelmosestreget og
13.800 Skensved Å
Tabel 8.6 Strækninger hvor paddehegn foreslås etableret.
Figur 8.11. Forslag til placering af erstatningsnatur. Den gennemsigtige grønne angiver egnede lokaliteter til
skov. Den lilla angiver egnede områder til erstatningsbiotoper.
83

Kap 8 - Plante og dyreliv
84
etableres i alt 4-5 km paddehegn.
Som erstatning for vandhuller, enge og moser (se tabel 8.5), der bliver berørt af motorvejsudbygningen,
og som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3,
foreslås det, at der etableres erstatningsnatur evt. i forholdet 1:2, idet naturkvaliteten i
nyetableret natur først efter mange år opnår den kvalitet, der fi ndes på området i dag.
Der vil være tale om et meget begrænset areal, og den endelige placering og omfang af
erstatningsnatur fastlægges i forbindelse med den ekspropriation, der iværksættes efter
detailprojekteringen. Ved placering af erstatningsbiotoper vil der især blive lagt vægt
på at skabe sammenhæng mellem lokaliteterne for spidssnudet frø. Der er i fi gur 8.11
og 8.12 angivet forslag til, hvor der med fordel kan etableres erstatningsnatur.
Der vil blive etableret erstatningsskov, i overensstemmelse med vilkårene i den meddelte
dispensation. Erstatningsskov søges placeret i tilknytning til eksisterende skov.
Figur 8.12. Forslag til placering af erstatningsnatur. Den gennemsigtige grønne angiver egnede lokaliteter til
skov. Den lilla angiver egnede områder til erstaningsbiotoper.

Kap 8 - Plante og dyreliv
Levende hegn langs motorvejen, som ryddes i forbindelse med vejudbygningen, vil i
videst muligt omfang blive retableret.
Gang- og cykelstierne på strækningen (både over- og underføringer) opretholdes og
kan fortsat fungere som passage for mindre pattedyr og ræv og grævling.
Det er vurderet, at der skal etableres en ny ledelinje for dværgfl agermus, da underføringen
af Pilegårdsvej nedlægges. Det er foreslået, at der etableres en ledelinje på vestsiden
af motorvejen til den nordligere beliggende Ølbyvej, som sandsynligvis er en
fungerende ledelinje over motorvejen for skimmelfl agermusen.
Afværgeforanstaltninger
Sydlig skråning på Solrød Byvej Anlægsarbejde udføres i midt maj- primo
september for at sikre markfi rben (bilag IV)
Landskabsbro over Karlstrup Møllebæk
Naturindholdet skal forbedres for at sikre økologisk funktionalitet
for padder, herunder spidssnudet frø (bilag IV)
Gammelmosestreget Der etableres en større vådpassage med banketter (våd
B-passage)
Skensved Å Der anlægges sydlig banket Alternativt forbedres for
spidssnudet frø ved at forbedre kvaliteten af mosen mellem
motorvej og ny jernbane
Ølbyvej Ledelinje for dværgfl agermus (bilag IV) fra vestsiden af
KMB til Ølbyvej Ledelinje etableres på vestsiden af motorvejen
til den nordligere beliggende Ølbyvej, der fungerer
som ledelinje
Erstatningsbiotoper Etableres i forbindelse med ødelagte/inddragne arealer i
anlægs- og driftsfase, herunder nye vandhuller til spidssnudet
frø
Erstatningsskov Etableres i forbindelse med fældede/inddragede fredskovspligtige
arealer i anlægs- og driftsfase
Tabel 8.7 viser en oversigt over de afhjælpende foranstaltninger, som skal indarbejdes i projektet.
8.5 Virkninger af hovedforslag med bane
Der er ikke den store forskel i påvirkning af hovedforslag med bane på plante- og dyreliv
i forhold til hovedforslag uden bane.
I forslag med bane skal Solrød Byvej rives ned og erstattes af en ny bro over motorvejen.
Anlægsarbejdet vil med stor sandsynlighed berøre den sydlige skråning, hvor
markfi rben forekommer. Af hensyn til markfi rben skal anlægsarbejderne udføres i
perioden fra midten af maj til primo september. Markfi rben ligger i dvale en stor del
af året, så det er svært at undgå at komme til at grave markfi rben op i forbindelse med
anlægsarbejderne. I perioden fra midten af maj til primo september vil det kun være
æg, som går til grunde, mens de voksne dyr og sidste års unger vil blive skånet.
I forslag med bane vil Ølsemaglevej blive omdannet til stiforbindelse. Stiforbindelsen
kan muligvis anvendes af områdets dyreliv som faunapassage over motorvejen.
85

Kap 8 - Plante og dyreliv
86
Der er i jernbaneprojektet indarbejdet faunapassager på forløbet gennem den vestlige
del af Karlslunde Mose. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at sikre at passagen
under motorvejen fungerer som faunapassage for padder og pattedyr. Derfor vil der i
detailfasen i samarbejde med baneprojektet blive udarbejdet et forslag til, hvorledes
naturtilstanden under landskabsbroen over motorvejen kan forbedres, for at give bedre
passagemuligheder for vilde dyr, herunder spidssnudet frø.
I Jersie Mose vil en kommende jernbane afskære et mindre moseareal mellem motorvej
og jernbane. Den økologiske funktion af dette isolerede areal søges opretholdt ved
at etablere passager under jernbanen. Funktionen af det lille areal mellem jernbane og
motorvej vil imidlertid være meget afhængigt af en god forbindelse i begge retninger;
både under motorvej og under jernbane. Derfor bliver en faunapassage ved Gammelmosestreget
afgørende for muligvis at kunne opretholde en økologisk funktion af den
smule mose som efterlades mellem motorvej og jernbane. Udbygningen af motorvejen
forstærker dette behov, da udbygningen alt andet lige fører til at mosearealet mellem
vej og jernbane bliver mindre, og dermed kun kan opretholde en funktion, hvis der er
gode passagemuligheder mellem mosens dele.
8.6 Konsekvensanalyse for Natura 2000-områder
Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder og omfatter i Danmark
Ramsarområder, EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder, se kort 3.
Hvert område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af
dyr og planter.
Der er ingen Natura 2000-områder inden for undersøgelseskorridoren. De nærmeste
habitatområder ses på kort 3. EF-fuglebeskyttelsesområde F103 Gammel Havdrup
Mose ligger ca. 3,5 km vest for Køge Bugt Motorvejen ved Karlstrup. EF-habitatområde
H130 Ølsemagle Strand og Staunings Ø ligger 1,5 km øst for Køge Bugt Motorvejen
mellem Solrød Nord og Køge. Habitatområde H131 Køge Å løber ca. 1-2 km
syd for den sydvestligste del af undersøgelseskorridoren.
8.6.1 Fuglebeskyttelsesområde Gammel Havdrup Mose
Gammel Havdrup Mose er udpeget EF-fuglebeskyttelsesområde F103. Fuglebeskyttelsesområdet
ligger ved Snoldelev ca. 3,5 km vest for Køge Bugt Motorvejen. Området
omfatter ca. 98 ha og består af to små moser omgivet af agerland. Området er udpeget
for ynglefuglene sortterne og rørhøg (www.blst.dk). Sortterne er ikke konstateret ynglende
i Gl. Havdrup Mose efter 1980. I 1978 var der seks ynglende par. For rørhøg er
der angivet fl ere ynglesteder i området. Rørhøgen har haft en stabil lav bestand med et
par om året i fuglebeskyttelsesområdet siden 1980.
Fuglebeskyttelsesområdet ligger opstrøms undersøgelseskorridoren. Der vil derfor
ikke kunne ske påvirkning fra afl edning af overfl adevand til området.
Det vurderes, at der ikke er sammenhæng med eller risiko for kumulative effekter mel-

Kap 8 - Plante og dyreliv
lem mulige påvirkninger fra udbygningen af motorvejen og de trusler mod den økologiske
tilstand i fuglebeskyttelsesområdet, som er afdækket i basisanalysen (eutrofi ering,
tilgroning, forstyrrelse og lav vandstand, Roskilde Amt 2006a).
Korteste afstand fra motorvejen til området er ca. 3 km. Støj kan have forstyrrende
påvirkning på visse fuglearter selv på større afstande af støjkilden (Kleijn 2009). De
få studier der fi ndes om støjfølsomhed af rørhøg viser, at rørhøg i modsætning til en
række andre fuglearter, kun er lidt sårbare overfor støj. Dette fremgår blandt andet ud
fra studier af jagtadfærd på militære øvelsesterræner med lydniveauer på mellem 80
og 87 dB (Manci et al. 1988). Det som vurderes at være vigtigt i forhold til forstyrrelse
af rørhøg er, at man undlader at færdes i umiddelbar nærhed af reden i perioden april
til august (www.blst.dk). På denne baggrund vurderes der ikke at være risiko for støjpåvirkning
fra udbygningen af motorvejen fuglebeskyttelsesområdet.
Udbygningsprojektet vurderes derfor ikke at påvirke mulighederne for en fortsat opretholdelse
af ”gunstig bevaringsstatus” for arterne i udpegningsgrundlaget.
8.6.2 Habitatområde Ølsemagle Strand og Staunings Ø
Habitatområde H130 Ølsemagle Strand og Staunings Ø ligger 1,5 km øst for Køge
Bugt Motorvejen mellem Solrød Nord og Køge. Området dækker et areal på 538 ha.
113 ha af området er endvidere beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. En stor del af
området er endvidere udlagt til vildtreservat med forbud mod jagt, samt færdsel i visse
87

Kap 8 - Plante og dyreliv
88

Kap 8 - Plante og dyreliv
perioder af området. En del af området er desuden fredet.
Udpegningsgrundlaget for habitatområde H130 er ti naturtyper (www.blst.dk). Prioriterede
naturtyper er angivet med *:
• Mudder- og sandfl ader blottet ved ebbe (1140)
• Kystlaguner og strandsøer (1150)*
• Større lavvandede bugter og vige (1160)
• Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og
sand (1310)
• Strandenge (1330)
• Forstrand og begyndende klitdannelser (2110)
• Hvide klitter og vandremiler (2120)
• Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) (2130)*
• Tørre dværgbusksamfund (heder) (4030)
• Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund (6230)*
Som led i gennemførelse af miljømålsloven (miljømålsloven 2006) har Miljøcentrene i
juni 2007 offentliggjort basisanalyser for Natura 2000-områder. I basisanalysen er der
redegjort for områdets tilstand og trusler (Roskilde Amt 2006b). De væsentligste trusler
mod den økologiske tilstand i habitatområde H130 er eutrofi ering, ringe vandudskiftning
i kystlagunen og forurening med tungmetaller. Endvidere nævnes tilgroning,
invasion af rynket rose og slitage på klitterne som trusler.
De vandløb, som krydser Køge Bugt Motorvejen fra Jersie Mose til Ølby, munder ud i
Køge Bugt indenfor habitatområdet. Det drejer sig om vandløbene: Skæringsstreget og
Gammelmosestreget i Jersie Mose, Skensved Å, Snogebækken, Traneholms Rende og
Møllehøj Bæk, se kort 10.
Ved udbygning af motorvejen vil der blive afl edt større mængde vejvand. Den samlede
udledning af vejvand vil stige ca. 24 % fra 276.600 m3 til 342.400 m3. Til habitatområde
H130 vil udledningen af vejvand stige med ca. 32 % fra 138.700 m3 til 182.700 m3.
Afl øbssystemet udbygges med fl ere og større regnvandsbassiner som medfører længere
opholdstid for vejvandet og mere jævn udledning af vejvand fra bassinerne. Bassinerne
udføres med lukkemekanisme og dykket afl øb. Der vil blive etableret tæt bund,
hvis kommunerne kræver det. Bassinerne dimensioneres med permanent vandspejl,
og vandet vil normalt have opholdstid på mere end tre døgn. Den gennemsnitlige opholdstid
beregnet ud fra normalt bassinvolumen og årlig udledning vil være 37 dage.
Før udbygningen af motorvejen er der 11 regnvandsbassiner på strækningen. Efter
udbygningen vil der være 19 regnvandsbassiner, men kun 18 afvander til recipienter.
Selv om der er stor usikkerhed om maksimal udledning før udbygningen, er det
tydeligt, at de maksimale udløbsmængder bliver meget mindre ved udbygningen. Af
den samlede udledning før udbygning udledes ca. 161.824 m3 direkte til vandløb og
114.748 m3 udledes via regnvandsbassin.
Vejvand
89

Kap 8 - Plante og dyreliv
Recipient Opland
ved KBM
(km2)
90
Udledning
før
udbygning
Før udbygning Efter udbygning
Ca. årlig
udledning
(m3)
Max
udledning
(l/s)*
Nyt
bassin
km.
Normal
volumen
(m3)
Stuvnings-
volumen
(m3)
Ca. årlig
udledning
(m3)
Max
udledning
(l/s)
Vardegårdsløbet 2,4 Direkte til
recipient
20.000 240 23.900 1.283 2.700 17.300 3
Rørmoseløbet 1,6 Direkte til
recipient
18.500 80 24.950 3.139 3.600 22.700 4
Karlslundebæk 7,1 Direkte/bassin 19.800 605 26.550 341 3.600 22.700 4
Karlstrup
Møllebæk
Karlstrup
Mosebæk Tilløb
8,6 Direkte til
recipient
0,8 Direkte til
recipient
15.600 100 27.100 3.798 4.300 27.100 5
41.500 355 27.800 4.129 1.900 19.600 10
28.650 1.274 1.400 15.400 7
Ejrebæk 7,3 Direkte til
recipient
5.800 15 29.600 1.913 1.200 12.800 6
Solrød Bæk 14,1 Bassin 16.700 40 30.510 3.927 1.400 14.100 5
30.570 798 700 8.000 5
Skæringsstreget 5,1 Direkte/bassin 32.600 102 32.265 867 2.600 27.300 3
32.300 1.423 1.400 27.900 10
Gammelmosestreget
3,5 Direkte til
recipient
14.300 400 33.350 184 500 5.100 2
Skensved Å 29,0 Direkte til
recipient
12.500 200 33.600 1.239 1.400 15.500 6
Snogebækken 4,8 Bassin 18.100 15 34.962 6.614 2.800 29.600 11
Ellebækken 3,8 Direkte/bassin 61.200 570 36.350 2.935 2.000 42.500 4
36.650 263 800 15.900 2
37.185 413 2.000 13.300 5
37.930 342 500 5.600 2
I alt 276.600 34.882 34.800 342.400
Tabel 8.8. Udledning af vejvand til vandløb før og efter udbygning af Køge Bugt Motorvejen.* Maksimum udledning
er skønnet ud fra dimension på udløbsledningen. Det skal derfor tages et stort forbehold for disse mængder.
Vejvand vurderes at indeholde olie, PAH (tjærestoffer), næringssalte og tungmetaller.
Ved vandets ophold i regnvandsbassiner kan der, for de fl este stoffers vedkommende
regnes med en rensningseffekt på 40-80 % (Larsen et al. 2003).
Indhold af kvælstof, fosfor samt miljøfremmede stoffer i afstrømningsvand fra vejoverfl
ader varierer meget både mellem forskellige veje, men også mellem forskellige
regnhændelser på samme lokalitet. I tabel 8.9 er indsat middelværdi for kvælstof og
fosfor fundet ved litteraturstudie (Göbel et al. 2007). Endvidere er der for de øvrige
forureningskomponenter indsat koncentrationer fra PhD-afhandling af Bentzen (2008)
Næringsstoffer
En af de store trusler mod den økologiske tilstand i habitatområde H130 er eutrofi ering.
Bundvegetationen i lagunen er undersøgt i 1981 og 2002, og den var artsfattig og

Vejvandskomponent Enhed Data
Motorvejsafstrømning
*
Motorvejs-afstrømning i UK
(under forhold sammenlignelige
med DK)**
Middel Middel Partikelbundet
fraktion i %
Kap 8 - Plante og dyreliv
Dansk undersøgelse
(få data)**
Middel Partikelbundet
fraktion i %
Kvælstof (NO3- + NH4+) mg/l 3,02 - -
Fosfor (total P) mg/l 0,2 - -
Cadmium µg/l 3,7 0,6 59 0,5 81
Kobber µg/l 65 91 66 95 56
Chrom µg/l 13 7 - 8 41
Bly µg/l 224 38 90 28 97
Nikkel µg/l 27 10 - 21 74
Zink µg/l 345 353 89 217 71
PAH (total) µg/l 2,61 7,5 96 1,2 1,2
Hydrocarboner (Olie) - total µg/l - 6958 89 1300 74
Tabel 8.9. Indhold næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i vejvand.
* Göbel et al., 2007
** Bentzen, 2008
kraftigt påvirket af eutrofi ering (Roskilde Amt 2006b).
Ved vejvandets ophold i et regnvandsbassin opsamles/sedimenteres forurenende stoffer,
og en del af kvælstoffet fjernes gennem denitrifi kation på tilsvarende vis, som
det sker i lavvandede søer. Vandets opholdstid dvs. tiden, det tager, før alt vandet er
udskiftet er afgørende for hvor meget kvælstof der fjernes. Søer/bassiner med kort opholdstid
er mindre effektive end søer med lang opholdstid. Ved opholdstider på en uge,
en måned og et år er tilbageholdelsen hhv. 12 %, 23 % og 42 %. Der er udviklet en beregningsmodel
for denitrifi kation i søer, men den kan kun benyttes for regnvandsbassiner,
hvis opholdstiden er større end 1 uge (www.blst.dk).
Typiske årsmiddelværdier for rensegraden af Total-N i et regnvandsbassin er ca. 30-35
% (Vollertsen et al. 2006).
Til habitatområdet ledes under de eksisterende forhold i alt 138.700 m3/år vejvand fra
Køge Bugt Motorvejen, heraf ledes 95.637 m3/år via regnvandsbassiner, mens 43.024
m3/år ledes direkte til recipient (uden bassin). Typisk koncentration af total-kvælstof i
vejvand er 3 mg/l (jf. middel i tabel 8.10).
Hvis det antages, at kvælstof kun fjernes i regnvandsbassinerne og ikke undervejs i
afl edningen til habitatområdet, vil den årligt tilførte mængde af kvælstof med afstrømmet
vejvand til habitatområdet under de nuværende forhold være:
Med udbygningen af Køge Bugt vil al afstrømningsvand fra vejarealerne blive udledt
gennem regnvandsbassiner, i alt 182.700 m3. Under de fremtidige forhold vil den årligt
tilførte mængde af kvælstof med afl edt vejvand til habitatområdet være:
91

Kap 8 - Plante og dyreliv
92
Før vejudbygning
Direkte tilledning uden bassin:
m1(total-N) = V(afstrømningsvand) * C(total-N i vejvand)
m1 (total-N) = 43.024 m3 / år * 3,02 mg/l * 1000 l/m3 = 130 kg/år
Tilledning via bassin:
m2(total-N) = V(afstrømningsvand) * C(total-N i vejvand) * (1-rensegrad(total-N))
m2(total-N) = 95.637 m3 / år * 3,02 mg/l * 1000 l/m3 * (1-0,3) = 202 kg/år
Total tilledning til habitatområdet:
m(total-N)før = m1(total-N) + m2(total-N) = 332 kg/år
Efter vejudbygning
m(total-N)efter = V(afstrømningsvand) * C(total-N i vejvand) * (1-rensegrad(total-N))
m(total-N) efter = 182.700 m3 / år * 3,02 mg/l * 1000 l/m3 * (1-0,3) = 386 kg/år
Ifølge beregningen vil der efter udbygningen af Køge Bugt blive tilledt ca. 54 kg N/år
mere til habitatområdet.
Fra denne merbelastning skal der fratrækkes næringsstofbelastning fra det dyrkede
areal, som motorvejen inddrager. En del af dette areal er i dag landbrugsjord, arealet
estimeres at være ca. 2,7 ha (7,8 km strækning * 7 m med landbrug på halvdelen af
arealet), og ved ophør af dyrkning på arealet vil afstrømningen af næringsstoffer blive
mindre.
Afstrømning af kvælstof til vandløb fra østdanske lerjorde er ca. 20 kg N/ha (Grant et
al. 2009). Ophør af dyrkning på det areal, som inddrages til vejudbygningen, vurderes
derfor at medføre en reduktion af kvælstofafstrømning på ca. 54 kg N/år. Samlet set
vil vejudbygningen således ikke medføre en ændring i tilførslen af kvælstof til habitatområdet.
Den forøgede afstrømning af kvælstof fra den udbyggede motorvej vurderes derfor
ikke at skade habitatområdet.
Tilsvarende beregninger er lavet for fosfor samt forureningsstofferne kobber, bly, zink
cadmium og PAH. Det har ikke været muligt at fi nde rensningsgrader for hydrocarboner
(olie), chrom og nikkel.
Det ses, at det vil ske en lille reduktion af fosfortilførsel på ca. 1 kg pr. år. Derudover
vurderes det, at fosfortilførslen vil blive reduceret yderligere ca. 1 kg, som følge af ophør
af landbrugsdrift på det areal, som inddrages til vejudbygningen.

Vejvandskomponent Koncentration
i
vejvand
Kap 8 - Plante og dyreliv
Næringsstofniveauet i habitatområdet er steget kraftigt i perioden 1981 til 2002 (Roskilde
Amt 2006b). Den største næringsstoftilførsel til lagunen kommer fra Skensved
Å, som i gennemsnit udleder ca. 55 tons kvælstof og 1 ton fosfor per år. I lagunen fi ndes
også fi re udløb fra overløbsbygværker og et regnvandsudløb, alle i Køge Kommu-
Rensegrad
i bassin %
Tilførsel
før
(kg/år)
Tilførsel
efter
(kg/år)
Merbelastning
(kg/år)
Ophørt
landbrug
(kg/år)
Samlet
merbelastning
i %
Kvælstof, mg/l 3,02 30 332 386 54 -54 0
Fosfor, mg/l 0,2 55 17 16 -0,8 -1 -10,5
Kobber, µg/l 95 58 5,4 5,0 -0,4 - -7,8
Bly, µg/l 38 65 2,9 2,4 -0,5 - -16,4
Zink, µg/l 353 45 33,8 35,5 1,7 - 5,1
Cadmium, µg/l 3,7 62 0,29 0,26 -0,04 - -12,5
PAH (total) 7,5 85 0,43 0,21 -0,22 - -52,2
Hydrocarboner (Olie) -
total, µg/l
6958 82 0,42 0,23 -0,19 - -45
Tabel 8.10. Beregnede totaltilførsel af næringsstoffer og tungmetaller til habitatområde H130 fra Køge Bugt
Motorvejen før og efter vejudvidelse. Merbelastning er opgjort i kg/år og % i forhold til før udbygning. Røde tal
(minus) betyder, at der tilføres mindre stof som følge af vejudvidelsen. Rensegrader er hentet fra Vollertsen et
al.2006.
ne. Den samlede beregnede belastning fra disse udgør ca. 700 kg kvælstof og ca. 200
kg fosfor.
I Køge Kommune er den årlige atmosfæriske afsætning af kvælstof for 2007 på 14 Kg
N/ha (www.dmu.dk).
Ud fra ovenstående vurderes det, at den samlede næringsstofbelastning fra udbygningen
af motorvejen ikke vil skade habitatområdet.
I tabel 8.11 ses gennemsnitlige koncentrationer af næringsstoffer i Skensved Å. I østdanske
vandløb vil en stor del af nedbøren med sit kvælstofi ndhold strømme gennem
øvre grundvandsmagasiner eller dræn uden at skulle passere iltfrie zoner i grundvandet.
Derfor bliver der ikke fjernet så meget nitrat ved denitrifi kation i denne region, og
vandløbene her har derfor højere kvælstofkoncentrationer end vandløb andre steder i
landet (Bøgestrand 2009).
Det vurderes, at indhold af kvælstof i vejvandet vil være mindre end kvælstofi ndholdet
i vandløbene i området, mens vejvandets indhold af fosfor sandsynligvis vil være på
niveau med fosforindholdet i vandløbene.
Tungmetaller
Der har tidligere været problemer med forurening med tungmetaller i lagunen, dels
med blyhagl ved fl ugtskydebanen, dels med kobberindholdet i sedimentet ved Kemisk
Værk Køges gamle udledning der i 1981 var 10 til 140 gange Miljøstyrelsens referen-
93

Kap 8 - Plante og dyreliv
94
Skensved Å
(1995-2000)
ceværdi (Roskilde Amt 2006b)
Skensved Å
(2001-2007)
Landbrug og
punktkilder
Landbrug uden
punktkilder
Kvælstofkoncentration mg N/l 7,2 ± 4,9 6,8 ± 3,3 4,59 ± 1,97 5,50 ± 2,15
Fosforkoncentration mg P/l 0,32 ± 0,17 0,20 ± 0,11 0,13 ± 0,06 0,10 ± 0,04
Tabel 8.11. Gennemsnitlig koncentration af total kvælstof og total fosfor i Skensved Å i perioden 1995-2007
med angivelse af standardafvigelse. Til sammenligning er vist gennemsnitlig koncentration af total kvælstof og
total fosfor i danske vandløb påvirket af landbrug med og uden punktkilder. Gennemsnit af vandføringsvægtede
årsmiddelværdier (Bøgestrand 2009).
Total tilførsel af tungmetaller er beregnet på tilsvarende vis som for næringsstoffer.
For bly er der stor forskel i data i tabel. Her er anvendt den højeste blykoncentration jf.
Bentzen (2008). Data fra Göbel et al. (2007), omfatter undersøgelser i perioden fra før
blyindholdet blev reduceret i benzin, hvorved højere blykoncentrationer blev observeret.
Det ses af tabel 8.10, at udbygningen af Køge Bugt Motorvejen vil medføre en reduceret
tilførsel af tungmetallerne kobber, bly og cadmium til habitatområdet som følge
af at alt vejvand ledes igennem regnvandsbassin inden udledning til vandløb. For zink
observeres en mindre stigning på 5 %. Zink er et af de vigtigste plantenæringsstoffer
(Adriano 1986). I høje koncentrationer kan zink dog have toksiske effekter på planter.
Jf. Helweg (1988) er den toksiske virkning af zinkopløsning overfor planter over 60-
400 mg/l. I afstrømningsvand er den forventede zinkkoncentration 0,35 mg/l, og det
forventes derfor ikke at en merbelastning af zink på 5 % vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger
på planter i habitatområdet.
For nikkel og chrom har det ikke været muligt at fi nde rensegrader for tilledning af
vejvand i regnvandsbassiner, og det vides derfor ikke med sikkerhed, hvordan belastningen
fra disse stoffer vil ændres ved udbygningen af Køge Bugt Motorvejen. Den
partikelbundne fraktion af chrom og nikkel i vejvand udgør hhv. 41 % og 74 %. Det
forventes, at den partikelbundne fraktion vil bundfælde i væsentligt omfang i regnvandsbassinet.
Ved tilledning af spildevand fra fælleskloakerede områder til regnvandsbassiner
er der observeret rensningsgrader på 41-78 % for partikelbundet nikkel
(Larsen et al. 2003). Dermed bliver merbelastningen fra -7,4 % til 16,1 %.
Et tilsvarende billede forventes for chrom, men det har ikke været muligt at fi nde undersøgelser,
som dokumenterer dette.
Jf. Helweg (1988) er den toksiske virkning af hhv. chrom(VI)- og nikkel-opløsning
overfor planter 0,5-10 mg/l og 0,5-2 mg/l. I afstrømningsvand er den forventede
chrom- og nikkel-koncentration hhv. 0,013 mg/l og 0,027 mg/l. Der forventes derfor
ikke at en eventuel merbelastning af disse to stoffer vil kunne medføre negative miljøpåvirkninger
på habitatområdet.

Kap 8 - Plante og dyreliv
95

Kap 8 - Plante og dyreliv
Indikator
(Egenskab)
Næringssaltniveau i
vandsøjlen (P)
96
Øvrige miljøfremmede stoffer
Vejvand indeholder også andre miljøfremmede stoffer, herunder PAH og hydrocarboner
(olie), se tabel 8.11 og nærmere beskrivelse i kapitel 11. Olie vil blive tilbageholdt
i regnvandsbassin, som udføres med dykket afl øb, så de fungerer som olieudskillere,
og ved uheld med oliespild, vil bassinerne kunne lukkes og de kan derved tilbageholde
store mængder olie.
Tilbageholdelsen af både PAH og olie i regnvandsbassinet er stor (hhv. 87 % og 82
%), hvilket betyder, at der ved udbygningen af Køge Bugt Motorvejen vil ske en betydelig
reduktion (> 45 %) i belastningen af PAH og olie til habitatområdet.
Påvirkning af naturtyper
Det vurderes, at vejvandet udledt via vandløb fortrinsvis påvirker de marine habitatnaturtyper,
dvs. mudder- og sandfl ader blottet ved ebbe (1140), kystlaguner og strandsøer
(1150)*, større lavvandede bugter og vige (1160) og vegetation af kveller eller andre
enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand (1310). Kriterier for gunstig bevaringsstatus
er gennemgået for de tre førstnævnte naturtyper (Dahl et al. 2005). Relevante
indikatorer i forbindelse med vejvand er: næringssaltniveau i vandsøjlen, (vandets
klarhed) og miljøfremmede stoffer i biota og sediment (tabel 8.12).
Der er ikke lavet undersøgelser af H130 for marine naturtyper (Dahl et al. 2003).
Vandudskiftning
Øget tilstrømning til kystlagunen vil øge vandudskiftningen. Dette vil være en positiv
Målbar enhed Kriterier Bemærkninger
Koncentration af
næringssalte i vandet
Vandets klarhed Lysgennemtrængning i
vandet
Miljøfarlige stoffer i
biota og sediment (P)
Turbiditet
1)Koncentration
2)Reproduktions-effekter
på ålekvabber. Aktivitet/
frekvens
3) Specifi kke effektindikatorer
for PAH-lignende
stoffer. Aktivitet/frekvens
4) Snegle imposex og
intersex (specifi kke effektindikatorer
for TBT).
Indeks for imposex og
intersex
Stabil eller
faldende
Eutrofi ering har haft negativ effekt på
naturtypens sammensætning af fl ora og
fauna. Niveauet bør falde mod mere naturlige
niveauer, så bentisk vegetation og fauna kan
genoprettes.
Stabil eller stigende Bentisk vegetation skal have lys for at trives.
Eutrofi ering har mange steder gjort vandet
for uklart. Vandet bør være klart nok til at
ålegræs og andre bundplanter igen kan opnå
større udbredelse.
Skal fastholdes eller
mindskes til et fastlagt
niveau
Der er konstateret væsentlige trusler mod
levedygtighed og udbredelse af en række
snegle og andre organismer som følge af
miljøfarlige stoffer i havet. Bl.a. dyrenes
reproduktionsevner kan skades væsentligt.
Koncentrationen af stoffer med sådanne
virkninger mod naturtypens arter bør falde
til et niveau, som ikke vurderes at udgøre en
risiko for arternes levedygtighed.
Tabel 8.12. Relevante indikatorer i forbindelse med vejvand for habitatnaturtyper 1140, 1150 og 1160.
Påvirkningsindikator er markeret med (P). Vandets klarhed er ikke indikator for naturtype 1140 (Dahl et al. 2005).

Kap 8 - Plante og dyreliv
påvirkning af området, da en af truslerne mod den økologiske tilstand netop er ringe
vandudskiftning. Det vurderes dog, at den øgede mængde udledt vand vil være minimal
i forhold til den samlede årlige udledning af vand fra vandløb til H130. Da afl øbssystemet
udbygges med fl ere og større regnvandsbassiner, som medfører længere opholdstid
for vejvandet og dermed bedre rensning af vandet samt mere jævn udledning
af vejvand fra bassinerne, vurderes det, at give forbedring af den hydrauliske påvirkning
af vandløb og habitatområde.
Det er vigtigt at undgå, at der skylles sand/jord ud i vandløbene i forbindelse med anlægsarbejderne.
Dette kan sikres ved udlægning af geotekstil på ubevoksede skråninger
eller ved etablering af midlertidige sandfang med tilstrækkelig opholdstid til, at
sand/jord kan bundfælde.
Det vurderes sammenfattende, at udbygningsprojektet for Køge Bugt Motorvejen ikke
vil påvirke mulighederne for en fortsat opretholdelse af ”gunstig bevaringsstatus” for
naturtyperne i udpegningsgrundlaget.
8.6.3 Habitatområde Køge Å
Habitatområdet følger åens hovedløb fra Kulerup til udløbet i Køge Bugt. Åen følger
Køge Ås, og er karakteristisk for egnen ved den langstrakte ådal med åspartier, mange
småskove, samt den stærkt forgrenede Køge Å. Åen er overvejende reguleret på den
øvre og midterste del, mens den nedre strækning har et naturligt forløb. Åen omgives
af arealer, der primært anvendes til landbrugsformål samt skove. Åen har sit løb 1-2
km syd for motorvejen.
Habitatområde Køge Å er udpeget for at beskytte fi skearten pigsmerling samt fi re naturtyper
(www.blst.dk):
• Vandløb med vandplanter
• Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter
• Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
• Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld*
Prioriterede naturtyper er markeret med *. Det er naturtyper, som er særlig vigtige at
bevare.
I basisanalysen er der redegjort for områdets tilstand og trusler (Roskilde Amt 2006c).
De væsentligste trusler mod den økologiske tilstand i habitatområde H131 er eutrofi ering,
ringe sommervandføring i åen og invasive arter som bjørneklo.
Vandløb som krydser Vestmotorvejen efter motorvejskryds Køge Vest afvander til
Køge Å. Det drejer sig bl.a. om vandløbene: Bjørnholmløbet og Tranemose Bæk. Disse
vandløb vil ikke blive påvirket af udbygningen af Køge Bugt Motorvejen. Der vil
derfor ikke kunne ske påvirkning fra afl edning af overfl adevand til habitatområdet.
Det vurderes, at der ikke er sammenhæng med eller risiko for kumulative effekter mel-
97

Kap 8 - Plante og dyreliv
98
lem mulige påvirkninger fra udbygningen af motorvejen og trusler mod den økologiske
tilstand i habitatområdet, som er afdækket i basisanalysen. Udbygningsprojektet
vurderes derfor ikke at påvirke mulighederne for en fortsat opretholdelse af ”gunstig
bevaringsstatus” for pigsmerling og naturtyperne i udpegningsgrundlaget.

9. Kulturarv
Kap 9 - kulturarv
Dette afsnit omfatter en gennemgang og vurdering af de kulturhistoriske forhold indenfor
undersøgelseskorridoren.
9.1 Metode
Der er foretaget en kortlægning og beskrivelse af de kulturhistoriske forhold i området
omkring Køge Bugt Motorvejen. Det drejer sig om områder med kulturhistoriske
værdier og kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser og fortidsminder, som gravhøje og
beskyttede diger, samt fredede og bevaringsværdige bygninger.
Arkæologiske fund, der er gjort indenfor undersøgelsesområdet, beskrives med henblik
på at vurdere muligheden for at påtræffe lignende fund i forbindelse med anlægsarbejderne.
99

Kap 9 - kulturarv
100
Kortlægningen er foretaget på baggrund af eksisterende tilgængelige data, som bl.a.
omfatter:
• Arkæologisk forundersøgelse foretaget af Køge Museum i 2008
• Kulturhistorien for nyere tid, Roskilde Amt 2000
• Kulturarvsstyrelsen, herunder Det Kulturhistoriske Centralregister og database over
fredede og bevaringsværdige bygninger
• Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen
• Lokalhistoriske museer og arkiver
• Kommuneplaner for Solrød, Greve og Køge Kommuner
På baggrund af kortlægningen er det vurderet, hvilke påvirkninger udbygningen af
Køge Bugt Motorvejen vil have på de kulturhistoriske interesser i området.
Der henvises til kort 7 og 8.
9.2 Eksisterende forhold
9.2.1 Kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer
I Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet (Regionplan 2005) er udpeget kulturhistoriske
interesseområder bestående af områder med kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer.
Områder med kulturhistoriske værdier er større sammenhængende områder
med kulturhistoriske interesser i det åbne land. Inden for disse områder er der udpeget
kulturmiljøområder, dvs. afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af den
samfundsmæssige udvikling.
De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels synlige spor fra oldtid til
nyere tid, f.eks. stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser, slotte
og herregårde og områder, hvor der ikke er synlige spor, men stor sandsynlighed for at
gøre arkæologiske fund.
Formålet med udpegningen er at bevare og beskytte regionens kulturspor og kulturmiljøer
herunder gamle landsbyer og deres ejerlav, udskiftningsmønstre med levende
hegn, sten- eller jorddiger, vejforløb samt gamle moser og engarealer.
Regionplanens retningslinjer betyder, at der inden for de kulturhistoriske interesseområder
ikke må ske ændringer af det, som gør områderne særligt værdifulde. Tilstand og
arealanvendelsen må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige
hensyn, og det ud fra en konkret planmæssig vurdering kan ske uden at
tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer.
Indenfor undersøgelseskorridoren fi ndes følgende områder med kulturhistoriske værdier
og kulturmiljøer:
• Større sammenhængende område med kulturhistoriske værdier ved Karlstrup
Mose, Karlstrup Landsby og Solrød Landsby
• Område med kulturhistoriske værdier ved Jersie Mose
• Kulturmiljøet ved Karlstrup Mose og Karlstrup Kalkgrav

De kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer fremgår af kort 7.
Kap 9 - kulturarv
Større sammenhængende område med kulturhistoriske værdier ved Karlstrup Mose,
Karlstrup Landsby og Solrød Landsby
I den nordlige del af undersøgelseskorridoren fi ndes et større sammenhængende område
med kulturhistoriske værdier (kort 7). Området omfatter bl.a. Karlstrup Mose,
samt området omkring Karlstrup Landsby og Solrød Landsby. Flere steder grænser det
kulturhistoriske område op til Køge Bugt Motorvejen.
Mennesker har igennem tiderne udnyttet moseområdet ved Karlstrup til tørvegravning,
afgræsning, fi skeri, jagt m.m. Flere steder kan man se spor efter tidligere udnyttelse,
herunder de lange smalle strimler jord, der er et resultat af udskiftningen omkring
1800. I dag fremstår hele moseområdet som et rekreativt naturområde med fælles friarealer,
boldfælled, overdrev og eng.
Landskabet vest for Køge Bugt Motorvejen er karakteristisk for Hedeboegnen. Store
skovløse landsbyejerlav med intensivt dyrkede landbrugsjorder, hvor den nære beliggenhed
til hovedstaden har givet bønderne gode afsætningsmuligheder. Jorderne ejedes
primært af kongen, hvorfor der kun fi ndes én lille herregård. Området har siden
jernalderen, hvor bosættelserne og skovrydning fandt sted, været en skovløs morænefl
ade med frugtbare jorder.
Landskaber afspejler tidligere tiders økologiske, ejendomsmæssige, økonomiske og
bebyggelsesmæssige forhold, men er også stærkt præget af de udbygninger, der er
foretaget i nyere tid. De landsbyejerlav, der ligger ud til Køge Bugt gennemskæres alle
af motorvejen. Vest for motorvejen fi ndes de relativt velbevarede landsbykerner omkranset
af landbrugsarealer.
101

Kap 9 - kulturarv
102
De kulturhistoriske værdier er sårbare enheder, der bør værnes om, og der bør i planlægningen
og den fremtidige arealdisposition tænkes i overordnede helheder og tages
hensyn til egnskarakteristika og områdets særegenhed.
Det kulturhistoriske værdifulde område er bl.a. sårbart overfor:
• Tilplantning og yderligere byggeri udenfor de gamle landsbyafgrænsninger pga. det
åbne slettelandskab
• Skovrejsning, som er i stærk modstrid med de kulturhistoriske interesser
• Ændringer i landbrugsdriften, f.eks. ophør, tilgroning eller sammenlægning af gård.
• Større terrænændringer, som vil virke meget dominerende på egnens
kulturlandskab
• Placering af tekniske anlæg
Område med kulturhistoriske værdier ved Jersie Mose
Et område omkring Jersie Mose og Skensved Å er udpeget som kulturhistorisk værdifuldt
område. Området strækker sig fra Lille Skensved til Jersie Strand. Landskabet er
karakteristisk for Hedeboegnen, som er beskrevet ovenfor.
Det kulturhistoriske interesseområde er bl.a. sårbart overfor:
• Tilgroning af eng- og moseområderne
• Rørlægning af Skensved Å
Kulturmiljøet ved Karlstrup Mose og Karlstrup Kalkgrav
Området omkring Karlstrup Landsby er udpeget som særligt bevaringsværdigt kulturmiljøområde,
og omfatter den gamle del af landsbyen, dens nære jorder, samt Karlstrup
Kalkgrav og moseområderne ved Karlstrup Mose.

Kap 9 - kulturarv
Området er en del af det større sammenhængende område med kulturhistoriske værdier
ved Karlstrup Mose, Karlstrup Landsby og Solrød Landsby, som er beskrevet
ovenfor.
Karlstrup er en større kirkelandsby. Landsbyen er en rækkeby med velbevarede spor
fra før udskiftningen. Sporene udgøres af gamle vejforløb, kirken, der ligger frit i
landskabet nord for landsbykernen, samt gårdenes placering på de gamle tofter langs
vejen. Kirkens frie placering gør, at den er meget synlig i området. På landsbyens jorder
øst for motorvejen fi ndes bevarede spor fra tiden før udskiftningen. Her ligger mosen,
som dækker omkring 30 ha, og som i landsbyfællesskabets tid udnyttedes til fælles
græsning, jagt og fi skeri samt tørve- og rørskær. Karlstrup Mose er omfattet af en
mindre fredning, som også omfatter Karlslunde Mose og Engstrup Mose. Se nærmere
beskrivelse om fredningen i afsnit 8.2.
Karlstrup Landsby blev stjerneudskiftet omkring 1800, og vejene, der stråler ud fra
landsbykernen, danner et velbevaret billede af udskiftningsmønstret. Ved udskiftningen
blev Karlstrup Mose inddelt i lodder, der blev fordelt mellem bønderne. For at markere
de enkelte jordlodder, blev der plantet lange hegn i retningen vest-øst. Disse strukturer
kan stadig anes i mosen, som i dag er drænet og anvendes til rekreative formål.
Syd for Karlstrup Landsby ligger værdifulde spor efter råstofi ndvinding, der begyndte
i 1843. Sporene udgøres primært af Karlstrup Kalkgrav, der dækker ca. 7 ha land og
som i dag er vandfyldt. Tippen er et bakket landskab nord for kalkgraven, som er dannet
af affaldsprodukterne muld og fl int fra råstofgravningen. Kalkgraven er i dag et rekreativt
område, hvor de historiske spor af områdets anvendelse endnu er tydelige.
Kulturmiljøet omkring Karlstrup er sårbart overfor:
• Nedrivning eller manglende vedligeholdelse af bygninger samt til- og
ombygninger, der ikke i stil og materialer harmonerer med lokal byggeskik.
• Diverse byggeri og anlæg, herunder opførelse af vindmøller. Især er moseområdet
mod øst og området omkring kalkgraven særligt sårbart.
• Skovrejsning på eller tilgroning af de åbne arealer, hvor dette medfører, at den
oprindelige struktur udviskes, og udsynet over det åbne land hindres.
• Fjernelse eller manglende pleje af de karakteristiske åer, moser og enge.
• Fjernelse eller manglende pleje af de resterende ejerlavsgærder samt de levende
hegn, som endnu er tilbage i mosen.
• Større terrænændringer i forbindelse med eksempelvis trafi kanlæg, kunstige bakker
og større bymæssige bebyggelser.
• Ophør af landbrugsdriften.
9.2.2 Kirker og kirkeomgivelser
Der ligger ingen kirker indenfor undersøgelseskorridoren. Nærmeste kirke er Ølsemagle
Kirke, der ligger midt i Ølsemagle Landsby i en afstand på ca. 650 m vest for
Køge Bugt Motorvejen.
Kirken kan dateres tilbage til 1100-tallet, da kristendommen for alvor kom til de danske
landsbyer. Kirken er bygget som en stenkirke i romansk byggestil.
103

Kap 9 - kulturarv
104
Kirken er beliggende på en sydvestvendt fl ade og orienterer sig mod landskabet syd
for landsbyen, hvorfra hele kirken ses bag byens lave bygninger. Fra kirkegården er
der udsyn over det åbne land. Mod øst anes nye, store bykvarterer, hvorimod Køge
Bugt Motorvejen og S-banen kun gør sig meget lidt gældende rent visuelt.
Der er fastlagt en kirkeomgivelseszone for Ølsemagle Kirke, hvoraf en del berører undersøgelseskorridoren.
Inden for kirkeomgivelseszonen gælder, at byggeri, anlæg og
skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer samspillet mellem kirke
og landskab eller landsbymiljø.
9.2.3 Arkæologisk forundersøgelse
Køge Museum har for Vejdirektoratet foretaget en arkæologisk forundersøgelse af
strækningen fra Greve Syd til Køge. Museet har udpeget en række ”hot spots”-områder,
der kan være af særlig arkæologisk interesse, og hvor det er muligt at der under
anlægsarbejdet vil fi nde arkæologiske fund eller fortidsminder. I fi gur 9.1 vises de udpegede
områder.
Figur 9.1. Registrerede hot-spots og non-hot-spots på basis af forundersøgelse fortaget af Køge Museum (kort
produceret af Køge Museum).

Kap 9 - kulturarv
9.2.4 Arkæologiske fund og fortidsminder
Kulturarvsstyrelsen har foretaget en registrering af særligt bevaringsværdige arkæologiske
lokaliteter, de såkaldte kulturarvsarealer. Inden for undersøgelseskorridoren er
der registreret fi re kulturarvsarealer (kort 7). Registreringen omfatter både kulturarvsarealer
af national og regional betydning i det åbne land og bevarede dele af de middelalderlige
bykerner. En del af de udpegede fortidsminder er synlige, f.eks. gravhøje,
voldsteder og ruiner, men størsteparten ligger skjult under jordoverfl aden. De udpegede
kulturarvsarealer er ikke fredede, men de bør skånes af hensyn til stedets værdifulde
skjulte fortidsminder.
Inden for kulturarvsarealerne er der gjort en række arkæologiske fund. De fund, der
ligger indenfor kulturarvsarealerne i undersøgelseskorridoren er listet i tabel 9.1.
En oversigt over kulturarvsarealerne er vist i tabel 9.1 og på kort 7.
ID-nr Stednavne Beskrivelse
SB38 Karlstrup Mose
Karlslunde Mose
Trylleskoven
SB39 Engstrup Mose
Jærnvejsgård
Kulturarvsareal af national betydning pga. mange fund fra jægerstenalder.
Bopladsen i Trylleskoven har givet navn til den ældre fase
i Ertebøllekulturen, og er kun en blandt mange stenalderbopladser i
områderne omkring Karlslunde, Karlstrup og Engstrup moser.
Kulturarvsareal bl.a. med bebyggelsesspor fra jernalder og middelalder.
Stednavnet Engstrup antyder tilstedeværelsen af en middelalderlig
bebyggelse i området, hvis beliggenhed formodentlig
afspejles af en række møntfund, der er gjort østligt i det udpegede
område. Her fi ndes desuden en overpløjet høj og en jernalderbosættelse.
SB54 Solrød Kulturarvsareal bl.a. med stor højgruppe på 20 høje, hvoraf under
halvdelen er fredede. Herudover delvist undersøgte bopladser med
bosættelse fra yngre bronzealder og førromersk, romersk samt germansk
jernalder foruden et stort antal detektorpladser med fund
fortrinsvis fra jernalder, vikingetid og middelalder.
SB58 Ellebækgård
Gl. Lellingegård
Kulturarvsareal rigt på detektorfund, der spænder fra førromersk
jernalder til og med middelalder, og hvor især vikingetid er meget
vel repræsenteret med et fl ot og varieret materiale. Alene i kraft
af sit fundmateriale adskiller Ellebækgård sig herved fra de øvrige
kendte jernalder- og vikingetidspladser i området, og pladsen kan
med tanke på beslægtede lokaliteter andetsteds i landet forventes
at have en stor udstrækning
Tabel 9.1. Oversigt over kulturarvsarealer på strækningen Greve Syd – Køge. SB-nummeret refererer til
Nationalmuseets sognebeskrivelse (identifi kations nummer)
Inden for undersøgelseskorridoren er der registreret i alt 20 arkæologiske fund i Dansk
Kulturhistorisk Centralregister (www.dkconline.dk). En del af disse fund er beliggende
indenfor kulturarvsarealerne beskrevet ovenfor. Derudover har Køge Museum
oplysninger om yderligere 15 fund på denne delstrækning, som kan være lokaliteter
påvist ved tidligere rekognoscering, indkomne genstandsfund eller oplysende stednavne.
Fundene fremgår af kort 7.
I tabel 9.2 er listet de i Dansk Kulturhistorisk Centralregister registrerede arkæologiske
fund på strækningen, og desuden vist på kort 7.
105

Kap 9 - kulturarv
106
Sogn ID-nr. Km Beskrivelse af fund Alder
Greve SB7 22,5 Fredet granitstensplankebro ved Grevebækken
Historisk tid (1060-)
Karlslunde SB29 26,7 Opsamling af diverse fund fra Ertebølle- og Kongemosekultur
Kongemosekultur, herunder del af fl ækkeblok,
fl ækker og fl ækkefragmenter, fragmenter
af kærneøkser mm.
og Ertebøllekultur
Karlslunde SB27 26, 9 Bosættelse, løsfund Stenalder
Karlslunde SB28 27,05 Bosættelse, løsfund (skår, afslag, fl ækkeskraber,
kærneøkse/spidsvåben)
Ældre stenalder
Karlslunde SB20 27,05 Bosættelse, løsfund (skrabere, fl iser af slebne
økser mv.)
Yngre stenalder
Karlslunde SB17 27,3 Bosættelse, løsfund (skiveøkser, tværpile,
fl ækker og afslag)
Ældre stenalder
Karlstrup SB31 27,3 Enkeltfund, keramik Oldtid måske jernalder
Karlstrup SB15 27,4 Bosættelse, løsfund (kærneøkser, skæve
tværpile mv.)
Ældre stenalder
Karlstrup SB18 28,6 Bosættelse, løsfund (fl intøkser, fl intsegl, skrabere,
pilespidser, fragmenter af dolke mv.)
Senneolititikum
Karlstrup SB43 28,6 Ved tidligere prøvegravning fremkom bebyg- Bronze- eller jergelse
med større og mindre huse.
nalder
Karlstrup SB12 28,7 Bosættelse (gruber, ildsteder, stolpehuller) Bronzealder
Solrød SB49 29,7 Bosættelse, løsfund (køllesten, fl ækkekniv/
segl, spidsnakket sleben økse, skrabere, sideskår,
fl ækkeskraber, fl ækkefragmenter mv.)
Yngre stenalder
Solrød SB23 30,0 Boplads m. hustomt, grube Romersk jernalder
Jersie SB2 32,25 Bosættelse, overfl adeopsamling Yngre stenalder
Jersie SB17 32,3 Bosættelse, løsfund (skiveskrabere, ildsten af
fl int, knusesten af øksedel)
Yngre stenalder
Jersie SB7 32,3 Bosættelse, løsfund (lerkarskår, enkelte knogler
og ildskørnede sten)
Romersk jernalder
Jersie SB15 32,5 Bosættelse, løsfund (tværpil, fl ækker, skrabere
og afslag)
Ertebøllekultur
Jersie SB1 32,6 Bosættelse, fundplads for stenaldersager Ældre stenalder
Højelse SB29 36,8 Bosættelse, 3 store gruber med keramik, fl int Yngre bronzealder
på overfl aden bl.a. dolkstav
Yngre stenalder
Tragtbægerkultur
Højelse SB31 37,0 Enkeltfund, velbevaret bronzecelt Yngre bronzealder
Tabel 9.2. Arkæologiske fund på strækningen Greve Syd - Køge. SB-nummeret refererer til Nationalmuseets
sognebeskrivelse (identifi kations nummer)
Fredede gravhøje
Der fi ndes ingen fredede gravhøje inden for undersøgelseskorridoren.
Beskyttede diger
Sten- og jorddiger er vigtige elementer i kulturlandskabet, da de både viser tidligere

Kap 9 - kulturarv
tiders arealudnyttelse, ejendoms- og administrationsforhold, og bidrager til et afvekslende
landskab, ofte med egnskarakteristiske digestrukturer. Desuden fungerer diger
som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter.
Sten- og jorddiger er beskyttet i henhold til § 29a i museumsloven. Beskyttelsen betyder,
at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede diger. Der må heller
ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel
gennem fortidsminder.
Beskyttelsen omfatter:
• Alle stendiger.
• Diger, der ejes af offentlige myndigheder.
• Diger, der ligger i eller afgrænser områder, der er beskyttet iht.
Naturbeskyttelseslovens § 3.
• Diger, der er indtegnet på Kort og Matrikelstyrelsens 4 cm-kort (1:25.000) seneste
udgave før 1. juli 1992.
Museumsloven omfatter ikke diger, der ligger i byzone eller sommerhusområder, diger
omkring kirkegårde, havediger og kystbeskyttelsesdiger.
I undersøgelseskorridoren er der registreret i alt ni diger. Se tabel 9.3. Digerne er besigtiget
i oktober 2007 og juli 2008, men et enkelt dige kunne ikke genfi ndes i terrænet.
Placering af digerne fremgår af kort 8.
ID-nr Type Bemærkninger
D1 Jorddige Næsten udjævnet dige med enkelte spredte små-træer og buske.
Enkelt øer af træer i østlige ende.
D2 Jorddige Ca. 1 m højt, kraftig bevoksning af træer og buske.
D3 Jorddige Ca. 0,5 m højt, bevoksning af enkelte træer, ubrudt.
D4 Jorddige Diget kunne ikke spores. To øer af træer på marken er tilbage.
D5 Jorddige Ca. 1 m højt, bevoksning af spredte træer, ubrudt.
D6 Jorddige Ca. 0,3-0,5 m højt, bevoksning af tæt krat, mest tjørn, ubrudt.
D7 Jorddige Ca. 1 m højt, bevoksning er spredt og lav, ubrudt.
D8 Jorddige Ca. 0,5 m højt, bevoksning af tæt, lavt krat, meget udjævnet i
terræn og ikke markant.
D9 Sten- og jorddige Ca. 0-0,2 m højt, mere markskel end dige, bevoksning af krat.
Tabel 9.3. Beskyttede diger inden for undersøgelseskorridoren.
9.2.5 Fredede og bevaringsværdige bygninger
Fredede bygninger
En væsentlig del af den danske kulturarv er de mange bygninger, som udgør både en
arkitektonisk og en kulturhistorisk fortælling om forskellige perioder af Danmarks historie.
Kulturarvsstyrelsen kan frede disse bygninger.
107

Kap 9 - kulturarv
108

Kap 9 - kulturarv
109

Kap 9 - kulturarv
110
Der fi ndes ingen fredede bygninger eller bygninger med en bevaringssag indenfor undersøgelseskorridoren
på strækningen Greve Syd til Køge.
Bevaringsværdige bygninger
Ud over fredede bygninger udgør også de bevaringsværdige bygninger en væsentlig
del af den danske kulturarv indenfor arkitektur og kulturhistorie. Bevaringsværdige
bygninger er typisk udpeget fordi de har en regional eller lokal betydning. Udpegningen
omhandler alene bygningernes ydre.
Det er kommunerne, der udpeger bevaringsværdige bygninger. Udpegningen kan ske i
kommuneplanen, men sker mange steder i et kommune- og kulturarvs-atlas, der udarbejdes
i et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og kommunerne.
Der er ikke registreret bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelseskorridoren
på strækningen Greve Syd - Køge.
9.3 Virkninger af hovedforslag uden jernbane
9.3.1 Kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer
Udbygningen af motorvejen vil berøre følgende kulturhistoriske interesseområder:
• Større sammenhængende område med kulturhistoriske værdier ved Karlstrup
Mose, Karlstrup Landsby og Solrød Landsby
• Område med kulturhistoriske værdier ved Jersie Mose
• Kulturmiljøet ved Karlstrup Mose og Karlstrup Kalkgrav

Kap 9 - kulturarv
Området med kulturhistoriske værdier ved Karlstrup Mose, hvoraf en del tillige udgøres
af kulturmiljøet ved Karlstrup Mose (kort 7) grænser på begge sider op til Køge
Bugt Motorvejen mellem km 26,8 og 27,9. Udbygningen betyder, at der sker en arealinddragelse
på op til 10 m på hver side af motorvejen. Desuden inddrages der yderligere
et arbejdsareal i anlægsfasen.
Yderligere berøres den del af det større sammenhængende område med kulturhistoriske
værdier, der grænser op til den vestlige side af Køge Bugt Motorvejen mellem km
29,6 til 30,3. Udbygningen betyder, at der sker en arealinddragelse på op til 10 m af
det kulturhistoriske værdifulde område på denne strækning.
Området med kulturhistoriske værdier ved Jersie Mose grænser på begge sider op til
Køge Bugt Motorvejen mellem km 32,1 og 33,6. Udbygningen betyder, at der sker en
arealinddragelse på op til 10 m på hver side af motorvejen.
Påvirkningen af områderne med kulturhistoriske værdier og kulturmiljø vurderes at
være relativt begrænsede, da arealinddragelsen sker langs med den eksisterende motorvej,
og i yderkanten af de udpegede kulturhistoriske områder.
Samtidig vurderes indgrebene ikke at medføre væsentlige ændringer af det, som gør
områderne særligt værdifulde, og det vurderes at de bærende kulturhistoriske elementer,
der bl.a. omfatter de skovløse landsbyejerlav med dyrkede marker og eng- og moseområder
ved Karlstrup og Jersie Moser ikke påvirkes i væsentligt omfang.
9.3.2 Kirkeomgivelser
Omkring Ølsemagle Kirke er der udlagt en kirkeomgivelseszone, der grænser op til
Køge Bugt Motorvejen omkring km 35,5. Udbygningen berører den østligste del af
kirkeomgivelseszonen på en strækning på ca. 300 m.'
Påvirkningen vurderes at være begrænset, da arealinddragelsen på maksimalt 10 m
sker i yderkanten af den udpegede kirkeomgivelseszone, og da udbygningen af motorvejen
ikke vurderes at forringe samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø.
9.3.3 Arkæologiske fund og fortidsminder
På baggrund af de arkæologiske fund, der er gjort indenfor undersøgelseskorridoren
og i området generelt, må det forventes, at der i forbindelse med motorvejsudbygningen
er mulighed på at påtræffe kulturhistoriske fund ved anlægsarbejderne.
I det omfang de lokalhistoriske museer vurderer det relevant, gennemføres der inden
anlægsfasen arkæologiske forundersøgelser og eventuelle detailundersøgelser.
Findes der under anlægsarbejderne gravpladser, bopladser, ruiner eller andre fortidsminder
eller fund, vil og skal arbejdet straks standses, jf. § 29 i museumsloven i det
omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Rigsantikvaren eller
det lokale museum.
111

Kap 9 - kulturarv
112
Indenfor undersøgelseskorridoren er der udlagt fi re kulturarvsarealer, hvor der er registreret
særlige bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter. De tre nordligste kulturarvsarealer
SB38, SB39 og SB54 (se tabel 9.1 og på kort 7) grænser helt op til Køge Bugt
Motorvejen, og vil derfor blive direkte berørt ved motorvejsudbygningen. Indgrebet
af kulturarvsarealerne vurderes at være relativt begrænset, da arealinddragelsen sker
langs med den eksisterende motorvej og i en bredde på max 10 m. Det må dog forventes,
at der indenfor kulturarvsarealerne vil være særlige økonomiske omkostninger til
arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder.
Der ligger i alt ni beskyttede jorddiger indenfor undersøgelseskorridoren. Heraf ligger
tre diger i en afstand fra den eksisterende motorvej, således at de formodentlig vil
blive berørt i forbindelse med udbygning af motorvejen.
Det drejer sig om følgende diger:
• D1 - afstand til motorvejen er ca. 5 m
• D3 - afstand til motorvejen er ca. 10 m
• D5 - afstand til motorvejen er ca. 10 m
Den præcise afstand til motorvejsskel er usikker, da digerne ikke er opmålt i felten.
Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen betyder dog, at digerne vil blive forkortet med
nogle få meter.
Påvirkningen af digerne vurderes at være begrænset, da afkortningen sker i enderne af
digerne, og det resterende dige fortsat vil være intakt, herunder deres forløb og fortælleværdi
i landskabet.
Arbejdsarealer, kørselsveje og lignende arealer til brug under anlægsarbejderne vil
blive placeret udenfor kulturarvsarealerne, og så de ikke berører de beskyttede diger.
9.4 Virkninger af hovedforslag med jernbane
Ved anlæg af en ny dobbeltsporet jernbane på vestsiden af Køge Bugt Motorvejen
samt udbygning af motorvejen vil den samlede påvirkning af de kulturhistoriske interesseområder
og kirkeomgivelseszonen ved Ølsemagle Kirke være mere markant end i
dag. De to tekniske anlæg vil samlet set berøre en væsentlig bredere korridor end i dag
end alene ved en udbygning af motorvejen.
Isoleret set vurderes udbygningen af motorvejen dog ikke at påvirke de kulturhistoriske
interesser, arkæologiske fund og fortidsminder mere med en jernbane end uden en
jernbane.

10. Friluftsliv
Kap 10 - Friluftsliv
Dette afsnit omfatter en gennemgang og vurdering af friluftslivet og de rekreative interesser
indenfor undersøgelseskorridoren.
10.1 Metode
Der er foretaget en kortlægning og beskrivelse af de eksisterende rekreative forhold i
området omkring Køge Bugt Motorvejen, herunder mulighederne for offentlig adgang,
stisystemer, naturoplevelser, golf-, skyde-, og motorbaner, overnatningsanlæg og
større friluftsanlæg.
Kortlægningen er foretaget på baggrund af eksisterende tilgængelige data, som bl.a.
omfatter:
• Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen
• Kommuneplaner for Greve, Solrød og Køge Kommuner
• Friluftsrådet
• Skov- og Naturstyrelsen
På baggrund af kortlægningen er det vurderet, hvilke påvirkninger udbygningen af Køge
Bugt Motorvejen vil have på de rekreative interesser i området. Der henvises til kort 9.
113

Kap 10 - Friluftsliv
114
10.2 Eksisterende forhold
10.2.1 Rekreative områder
Inden for undersøgelseskorridoren fi ndes en række større rekreative områder, der knytter
sig til de grønne tværgående kiler ved Mosede, Karlstrup og Jersie.
Langagergårdkilen ved Mosede
Langagergårdområdet er en ubebygget grøn kile, der strækker sig fra kysten ved
Karlslunde Station og ind til Køge Bugt Motorvejen, og som i dag anvendes til landbrug.
Området er let kuperet og indeholder en række mergel- og lergrave, en mose og
et å-løb ”Rørmoseløbet”.
Området er forsynet med et stisystem, der giver god mulighed for offentlig adgang,
herunder til Rørmosen, der har et rigt fugleliv. Stisystemet har to steder forbindelse
under Køge Bugt Motorvejen. Desuden skæres området af Skelvej, der løber parallelt
med motorvejen i en afstand på 200-350 m, og som forbinder Mosede og Karlslunde.
Området er Greve Kommunes sidste større ubebyggede område, og kommunen har
med baggrund i efterspørgslen på boliger bestemt at området skal udvikles til et rekreativt
boligområde med en naturfælled med våde enge i midten og overdrev langs
kanterne.
Karlstrup Skov
Karlstrup Skov er navnet på hele det grønne område, der rummer Karlstrup og Karlslunde
Moser, Karlslundeskoven, Firmileskoven og Karlstrup Kalkgrav. Karlstrup Skov
udgør sammen med Trylleskoven en grøn kile, der strækker sig helt fra Køge Bugt på
tværs af Køge Bugt Motorvejen ind til Tåstrupvej.
Karlstrup Mose, øst for motorvejen, er fredet og består af en mosaik af forskellige naturtyper.
Området er kendetegnet ved moserne, der er domineret af store pileskove og
rørsump, men der ses også åbne moser. De åbne moseområder er et resultat af mange
års afgræsning, der er genindført for at undgå tilgroning. Mange steder ses desuden
spor efter års tørvegravning. Mosen har fl ere vandrestier og er interessant både biologisk
og historisk.
På vestsiden af motorvejen ligger Karlslunde Skov og Firmileskoven, som er et forholdsvis
nyt rekreativt område. Skoven er plantet i perioden 1982-1995, og består af
en lys løvskov med mange buske. Gamle frugtplantager er bevaret i området, så der
om efteråret er mulighed for at plukke æbler, pærer, hyldebær og brombær. I området
fi ndes både cykel, vandre og ridestier, samt grill- og bålpladser.
Karlstrup Kalkgrav, der ligger vest for Køge Bugt Motorvejen og Tåstrupvej, dækker
et område på ca. 30 ha. Kalkgraven, der i dag er vandfyldt, har en bred sti hele vejen
rundt om søen og en mindre sti langs kalkgravens overkant. Lokaliteten er geologisk
interessant, og man kan være heldig at fi nde fossiler. Der er markerede vandrestier, og
stedet benyttes af både lokale og naturhistorisk interesserede.

Kap 10 - Friluftsliv
Jersie Mose
Jersie Mose er beliggende inde i landet bag Jersie Strand. Der fi ndes fl ere søer, enge
og moser i området, hvoraf nogle er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens § 3. Skensved
Å løber igennem den sydlige del af mosen. De rekreative interesser ved mosen er
koncentreret omkring fuglelivet i og omkring mosen. Kun området øst for Køge Bugt
Motorvejen er udlagt som friluftsområde, men også området vest for indeholder rekreative
værdier.
Der fi ndes kun få stier i moseområdet, og der ikke forbindelse på tværs af motorvejen.
10.2.2 Stier og veje
Der fi ndes en række gang- og cykelstier i området omkring Køge Bugt Motorvejen,
hvoraf nedenstående krydser motorvejen, eller har et forløb langs motorvejen tæt på
denne.
Stierne omfatter fra nord mod syd:
• Fuglestien forløber langs østsiden af motorvejen fra Mosede Landevej til
Karlslunde Centervej og videre sydpå til omkring km 25,5 i en afstand på 10-30 m.
Fuglestien krydser motorvejen i en underføring i km 24,5.
• Metalstien krydser motorvejen i en underføring i km 24,9. Stien forbinder
Metalgangen vest for motorvejen med Skelvej via Fuglestien.
• Fuglestien krydser omkring sin sydlige afgrænsning i km 25,5 motorvejen i en
underføring, hvor den tilsluttes Ingeniørgangen, der forløber langs motorvejens
vestlige side mellem km 24,4 og 26,0 i en afstand på 15-20 m.
• Karlslundestien krydser motorvejen i en underføring i km 25,9. Stien forbinder
Karlslunde Landsby med Karlslunde øst for motorvejen.
115

Kap 10 - Friluftsliv
116
• En regional sti forløber langs med Møllebæk og krydser motorvejen i en
underføring umiddelbart syd for rastepladserne ved Karlslunde i km 27,1. Stien
forbinder det større rekreative område ved Karlslunde med Karlslunde Skov og
Firmileskoven vest for motorvejen og Karlslunde og Karlstrup Moser på østsiden.
• Engstrupstien krydser motorvejen i en overføring omkring km 27,6. Stien skaber
ligesom Møllebækstien en forbindelse i det rekreative område ved Karlstrup Skov
på tværs af motorvejen.
• Markstien krydser Cementvej i en underføring i en afstand på 20-25 m fra til- og
frakørselsramperne til motorvejens østlige spor.
• En unavngiven sti krydser motorvejen i en underføring i km 29,5 umiddelbart ved
fjernvarmeanlægget. Stien ender blindt umiddelbart vest for motorvejen. Stien
forløber langs med motorvejens østlige side ned til Solråd Byvej, hvor den krydser
denne i en underføring ca. 80 m øst for motorvejen. Stien har desuden ramper til
Solrød Byvej.
• Veststien forløber langs østsiden af motorvejen fra Solrød Byvej til Åsvej. Stien
ligger i en afstand på 60-70 m bagvej en støjvold.
• Ankerhusstien - en regional sti krydser motorvejen i en underføring i km 31,6.
Stien er en del af en større sammmenhængende stiforløb fra Køge Bugt - Lejre Vig.
Lokalt forbinder stien Jersie Landsby med Jersie Strand.
• En rekreativ sti forløber langs med motorvejens østlige side umiddelbart syd for
Cordozavej i en afstand på ca. 10 m. Stien giver adgang til Jersie Mose.
• En regional natursti er planlagt til at forløbe langs Skensved Å og vil derved krydse
Køge Bugt Motorvejen i en underføring. Stien er dog hverken projekteret eller
anlagt.
• En stibro af beton krydser Lille Syd banen parallelt med motorvejen syd for
Ølsemaglevej, og følger Køge Bugt motorvejen på vestsiden ned til frakørsel 32.
Afstanden til motorvejen varierer fra ca. 25-60 m. Stien krydser Nordhøjvej og
Lyngvej i to underføringer umiddelbart vest for rundkørslen.
• Der forløber en cykelsti langs vestsiden af Lille Syd banen og S-banen øst for
Køge Bugt Motorvejen til km 36,75. Stien ligger generelt i en relativt stor afstand
til motorvejen, men krydser Lyngvej i en underføring i en afstand på ca. 10 m fra
ramperne til TSA 32, Køge.
• En skolesti krydser Køge Bugt motorvejen i en underføring lige syd for Lyngvej
omkring km 36,75. Stien forbinder Køge med Ølsemagle.
• En regional sti, der fungerer som bindeled mellem den nationale cykelrute nr. 9
Helsingør-Gedser og Køge Å Stien krydser Køge Bugt Motorvejen i en underføring
og forbinder Borgegårdsvej og Pilegårdsvej.
Herudover krydser en række større trafi kveje/landeveje Køge Bugt Motorvejen. Vejene
kan udover biltrafi k også benyttes af cyklister og i mindre omfang fodgængere. Vejene
omfatter fra nord mod syd:
• Mosede Landevej, 2-sporet overføring ved TSA 29, Greve S, i km 23,9.
• Karlslunde Centervej, 2-sporet overføring ved km 25,2.
• Karlslunde Mosevej, 2-sporet underføring ved km 26,6
• Cementvej, 2-sporet overføring ved TSA 30, Solrød S, i km 28,7.

Kap 10 - Friluftsliv
• Tåstrupvej, 4-sporet underføring omkring km 29,2. Langs Tåstrupvej fi ndes
dobbeltrettet cykelsti.
• Solrød Byvej, 2-sporet overføring ved km 30,4.
• Åsvej, 2-sporet overføring ved km 32,0.
• Roskildevej/Cordozavej, 2-sporet overføring ved TSA 31, Solrød S, ved km 32,4.
• Egedesvej, 2-sporet overføring ved km 34,1.
• Ølsemaglevej, 2-sporet overføring ved km 35,1.
• Lyngvej, 2-sporet overføring ved tilslutningsanlæg nr.32 ved km 36,5.
• Ølbyvej, 2-sporet overføring ved km 37,4. Den nationale cykelrute nr. 9 Helsingør-
Gedser krydser undersøgelseskorridoren over Køge Bugt Motorvejen langs med
Ølbyvej.
10.2.3 Andre rekreative interesser
Fodboldbaner/Idrætsanlæg
Syd for Ølsemaglevej og øst for S-banen ligger Rishøjhallen og Kirstinedalsskolen
med tilhørende idrætsanlæg/boldbaner.
Lyngvejens Stadion er beliggende i området mellem Køge Bugt Motorvejen, S-banen
og Lyngvejen. Idrætsanlægget består af to store dobbelte, vendbare fodboldbaner,
hvoraf den ene er en grusbane samt yderligere fi re - fem fodboldbaner. Idrætsanlægget
betjener befolkningen i den nordlige del af Køge Kommune og er tilknyttet idrætsanlæggene
ved Rishøjhallen. Desuden fungerer området som rekreativt område for de
nærliggende parcelhusområder og Ølby Center.
Øst for udfl etningsanlægget ved Køge Transportcenter ligger et grønt område med
bl.a. idrætsplads til Ølby Skole.
117

Kap 10 - Friluftsliv
118
Kolonihaver/Nyttehaver
I undersøgelseskorridoren helt op til motorvejen mellem Lyngvej og Ølbyvej ligger
Haveforeningen Havrelyngen samt Nyttehaveforeningen Solsikken. Afstanden fra de
25 parceller, der grænser op til motorvejen er ca. 7-8 m. Yderligere tre parceller grænser
op til Ølbyvej.
Golfbaner
Ved Karlstrup Kalkgrav ligger Solrød Golfklub, som omfatter en bane med 18 huller.
Efter en udvidelse genåbnede banen i 2006 (kort 9).
Motorsport og køretekniske anlæg
Vest for Køge Bugt Motorvejen umiddelbart nord for Cordozavej ligger et køreteknisk
anlæg samt en knallertbane. Anlægget ligger i en afstand på 7-10 m fra tilkørselsrampen
ved TSA 31, Solrød S.
På Skolevej i Køge, i tilknytning til Rishøjhallen fi ndes en BMX-cykelbane. BMX-banen
ligger øst for S-banen.
Syd for motorvejen omkring km 38 ved motorvejsudfl etningen mellem Vestmotorvejen
og Sydmotorvejen ligger der en motorsportsbane som bruges af Danmarks Motor
Union (DMUsport). Afstanden til motorvejen er ca. 20-25 m.
10.3 Virkninger af hovedforslaget uden jernbane
10.3.1 Rekreative områder
Udbygningen af motorvejen vil berøre de tre rekreative områder, der alle grænser direkte
op til Køge Bugt Motorvejen:
• Langagergårdkilen ved Mosede
• Karlstrup Skov, herunder Karlslunde Skov, Firmileskoven, Karlslunde Mose og
Karlstrup Mose
• Jersie Mose

Kap 10 - Friluftsliv
Udbygningen betyder, at der sker en arealinddragelse på op til 10 m på hver side af
motorvejen.
Påvirkningen af områderne vurderes at være relativt begrænsede, da arealinddragelsen
sker langs med den eksisterende motorvej, og i yderkanten af områder. Samtidig vurderes
indgrebene ikke at medføre forringelser i de rekreative aktiviteter og interesser,
der er knyttet til områderne.
Udbygning af motorvejen vil give anledning til en øget støjbelastning både i anlægs-
og driftsfasen, som kan medvirke til påvirkningen af de rekreative interesser. Nærmere
beskrivelse og vurdering af støjbelastningen fremgår af særskilt undersøgelse (Vejdirektoratet
2009c).
10.3.2 Stier og veje
Alle sti- og vejforbindelse over og under motorvejen, samt de langsgående stier vil blive
opretholdt ved udbygning af Køge Bugt Motorvejen. Det vurderes at enkelte stier,
der forløber i lille afstand langs med motorvejen muligvis skal fl yttes nogle få meter.
Det drejer sig om Fuglestien, umiddelbart syd for Mosede Landevej og den rekreativ
sti til Jersie Mose, der forløber umiddelbart syd for Cordozavej.
I anlægsfasen vil passage af gang- og cykelstier i videst muligt omfang forsøges opretholdt,
men hvor dette ikke er muligt, vil der blive etableret midlertidige omlægninger
og omkørsler. Eventuelle omkørsler vil blive skiltet behørigt.
Alle vejbærende broer skal udskiftes i forbindelse med motorvejsudbygningen, hvilket
vil medføre gener i anlægsfasen for trafi kken og eventuelle krydsende fodgængere og
cyklister. Generne kan f.eks. omfatte vejbaneindsnævring, lukning af kørespor, således
at kun ét spor er farbart i en periode, signalregulering mm.
10.3.3 Andre rekreative interesser
De yderste 25 parceller i haveforeningen Havrelyngen bliver berørt af motorvejsud-
119

Kap 10 - Friluftsliv
120
bygningen, da der sker en arealinddragelse på op til 10 m fra motorvejsskel. Påvirkningen
vurderes at være forholdsvis begrænset, da alle parcellers anvendelse til kolonihaveformål
vil blive opretholdt. Muligvis vil det være nødvendigt at nedrive og
fl ytte enkelte kolonihavehuse, der ligger meget tæt på motorvejen og Ølbyvej.
Det køretekniske anlæg ved Cordozavej ligger i en relativ lille afstand til tilkørselsrampen
ved TSA 31, Solrød S. Anlægget vurderes at blive berørt om end i lille omfang
af motorvejsudbygningen, da der sker en arealinddragelse på få meter. Det vurderes
dog, at aktiviteterne forbundet med det køretekniske anlæg og knallertbanen kan opretholdes
på samme niveau som i dag, og at påvirkningen dermed vurderes at være
relativt begrænset.
Ingen af de øvrige rekreative interesser vurderes at blive påvirket af motorvejsudbygningen.
10.4 Virkninger af hovedforslaget med jernbane
Ved anlæg af en ny dobbeltsporet jernbane på vestsiden af Køge Bugt Motorvejen
samt udbygning af motorvejen vil den samlede påvirkning af de rekreative interesser
være mere markant end i dag. De to tekniske anlæg vil samlet set berøre en væsentlig
bredere korridor end i dag end alene ved en udbygning af motorvejen.
Isoleret set vurderes udbygningen af motorvejen dog ikke at påvirke de rekreative interesser
mere med en jernbane end uden en jernbane.

11. Overfl adevand
Kap 11 - Overfl adevand
Der er ti vandløb, der krydser den motorvejsstrækning, der skal udbygges, og som vil
modtage vejvand fra de regnvandsbassiner, der etableres som følge af udbygningen. I
det følgende beskrives og vurderes forskellige påvirkninger af vejudbygningen på områdets
vandløb. Der er ingen søer i området, der vil blive påvirket af udbygningen.
11.1 Metode
Vurderingerne er dels udført med udgangspunkt i en beskrivelse af de eksisterende
forhold og dels i forhold til de målsætninger, som recipienterne skal leve op til i henhold
til Regionplan 2005 og gældende kommuneplaner.
Beskrivelsen af de eksisterende forhold er udført på baggrund af tilgængelige kilder og
suppleret med besigtigelse af vandløbene. Vandløbsbesigtigelserne har specifi kt været
gennemført med henblik på at vurdere passagemulighederne for vandløbsorganismer og
med henblik på at vurdere den fysiske kvalitet på de vandløbsstrækninger, som er beliggende
parallelt med motorvejen og skal forlægges i forbindelse med en udbygning.
121

Kap 11 - Overfl adevand
122
De primære trykte kilder der er anvendt i beskrivelsen af de eksisterende forhold er:
• Vandløbsregulativer
• Basisanalysens del I og II i tilknytning til miljømålsloven
• Spildevandsplaner for Solrød, Greve og Køge Kommuner
• Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen.
Overfl aderecipienterne er underlagt bestemmelser i planloven og miljømålsloven. De
nugældende målsætninger er i overensstemmelse med planloven fastlagt i den seneste
regionplan. Kommunerne har imidlertid ansvar for at overfl aderecipienterne senest i
2015 opfylder målsætninger, som fastlægges i vandplanerne, som led i den igangværende
implementering af miljømålsloven. Da vandplanerne ikke har været offentliggjorte,
mens VVM-undersøgelsen har været gennemført er der taget udgangspunkt i de
eksisterende målsætninger.
11.2 Målsætninger for recipienterne
Målsætningerne for overfl aderecipienternes tilstand er fastlagt i regionplanerne og er
gældende frem til vedtagelse og offentliggørelse af vandplanerne.
Der er i tabel 11.1 en oversigt over de nugældende målsætninger for vandløbene. Der
er endvidere anført de nuværende supplerende krav til faunaklasse (DVFI, Dansk Faunaklasse
Indeks), som knyttes til målsætningen i regionplanerne, samt om disse er vurderet
opfyldt på strækningen.
Gældende målsætninger fastlagt i regionplanen
Vandløb Målsætning Faunaklasse Faunaklasse opfyldt
Rørmoseløbet C-E 4 Nej
Karlslundebæk C 4 Ja
Karlstrup Møllebæk B1 5 Nej
Ejrebæk C-E 4 Nej
Solrød Bæk C-E 4 Nej
Skensved Å B2 5 Nej
Skæringsstreget C-E 4 Nej
Gammelmosestreget C-E 4 Nej
Snogebækken C-E 3 Nej
Traneholmsrenden - - -
Tabel 11.1 Gældende vandløbsmålsætninger og krav til faunaklasser som de er fastlagt i seneste regionplan
efter planloven.
11.3 Virkninger af hovedforslag med og uden jernbane
11.3.1 Rørmoseløbet
Rørmoseløbet er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og er i regionplanen målsat
til klasse C-E og med krav om faunaklasse 4 opstrøms Rørmosen. Målsætningen vurderes
ikke at være opfyldt (Regionplan 2005).

Figur 11.1
Delstrækning af
Rørmoseløbet langs
med motorvejen
Kap 11 - Overfl adevand
Rørmoseløbet udspringer ved Greve Landevej og forløber let varieret til Køge Bugt
Motorvejen, hvorefter vejen følges ca. 300 m og dernæst er ført under motorvejen (km
24,0). Det vurderes at vandløbet skal omlægges på hele eller store dele af denne strækning
ved en udbygning af motorvejen. De fysiske forhold på den berørte strækning
vurderes som dårlige, idet vandløbet er dybt nedgravet og kraftig reguleret (fi gur 11.1).
Vandløbet er rørlagt fra motorvejen til Skelvej og igen åbent fra Skelvej. Herfra strømmer
vandløbet ind i Langagergård-området til Rørmosen, hvorfra det via et nyanlagt
vandløb ledes videre til Køge Bugt.
Vandløbet er ført under motorvejen i et Ø600 mm rør, som er beliggende med fald
(Greve Kommune 1998). Det vurderes at underføringen på grund af faldet udgør en
effektiv faunaspærring for vandlevende organismer. Ved udbygning af motorvejen skal
røret forlænges yderligere, hvilket vil fastholde vandløbet i den dårlige tilstand.
11.3.2 Karlstrup Mosebæk-systemet (Karlslunde Bæk/Hulbækken, Vildmoseløbet,
Karlstrup Møllebæk og Karlstrup Mosebæk)
Karlstrup Mosebæk-systemet omfatter Karlstrup Møllebæk med forgreningen Vildmoseløbet
og Karlslundebæk/Hulbækken. Vandløbet har udløb i Køge Bugt ved Karlstrup
Strand.
Solrød og Greve Kommuner har igangsat forundersøgelser med henblik på at forbedre
vandløbets tilstand nedstrøms Køge Bugt Motorvejen og at reducere risikoen for oversvømmelse
af boligkvarterer langs med vandløbet nedstrøms Karlstrup Mose.
123

Kap 11 - Overfl adevand
Figur 11.2
Indløb til Ø1400 mm
rørunderføringen under
Køge Bugt Motorvejen.
Bemærk det store fald
og kunstige glatte bund
på strækningen før
indløbet.
124
Karlslunde Bæk/Hulbækken
Karlslunde Bæk/Hulbæk er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Karlslunde Bæk/
Hulbæk er i Regionplanen C-målsat, dvs. den har en lempet målsætning og krav til
faunaklasse 4. Målsætningen er vurderet at være opfyldt (Regionplan 2005).
Karlslundebæk/Hulbæk løber under motorvejen lige nord for Karlslunde rasteplads
(km 26,6). På vestsiden af motorvejen er vandløbet skygget af træer. På østsiden løber
den langs et græsareal med lav bevoksning langs brinkerne.
Vandløbet er ført under motorvejen i et Ø1400 mm rør, der ifølge regulativet er beliggende
med et fald på 10,5 ‰. Endvidere er der over en kort strækning på ca. 10-15 m
opstrøms motorvejen et meget stort fald på vandløbet, som er udført med henblik på at
tilpasse bundkoten til rørindløbet. Bunden på denne strækning er udført i beton, som
en fl ad sliske (fi gur 11.2).
Betonslidsken og underføringen vurderes hver for sig og særligt i kombination at reducere
passagemulighederne for vandløbslevende organismer. Det nævnte igangværende
projekt for den nedre del af vandsystemet kan åbne mulighed for opgang af havørred i
vandløbssystemet. Karlslunde Bæk vurderes at kunne blive et væsentligt gyde- og opvækstvand
for havørred.
Passageforholdene kan derfor med fordel forbedres ved en udbygning af vejanlægget.
Underføringen kan udformes optimalt med en naturlig vandløbsbund. Tilpasningen af
bundkoterne op og nedstrøms vejen bør udføres ved etablering af et naturligt stenstryg,
hvor faldet ikke overstiger 10-20 ‰.

Kap 11 - Overfl adevand
Karlstrup Møllebæk
Karlstrup Møllebæk krydser Køge Bugt Motorvejen syd for Karlslunde Rasteplads
(km 27,1). Karlstrup Møllebæk er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Vandløbet
er i regionplanen målsat som B1 og med krav til faunaklasse 5. Målsætningerne
for Karlstrup Møllebæk er ikke opnået, hvilket ifølge regionplanen skyldes hydraulisk
belastning (udledning af uforsinket regnvand), spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme,
faunaspærringer og de ringe fysiske forhold i vandløbet.
Karlstrup Møllebæk har et fi nt fald opstrøms og nedstrøms motorvejen. Under motorvejen,
hvor motorvejen er ført over ådalen på piller, er faldet ringe og vegetationen er
her pga. skygning begrænset. Vandløbet vurderes ikke at blive væsentligt fysisk påvirket
i forbindelse med udbygning af motorvejen.
11.3.3 Solrød Bæk-systemet (Ejrebæk og Solrød Bæk)
Ejrebæk
Ejrebæk er ført under motorvejen ca. 450 m nord for Solrød Byvej (km 29,9). De åbne
strækninger af Ejrebæk er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Ejrebæk er målsat
med lempet målsætning C-E og krav om faunaklasse 4. Målsætningen er vurderet
ikke at være opfyldt (Regionplan 2005).
Vandløbet er rørlagt på den nederste del, startende ca. 1 km opstrøms motorvejen og
til udløbet i Solrød Bæk. Strækningen under motorvejen er beliggende i et Ø1400 mm
rør med 7,8 ‰ fald. Passagen vurderes at udgøre en betydelig hindring for passage af
vandlevende organismer.
Mulighederne for at frilægge den nedre strækning af vandløbet vurderes at være dårlige,
idet vandløbet er beliggende i tæt bebyggelse. Ved udbygningen forlænges røret,
hvilket vil forstærke den negative påvirkning af vandløbet.
Solrød Bæk
Solrød Bæk er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Vandløbet har lempet målsætning
C-E og krav til faunaklasse 4. Kun to ud af fi re målestationer opfylder målsætningen.
Målsætningen vurderes dermed ikke at være opfyldt (Regionplan 2005).
Solrød Bæk er et ca. 7 km langt vandløb fra øst for Havdrup til Solrød Strand, hvor det
munder ud i Køge Bugt. Vandløbet er ført under motorvejen lige syd for Solrød Byvej
(km 30,5). Ca. 600 m af vandløbet er rørlagt i Solrød By.
Hvor Solrød Bæk er ført under Køge Bugt Motorvejen er der udpeget et mindre område
som lavbundsareal.
I forbindelse med anlæg af Køge Bugt Motorvejen er Solrød Bæk omlagt med et trappestyrt
med 1,8 m fald inden for 8 m af bækkens længderetning, se fi gur 11.3. Trappestyrtet
er anlagt for at kunne føre bækken under motorvejen i en tunnel. Der er naturlig
vandløbsbund i tunnelen. Passageforholdene for vandløbsfaunaen vurderes at være
særdeles gode i tunnelen, hvorimod trappestyrtet vurderes at udgøre en spærring for de
125

Kap 11 - Overfl adevand
Figur 11.3.
Trappestyrt på Solrød
Bæk, lige vest for
Køge Bugt Motorvejen
(venstre), eksisterende
passage under
motorvejen (højre).
126
fl este vandlevende organismer. I forbindelse med udbygningen forlænges den eksisterende
tunnel. Det anbefales at trappestyrtet opstrøms motorvejen i den forbindelse ændres
til et naturligt stenstryg med et maksimalt fald på 10-20 ‰.
11.3.4 Skensved Å (Skæringsstreget, Gammelmosestreget, Lillesletstreget og
Skensved Å)
Skæringsstreget
Vandløbet er ført under motorvejen lige nord for tilslutningsanlæg 31. Skæringsstreget
er et lille vandløb med lempet målsætning C-E og krav til faunaklasse 4. Målsætningen
er kun gældende for den del af vandløbet, som er beliggende nedstrøms for motorvejen.
Målsætningen vurderes ikke at være opfyldt (Regionplan 2005).
Vandløbet vurderes ikke i væsentlig grad at blive fysisk påvirket af udbygningen af
vejanlægget.
Gammelmosestreget
Gammelmosestreget krydser Køge Bugt Motorvejen i ca. km 33,2. og løber nedstrøms
sammen med Skæringsstreget og Skensved Å. Gammelmosestreget har lempet målsætning
C-E og krav om faunaklasse 4. Målsætningen vurderes ikke at være opfyldt
(Regionplan 2005). Vandløbet er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Vandløbet er reguleret i hele dets forløb og den fysiske variation og faldforhold er generelt
ringe. Langs bredderne vokser en høj bræmme af især høj sødgræs, dunhammer
og tagrør.

Figur 11.4
Gammelmosestreget
på strækning, hvor den
er beliggende tæt på
motorvejen.
Kap 11 - Overfl adevand
Motorvejen er ført over vandløbet på en betonbro, der er 2,5 m bred og 1,5 m høj.
Passagens længde er 40 m. Vandløbet har i passagen naturlig bund, der betinger gode
passageforhold for vandløbsfaunaen.
Vandløbet er på en ca. 80 m lang strækning nedstrøm motorvejen beliggende parallelt
med og tæt på denne, hvor vandløbet skal forlægges ved en udbygning af motorvejen
(fi gur 11.4). De fysiske forhold på strækning er bedre end de generelle fysiske forhold
i vandløbet på grund af et større fald. Det vurderes imidlertid, at den forlagte strækning
hurtigt vil opnå tilfredsstillende biologiske kvaliteter.
Vandløbet vil blive ført under motorvejen i et nyt og større bygværk, hvor der også bli-
127

Kap 11 - Overfl adevand
128
ver plads til banketter på hver side af vandløbet til at sikre passage under motorvejen
for spidssnudet frø, andre padder og mindre pattedyr.
Skensved Å
Den sydlige del af Jersie Mose gennemstrømmes af Skensved Å, se fi gur 11.5. Skensved
Å er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og omfattet af å-beskyttelseslinje
fra Lille Skensved til udløbet i Køge Bugt. Skensved Å strømmer ud i habitatområdet
Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Oplandet til Skensved Å er 38,5 km2. Vandløbet er
ført under motorvejen lige syd for Jersie Mose (km 33,5).
Åen er målsat B2 ”laksefi skevand”, med krav om faunaklasse 5. To ud af tre målestationer
opfylder målsætningen (Regionplan 2005).
Vandløbet er på strækningen 2-3 m bredt. Opstrøms for motorvejen har den et naturligt
forløb med god fysisk variation og varieret bundsubstrat med delvis grusbund. Der er
god strøm. Brinkerne er stejle og her og der underskårne. Langs bredderne vokser en
bred bræmme af høje urter. På den nærmeste strækning nedstrøm motorvejen er vandløbet
kanaliseret og bærer præg af regulering.
Køge Bugt Motorvejen er ført over åen på en betonbro, der er 5,5 m bred og 3 m høj,
se fi gur 5.2. Passagens længde er 40 m. Der er etableret en jordbanket i den en side af
passagen.
Det er meget sandsynligt, at vandløbet fungerer som ledelinje for mange dyregrupper
og underføringen er en vigtig faunapassage. Der er fungerende passage for vandløbsdyr
og landlevende dyr på jordbanketten langs vandløbets nordside. Underføringen er
imidlertid mangelfuld som faunapassage for landlevende dyr langs vandløbets sydside.
Ved udbygningen af motorvejen forlænges den eksisterende tunnel. Underføringen
udbygges endvidere med banketter på begge sider af vandløbet, således at passageforholdende
for landlevende dyr forbedres. Ændringen medfører, at der bliver en forøget
vanddybde og et mere naturligt vandløbsprofi l i vandløbet, hvilket også vil medvirke
til forbedrede passageforhold for vandløbsdyr, specielt ved små vandføringer.
Udbygningen vurderes ikke herudover at medføre væsentlige direkte fysiske ændringer
af vandløbet.
11.3.5 Snogebækken
Snogebækken er et lille vandløb på ca. 6 km fra Lille Skensved gennem Ølsemagle,
som munder ud i lagunen ved Ølsemagle Strand. En stor del af vandløbet er rørlagt.
Vandløbet er på åbne strækninger beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det har
lempet målsætning C-E og faunaklasse 3. Snogebækken er ført under motorvejen vest
for Ølsemagle (km 34,9).
Arealanvendelsen i oplandet til Snogebækken er hovedsagelig landbrug og i mindre

Kap 11 - Overfl adevand
omfang bymæssig bebyggelse. Vandløbet modtager bl.a. vand fra regnvandsbassin
nord for transportcenteret ved Køge og regnvand fra Ll. Skensved. Fra den nordlige
fælleskloakerede del af Højelse afl edes regnvand og afl astes spildevand til Snogebækken.
Vest for motorvejen forløber vandløbet gennem dyrkede arealer med en smal bræmme
af urteagtig vegetation langs bredden, se fi gur 10. Snogebækken er ført under Køge
Bugt Motorvejen i et rør med en diameter på 70 cm og fald på 10,7 ‰. Der er dårlige
passageforhold for vandløbsdyr.
Vandløbet er rørlagt over en strækning på 500 m øst for motorvejen som er beliggende
i tæt bebyggelse.
Ved udbygningen forlænges røret under motorvejen. Udbygningen vurderes ikke at
medføre væsentlige fysiske ændringer af vandløbet.
Figur 11.5. Skensved Å, eksisterende underføring ved Køge Bugt Motorvejen.
11.3.6 Traneholmsrenden og Møllehøj Bæk
Traneholmsrenden og Møllehøj Bæk løber ud i Ellebæk Nord. Møllehøjbæk bliver
ikke berørt af motorvejsudbygningen.
Traneholmsrenden
Traneholmsrenden er et lille vandløb, der afvander en lille sø ved tilslutningsanlæg 32
og som derefter strømmer ud i Ellebæk Nord. Et kort stykke af vandløbet beliggende
umiddelbart nedstrøms motorvejen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Vandløbet er ikke målsat i regionplanen og forventes heller ikke at blive målsat i vand-
129

Kap 11 - Overfl adevand
130
planerne. Røret vil blive forlænget i forbindelse med udbygningen, og vurderes ikke at
påvirke vandløbet væsentligt.
11.3.7 Afstrømning og afl edning fra vejanlægget
Den regn som falder på ubefæstede arealer siver for en stor del ned i jorden eller fordamper.
Af den del som strømmer ned i jorden ledes det meste til vandløbene, mens
resten strømmer til de dybere grundvandsmagasiner. Afstrømningen i jorden er en
diffus afstrømning og der er en stor forsinkelse fra nedbøren falder til vandet når ud i
vandløbet. Den naturlige hydrologi resulterer i en udglatning af afstrømningen i vandløbet.
Regn, som derimod falder på befæstede arealer, forhindres i at sive ned og der er en
meget lille forsinkelse fra nedbøren falder, til den via afl øbssystemerne strømmer ud i
vandløbene. I vandløbssystemer, hvor der er store befæstede oplande, kan dette resultere
i meget store afstrømninger i kortere tidsrum under og efter nedbørshændelser.
De store afstrømninger kan give anledning til erosion i vandløbene. Med vejvandet
medføres også forurenende stoffer og partikler til vandløbet, som ville blive tilbageholdt
ved en infi ltration igennem jorden.
Udbygningen af motorvejen vil medføre en stigning i afstrømning af vejvand pga. det
forøgede befæstede areal. I forbindelse med udbygningen forsynes vejanlægget med
kantopsamling. Det betyder at det vand som tidligere strømmede af til de omkringliggende
arealer, dræn og grøfter, efter udbygningen opsamles i et lukket afl øbssystem og

Kap 11 - Overfl adevand
ledes til recipienterne via regnvandsbassiner. Kantopsamlingen medfører en yderligere
stigning i vejafstrømningen til overfl aderecipienterne. Den samlede vejafstrømning er
estimeret til at stige fra ca. 276.600 m3/år under de eksisterende forhold til ca. 342.400
m3/år efter udbygningen.
Under de eksisterende forhold afl edes en del af vejafstrømningen direkte til recipienterne,
mens kun en del af afstrømningen udledes via regnvandsbassiner. Efter udbygningen
vil hele vejafstrømningen blive udledt via regnvandsbassiner. Formålet med
bassinerne er dels at tilbageholde så stor en del af forureningskomponenterne som muligt
og dels at udglatte afstrømningen således at vandløbene ikke overbelastes hydraulisk.
11.3.8 Forureningsstoffer i vejvandet
Vejvand indeholder en lang række kendte og ukendte forureningsstoffer, der kan påvirke
tilstanden i vandløb og søer. Vejvandets sammensætning og indhold af forureningsstoffer
er meget variabelt. De væsentligste kendte komponenter i vejvand er:
• Suspenderet stof
• Næringsstofferne kvælstof og fosfor
• Organisk stof
• Tungmetaller
• PAH, MTBE og andre organiske miljøfremmede stoffer
• Evt. pesticider
• Vejsalt
Det forventede indhold af stoffer i vejvand før og efter bassin er angivet i tabel 8.10.
Tilbageholdelsen er meget afhængig af bassinernes indretning. Særligt har det vist sig,
at vindens påvirkning af bassiner kan reducere bassinernes effektivitet kraftigt (Bentzen
2008). I kapitel 8 er foretaget beregninger af afstrømningen af vejvand samt foretaget
estimeringer af mængden af stoffer, der udledes til vandløbene.
De enkelte komponenter, som kan påvirke vandmiljøet er kort kommenteret i det følgende.
Suspenderet stof
Suspenderet stof er vejvandets partikelindhold, inklusive alle de stoffer der er bundet
til partiklerne. En stor del af partikelindholdet udgøres af mineralske og organiske
jordpartikler. Men der vil også forekomme en del andre partikler som metalpartikler
og partikler fra bildæk m.m.
Der vil især i anlægsfasen være risiko for store mængder suspenderet stof fra blottede
og vegetationsløse jordfl ader. Suspenderet stof indeholder en stor mængde organiske
stoffer. Ved omsætningen af de organiske stoffer bruges ilt. Iltforbruget kan medføre
dårlige iltforhold i recipienterne. Endvidere deponeres den uomsættelige del af det
suspenderede stof på bunden i recipienterne, hvor det kan medvirke til at skabe dårlige
substratforhold og livsbetingelser, især i vandløbsrecipienter.
131

Kap 11 - Overfl adevand
132
Næringsstoffer
Udstødningsgasser fra trafi kken bidrager til at vejvand indeholder en del næringsstoffer,
som kan være årsag til en uønsket algevækst i recipienterne. Næringsstofferne har
generelt mindre betydning i vandløbene, men kan have stor negativ indfl ydelse på tilstanden
i søer og kystvande, som vandløbene har udløb til.
Tungmetaller
Tungmetaller kan i høje koncentrationer være akut giftige for de fl este vandlevende organismer.
Tungmetallerne akkumuleres i fødekæder og kan svække enzym og nervesystemer
og dermed give skader på længer sigt. Metaller er generelt bundet til mindre partikler
og vil derfor især akkumuleres, hvor der er ringe vandstrøm. De vil her udgøre en
særlig trussel for bundlevende organismer. Kobberkoncentrationen efter bassin ser umiddelbart
ud til at være kritisk i forhold til det gældende kvalitetskrav for kobber. Der skal
imidlertid gøres opmærksom på at tallene i tabellen ikke er helt sammenlignelige idet
kvalitetskravet stringent gælder opløst kobber, mens tabellen poster før og efter bassin er
total kobber (ufi ltreret prøve). Det vides reelt ikke om kvalitetskravet kan opfyldes.
PAH
PAH, eller polycykliske aromatiske hydrocarboner dannes blandt andet ved forbrænding
af fossile brændstoffer og optræder derfor i vejvand. PAH bindes især til organiske
stoffer og partikler og lille opløselighed i vand. De er derfor især bundet i sedimenter.
PAH-forbindelser nedbrydes kun langsomt i miljøet og er giftige for vandlevende
organismer.
MTBE
MTBE tilsættes benzin for at øge oktantallet. Stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende
og kan på den baggrund også mistænkes for at have øko-toksikologiske
virkninger. Det er vandopløseligt og dermed mobilt, samt langsomt nedbrydeligt. Tilbageholdelsen
af stoffet i bassiner må derfor også vurderes at være beskeden. Der er
meget ringe kendskab til indhold af MTBE i vejvand.
Vejsalt
Vejsalt anvendes til afi sning af vejanlæg. Der anvendes overvejende natriumklorid,
som er tilsat kaliumferrocyanid, som antiklumpningsmiddel. Den gennemsnitlige koncentration
af salt i vejvandet forventes at være mindre end 2 ‰. Da vejvandet yderligere
fortyndes ved udledning i vandløbet forventes det ikke at have væsentlige negative
virkninger på ferskvandorganismer.
Biologiske effekter af vejvand
Der er en lang række ukendte stoffer i vejvand. Effektstudier, hvor vejvandets toksiske
effekter testes, frem for dets indhold af enkeltkomponenter er derfor det eneste grundlag
for at bedømme disse stoffers virkninger i kombination med de mere kendte indholdsstoffer.
Effektstudier af vejvand viser at vejvand kan give anledning til toksiske
effekter i såvel sedimentet som i vandfasen i vandmiljøet. I nogle undersøgelser kan
disse effekter kun spores i sedimentet. Det er forventeligt, idet de fl este toksiske stoffer
bindes til partikler (Kjølholt et al. 1997).

Kap 11 - Overfl adevand
Komponenter fra spild og uheld
På veje transporteres kemikalier, oliestoffer m.m., som ved uheld kan give anledning
til udledning af forurenende stoffer. Afl øbssystemer og bassiner er imidlertid indrettet
til at tilbageholde disse stoffer i de fl este situationer, idet afl øb fra bassiner kan lukkes
og forureningskomponenterne kan opsamles. Udbygningen må forventes at give bedre
mulighed for opsamling af denne type forurening end under de eksisterende forhold.
Tilgrænsende arealer
Kantopsamling af vejvandet betyder at der kun ledes begrænsede mængder vand og
forureningsstoffer til rabatter og vejeanlæggets næromgivelser. Dermed sikres det
bedst muligt at forureningsstofferne ikke siver ned til grundvandet.
Næromgivelserne vil dog stadig kunne forurenes ved støv og sprøjt som ikke kan opsamles.
Det er uvist om kantopsamlingen mindsker denne forurening.
Specielt saltpåvirkningen fra afi sningsmidler kan give skader på planter i næromgivelserne.
11.3.9 Vurdering og afværgeforanstaltninger
Mange af vandløbene er små. Der er endvidere særligt problemer med lave sommervandføringer
i vandløbene som strømmer til Køge Bugt. Det skyldes intensiv udnyttelse
af grundvandsressourcen til drikkevandsindvinding. Vandløbene er derfor i særlig
grad sårbare overfor tilførsel af forureningsstoffer, grundet den lille fortynding.
Kommunerne vil i forbindelse med behandling af udledningstilladelser opstille konkrete
krav til den hydrauliske belastning og til indholdet af forureningsstoffer eller
rensningsgrad, i den enkelte udledning.
For at undgå påvirkninger af vandløb i anlægsfasen anlægges der midlertidige bassiner
til opsamling af sand, ler og jord, som ikke må udledes til recipienterne. Alternativt
133

Kap 11 - Overfl adevand
134
anlægges de blivende bassiner tidligt i projektet, således at disse kan benyttes for den
resterende del af anlægsprojektet
Da vejudbygningen vil medføre, at det samlede befæstede vejareal forøges, vil der ske
en stigning i mængden af vejvand, der skal afl edes til recipienterne. I forbindelse med
udbygningen ændres afvandingssystemet til moderne standard. Der etableres et lukket
opsamlingssystem, og vandet ledes til bassiner med reguleret afl øb. Antal af bassiner
forøges fra 11 til 19 i forhold til i dag for at kunne håndtere den større mængde regnvand.
Bassinerne bygges med tilstrækkeligt volumen, så der højest sker overløb hvert
5. år. Hermed sikres også at opholdstiden i bassinerne bliver tilstrækkelig til at tilbageholde
størsteparten af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, og mindske risikoen
for forurening af vandløb og det nedstrøms beliggende kystnære område ved Køge
Bugt. Bassinerne udføres med dykket afl øb, som kan lukkes af ved uheld på vejen.
Herved kan forureningskomponenter fra større uheld og spild forhindres i at løbe ud
i recipienterne. Bassinerne vil ved oliespild fungere som olieudskiller på grund af det
dykkede afl øb.
Derudover vil bassinerne nedsætte erosion og oversvømmelser af vandløbene og betyde,
at vandløbene ikke tørrer så hurtigt ud om sommeren.
Udbygningen af motorvejen vurderes ikke at være en hindring for opfyldelse af de nuværende
vandløbsmålsætninger.
Der er ingen forskel på påvirkninger og afværgeforanstaltninger for hovedforslag med
eller uden bane.

12. Grundvand
Kap 12 - Grundvand
I dette afsnit beskrives grundvandsinteresser, grundvandsmagasiner, dæklag/ sårbarhed
samt drikkevandsforsyninger.
12.1 Metode
Den geologiske og hydrogeologiske beskrivelse er baseret på eksisterende geologiske
og hydrogeologiske modeller (Roskilde Amt 2006d) og (Roskilde Amt 2006e) samt på
baggrund af andre tilgængelige data som Danmarks Miljøportal, boringer i GEUS boringsdatabase
PC-Jupiter.
Grundvands- og drikkevandsforholdene er beskrevet på baggrund af indsatsplankortlægninger,
regionplaner, kortdata samt tilgængelige skriftlige kilder og rapporter og er
tidligere behandlet i kortlægningsrapport (Vejdirektoratet 2008).
135

Kap 12 - Grundvand
136
12.2 Eksisterende forhold
12.2.1 Drikkevandsinteresser
Hele undersøgelseskorridoren ligger i et område med særlig drikkevandsinteresse
(OSD) – med undtagelse af et lille område mellem Lyngvej og Ølbyvej, hvor drikkevandsinteresserne
er almindelige (OD) (se kort 11). OSD-områder er områder, hvor alt
grundvand skal beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning.
Da de fl este områder i Østsjælland er udpeget som OSD-områder, vil det betyde, at
man alle steder skal beskytte grundvandet af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning.
Dette indebærer blandt andet, at nuværende arealanvendelser ikke må ændres,
hvis ændringen vil medføre risiko for forringet grundvandskvalitet. Da dette ikke er
realistisk at håndhæve inden for så stort et område, har man gradueret OSD-områderne,
og udpeget kildepladszonerne som de særlige sårbare områder, hvor der skal tages
specielt hensyn til grundvandsinteressen. Langs med undersøgelseskorridoren er der
fl ere steder udpeget kildepladszoner, (kort 12). Kildepladszonerne har til formål at beskytte
nærområdet ved vandindvindingsboringerne mod forurening.
12.2.2 Primære grundvandsmagasiner
I undersøgelseskorridoren udgøres det primære grundvandsmagasin fortrinsvist af de
prækvartære afl ejringer skrivekridt og bryozokalk. Lyngens Vandværk indvinder både
fra skrivekridt og bryozokalk. Vandværkerne syd for Lyngens Vandværk indvinder
grundvand fra bryozokalken og vandværkerne nord for Lyngens Vandværk, som f.eks.
ved Solrød indvinder fra skrivekridtet. Dette fi ndes her direkte under de kvartære afl ejringer,
hvor bryozokalken er borteroderet. Strømningsretningen i det primære magasin
er østlig mod Køge Bugt. Potentialet for det primære grundvandsmagasin er i største
del af undersøgelseskorridoren omkring kote +2. På strækningen fra km 38,0 til km
39,3 stiger potentialet til kote + 8,5.
Det primære grundvandsmagasin er spændt i hovedparten af området, men sydøst for
lille Skensved er der et mindre område med frit magasin, som lige strejfer undersøgelseskorridoren
(kort 11). Dette betyder, at det pågældende område er specielt sårbart
overfor nedsivning af forurening.
12.2.3 Sekundære grundvandsmagasiner
Der forekommer spredte sekundære grundvandsmagasiner i de kvartære afl ejringer af
sand og grus. De sekundære grundvandsmagasiner er ofte tynde og for usammenhængende
til at være egnet til grundvandsindvinding. De sekundære magasiner er inden
for undersøgelseskorridoren ikke kortlagt detaljeret, og det er derfor ikke muligt at anslå
størrelsen af de vandmængder, der eventuelt skal oppumpes og bortledes i forbindelse
med et anlægsarbejde.
12.2.4 Dæklag/sårbarhed
Generelt er dæklagene, som består af kvartære afl ejringer, indenfor undersøgelseskorridoren
forholdsvis tynde og har i den største del af området en mægtighed på 0 - 15
m. Områder med under 15 m kumuleret reduceret ler over det underliggende grund-

Kap 12 - Grundvand
vandsmagasin, anses generelt for at være sårbart overfor nedsivning af forurenende
stoffer. Sårbarheden afhænger dog ikke alene af lerlaget tykkelse. Lerets beskyttende
effekt afhænger f.eks. af lerets hydrauliske ledningsevne (evnen til at lede vand). Er
der mange sprækker i leret vil den hydrauliske ledningsevne være højere og området
mere sårbart. Samtidig vil et område med et spændt magasin være mindre sårbart end
et område med frit magasin, og de forskellige stoffers evne til at blive nedbrudt skal
også tages i betragtning.
Ved en sårbarhedskortlægning sammenholdes alle disse parametre og sammenholdes
med hvad der faktisk fi ndes af stoffer i grundvandet. Dette giver baggrunden for udpegning
af sårbare områder. Derfor er 15 m kumuleret reduceret ler ikke en garanti for,
at området ikke er sårbart. På baggrund af detailkortlægning i området er der udpeget
nitratfølsomme indvindingsoplande. De udpegede nitratfølsomme områder er områder,
hvor der er mindre end 5 m lerdække over grundvandsmagasinet eller områder med et
forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet. Langs med undersøgelseskorridoren
fi ndes de nitratfølsomme områder på strækningerne km 26,5 – km 30,3, km 32,5
– km 34,7 som er inden for oplandet til Lyngens Vandværk samt området fra km 38,4
og ud til den vestligste del af undersøgelseskorridoren (kort 10).
12.2.5 Drikkevandsforsyning
Indenfor undersøgelseskorridoren, fi ndes en række offentlige og private vandværker.
Placeringen af indvindingsboringer, indvindingsoplande samt kildepladszoner (kort
12). I tabel 4.1 er vist en liste over større vandværker/ kildepladser med indvindingsoplande,
som skærer undersøgelseskorridoren.
I tabel 12.1 er vist en liste over større vandværker/ kildepladser med ind-vindingsoplande,
som skærer undersøgelseskorridoren.
Vandværker/ Kildepladser Kommune Årlig indvinding m3 (2007)
Karlslunde Strand Vv Greve 35.000
Strandsmarkens Vv Greve 100.000
Karlslunde Vv Greve 35.000
Karlstrup Vv Solrød 20.000
Karlstrup Kalkgrav Solrød *
Solrød Strand og Æblehave Vv Solrød 215.000
Solrød Strand Vv Solrød 750.000
Lyngens Vv Køge 415.000
Asemose Vv Køge 50.000
Tabel 12.1 Vandværker og kildepladser med indvindingsoplande i undersøgelseskorridoren.
* Der foreligger intet information om indvindingsmængde i Karlstrup Kalkgrav.
Følgende kildepladszoner ligger helt eller delvis indenfor undersøgelseskorridoren:
• Greve Strands Vandværk
• Greve kommunale Vandværk
137

Kap 12 - Grundvand
138

Kap 12 - Grundvand
139

Kap 12 - Grundvand
140
• Karlstrup Vandværk
• Solrød Strand Vandværk
• Lyngens Vandværk
• Asemose Vandværk
Inden for en kildepladszone må man i hovedregelen ikke placere hverken grundvandstruende
eller særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg. Myndighederne kan kun
tillade grundvandstruende aktiviteter inden for kildepladszoner, hvis det på baggrund
af en konkret lokalspecifi k risikovurdering kan godtgøres, at der ikke vil være risiko
for forurening af grundvandet.
12.3 Virkning af Hovedforslag uden bane
12.3.1 Regnvandsbassiner
Som en del af udbygningen af motorvejen er der behov for at omlægge og udvide motorvejens
regnvandsystem. Dette medfører, at der visse steder er behov for at udvide
eksisterende regnvandsbassiner, mens der andre steder er behov for at etablere helt nye
bassiner. Systemet omfatter 19 regnvandsbassiner, hvoraf de ni er nye. Placering af
bassinerne er vurderet i forhold til interesser i undersøgelseskorridoren.
Vejvand kan indeholde en række stoffer fra bl.a. benzin (MTBE), olie, ufuldstændige
forbrændingsprodukter (bl.a. PAH’er og dioxiner) og andre giftstoffer fra udstødningen
som kobber, zink og cadmium, stoffer der stammer fra nedfald fra luften, dækslid,
asfalt, vejsalt, ukrudtsmidler og spild af materiale, der transporteres på vejen. Derfor
kan nedsivning af vejvand, specielt i områder med dårlig beskyttelse forårsage
forurening af grundvandet. En stor del af motorvejen løber gennem kildepladszoner,
hvor nedsivning af vejvand ikke tillades. Så vidt det er muligt forsøges det at placere
regnvandsbassiner udenfor kildepladszonerne. Hvis det ikke kan lade sig gøre skal

Kap 12 - Grundvand
regnvandsbassinerne indenfor kildepladszonerne etableres med tæt side og bund for
at hindre nedsivning. Det opsamlede vejvand udledes efterfølgende til recipienten. Af
hensyn til belastning af recipienten vil det ofte være nødvendigt at etablere et forsinkelsesbassin
og evt. olieudskiller.
Regnvandsbassiner etableres generelt med dykkede afl øb, lukkeanordning og evt.
membraner (kildepladszonerne), således at de forurenende stoffer der udledes ved
større olie- og kemikalieudslip som følge af uheld på motorvejen, forhindres i at sive
ned i grundvandet, samt i at strømme til vandløbene. Stofferne holdes tilbage i bassinerne,
hvorfra de kan opsamles.
Regnvandsbassinerne dimensioneres i overensstemmelse med gældende regler for udledning
af spildevand i forhold til recipientens hydrauliske kapacitet. Miljømyndighedens
tilladelse til udledning af vejvand vil indeholde vilkår for maksimal udledning pr.
tidsenhed, overløbshyppighed og koncentrationen af miljøskadelige stoffer.
12.3.2 Grundvandssænkning
I lavtliggende områder, hvor grundvandet fi ndes tæt ved terræn, er der i forbindelse
med anlæg en risiko for, at man må udføre grundvandssænkning.
I forbindelse med anlæg inden for kildepladszonerne, skal der udføres supplerende
undersøgelser, som kan dokumentere, at de valgte anlæg ikke påvirker grundvandsinteresserne.
Dette er specielt vigtigt i de områder, hvor der bliver behov for at udføre
grundvandssænkninger. For alle anlæg inden for kildepladszonerne, skal der udføres
specifi kke undersøgelser og risikovurderinger. Hvis der skal etableres en permanent
grundvandssænkning, kan man i de enkelte tilfælde overveje, om vandet kan bruges til
et nyttigt formål, f.eks. til drikkevand eller til at øge vandføringen i trængte vandløb,
såfremt analyseresultater viser, at vandet er rent. Nedenstående tabel (12.2) viser veje
og tilslutningsanlægs placering i forhold til kildepladszoner og nitratfølsomme indvindingsoplande.
12.3.3 Spild
Ved gennemførelse af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme spildhændelser
med olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med sprængte hydraulikslanger
eller ved tankning fra entreprenørtanke.
På baggrund af gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske data vurderes der
at være risiko for, at eventuelt spild under anlægsarbejdet vil kunne give anledning til
miljøpåvirkninger af grundvandet. Dæklagene er forholdsvis tynde især nordvest for
Køge, hvor de stedvist er under 5 m tykke. På den øvrige del af strækningen varierer
dæklaget en del i tykkelse, og det kan ikke udelukkes, at der er fl ere mindre områder
langs strækningen, hvor der ligeledes er tynde dæklag.
12.3.4 Sløjfning af indvindingsboringer
Inden for undersøgelseskorridoren er der indvindingsboringer, hvor af nogen er så tætte
på anlægget at der er risiko for, at de skal sløjfes. Dette gælder specielt indvindings-
141

Kap 12 - Grundvand
142
Veje og tilslutningsanlæg Kildepladszone Nitrat følsomme
indvindingsoplande
Mosede Landevej, TSA 29 + ÷
Karlslunde Centervej (OF) Delvist ÷
Karlslundestien (UF) + ÷
Karlslunde Mosevej (UF) ÷ Delvist
Karlslunde rasteanlæg + +
Karlstrup Mose (UF) og
sti langs Møllebæk
÷ +
Engstrupvej (UF) ÷ +
Cementvej, TSA 30 (OF) ÷ ÷
Tåstrupvej (UF) ÷ ÷
Karlstrupstien (UF) ÷ Delvist
Solrød Byvej (OF) + +
Åsevej (OF) + ÷
Cordozavej/ Roskildevej, TSA 31 ÷ Delvist
Egedesvej (OF) +(tæt på området med frit
magasin)
÷
Ølsemaglevej (OF) + ÷
Nyt tilslutningsanlæg
ved Egedesvej
+ ÷
Lyngvej, TSA 32 (OF) ÷ ÷
Ølbyvej (OF) ÷ ÷
Tabel 12.2 Liste over veje og tilslutningsanlægs placering i forhold til kildepladszoner og nitratfølsomme
indvindingsoplande. OF= overføring, UF=underføring.
boringer som tilhører Solrød Vandværk. På baggrund af det materiale, som foreligger
på nuværende tidspunkt, er det uvist, om alle indvindingsboringer stadig er i drift.
Placeringen af boringer som det fremgår af PC-Jupiter er heller ikke nødvendigvis helt
korrekt, hvis boringerne ikke er indmålt. Ved detailprojektering må dette spørgsmål afklares
ved en organiseret boringslokalisering samt indmåling.
12.4 Virkning af Hovedforslag med bane
Der er i forhold til påvirkningen af grundvandsressourcen ved udbygning af motorvejen
ikke en betydelig forskel med eller uden bane.
Som en del af udbygningen af motorvejen er der behov for at omlægge og udvide motorvejens
afvandingssystem. Dette medfører, at der visse steder er behov for at udvide
eksisterende regnvandsbassiner, mens der andre steder er behov for at etablere helt nye
bassiner.
Den tiltænkte placering af to nye regnvandsbassiner konfl ikter med placeringen af den
planlagte jernbane. Bassinerne kan muligvis fl yttes til andre lokaliteter. I den forbindelse
skal man være opmærksom på, at man ikke fl ytter bassinerne nærmere på kildepladszoner,
hvor der ikke må ske nedsivning.

Kap 12 - Grundvand
12.5 Afværgeforanstaltninger
Afværgeforanstaltninger til beskyttelse af vejvand er beskrevet i kapitel 11.
Ved gennemførelse af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme spildhændelser
med olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med sprængte hydraulikslanger
eller ved tankning fra entreprenørtanke.
Under anlægsarbejdet etableres en række midlertidige arbejdspladser og skurbyer. Arbejdspladsarealer
vil blive placeret i det åbne land, hvor der etableres bygværker, broer
mv. eller eksisterende bygværker, broer mv. ombygges, nedrives eller udbygges. I tilknytning
til arbejdspladsarealerne vil der være oplag af brændstof og andre kemikalier.
Det er vigtigt, at specielt oplagringen af brændstof til entreprenørmaskinerne og håndteringen
af mobile entreprenørtanke foregår med omtanke, og at der udvises omhu ved
tankning.
Erfaringer fra lignende anlægsarbejder viser, at den største kilde til olieforureninger
i jorden er entreprenørens uhensigtsmæssige omgang med mobile entreprenørtanke
og tankning fra disse. Områder, hvor entreprenørmaskiner, lastbiler m.v. står parkeret
gennem længere tid, vil ofte bliver forurenet med olie i større eller mindre grad.
Forurening af grundvandsressourcen med olie i forbindelse med anlægsarbejdet skal
undgås ved:
• Så vidt det er muligt at etablere midlertidige arbejdspladser og skurbyer i områder,
som ikke er udlagt som sårbare.
• At etablere brændstof- og kemikaliedepoter på centrale steder, som er ordentligt
spildsikrede.
143

Kap 12 - Grundvand
144
• Så vidt muligt at undgå at fl ytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke.
• At sikre regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at
forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp.
Der udarbejdes i forbindelse med miljøhandlingsplanen for anlægsprojektet en beredskabsplan,
der bl.a. omfatter forholdsregler ved evt. uheld med potentielt forurenede
stoffer.

13. Luft og klima
Kap 13 - Luft og klima
13.1 Metode
Emissioner fra vejtrafi k er afhængige af trafi kmængde, hastighed og sammensætning
af køretøjer på de enkelte vejstrækninger. Den lokale konsekvens af emissionerne
(koncentrationen af skadelige stoffer tæt på vejen) er afhængig af meteorologiske og
topografi ske forhold, vegetation og bygninger, der eventuelt forhindrer spredning og
fortynding af luftforureningsstofferne.
De ændringer af emissioner totalt og fordelt på by- og landområder, der vil følge af
udbygning af Køge Bugt Motorvejen, er beregnet ud fra resultaterne af de gennemførte
trafi kmodelberegninger.
Makroklimatiske effekter er vurderet på grundlag af emissionsdata samt generelle
grænseværdier og helbredsmæssige effekter.
Ændringer af lokale emissioner er vurderet på basis af ændringer af emissionerne på
by- og landstrækninger i infl uensområdet.
145

Kap 13 - Luft og klima
146
Emissionsberegningerne er gennemført for det samlede infl uensvejnet for trafi kberegningerne
(Vejdirektoratet 2009b). Beregningerne er gennemført for år 2018 for hovedforslagene
og 0-alternativet.
Luftforureningen er beregnet som de samlede emissioner af de skadelige stoffer fra
vejtrafi kken. De anvendte emissionsfaktorer (g/km) er opstillet med udgangspunkt i
principperne i COPERT III, som er EUs offi cielle model for emissioner fra vejtrafi kken.
Heri angives emissionsfaktorer for de forskellige køretøjskategorier afhængig
af rejsehastighed. I COPERT-modellen skelnes der mellem køretøjstyper baseret på
brændstoftype (benzin/ diesel), motorstørrelse og emissionsnorm. Emissionsfaktorerne
indeholder de forventede forbedring i bilparken i Danmark fra EURO III og IV køretøjer
samt EURO IV og V lastbiler.
Vognparkens fordeling på køretøjskategorier og emissionsnormer for 2018 er afstemt
med forudsætningerne, som indgår i Vejdirektoratets Projektundersøgelsessystem PUS
(version 5,0).
Beregninger og vurderinger er kun gennemført for driftsfasen, idet påvirkningerne fra
anlægsfasen vurderes at være minimale i forhold hertil.
13.2 Virkninger af et vejanlæg
Luftforurening fra vejtrafi kken kan have lokale og regionale konsekvenser for mennesker
og naturs sundhed samt globale konsekvenser i form af klimapåvirkninger.
Energiforbrug og CO2-udslip
Trafi kkens energiforbrug og det afl edte CO2-udslip har primært betydning i et globalt
perspektiv, da CO2 er en drivhusgas, som formodes at bidrage til den globale opvarmning
med tilhørende risiko for klimaforandringer.
Med udgangspunkt i trafi kberegningerne er trafi kkens årlige energiforbrug og CO2udslip
på infl uensvejnettet beregnet for hovedforslaget med og uden jernbane og 0-alternativet.
Resultaterne fremgår af tabel 13.1.
Der er tale om en beskeden stigning i både trafi karbejde , energiforbrug og CO2-udslip
for hovedforslaget i forhold til 0-alternativet. Ændringerne i trafi karbejde, energiforbrug
og emissioner er marginale for hovedforslag med jernbane i forhold til hovedforslag
uden jernbane, og er derfor angivet samlet som hovedforslag.
Enhed 0-alternativ Hovedforslag
Trafi karbejde Mio. km pr. år 14.230 50 0,3 %
Energiforbrug MJ pr. år 32.810 60 0,2 %
CO2 1.000 tons pr. år 2.390 4 0,2 %
Tabel 13.1 Ændringer i årligt energiforbrug og CO2-udslip i forhold til 0-alternativet. Tallene
for 0-alternativet er absolutte tal, mens tallene for hovedforslaget er ændringer i forhold til
0-alternativet.

Kap 13 - Luft og klima
Emissioner
Den trafi kskabte luftforurening består af en lang række stoffer med forskellige miljø-
og sundhedsmæssige effekter. VOC (kulbrinter, herunder benzen), CO og partikler kan
i større koncentrationer føre til sundhedsskader, mens NOx og SO2 har regionale effekter
i form af skader på skove og forsuring af søer.
Med udgangspunkt i trafi kberegningerne er konsekvenser for luftforureningen beregnet
som samlede emissioner i hovedforslaget med og uden jernbane sammenholdt med
de samlede emissioner i 0-alternativet. Resultaterne fremgår af tabel 13.2.
Den beregnede luftforurening er opdelt på strækninger i henholdsvis by- og landområder.
Byområder er i denne sammenhæng defi neret som strækninger, hvor der ligger
bebyggelse tæt på vejen og der forekommer bløde trafi kanter, repræsenteret ved
strækninger hvor hastigheden er mindre end 60 km/t. Landstrækninger er områder,
hvor bebyggelse ligger spredt og lidt mere tilbagetrukket fra vejen, og der ingen bløde
trafi kanter er.
Emissionerne for hovedforslag med jernbane og hovedforslag uden jernbane er stort
set ens, og er derfor angivet samlet som hovedforslag.
Samlet set er der tale om stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskom-
147

Kap 13 - Luft og klima
148
Emissioner
Bynære områder
Enhed 0-alternativ Hovedforslag
CO tons pr. år 3.690 -29 -0,8 %
NOx tons pr. år 720 -5 -0,7 %
VOC tons pr. år 100 -0,6 -0,6 %
Partikler (PM10) tons pr. år 30 -0,3 -1,1 %
SO2 Landområder
tons pr. år 30 -0,1 -0,5 %
CO tons pr. år 4.070 57 1,4 %
NOx tons pr. år 1.990 11 0,6 %
VOC tons pr. år 190 0,2 0,1 %
Partikler (PM10) tons pr. år 70 0,7 0,9 %
SO2 I alt
tons pr. år 50 0,3 0,6 %
CO tons pr. år 7.760 30 0,4 %
NOx tons pr. år 2.710 6 0,2 %
VOC tons pr. år 290 -0,4 -0,1 %
Partikler (PM10) tons pr. år 100 0,4 0,4 %
SO2 tons pr. år 80 0,1 0,2 %
Tabel 13.2 Beregnede emissioner og energiforbrug i 0-alternativ og hovedforslag for året 2018
ponenter. For komponenterne CO, NOx, Partikler og SO2 er stigningen i de samlede
emissioner på 0,2-0,5 % i forhold til 0-alternativet. Den mindste ændring ses for kulbrinter
(VOC), hvor emissionerne er faldende, hvilket skyldes at emissionsfaktoren for
VOC er faldende ved stigende hastighed.
For de bynære områder sker der et mindre fald i emissionerne. Dette skyldes trafi kaflastningen
af strækninger i byer. Modsat ses der at være en mindre stigning i emissionerne
for strækningerne uden for byerne på grund af øget trafi k og højere hastigheder
på motorvejen.
De samlede ændringer vurderes at være minimale. Når usikkerheden tages i betragtning,
vil udbygningen af motorvejsstrækningen være neutral for emissionen af de betydende
luftforureningskomponenter.
Der er ikke foretaget en nærmere vurdering af effekter på luftkvaliteten i området omkring
motorvejsstrækningen (immissionsberegninger) som følge af den planlagte udbygning.
Da ændringerne i emissionerne er marginale, og stigningerne i emissionerne
forekommer i landområde vurderes påvirkningen af luftkvaliteten at være ubetydelig.

14. Lys
Kap 14 - Lys
14.1 Metode
Betydningen af nye kunstige lyskilder på og omkring vejen for områdets beboere samt
biologiske og landskabelige forhold er vurderet ud fra kortlægningen af interesser i de
øvrige kapitler og oplysninger om belysning af vejanlægget. Desuden er lys fra trafi kken
på vejen vurderet.
Der planlægges ikke etablering af lys på selve vejanlægget, men belysning på tilslutningsanlæg
kan blive ændret ved udbygningen. Stier og rastepladser ved Karlslunde
belyses som i 0-alternativet.
14.2 Virkninger af et vejanlæg
Belysning
Generelt er belysning af tilslutningsanlæg og rastepladser i dag mulig uden væsentlig
spredning til omgivelserne, hvilket gør problemer med lysforurening ved tilslutningsanlæg
minimale. Ved tilslutningsanlæg nr. 29 Mosede Landevej og tilslutningsanlæg
nr. 32 Lyngvej er der enkelte nærliggende boliger øst for motorvejen, der vil kunne opleve
en øget lysforurening. Ved de øvrige to tilslutningsanlæg nr. 30 Cementvej og nr.
31. Cordozavej, rastepladserne ved Karlslunde og stier fi ndes primært erhvervsejendomme
og åbent land.
149

Kap 14 - Lys
150
Princippet for den fremtidige landskabelige udbygning i delstrækning 1, uden belysning
Lys fra trafi kken
Lys fra trafi kken på motorvejen kan føles generende, hvis der optræder fejende lyskegler
på vægge eller i landskabet. På det foreliggende grundlag kan det ikke vurderes
nøjagtig, hvor fejende lyskegler vil forekomme.
Generelt forventes fejende lyskegler at forekomme de samme steder, som de forekommer
i dag. Med den generelt øgede trafi k vil intensiteten af lysgener stige. Ved sammenhængende
bebyggelser langs motorvejen etableres støjskærme, der kan udformes
således, at lyspåvirkningen af beboelse begrænses væsentligt.
Ved omlagte ramper i forbindelse med tilslutningsanlæg vil der forekomme en ændring
i spredningen af lys fra trafi kken. Denne spredning af lys kan dog enkelt reguleres
med volde eller beplantning.

15. Råstoffer og affald
15 - Råstoffer og affald
I anlægget af ekstra vejbaner vil der blive benyttet forskellige råstoffer primært i form
af stabilgrus, bundsikring (sand og grus), asfalt, beton og stål. Ved anlæg af vejen vil
den nuværende asfaltbelægning og grusmateriale i vejen, der opbrydes, så vidt muligt
blive genindbygget ved udvidelsen af vejanlægget. Overslag over forbrug af råstoffer
er opgjort på grundlag af skitseprojektering for vej-, bro-, og afvandingsanlæg.
Forbruget af asfalt er i alt ca. 125.000 tons asfalt til det samlede vejprojekt, hvoraf ca.
42.000 tons genbruges fra opbrydning fra den eksisterende vej, således at der forbruges
ca. 83.000 tons ny asfalt. Det vægtes højt at genbruge opbrudt asfalt, da der i asfalt
indgår ikke fornybar ressourcer som sten, skærver og olie.
Forbruget af stabilgrus og bundsikringsgrus er anslået til ca. 450.000 m3. Motorvejen
bygges over en 5-årig periode, og det forventes, at den nødvendige grus kan skaffes
indenfor regionen. Forbruget af grus vurderes ikke at være problematisk i forhold til
de nationale ressourcer, men da det er en ikke fornybar ressource bør eventuelle forekomst
af grus fra afgravninger genbruges.
151

15 - Råstoffer og affald
152
Forbruget af stål og beton er lille og skønnes ikke at udgøre et problem i forhold til
ressourcen.
Jordberegninger viser et relativt begrænset jordoverskud på 121.000 m3, hvor ¾ kan
indbygges i projektet eksempelvis som støjvolde og lignende, og resten bliver bortskaffet
i overensstemmelse med gældende regler. Det er anslået at ca. 5 tons forurenet
jord skal bortskaffes og håndteres efter tilladelse fra myndighederne.
Produktion af affald og genanvendeligt materiale stammer fra opbrudte vejarealer,
nedrivning af broer og affald produceret ved anlægsarbejder af forskellig art.
De producerede affaldsmængder vil som udgangspunkt sorteres og blive behandlet
efter den enkelte kommunes anvisninger i erhvervsregulativet. Det sikrer også at langt
størstedelen af affaldsproduktionen af beton, asfalt, jern og metal vil blive genanvendt.

16. Forurenede grunde
Kap 16 - Forurenede grunde
Undersøgelseskorridoren omkring den eksisterende motorvej er gennemgået med henblik
på at fi nde lokaliteter, hvor der enten er konstateret forureninger (kortlagte grunde
på vidensniveau 2, V2) eller er potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau
1, V1).
Ifølge lov om forurenet jord (Jordforureningsloven 2007) betegnes et areal som kortlagt
på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller
aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet.
Oplysninger om lokalitetsnummer og placering af kortlagte arealer er indhentet fra Region
Sjælland samt fra www.miljoeportalen.dk. Konkrete beskrivelser vedrørende de
kortlagte arealer er indhentet fra Region Sjællands hjemmeside på webkort.regionsjaelland.dk.
Endvidere er identifi ceret potentielt forurenede arealer, såkaldte fokusarealer, i undersøgelseskorridoren,
ved systematisk gennemgang af udvalgte fl yfotos fra de sidste 50
år. Fokusarealer omfatter større udgravede arealer eller vådområder/vandhuller, der
tidligere kan være benyttet til opfyldning/losseplads, og derfor kan være potentielt forurenede
arealer.
153

Kap 16 - Forurenede grunde
154
16.1 Eksisterende forhold
Der er inden for undersøgelsesområdet registreret i alt fem kortlagte arealer. Heraf er
der henholdsvis fi re V2-kortlagte arealer og et V1-kortlagt areal.
På V2-kortlagte arealer er der konstateret jord- og grundvandsforurening. På V1-kortlagte
arealer er der eller har der været aktiviteter, der kan have givet anledning til jord-
og grundvandforurening.
Oplysninger om arealer som er uafklaret vedrørende en evt. kortlægning fi ndes hos
Regionen og ved kommunerne. Det kan f.eks. dreje sig om arealer, hvor der for nyligt
er opstået forurening, og hvor oplysningerne endnu ikke er nået til Regionen, der vurderer
den endelige kortlægning.
I tabellen (tabel 16.1) herunder er der for de forurenede arealer angivet adresse, statio-
Lokalitets nr. Km Adresse Status Matr. nr. Bemærkninger
25-269-
00002B
25-269-
00002A
500-269-
01155
12-269-
01066
500-269-
00001
27,1 Tåstrupvej 7,
2690 Karlslunde
27,1 Tåstrupvej 1,
2690 Karlslunde
29,15 Silovej 36, 2690
Karlslunde
29,8 Langager 4
2680 Solrød
Strand
32,2 Åsvej 22B, 2680
Solrød Strand
V2 Karlstrup By,
Karlstrup 14 g
og Karlstrup By,
Karlstrup 7000m
V2 Karlstrup By,
Karlstrup 14 g
V2 Karlstrup By,
Karlstrup 4t
V1 Solrød By,
Solrød 18tc
V2 Jersie By,
Jersie 5h
Tabel 16.1 Forurenede grunde i undersøgelseskorridoren
Losseplads. Jf. materiale modtaget fra Region
Sydsjælland har lossepladsen været anvendt til
dagrenovation og industriaffald. Der er ikke udført
undersøgelser på ejendommen af jordforureningen.
Man formoder at der er risiko for dannelse
af lossepladsgas.
Fyld og losseplads. Jf. materiale fra Region Sydsjælland
vurderes grundvandet at være truet af
perkolat fra lossepladsen. Samtidig vurderes der
at være risiko for dannelse af lossepladsgas. Der
er ingen oplysninger om indholdet af forurening i
jorden ved lossepladsområdet..
Ler og glasindustri, kalkværk. Kalk og kridtværk,
cement. Kortlagt i 1995 for forurening med
dieselolieforurening i området hvor der har været
benzin/ dieseltanke og olieoplag. Det vurderes, at
olieforureningen udgør en risiko i forbindelse med
ændring af arealanvendelsen og en risiko for det
primære grundvandsmagasin i området.
V1 kortlagt i 2004. Et industrikvarter. Metalvarefabrik.
Man kan forvente forurening med
tungmetaller og klorerede opløsningsmidler. Ved
en undersøgelse i 2004 er der i poreluftprøver
og i vandprøver ikke fundet indhold af klorerede
opløsningsmidler, nedbrydningsprodukt, BTEX,
MTBE, pesticider. Der er ved denne undersøgelse
ikke udtaget jordprøver til analyse
Slamdepot og losseplads. Etableret i 1961.
Kortlagt i 2006 på baggrund af oplysninger om
deponering/ opfyldning med dagrenovation,
storskrald, haveaffald, bygningsaffald, jordfyld og
spildevandsslam.I 2006 er der ansøgt om at bruge
klasse 2 jord til indbygning i støjvolden langs
motorvejen.

Kap 16 - Forurenede grunde
nering, påviste forureninger og kortlægningsstatus. Supplerende oplysninger om forureningstyper
er indhentet særskilt hos sagsbehandlere i Region Sjælland.
16.2 Fokusarealer
Inden for undersøgelsesområdet er der kortlagt i alt 27 fokusarealer. Risikoen for at
påtræffe disse potentiel forurenede arealer under anlægsarbejdet er vurderet i forhold
til deres beliggenhed ved vejanlægget (se tabel 16.2).
16.3 Forurenet jord i øvrigt
Jorden under og langs den eksisterende motorvej må i et vist omfang forventes at være
Nr. Fokusområde Km Konfl ikt Fokustype
1 Sydøst for Lyshøj 22,7 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, delvis opfyldt
2 Sydøst for Lyshøj 23,15 Ja, risiko Gennemskæring Lille opfyldt vandhul
3 Nord for motorvejstilkørsel 23,5 Ja, risiko Tangering Lille opfyldt vandhul
4 Nord for motorvejstilkørsel 23,6 – 23,7 Ja, risiko Gennemskæring Blødbund
5 Nord for motorvejstilkørsel 23,7 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, opfyldt
6 Nord for motorvejstilkørsel 23,85 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, delvis opfyldt
7 Syd for motorvejstilkørsel 24,05 Ja, risiko Gennemskæring Lille opfyldt vandhul
8 Vest for Mosede 24,35 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, opfyldt
9 Vest for Mosede 24,55 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, delvis opfyldt
10 Vest for Mosede 24,8 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, delvis opfyldt
11 Vest for Mosede 24,95 Ja, risiko Gennemskæring Lille opfyldt vandhul
12 Syd for motorvejsbro 25,25 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb/vandhul, opfyldt
13 Nord for Karlslunde rasteplads 26,2 Ja, risiko Gennemskæring Lille opfyldt vandhul
14 Nord for Karlslunde rasteplads 26,65 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb
15 Syd for Karlslunde rasteplads 27,2 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb
16 Mellem Korporalskroen og
Karlstrup Mose
27,55 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, delvis opfyldt
17 Firemileskoven 27,8 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, opfyldt
18 Del af Karlstrup Mose, Engstrup 27,15 – 28,95 Ja, risiko Gennemskæring Blødbund, større våd område,
Mose og Vaseeng
fl ere steder
delvis opfyldt
19 Øst for Ejrebækslund 29,7 Ja, risiko Gennemskæring Lille opfyldt vandhul
20 Syd for Havbogårdsvej 30,35 – 30,6 Ja, risiko Gennemskæring Blødbund, opfyldt
21 Nord for motorvejstilkørsel ved
Gammel Mose
32,3 Ja, risiko Gennemskæring Vandløb, delvis opfyldt
22 Jersie Mose 33,1 Ja, risiko Gennemskæring Lille sø, opfyldt
23 Jersie Mose 32,95 – 33,7 Ja, risiko Gennemskæring Blødbund, større vådområder
24 Jersie Mose 33,55 Ja, risiko Gennemskæring Sø, opfyldt
25 Nord for motorvejstilkørsel ved
Traneholm
36,2 Ja, risiko Gennemskæring Lille sø, opfyldt
26 Syd for Ølby 37,8 – 38,2 Ja, risiko Gennemskæring 2 steder Blødbund, opfyldt
27 Nordøst for Lille Salby 38,85 Ja, risiko Tangering Lille sø, opfyldt
Tabel 16.2. Oversigt over fokusområder samt risiko for konfl ikt med udbygningen.
155

Kap 16 - Forurenede grunde
156
Figur 16.1. Forurenet grund, der bliver berørt af udbygningen.
forurenet med tungmetaller, specielt bly samt olieprodukter og polyaromatiske hydrocarboner
(PAH’er) fra støv, sprøjt og afstrømning fra vejbanen.
Forureningen vil typisk være koncentreret i de øverste 10-30 cm rabatjord, hvor forureningskoncentrationerne
vil aftage ned gennem jordprofi let.
Akkumulering af forurening i jorden vil afhænge af vejens alder, ensbetydende med at
den kraftigste forurening må forventes ved de ældste vejstrækninger.
På store dele af den eksisterende motorvej kan vejvand frit strømme fra vejbanen og
ud i den tilstødende rabatjord med akkumulering af forurening til følge. De steder,
hvor vejvand er opsamlet og afl edt via dræn, kan der pga. overløb og utætte dræn ligeledes
være akkumulering af forureningsstoffer ligesom regnvandsbassiner kan være
potentielle forureningskilder.
Under vejbanerne er underlaget stabiliseret ved at udlægge ca. 12 cm tjærestabiliseret
grus. Hvor det bliver nødvendigt at arbejde i dette lag grus, vil det blive bortgravet og
kørt i deponi, hvis det ikke kan genanvendes under vejbanen.
I kanten af motorvejen, oven på det tjærestabiliserede grus, er opstillet kantbaneelementer
i beton, der kan have opsuget eller tilhæftet tjære, og derfor skal behandles
som forurenet materiale.
Hvis der i forbindelse med arbejder i forurenede arealer skal ske en grundvandssænkning/afl
edning af grundvand, kan dette medvirke til en spredning af forureningen.
Bortskaffelse af oppumpet grundvand vil kræve myndighedernes tilladelse, og der kan
blive stillet krav om rensning af vandet inden bortledningen.
16.4 Virkninger af et vejanlæg
Gennemgangen af oplysningerne vedrørende kortlagte arealer har vist, at der kun er et
af de V2 kortlagte arealer som vurderes at være placeret så tæt ved henholdsvis motorvejen
og en tilkørselsrampe til motorvejen, at der er risiko for, at man skal grave i de
arealer. Området er beliggende lige syd for Karlslunde rasteanlæg og kan ses på fi gur
16.1.

Kap 16 - Forurenede grunde
Jordarbejder på V1- og V2-kortlagte arealer, som er forurenede eller potentielt forurenede,
bør minimeres og altid ske med største agtpågivenhed og i henhold til gældende
krav og retningslinjer fra Greve, Solrød og Køge Kommuner.
Gennemgangen af oplysningerne vedrørende fokusarealer har vist, at alle de 27 kortlagte
fokusarealerne kan blive påvirket direkte af motorvejen, fordi den gennemskærer
fokusarealet.
Derudover kan der være potentielt forurenede lokaliteter, herunder skæring af veje
over eller under motorvejen, byområder og parkeringsarealer samt potentielt forurenet
rabatjord og eventuelt forurenet grundvand.
Overjord umiddelbart op mod det eksisterende vejtracé må forventes at skulle håndteres
som lettere forurenet jord.
En del af anlægsarbejderne i forbindelse med projektet vil foregå i landbrugsjord, og
dermed mere eller mindre jomfrueligt terræn, hvor det som udgangspunkt vurderes at
være mindre sandsynligt at påtræffe forurenet jord.
Eventuelle grundvandssænkninger under projektet bør ske under hensyntagen til kendte
forureningskilder, således at der ikke sker uønsket spredning af grundvandsforureninger.
Sænkning af grundvandet under anlægsarbejderne bør minimeres og altid ske i
henhold til gældende krav og retningslinjer fra Greve, Solrød eller Køge Kommuner.
157

Kap 16 - Forurenede grunde
158
16.4.1 Genbrug af overskudsjord
Som udgangspunkt bør vejjord genanvendes inden for det eksisterende vejskel.
Genanvendelse af vejjord til nyanlæg af støjvolde, ramper og lignende kræver en tilladelse
fra kommunen efter miljøbeskyttelseslovens § 19.
Mellemoplag af vejjord af længere varighed skal normalt godkendes af kommunen efter
miljøbeskyttelseslovens § 19 eller i særlige tilfælde § 33.
Størstedelen af motorvejstracéet er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser
(OSD-områder).
Flytning af vejjord må ikke medføre, at den samlede mængde forurenet jord (forureningsbelastningen)
øges i områder med betydningsfuldt grundvand. Vejjord opgravet
uden for områder med betydningsfuldt grundvand må derfor ikke genanvendes inden
for disse.
Områder med betydningsfuldt grundvand defi neres her som områder med særlige drikkevandsinteresser
(OSD), indvindingsoplande til vandværker, 300 m beskyttelseszonen
omkring vandværksboringer og en 30 m zone omkring private boringer med krav
om drikkevandskvalitet.
16.5 Afværgeforanstaltninger
16.5.1 Håndtering af forurenet jord
Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet
jord samt bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007
(jordfl ytningsbekendtgørelsen) om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med
fl ytning af jord samt. Jordfl ytningsbekendtgørelsen gælder for fl ytning af forurenet
jord bort fra den ejendom, hvor den er opgravet, jord fra kortlagte ejendomme hvor
den er opgravet, arealer som anvendes som offentlige vej hvor den er opgravet, arealer
der er omfattet af områdeklassifi cering, hvor den er opgravet samt jord fra et godkendt
modtageranlæg for jord. I jordfl ytningsbekendtgørelsen er det specifi ceret, hvordan
man skal udtage prøver af jorden og analysefrekvensen.
For arealer, som ikke er omfattet af jordfl ytningsbekendtgørelsen (f.eks. markarealer o.
lign.), kan der dog blive behov for dokumentation i forbindelse med jordmodtager.
I forbindelse med anlægsarbejde på de registrerede kortlagte arealer som er placeret i
et OSD område, skal man udarbejde en § 8 ansøgning til de respektive kommuner. I §
8 tilladelsen skal anlægsprojektet beskrives og i visse tilfælde kan kommunen i sin tilladelse
stille vilkår til projektet.
(Under selve vejbanen og kantbaneelementer ligger et ca. 12 cm tykt lag tjærestabiliseret
grus. I projektet søges dette lag påvirket så lidt som muligt, men en vis mindre påvirkning
f.eks. ved optagning af kantbaneelementer kan ikke undgås. De fysiske og kemiske
egenskaber ved det tjærestabiliserede grus undersøges af Vejdirektoratet, og disse undersøgelser
vil danne grundlag for, hvorledes det kan håndteres miljømæssigt optimalt.

Kap 16 - Forurenede grunde
16.5.2 Anmeldelse af bygge- og anlægsarbejder
Der skal søges om tilladelse til bygge- og anlægsarbejde, hvis et kortlagt areal er omfattet
af offentlig indsats. Det vil sige, at der normalt skal søges om tilladelse, hvis
arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og/eller arealet
ligger i et indvindingsopland til et eller fl ere vandværker, og/eller arealet anvendes til
bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område,
kolonihave eller institution i øvrigt.
16.5.3 Afgravning og bortskaffelse af forurenet jord
Flytning af forurenet jord, jord fra forureningskortlagte arealer og jord fra offentlige
vejarealer skal anmeldes til den kommune, som jorden opgraves i. Jordfl ytningen anmeldes
ved at udfylde et fortrykt anmeldeskema med oplysninger om bl.a. jordmængde,
jordens forureningstype og -grad, samt hvortil jorden ønskes bortskaffet.
16.5.4 Genanvendelse af forurenet jord
Genanvendelse af forurenet jord kan ske efter miljøbeskyttelseslovens regler, herunder,
afhængigt af jordens forureningstype, Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om
genanvendelse af restprodukter og forurenet jord til bygge- og anlægsarbejder.
Genanvendelse af vejjord til nyanlæg af støjvolde, ramper og lignende kræver en tilladelse
fra kommunen efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Mellemoplag af vejjord af
længere varighed skal normalt godkendes af kommunen efter miljøbeskyttelseslovens
§ 19 eller i særlige tilfælde § 33.
16.5.5 Genanvendelse af restprodukter
Genanvendelsesbekendtgørelsen indeholder regler om, hvordan og på hvilke betingelser
jord og restprodukter (slagger og fl yveaske) kan genanvendes til bygge- og anlægsarbejder
uden særskilt tilladelse.
159

Kap 16 - Forurenede grunde
160
I bekendtgørelsen er jorden og restprodukterne inddelt i tre forureningskategorier. Der
er udarbejdet retningslinjer for, hvorledes jorden i de tre kategorier kan genindbygges
uden myndighedernes tilladelse, samt redegjort for analysekravene for jord til genindbygning.
Bekendtgørelsen omfatter indtil videre kun jord, der alene er forurenet med tungmetaller,
men forventes udvidet på et senere tidspunkt. Genanvendelse efter bekendtgørelsen
skal anmeldes til kommunen. Genanvendelsen kan ske uden tilladelse, hvis myndigheden
ikke har gjort indsigelse inden fi re uger efter anmeldelsen.
16.6 Mangler
Overordnede oplysninger vedrørende kortlagte arealer er indhentet via miljøportalen
og fra Region Sjælland. Fokusarealer er identifi ceret på baggrund af systematisk gennemgang
af fem serier af historiske fl yfotos. Mere detaljerede oplysninger om fokusarealerne
er ikke indhentet.
Der er ikke taget stilling til, om supplerende forureningsundersøgelser er nødvendige.
En handlingsplan for håndtering af forurenet jord og grundvand skal udarbejdes i forbindelse
med anlægsprojektet. Dette vil foregå i den efterfølgende detailprojekteringsfase.

Kap 17 - Afl edte socioøkonomiske konsekvenser
17. Afl edte socioøkonomiske konsekvenser
Miljøkonsekvenserne af en udbygning af motorvejen mellem Greve Syd og Køge er
generelt små, hvilket primært skyldes, at der er tale om udbygning af en eksisterende
vej. De miljøafl edte effekter er derfor også begrænsede.
De miljøpåvirkninger, der kan få afl edte socioøkonomiske konsekvenser omfatter primært:
• Barriereeffekt
• Støjpåvirkning
• Visuel påvirkning
17.1 Hovedforslag uden jernbane
Ved barriereeffekt forstås de gener, som et trafi kanlæg giver anledning til for de mennesker
og dyr, som færdes omkring trafi kanlægget eller ønsker at krydse den. Alle
krydsninger med den nuværende motorvej opretholdes ved udbygningen.
161

Kap 17 - Afl edte socioøkonomiske konsekvenser
162
Miljøpåvirkninger fra hovedforslaget vurderes ikke at kunne medføre væsentlige ændringer
i større erhvervs- eller samfundsgruppers økonomi.
Bedre fremkommelighed på motorvejen vil have væsentlige positive økonomiske konsekvenser,
men dette er ikke en afl edt effekt, men det væsentligste formål med en udbygning
af motorvejen.
17.2 Hovedforslag med jernbane
Ved udbygning af motorvejen og etablering af jernbanen vil barriereeffekten blive
forøget ved Ølsemaglevej, da den lukkes for biltrafi k. Vejen vil blive opretholdt som
stiforbindelse.
Natur- og dyreliv vil i et vist omfang blive påvirket, idet anlæg af en ny bane og udbygning
af motorvejen vil medføre fragmentering af nogle naturområder. De eksisterende
biologiske spredningsveje vil dog i vidt omfang blive opretholdt ved etablering
af faunapassager.
Den visuelle påvirkning kan få betydning i forbindelse med opsætning af støjskærme.
Desuden vil der forekomme en fragmentering af landskabet og der vil opstå restarealer
mellem motorvejen og jernbanen.
Miljøpåvirkninger fra hovedforslaget vurderes ikke at kunne medføre væsentlige ændringer
i større erhvervs- eller samfundsgruppers økonomi.
Bedre fremkommelighed på motorvejen og via en ny jernbane vil have væsentlige positive
økonomiske konsekvenser, men dette er ikke en afl edt effekt, men det væsentligste
formål med en udbygning af motorvejen og nybygning af en jernbane.

18. Afværgeforanstaltninger
18 - Afværgeforanstaltninger
I forbindelse med detailprojektering af udbygning af motorvejen vil der blive udarbejdet
en miljøledelsesplan. Heri vil indgå de forskellige afværgeforanstaltninger, der er
beskrevet i de forrige kapitler. Afværgeforanstaltningerne skal anvendes for at undgå,
nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Desuden vil
miljøledelsesplanen omfatte en beredskabsplan, som indeholder forholdsregler ved
evt. uheld med forurenende stoffer i anlægs- og driftsfase.
Følgende afværgeforanstaltninger skal indarbejdes i anlægsfasen:
• Anlægsarbejdet tilrettelægges således at gener fra støj- og luftforurening
begrænses. Transport af materialer og maskiner vil i videst muligt omfang foregå
på motorvejen.
• Ved udskiftning af broerne Mosede Landevej, Engstrupstien og Cordozavej vil der
vil blive etableret den nødvendige omkørsel, når vejene lukkes.
163

18 - Afværgeforanstaltninger
164
• Ved lukning af Pilegårdsvej permanent etableres en ny forbindelse mellem Ølbyvej
og Pilegårdsvej/Borgegårdsvej.
• Påvirkning af naturområder mindskes mest muligt ved at benytte eksisterende
markveje og motorvejen til færdsel med anlægsmateriel.
• Forurening af vandløb med sand og jordpartikler undgås ved at opsamle
overfl adevandet fra det blotlagte vejareal i bassiner, hvor partiklerne kan
bundfælde, inden vandet udledes i vandløbene eller nedsives.
• Generelt bør opretholdelse af vandstand, vandføring og vandkvalitet sikres og
grundvandssænkning minimeres.
• Arbejdspladser indrettes således at risiko for forurening som følge af uheld ved
f.eks. brændstofoplagring og andre potentielt forurenende stoffer kan undgås.
• Overholdelse af kommunernes erhvervsregulativer vil sikre at affaldsproduktion af
beton, jern og metal vil blive genanvendt.
• Der udarbejdes plan for jordhåndtering i samarbejde med kommunerne. Håndtering
af forurenet jord i forbindelse med genanvendelse eller ved bortskaffelse vil ske
efter gældende regler.
Følgende afværgeforanstaltninger indarbejdes i driftsfasen:
• Opstilling af støjskærme og forhøjelse af eksisterende støjvolde
• Der etableres en ny faunapassage for Gammelmosestreget, og en banket mere i
Skensved Å
• Der etableres erstatningsskov som følge af fældning af en smal bræmme fredskov
langs med motorvejen.
• Der etableres erstatningsnatur inklusive vandhuller for inddragelse af randområder
af moserne langs med motorvejen, og for etablering af regnvandsbassin i Karlstrup
Mose. Omfanget fastlægges i detailfasen.
• Der etableres nye regnvandsbassiner til tilbageholdelse af den øgede mængde
vejvand. Herved reduceres belastningen til vandløbene.

19. Eventuelle mangler
19 - Eventuelle mangler
Ifølge VVM-bekendtgørelsen skal en VVM-redegørelse indeholde en oversigt over
eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.
Det vurderes, at feltundersøgelserne i rimeligt omfang har indhentet viden om forekomst
og udbredelse af bilag IV-arter og om naturindholdet i øvrigt langs med motorvejen.
Fokusarealer og kortlagte forurenede arealer er identifi ceret, men der er intet kendskab
til forureningens konkrete udstrækning og omfang. Arealerne er ikke undersøgt i forbindelse
med VVM-undersøgelsen.
165

19 - Eventuelle mangler
166

20. Referencer
20 - Referencer
Adriano, D.C. 1986. Trace elements in the terrestrial environment. Springer-Verlag,
New York inc.
Andersen (red). 2002. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Trafi kdræbte dyr:
Aktionsplan 2002.
Atlas Flora Danica, www.botaniskforening.dk
Baagøe, Hans J og Secher Jensen, Thomas 2007. Dansk pattedyratlas, Gyldendal.
Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og forurenet
jord til bygge- og anlægsarbejder.
Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende
stoffer til vandløb, søer eller havet. BEK nr 1669 af 14/12/2006.
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007.
Bentzen, T. 2008. Accumulation of pollutants in highway detention ponds. PhD Thesis,
Defended at Aalborg University. DCE Thesis No.13.
Bøgestrand, J. (red.) 2009. Vandløb 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet. 108 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 711 http://www.dmu.dk/Pub/
FR711.pdf
D. Kleijn 2009. Effecten van geluid op wilde soorten. Alterra rapport nr. 1705.
Dahl, K., Larsen, M.M., Rasmussen, M.B., Andersen, J.H., Petersen, J.K., Josefson,
A.B., Lundsteen, S., Dahllöf, I. & Christiansen, T. 2003. Kvalitetsvurderingssystem
for habitatdirektivets marine naturtyper. Fase 1: Identifi kation af potentielle indikatorer
og tilgængelige data. Danmarks Miljøundersøgelser. 91 s. - Faglig rapport fra
DMU nr. 446. http://faglige-rapporter.dmu.dk
Dahl, K., Petersen, J.K., Josefson, A., Dahllöf, I. & Søgaard, B., 2005. Kriterier for
gunstig bevaringsstatus for EF- habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser.
- Faglig rapport fra DMU nr. 549. - 39 s. http://faglige-rapporter.dmu.
dk
167

20 - Referencer
168
Danmarks Miljøportal (http://miljoeportal.dk/)
Danmarks naturdata: www.naturdata.dk
Fingerplan 2007, Landsplandirektiv for Hovedstadsområdets planlægning, Miljøministeriet.
GEUS boringsdatabase PC-Jupiter.
Gl. Køge Kommuneplan 2005-2017, plandokument 1, 2 og 3
Göbel, P., Dierkes, C. & Coldewey, W.G. (2007): Storm water runoff concentration
matrix for urban areas. Journal of Contaminant Hydrology, 91, 26-42.
Grant, R., Pedersen, L.E., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.G., Hansen, B. & Thorling,
L. 2009: Landovervågningsoplande 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet. 126 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 709. http://www.dmu.dk/Pub/
FR709.
Greve Kommune - Kommuneplan - Hovedstruktur og forudsætninger 2005-2017
Greve Kommune, Teknisk Forvaltning 1998. Forslag til regulativ for Rørmoseløbet.
Kommunevandløb nr. 26.
Habitatdirektivet. Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
og planter med senere ændringer. 1992
Helweg, A. 1988. Kemiske stoffer i landjords miljøer. Teknisk forlag A/S.
Jagtloven. LBK nr 1045 af 20/10/2008. Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning.
Jensen, S.S. et al. 2004. Luftkvalitet langs motorveje. Målekampagne og modelberegninger.
Danmarks Miljøundersøgelser. 67 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 522.
Jordfl ytningsbekendtgørelsen. BEK nr 1479 af 12/12/2007. Bekendtgørelse om anmeldelse
og dokumentation i forbindelse med fl ytning af jord.
Jordforureningsloven. LBK nr 282 af 22/03/2007. Bekendtgørelse af lov om forurenet
jord.
Kjølholt, J., C. Poll, F. K. Jensen. 1997. Miljøprojekt 355. Miljøfremmede stoffer i
overfl adeafstrømning fra befæstede arealer. Miljø - og Energiministeriet, Miljøstyrelsen.
Kolonihaveloven. LBK nr 790 af 21/06/2007. Bekendtgørelse af lov om kolonihaver.

20 - Referencer
Kulturarvsstyrelsen, Fund og fortidsminder, Det Kulturhistoriske Centralregister
(www.dkconline.dk)
Larsen, T. og Neerup-Jensen, O. 2003. Tilbageholdelse af sedimenterbart stof og miljøfremmede
stoffer i regnvandsbassiner i afl øbssystemer. Miljøprojekt nr. 871, Miljøstyrelsen,
Miljøministeriet, København.
Manci, K.M., D.N. Gladwin, R. Villella & M.G. Cavendish, 1988. Effects of aircraft
noise and sonic booms on domenstic animals and wildlife: a literature synthesis. US
fi sh and Wildlife National Research Centre, Department of the Interiour, Ft. Collins,
NERC-88/29, 88 pp
Miljømålsloven. Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder LBK nr 1756 af 22/12/2006.
Museumsloven. LBK nr 1505 af 14/12

20 - Referencer
170
og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og naturstyrelsen.
Trafi kstyrelsen 2007a. Amphi Consult, Naturundersøgelser sensommer 2007 af kapacitetsudvidelse
KBH - Ringsted, Etape A2 og CR, 19. december 2007.
Trafi kstyrelsen 2007b. Trafi kstyrelsens kortlægningsrapport for kapacitetsudvidelse,
København - Ringsted, delopgave A1, Kortlægning af landskab, natur, kulturmiljø og
friluftsliv, oktober 2007, udarbejdet af COWI.
Vejdirektoratet 2000. Fauna- og menneskepassager. En vejledning.
Vejdirektoratet 2008. VVM-undersøgelse for udbygning af Køge Bugt Motorvejen
mellem Greve Syd og Køge. Kortlægningsrapport. September 2008.
Vejdirektoratet 2009a. Udbygning af Køge Bugt Motorvej fra Greve Syd til Køge,
VVM-redegørelse. Arealanvendelse, rapport nr. 357.
Vejdirektoratet 2009b. Udbygning af Køge Bugt Motorvej fra Greve Syd til Køge,
VVM-redegørelse. Sammenfattende rapport, rapport nr. 355.
Vejdirektoratet 2009c. Udbygning af Køge Bugt Motorvej fra Greve Syd til Køge,
VVM-redegørelse. Støj, rapport nr. 358.
Vollertsen, J., Nielsen, A.H., Rasmussen, M. og Hvidtved-Jacobsen, T. 2006. Våde
regnvandsbassiner. Artikel i Mikroben, spildevandsteknik - miljø - udvikling, s. 4-9.
Forfatterne er tilknyttet Aalborg Universitet.
VVM-bekendtgørelsen. BEK nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige
og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.
www.blst.dk: By og Landskabsstyrelsens hjemmeside
www.dmu.dk: (http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoetilstand/3_luft/4_spredningsmodeller/5_Depositionsberegninger/depositiontables.asp?period=2007&water=komm
uner&Select=Vis+tabel).
www.dof.dk: Dansk ornitologisk forenings hjemmeside
www.webkort.regionsjaelland.dk

Bilag 1
Kortmateriale til Miljøvurdering
Kort 1-12
Bilag 1
171

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
vd@vd.dk
Vejdirektoratet.dk