Forslag Istedgade - Vesterbro Lokaludvalg - Københavns Kommune

Bedre trafikforhold i Istedgade 

Dispositionsforslag 

Strøggade i Istedgade 


Side 1

Bedre trafikforhold på Istedgade 

Københavns Kommune 

Center for Anlæg og Udbud 

Udarbejdet i samarbejde med: 

Via Trafik 

Møller & Grønborg 

ÅF - Hansen & Henneberg 

Andersen & Grønlund 

Dato: 14. april 2010

Indhold 

Sammenfatning af de trafikale og byrumsmæssige potentialer 4 

Trafikale elementer 4 

Byrumspotentiale 5 

Tværsnit 12 

Hævede flade 12 

Fortovsudvidelse 13 

Fremskudt busperron 14 

Parkeringslomme 15 

Trafik 16 

Parkering 16 

Skoleveje 18 

Trafiksikkerhed 19 

Handelsliv 20 

Gadens handelsliv 20 

Interessenternes ønsker 20 

Hvordan imødekommes interessenternes ønsker? 21 

Istedgade som samlet gaderum 22 

Strøggade 22 

Gadehjørner 22 

Hævede falder 22 

Konceptelementer 24 

Overkørsel 24 

Fremskudt busperron 26 

Hævede flader 28 

Skydebanegade 32 

Belysning 36 

Gadebelysning på Istedgade 36 

Anlægsoverslag 38 

Alternativ forslag 40 

Cykelsti mellem Reventlowsgade og Gasværksvej 40 

Situationsplan med cykelstier 42

Sammenfatning af de trafikale og byrumsmæssige potentialer 

BR vedtog d. 27. august 2009, at der ønskes en bredere løsning, 

hvor gaden indrettes med fokus på: 

- tryghed for cyklister, herunder tryghed i forhold til andre cyklister 

Kommunens målsætninger for projektet 

- sikre krydsningsmuligheder for fodgængere 

- god fremkommelighed for busser og ambulancer 

- understøttelse af Istedgade som lokal handelsgade 

- samarbejde med lokale kræfter 

I den bredere løsning skal indgå en vurdering af mulighederne for at: 

- begrænse den gennemkørende biltrafik og en reduktion af 

biltrafikkens hastighed. 

- arbejde med ”shared space” i fokus 

Side 4 Bedre trafikforhold i Istedgade 

Istedgade foreslås udformet som strøggade med fokus på gadens handelsliv, 

busser, fodgængere og cyklister, men uden gennemgående cykelstier. 

Trafikale elementer 

Forslagets hovedelementer er fremskudte busperroner, hævede flader, fortovsøer 

samt overkørsler omkring sidevejene, som lokalt udvides til fordel for at skabe 

mere plads til strøggadefunktioner og byrumsinventar på udvalgte steder. 

Det foreslås at skilte med en vejledende hastighed på 30 km/t. De 

hastighedsdæmpende foranstaltninger dvs. de hævede flader anlægges med en 

afstand der svarer til en hastighed på 40 km/t. Herudover etableres pudebump, 

som kan dæmpe personbiler til 30 km/t. 

Ved busstoppestederne etableres 1,5 m fremskudt busperron (som på Ndr. 

Frihavnsgade), hvilket medvirker til at sænke hastigheden for bilisterne 

yderligere, og sikrer at cyklisterne kan køre ”inden om” busperron, busser og 

biler uden at komme i konflikt med af- og påstigende passagerer. 

De hævede flader er fartdæmpende for bilister, og ligger med en afstand på 

mellem 150-300 m, for at understrege en vejledende hastighed på 30 km/t. 

Derudover virker de hævede flader som trafiksikre krydsningspunkter for 

fodgængere, da afstanden mellem fortovene er reduceret. De hævede flader 

vil endvidere give mulighed for ophold i byrummet og plads til byrumsinventar 

eventuelt i form af siddemøbler.

Fortovsøerne giver øget oversigtsmuligheder for krydsende cyklister og bilister, 

da parkerede biler er trukket ca. 10 m væk fra krydsene. Dette hindrer også 

ulovligt parkerede biler indenfor 10 meter reglen. Desuden giver fortovsøerne 

mulighed for at forretningerne langs Istedgade, kan have udstilling eller 

udeservering på disse udvidelser. 

Desuden sænker overkørslerne hastigheden fra sidevejene, hvilket forventes at 

skabe øget opmærksomhed på cykeltrafikken på Istedgade. 

For at ændre uheldsbilledet omkring de uheldsbelastede steder, fx ved Abel 

Cathrines Gade, hvor en stor del af uheldene sker med svingende bilister 

syd fra Abel Cathrines Gade, foreslås det at ensrette Abel Cathrines Gade 

mod Halmtorvet syd for Istedgade for bilister. Dette giver cyklisterne bedre 

oversigtsforhold, da de ikke skal holde øje med både ind- og udkørende bilister. 

Fælles Vision fra Workshop med Vesterbro Lokaludvalg: 

- Istedgades unikke funktion bevares 

- Trafik uden ærinde skal føres væk fra Istedgade, men Istedgade 

skal være åben for biltrafik 

- Forholdene skal forbedres for cyklisterne og fodgængere vha. 

trafiksikre løsninger 

- 50 % af p-pladserne kan nedlægges 

- Busserne må godt prioriteres 

- Skole- og institutionsveje skal understøttes 

- Belysning skal bruges til at skabe større færdselssikkerhed og 

stemning 


Byrumspotentiale 

Ved fortovsøerne omkring krydsene og ved sidegaderne, opnås et naturligt 

hierarki mellem Istedgade og de øvrige sidegader, da det gør det muligt at lade 

fortovet være gennemløbende, og man derved opnår et ensartet udtryk, som 

opprioriterer fodgængertrafikken langs Istedgade. 

På fortovsøerne vil der være mulighed for at forretningerne i Istedgade kan 

udstille og sælge deres varer. Det er ligeledes her at mødet mellem de handlende 

vil opstå, og derved også oplagt at det er på fortovsøerne at der vil være 

udeservering. 

De fremskudte fortovshjørner omkring krydsene giver mulighed for udeservering 

samt butikkers udstilling. Opholdszoner med fx siddemøbler, beplantning og 

tilhørende plantekasser samt belysning foreslås trukket væk fra selve Istedgade 

og ud i sidegaderne, som vil opleves som små oaser, hvor man iagttager på ”livet 

i gaden”. 

På de følgende sider er dispositionsforslaget nærmere beskrevet samt illustreret 

gennem tegninger og visualiseringer. 

Foto fra Istedgade ved Mariakirken set mod Abel Cathrines Gade ved dagens situation. 

Side 5

Cykelsti op til 

signalreguleret kryds 

Fremskudt busperron 

Cykelsti 2 m 


Cykelsti 2 m 

Hævede flade 

med fodgængerfelt 


Parkeringslomme 

Fortovsudvidelse

Parkeringsareal 

Hævede flade 

uden fodgængerfelt 

Cykelbane Cykelbane 



Cykelbane 2 m 


N 

Side 7


Cykelbane 2 m 

Cykelbane 




Hævede flade 

uden fodgængerfelt



Hævede flade 



Cykelbane 2 m 

Cykelbane 


Cykelbane 


Cykelbane 2 m 

N 

Hævede flade 


Side 9


Ensrettelse for bilister 

på Abel Cathrines Gade 





Hævede flade 

uden fodgængerfelt

Kantstens stoppested 

Cykelsti 2 m 

Fortovsudvidelse 

N 


Side 11

Tværsnit 

Hævede flade 

Side 12 Bedre trafikforhold i Istedgade

Fortovsudvidelse 


Side 13



Parkeringslomme 


Side 15

Trafik 

Parkering 

Kantstensparkering opretholdes, men reduceres vha. af P-lommer, der 

også kan betjene varelevering og turistbusser. Forslaget er fleksibelt og 

parkeringslommerne/fortovsøerne kan principielt erstatte hinanden, alt efter 

hvor behovet er (det undersøges nærmere, hvor der er butikker som har et 

behov for varelevering på selve Istedgade). 

I tabellen herunder er parkeringsrestriktionerne ikke ændret i forhold 

til de eksisterende, men der er mulighed for at arbejde med ændrede 

parkeringsrestriktioner i form af 2 timers parkering i begrænset tidsrum. 

P-pladser i blå zone skal principielt genetableres andre steder (dvs. 91 P-pladser). 

Men i området er tidligere etableret en parkeringsreserve på 75 offentlige 

P-pladser i P-hus på Rejsbygade. 

Husnr. Strækning Antal lovlige parkeringspladser Bemærkninger Zone Antal parkeringspladser efter ombygning 

lige Reventlowsgade - Gasværksvej 28 heraf 6 pladser ingen parkering kl. 15-18 + 1 handicapplads Grøn 14 

ulige Reventlowsgade - Gasværksvej 31 heraf 8 pladser ingen parkering kl. 7-9 + 15-18 Grøn 15 

lige Gasværksvej - Oehlenschlægersgade 51 + 2 handicappladser Blå 15 

ulige Gasværksvej - Oehlenschlægersgade 49 heraf 10 pladser kl. 7-9 + 15-18 Blå 19 

lige Oehlenschlægersgade - Enghave Plads 14 Blå 0 

ulige Oehlenschlægersgade - Enghave Plads 16 Blå 9 

lige Enghave Plads - Enghavevej 4 ingen parkering kl. 15-18 Blå 0 

mod pladsen Enghave Plads - Enghavevej 0 7 taxi-holdepladser Blå 2 taxi-holdepladser 

I alt Reventlowsgade - Enghavevej 193 72 

Tabel 1: Oversigt over antal lovlige parkeringspladser langs Istedgade, før og efter en ombygning. 


Samlet set på hele Istedgade sker der en reduktion på i alt 116 pladser 

samt 5 taxaholdepladser (ud af 193 p-pladser i alt) dvs. ca. 63 % færre 

pladser. Nedlæggelse af p-pladser sker primært på strækninger omkring de 

signalregulerede kryds. 

Der sker endvidere en yderligere reduktion af parkeringspladserne i sidegaderne, 

pga. fortovsøernes udstrækning ned af sidegaderne. Det drejer sig om en 

reduktion på ca. 12 pladser på 6 forskellige sidegader. 

Dette tal er baseret på København Kommunes opgørelse over lovlige 

parkeringspladser langs Istedgade. Reduktionen af parkeringspladser er beregnet 

ud fra en længde på 5,5 m.

Forslaget giver dog mulighed for, at bevare lidt flere parkeringspladser, ved at 

indskrænke fortovsøerne mellem krydsene. Om nødvendigt kan ca. 25-50 % af 

parkeringspladserne opretholdes. 

Der er endvidere blevet lavet en opgørelse i Københavns Kommune i CTR 1 , over 

antallet af nyopførte parkeringspladser på hele Vesterbro. Der drejer sig om 12 

pladser på Ny Carlsberg Vej på strækningen fra Enghavevej til Vester Fælledvej, 17 

ekstra pladser i skråparkering i Dybbølsgade nord for Sønder Boulevard, 63 ekstra 

pladser ved ensretning og udførelse af 30 graders skråparkering i Valdemarsgade 

og Sankelmarksgade mellem Sønder Boulevard og Dybbølsgade, samt 12 ekstra 

pladser i længdeparkering ved ensretningen af Abel Cathrines Gade. Det giver i 

alt mulighed for etablering af 104 nye parkeringspladser på Vesterbro. 

1 Notat fra intern høring om ”Bedre trafikforhold i Istedgade”, 24.03.2010, CAU. 

Parkeringsregnskab omkring Istedgade 

Reduktion af p-pladser Istedgade 116 pladser 

Sidegaderne omkring Istedgade 12 pladser 

Ialt 128 pladser 

Forøgelse af p-pladser Ny Carlsberg Vej 12 pladser 

Dybbølsgade 17 pladser 

Valdemarsgade, Sankelmarksgade 63 pladser 

Abel Cathrines Gade 12 pladser 

P-hus i Resbygade 75 pladser 

Ialt 179 pladser 

Tabel 2: Oversigt over parkeringsregnskabet for Istedgade og de omkring liggende sideveje. 


Foto af kantstensparkeringen på Istedgade 

Foto af kantstensparkeringen på Istedgade 

Side 17

Skoleveje 

Skolevejskrydsningerne afvikles fortrinsvis i de signalregulerede kryds, samt 

i fodgængerfelter med enten midterhelle eller hævet flade og indsnævret 

kørebane. 

Fortovsøerne ved sidegaderne sikrer oversigten for skolebørnene og medfører, 

at der er en kortere krydsningsafstand, hvis skoleeleverne krydser Istedgade 

udenfor de signalregulerede kryds. 

I de signalregulerede kryds, er der ikke behov for fortovsøer, da skoleeleverne 

kun krydser vejen, når der er grønt. Det er endvidere vigtigt at justere signalerne 

så der er grønt i en periode, der svarer til at mindre skoleelever, kan nå at krydse 

Istedgade. 

Der er følgende skolevejskrydsninger på tværs af Istedgade: 

- Ved den eksisterende midterhelle med fodgængerfelter ved Enghave Plads 

- Ved den eksisterende midterhelle uden fodgængerfelter ved Enghave Plads 

- I det signalregulerede kryds ved Oehlenschlægersgade 

- Ved Skydebanegade 

- I det signalregulerede kryds ved Gasværksvej 

Disse skolevejskrydsninger opretholdes, dog flyttes fodgængerfeltet ved 

Skydebanegade til den hævede flade ved Dannebrogsgade. Derved ligger 

skolevejskrydsningen i forbindelse med den hævede flade, hvor biler er nede i 

fart. 


Trafiksikkerhed 

Ved at etablere fortovsøer og hævede flader kontinuert langs Istedgade mindskes 

uheldsrisikoen for uheld med krydsende fodgængere, da krydsningsafstanden 

mindskes, samtidig med at biltrafikken fartdæmpes. 

Ved at fartdæmpe til 30 km/t forventes det at gennemsnitshastigheden 

mindskes til ca. 25-30 km/t (som i dag er 30-38 km/t). Dette vil give en yderligere 

uheldsreduktion (erfaringsmæssigt op til 10 %) samtidig med, at det vil forbedre 

trygheden hos cyklisterne. 

Generelt er forslaget udformet uden cykelstier. I stedet skal cyklister køre blandet 

med bilister i et 8 m kørespor på strækningen, som fartdæmpes til 30 km/t (vha. 

fortovsøer, hævede flader, busstoppesteder og skiltning). 

Forslagets hovedelementer skyldes et udbredt lokalt ønske om at undgå 

cykelstier, og fordi undersøgelser fra Københavns Kommune viser, at 

cykelstier kan øge antallet af trafikuheld på strækninger med mange sideveje. 

Undersøgelserne viser at cykelstier har medført et mindre fald i antallet af uheld 

og personskader på strækninger mellem kryds. I kryds er antallet af uheld og 

personskader steget markant 2 . Det må derfor forventes at, pga. af de mange 

sidegader til Istedgade, at der skabes en del konflikter mellem cyklister på 

Istedgade og cyklister der kommer fra sidevejene, og at antallet af uheld vil stige 

med ca. 10 %. 

Ved busstoppesteder og i signalkryds etableres cykelsti/bane som sikrer, at 

cyklisterne ikke klemmes mellem bilisterne. 

2 Effekter af cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune, Trafitec, 2006. 


Derudover etableres der pudebump ved busstoppestederne i begge kørespor, 

samt en separat cykelsti i modsatte vejside. Der er endvidere steder på 

strækningen mellem Gasværksvej og Reventlowsgade, hvor der ikke er plads til 

separat cykelsti, her anlægges en cykelbane. 

Der opretholdes cykelbaner mod ensretningen, alle de steder hvor der er 

cyklister mod ensretningen på sidevejene. 

Side 19

Handelsliv 

Gadens handelsliv 

Forslaget til en ombygning af Istedgade, for at skabe bedre trafikale forhold, skal 

tilgodese mange af de erhvervsdrivendes ønsker, samtidig med at projektet skal 

understøtte Istedgade som lokal handelsgade. 

Men gennem et fleksibelt dispositionsforslag, er det muligt at tilpasse projektet 

til enkelte behov, fx kan varelevering placeres, hvor der vurderes at være et 

behov. Det ønskes endvidere at begrænse den gennemkørende trafik og opnå en 

reduktion af biltrafikkens hastighed. 

Istedgade er en gade med meget kreativitet, hvor mange af butikkerne er små 

selvstændige forretningsdrivende. Gaden rummer ikke mange dagligvarebutikker, 

derudover findes der heller ikke mange kædebutikker, og de få der er ligger er 

placeret omkring Enghave Plads. 

Interessenternes ønsker 

De forretningsdrivende og Vesterbro Lokaludvalg har et særligt forhold til 

lokalområdet, samtidig med at de repræsenterer de frivillige og mindre 

organisationer, der er forankret i lokalområdet. 

Disse interessenter har gennem møde med Københavns Kommune, udtrykt hvilke 

kvaliteter et projekt på Istedgade bør indeholde, for at deres behov bliver opfyldt, 

og derved forstærke de værdier de til gengæld tilfører lokalområdet. 


Forretningerne 

Forretningernes interesse i projektet på Istedgade er i forhold til deres 

beliggenhed. Dette er nogle af de behov som de forretningsdrivende har givet 

udtryk for: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Gode parkeringsforhold i nærheden af deres forretning, 

ikke nødvendigvis lige foran butikken 

Parkering er nødvendigt, men antallet af parkeringspladser 

kan godt indskrænkes 

Parkeringspladser langs Istedgade bør være til de handlende, 

mulighed for 2 timers parkering 

Mulighed for varelevering, ikke nødvendigvis lige foran butikken, 

kan foregå i sidegaderne 

Gode parkeringsforhold for handlende på cykel 

Mere plads til fodgængerne for at de bedre ser butikkerne 

Café ejerne 

Café ejernes interesse i projektet på Istedgade er i forhold til byrummenes 

oplevelse, for indbyder byrummet til ophold sætter folk sig oftere på en 

nærliggende café. Dette er nogle af de behov som café ejerne har givet udtryk 

for: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Ønske om smukkere lys i Istedgade 

Bilisterne bør fartdæmpes, da Istedgade i dag bruges som smutvej 

Behov for større fortovsbredde til udeservering fra caféerne 

Give plads til at skabe ”liv i gaden” 

Der skal stadig være trafik i gaden, da det giver liv til gaden 

Ønsker ikke cykelsti

Vesterbro Lokaludvalg 

Vesterbro Lokaludvalg har interesse i projektet ud fra at ville bibeholde 

identiteten i Istedgade. Dette er nogle af de behov som Lokaludvalget har givet 

udtryk for: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Der bør skabes plads til mere ”liv i gaden” 

Varelevering fylder meget i gadebilledet. 

Varelevering kan flyttes til sidegaderne. 

Give plads til lokale initiativer blandt andet ”Gang i gaden”-projekter 

Ingen træer i Istedgade 

Fjerne den gennemkørende trafik i Istedgade, bruges i dag som smutvej 

Sikre krydsninger for skolebørn, beboere og handlende 

Hvordan imødekommes interessenternes ønsker? 

De mange fortovsøer giver blandt andet mulighed for enkelte butiksudstillinger 

samt udeservering, der hvor der er caféer. De udvidede fortovshjørner omkring 

de hævede flader, vil opfordre til ophold samt give fodgængerne mere plads, og 

derved gøre plads til mere ”liv i gaden”. Ligeledes gør fortovsøerne, at der bliver 

nogle veldefinerede parkeringspladser på Istedgade og i sidegaderne, og derved 

forhindres ulovlig parkering. 

Ved at flytte den nuværende cykelparkering fra Istedgade ud i flere af 

sidegaderne, vil der både skabes mere plads til fodgængerne på Istedgade, 

samtidig med at der skabes mere cykelparkering til de handlende. På strækninger 

hvor der er længere mellem sidegaderne, kan der eventuelt suppleres med 

cykelparkering på udvidede fortovsarealer, hvor der ikke er lagt op til f.eks. 

udeservering. 


De hævede flader vil gøre det nemmere og mere sikkert at krydse Istedgade, 

da de hævede flader sammen med pudebumpene vil nedsætte hastigheden i 

Istedgade, samt reducere den gennemkørende trafik. 

Side 21

Istedgade som samlet gaderum 

Strøggade 

Ser man Istedgade som et samlet gaderum, er det vigtigt at understrege gadens 

lange, lige forløb. I gader hvor forløb og rummelighed er mere kringlede og 

komplekse er der plads til slinger i valsen, men ikke her. Forskydelse af kørebanen 

i Istedgade vil straks opfattes som et fremmedelement set i relation til de lange, 

lige facadeforløb. Det er derfor vigtigt at understrege gadens karakter ved hjælp 

af en kørebane med et minimum af kurver samt gennemkørende fortove som ud 

over at understrege gaden også skaber et klart hierarki i fht. sidegader. Yderligere 

styrkes Istedgades hierarki i fht sidegaderne ved at beplante sidegadernes hjørner 

mod Istedgade. Herved ”lukkes hullet” mellem facaderne i Istedgade og det lange 

lige stræk understøttes. 

Gadehjørner 

Yderligere er det projektets ambition at mindske krydsningsafstande og skabe 

opholdszoner hvor folk mødes. Dette gøres ved at maksimere fortovsarealer 

og minimere kørebanearealer omkring alle gadehjørner. Dermed mindskes 

krydsningsafstandene hvor størstedelen af mennesker har behovet for at krydse 

Istedgade, nemlig omkring sidegader. At udvide fortovsarealer omkring hjørner 

har yderligere den fordel, at der skabes bedre oversigt for svingende trafikanter 

fordi ulovlig parkering i 10 meter-zonen umuliggøres. De udvidede gadehjørner 

har yderligere den fordel, at der skabes rum til ophold i form af udvidede zoner 

til brug for caféer m.v. Derudover skaber hjørnerne også rum for ophold af mere 

uformel karakter uden at hindre det overordnede flow af bløde trafikanter. Der 

sikres endvidere en frizone på 1,5 m der friholdes for eventuelt inventar og 

udeservering. 


Hævede falder 

Istedgade er, af forskellige årsager, et opholdsrum for mange mennesker, for 

nogle fungerer den endda som mødested og dagligstue. Det er derfor projektets 

ambition at skabe punktvise zoner på gadens forløb, hvor der etableres en mere 

menneskelig skala og skabes muligheder for ophold. Dette gøres hvor farten 

er lavest og hvor muligheden for interaktion på tværs af gaden er størst. Det er 

derfor naturligt at arbejde med zonerne omkring de fartdæmpende, hævede 

vejflader som rum på gadeforløbet, hvor der skabes optimale forhold for ophold. 

Der etableres opholdszoner omkring udmundingen af sidegaderne hvor der, 

som tidligere beskrevet, også etableres beplantning. Møbleringen består af 

københavnerbænke og der opstilles stemningsskabende gadebelysning, der 

igennem en uformel udformning kan understøtte Istedgades karakter. Der ønskes 

at anvende et armatur, som arbejder med et relativt fokuseret lys og dermed 

kan indramme og fokusere på nogle af gadens opholdszoner. Yderligere er det 

vigtigt at det valgte armatur indtænker det generelt høje belysningsniveau, som i 

fremtiden vil præge Istedgade. 

De hævede vejflader foreslås anlagt i granitbånd i varierende grå nuancer, som 

spænder på tværs af Istedgade. Den tværgående bevægelse vil grafisk signalere 

opbremsning for bilister mens den vil øge sammenhængen mellem gadens to 

sider for bløde trafikanter. For at øge sikkerheden omkring de hævede flader, 

samt forhindre ulovlig parkering på de fremskudte hjørner foreslås en opstilling 

af grå pullerter langs den hævede flade.

Illustration af en hævet flade 


Side 23

Konceptelementer 

Overkørsel 

Ved at afgrænse p-lommerne, etablere overkørsler samt opstramme 

organiseringen af kantstensparkeringen langs Istedgade, kan man reducere 

antallet af cyklistuheld. 

Endvidere reduceres antallet af parkeringspladser på strækninger, hvor der i dag 

er en koncentration af uheld med parkerede biler fx på strækningen fra Maria 

Kirken til Viktoriagade; det vil også reducere antallet af uheld med de parkerede 

biler og cyklisterne. 

Overkørslernes bredde er dimensioneret ud fra at turistbusserne kan køre 

enten ind eller ud på de ensrettede sideveje, blandt andet Colbjørnsensgade og 

Helgolandsgade, hvor der ofte færdes turistbusser ved hotellerne. Derudover 

dimensioneres overkørslerne ift. årsdøgntrafikken, samt den tunge trafiks andel, 

herunder HT-busser og turistbusser. 

For at fremhæve fodgængerarealerne på tværs af sidevejene, foreslås det at føre 

fortovsbelægningen forbi sidevejene, som vist på eksemplet fra Gl. Kongevej på 

Frederiksberg. Dette forudsætter anvendelse af særlige kørebanefliser, der kan 

klare belastningen fra turistbusser og lastbiler. 

Det foreslås at anlægge fortovsbelægningen ved sidevejene, med forstærkede 

kørebanefliser med armeringsjern i bunden, der sættes på en betonplade. 

Opstikket til overkørslerne fra kørebanen udføres i brosten. 

Det foreslås, at der afsættes ekstra driftsmidler, til en forsøgsbelægning på 

1. etape på Istedgade, hvor man afprøver løsningen. Hvis ikke forsøget med 

forstærkede kørebanefliser viser sig at kunne lade sig gøre, ændres projektet og 

overkørslerne i første etape ombygges til traditionelle københavneroverkørsler 

med bordursten og brosten. 


Referencefoto fra Gl. Kongevej, Frederiksberg 

Referencefoto fra Gl. Kongevej, Frederiksberg

Planudsnit nr. 1 - Overkørsel med gennemførte fortove 

Inventarzone 

Cykelbane - Asfalt 

P-Zone, Brosten 

Inventarzone 

Fortov, Københavnerfliser 

Vejbane, Asfalt 


Møbleringszone for butikker / caféer 

Vejarmatur 


Københavnerfliser 

Affaldskurv 

Cykel-p 



Cykel-p 

Cykelbane 

Gangbane, 

(Københavnerfliser) 

Overkørsel, Asfalt 

Cykel-p 


Gangbane, 



Cykel-p 

Affaldskurv 




Inventarzone 


Inventarzone 





ISTEDGADE, Principskitse af vejkryds 

Overkørsel: Asfalt / Kbh-fliser, P-areal: Brosten 

Opstik: Chaussésten, Tilpasning: Chaussésten 

5m 10m 

Side 25


Busstoppestederne ved Viktoriagade og Absalonsgade foreslås lagt sammen til et 

stoppested i hver retning, for at give mere plads til øer og parkering. 

Det resulterer i, at alle busstoppestederne ligger med en indbyrdes afstand på ca. 

400-500 m. 

Movia og Økonomi forvaltningen vil i fremtiden opprioritere bustrafikken i 

Istedgade, hvorfor vi forventer, at der vil komme flere buslinjer (linje 10 og 14). 

Derfor foreslås det at anlægge busperronerne med en længde på 30 m, hvilket 

giver plads til to 13,7 m busser. 

Ved busstoppestederne etableres en 1,5 m fremskudt busperron (som på 

Ndr. Frihavnsgade), hvilket medvirker til at sænke hastigheden for bilisterne 

yderligere, og sikrer at cyklisterne kan køre ”inden om” busperron, busser og 

biler uden at komme i konflikt med af- og påstigende passagerer. 

Derudover anbefales det at anlægge pudebump ved busstoppestederne, som 

supplement til at sikre bilernes kørsel med den anviste hastighed. 

Ved busstoppestederne etableres cykelsti i begge retninger, for at sikre 

cyklistforholdene forbi busperronerne. Da der er tale om korte delstrækninger, 

hvor der ikke bør foregå cyklistoverhalinger, anbefales det at cykelstien er 2,0 m 

bred. 

På strækningen mellem Gasværksvej og Viktoriagade er der så smalt, at 

kørebanen minimum kan være 6 m, og at der derfor ikke er plads til en 2,0 m 

bred cykelsti. Dette resulterer i at der på denne strækning i stedet etableres en 

1,5 m cykelbane på modsatte side af busperronen. 

Ved busstoppestedet for enden af Istedgade mod Reventlowsgade, er gadens 


bredde ligeledes meget smal, og derfor etableres der også her en anderledes 

løsning. Fortovet foreslås udvidet på strækningen mellem Reventlowsgade og 

Colbjørnsensgade, og derudover anlægges en 2 m bred cykelsti. I stedet for en 

busperron, foreslås det at etableres busstoppested langs kantstenen. 

Ved Enghave Plads etableres 2 busstoppesteder tæt på den kommende metro. 

Busstoppestedet mod Enghave Plads udformes som en buslomme, så der ikke 

opstår tilbagestuvning i krydset ved Enghavevej. Ved alle busstoppesteder 

anlægges en busholdeplade i semifleksibel belægning. Det anbefales at 

undersøge om den eksisterende vejkasse, samt om det eksisterende bærelag kan 

holde til den kommende belastning, dette forslås at gøre i projektforslagsfasen. 

Det foreslås, at etablere aktiv busprioritering i de signalregulerede kryds, der 

med GPS via Teledata Radio sikrer at bussen kommer med over for grønt. Det 

vurderes at give en tidsbesparelse for busserne på ca. 20-45 sekunder pr. bus. 

Referencefoto fra Nordre Frihavnsgade, ØSterbro

Planudsnit nr. 2 af en fremskudt busperron 


Side 27

Hævede flader 

Hastigheden dæmpes vha. hævede flader, pudebump samt fortovsøerne, der 

visuelt indskrænker kørebanen. 

De hævede flader placeres ca. 100 m fra hhv. Reventlowsgade og Enghavevej 

(som markering af fartdæmpning ved ”starten” af Istedgade) samt med ca. 150 

m. mellemrum. Ved Enghavevej anlægges den hævede flade som en ”forlængelse 

af Pladsen” på tværs af kørebanen. 

Ved alle sideveje etableres overkørsler som sænker hastigheden for svingende 

trafik, og fører fortovet igennem i form af bordursten/brosten. 

Belægningen på de hævede flader foreslås lagt med forskellige nuancer 

granitfliser, lagt i forbandt med et låsebånd for at stabilisere belægningen over 

hele den hævede flade. 

Referencefoto fra Prinsessegade, Christianshavn 


Belægningen lægges i et fundament, som gør at fliserne kan holde til 

turistbussers belastning, derudover dimensioneres de hævede flader ift. 

årsdøgntrafikken, samt den tunge trafiks andel, herunder HT-busser. 

En forstærkning af kørebanen omkring de hævede flader indregnes i 

anlægsoverslaget. Derudover dimensioneres overkørslerne. 

Der anbefales at der laves forundersøgelser under projektforslagsfasen på om der 

er tilstrækkelig forstærkning før og efter de hævede flader, eller om kørebanen 

bør forstærkes. De eksisterende stikledninger til de nuværende vejbrønde er 

forudsat genanvendt i projektet. Det anbefales at tilstanden af de eksisterende 

stikledninger undersøges i projektforslagsfasen.

Planudsnit nr. 3 

Vejarmatur 

Inventarzone 

Cykelbane - Asfalt 


Inventarzone 







Hævet flade i granit 

Låsebånd i beton 

Cykel-p 


Københavnerbænk 

Affaldskurv 

Belysning 


Cykel-p 

Cykelbane 

Gangbane, 




Gangbane, 


Belysning 

Cykel-p 


Affaldskurv 


Cykel-p 





Inventarzone 




Inventarzone 



ISTEDGADE, Principskitse af hævet vejkryds 

Overkørsel: Asfalt / Kbh-fliser, P-areal: Brosten 

Opstik: Chaussésten, Tilpasning: Chaussésten 

Hævet vejflade: Granit i varierende gråtoner 

5m 10m 

Side 29





Side 31

Skydebanegade 

Den lille del af Skydebanegade som ligger mellem Istedgade og Skydebanehaven 

er i dag anlagt som traditionelt gaderum, men indeholder et langt større 

potentiale som bindeled mellem gaden og parken. Skydebanehaven ligger 

skjult bag Istedgades karréer og ved Skydebanegade bag den imponerende 

rødstensfacade som afslutter Skydebanegades forløb. For at danne overgang 

mellem Istedgade og haven og for at påpege havens eksistens er der således 

god grund til at skabe et grønt rum, der kan fungere som ”grøn ledelinie”. Det 

grønne islæt er yderligere i god overensstemmelse med Københavns Kommunes 

overordnede strategi om at etablere lommeparker og grønne forbindelser i byen. 

Skydebanegade opleves i dag hovedsagligt fra trafikanter på Skydebanegades 

sydlige del eller forbipasserende på Istedgade. Herfra opleves rummet som 

veldefineret og lukket på grund af de tre høje facader. Facaderne har yderligere 

en skarp opdeling mellem stueetager og øvre etager understøttet af de flugtende 

gesimser. For at skabe en menneskelig skala på stedet og skabe et byrum der 

både opfordrer til ophold og gennemgang foreslås denne del af Skydebanegade 

beplantet med to rækker af letløvede træer - eksempelvis ailanthus, som vokser 

godt i bymiljø. De to rækker danner en naturlig passage mellem Istedgade og 

åbningen i rødstensfacaden mod Skydebanehaven. Yderligere vil trærækkernes 

to yderste træer markere sig i Istedgades forløb og beplantningen placering vil 

dermed komplimentere den overordnede beplantningsstrategi på Istedgade. 


Referencefoto af facadebelysning

Planudsnit nr. 3 - Hævet flade ved Skydebanegade. 

Gennemgang 

til parken 

Skydebanegade 

målestok 1:200 

P-plads 

Bænk 

Affald 

Belysning 

P-plads 

5m 10m 

Bænke 

Belysning 

Affald 

Bånd i brosten 

P-plads 

Chaussésten 


P-plads 

Cykel-P 

Bænke 

Belysning 


Pullerter 

Affald 


Overkørsel i chaussé 

Overkørsel i Københavnerfliser 

Hævet flade markeres grafisk i hele udstrækningen 

således at den fremstår som shared space 



Parkering, Brosten 


Side 33

Som belægning foreslås et genbrug af de eksisterende materialer - chaussésten 

og brosten - ligesom også belægningsmønstret refererer til det eksisterende 

harlekinmønster, dog mere finmasket. I modsætning til den eksisterende 

situation spænder denne flade ud fra facade til facade og giver dermed 

gaden mere karakter af plads end egentlig gade. Belægningen anlægges med 

rodvenlige bærelag og permeabel overflade. Belysningsmæssigt foreslås 

at benytte samme armatur som omkring opholdszonerne på Istedgade 

og dermed forstærke sammenhængen mellem de to gader. Belysningen 

fokuserer lyset på de etablerede opholdszoner, hvor der opstilles elementer af 

cirkulære københavnerbænke. Som en smuk iscenesættelse af facaden mod 

Skydebanehaven foreslås en jævn facadebelysning, som vil ændre rummets 

mørkekarakter og få det letløvede loft til at opløses om aftenen. 

Illustration af Skydebanegade med inventar Referencefoto beplantning Referencefoto byrum 


De illustrerede planer og visualiseringer skal læses som maksimalløsninger. 

Det vil sige at antallet af træer formentlig vil blive mindre når de eksisterende 

ledningsplaner for gaden indhentes. Valget af træer på Istedgade, Skydebanegade 

samt i sidegaderne bør sammenholdes med Kommunens strategi for beplantning. 

Plantehullerne i Skydebanegade samt på Istedgade sikres et åbent plantehul 

på min 2,5 kvadratmeter, en 10 cm høj kant samt at der ved brug af 

gartnermacadam skal være min 15 kvadratmeter pr. træ. Valget af træsorterne 

bør ske i henhold til Kommunes anvisninger.

Illustration af Skydebanegade 


Side 35

Belysning 

Gadebelysning på Istedgade 

Den fremtidige belysning på Istedgade vil bestå af 3 primære elementer som skal 

give gaden en særlig mørkeidentitet og bidrage til at minimere antallet af ulykker 

i gaden: 

1. Færdselsbelysningen skal skabe bedre forhold for alle trafikanttyper og særligt 

bedre vilkår for de bløde trafikanter. Nye lyskilder med et varmt hvidt lys og 

gode farvegengivende egenskaber kombineret med et højere belysningsniveau 

skal skabe bedre oversigtlighed for trafikanterne og derved bidrage til at 

minimere uheld. Samtidig vil den bedre lyskvalitet øge genkendelighed og gadens 

læsbarhed samt skabe øget tryghedsfølelse. 

2. Færdselsbelysningen skal suppleres med særlig identitetsskabende 

belysningsløsninger der dels understøtter at Istedgade er en gade med en stærk 

identitet og dels medvirker til at underbygge de hævede fladers funktion og 

stemning. 

I København Kommunes belysningsstrategi anvendes Icon armaturet på 

Strøggader (som for eksempel Nørrebrogade). 

Den identitetsskabende belysning består af: 

1) en opmærksomhedsskabende markering af krydsene i form af et karakterfuldt 

armatur, som skal øge trafikanternes opmærksomhed omkring disse og samtidig 

understrege gadens retlinede forløb. 

2) stemningsskabende belysning omkring siddeelementerne på de hævede 

flader, som danner små intime storbyoaser, der indbyder til ophold i gadens ellers 

hektiske og sprudlende storbyflow. 


3) Ny indgangsbelysning ved de mange døre og porte langs Istedgade, etableret 

i samspil med bygningsejere og Vesterbro Lokaludvalg, skal skabe trygge 

indgangspartier som ”byder velkommen hjem”. Langt størstedelen af gadens 

eksisterende indgangsbelysning er af meget dårlig kvalitet. Der skal benyttes 

afskærmede og arkitektonisk tilpassede armaturer med nedadrettet belysning 

således at blænding og fjernvirkning undgås. Markeringen af indgangene 

bryder med færdselsbelysningens ensartede belysning og øger samtidig gadens 

læsbarhed. 

En ny facadebelysning bør ske i samarbejde med grundejerne, da det er dem der 

ejer og driver facadebelysningen på bygningerne ud mod Istedgade. 

3D visualisering med indgangsbelysning


Referencefoto af belysning 

3D visualisering med vejbelysning og stemningsskabende belysning på de hævede flader Referencefoto af Icon på Nørrebrogade 

Side 37

Anlægsoverslag 

Overslaget er udarbejdet i henhold til dispositionsforslag marts 2010 udarbejdet 

af Via Trafik. 

Overslaget er opdelt i flg. etaper: 

1. Reventlowsgade til Gasværksvej 

2. Gasværksvej til Enghave Plads 

3. Enghave Plads til Enghavevej 

Anlægsbeskrivelse: 

I begge sider af Istedgade afgrænses kørebanen fra fortovene ved gensætning 

af de eksisterende optagne affasede granitkantsten og de eksisterende 

fortove ombygges. Fortovene opbygges af københavnerfliser adskilt af 

granitshausséstensborter og i udligningszonen ind til bygningsfacaderne 

udlægges granitchaussésten sat i grus. Der etableres delstrækninger med 

cykelstier i asfalt i begge sider af kørebanen adskilt med fortovet med nye 

kløvede granitkantsten. 

Der anlægges hævede flader opbygget af ca. 16 cm tykke granitfliser med 

varierende farvenuancer. Granitfliserne sættes i en drænende betonmørtel som 

eksempelvis fra firmaet Steintec på en ca. 15-20 cm tyk plade udstøbt af 

drænbeton. Granitfliserne fuges med Densit og der indbygges låsebånd af 30 cm 

brede vinkelkantsten i granit for at fastholde granitfliserne. Samme belægning er 

anvendt eksempelvis i Nørregade ved krydsningen med Strøget og på Roskilde 

Stationsforplads, hvor belægningen er udsat for meget tung trafik fra busserne. 

Overkørslerne til en del af sidevejene er ønsket udført med københavnerfliser. 

Der kører turistbusser på disse overkørsler og Andersen og Grønlund kan 

derfor ikke garantere, at denne løsning vil kunne holde til den pågældende 

trafikbelastning. 


Hvis løsningen med københavnerfliser i overkørslerne ønskes fastholdt foreslås 

som et forsøg på etape 1 udstøbt specielle armerede københavnerfliser med en 

tykkelse på ca. 16 cm, der sættes på samme måde som granitfliserne i de hævede 

flader, dvs. i Steintec drænmørtel på en 15-20 cm tyk betonplade. Fliserne skal 

ligeledes fuges med densit. Københavnerfliserne fastlåses med låsebånd i både 

for og bagkant af overkørslen samt i siderne. 

Hvis der ønskes valgt en løsning, der er gennemtestet i Københavns Kommune 

og som erfaringsmæssigt vil kunne klare trafikbelastningen kan den traditionelle 

løsning med brosten og bordursten sat i beton i overkørslerne anvendes i stedet. 

Ved busstoppestederne foretages en affræsning af eksisterende asfalt og 

der udlægges en semifleksibel belægning i kørebanen. I 3 af de eksisterende 

signalanlæg ombygges signalanlæggene med busprioritering. 

På fortovsøerne plantes træer og der opsættes københavnerbænke, 

affaldsbeholdere og cykelstativer. 

Der etableres ny vejbelysning i Istedgade. De eksisterende wireophængte 

armaturer udskiftes med nye Icon armaturer fra Louis Poulsen. Ved de 

hævede flader opsættes gadebelysning som er stemningsskabende, og der 

foretages ophængning af vejbelysning over de hævede flader, som virker 

opmærksomhedsskabende. Den eksisterende rødstensmur i Skydebanegade 

belyses ligeledes. 

På steder hvor kørebanerne ændres, etableres nye vejbrønde som tilsluttes de 

eksisterende regnvandsstikledninger eller eksisterende kloakbrønde.

Der udføres ny afmærkning på kørebanen og der opsættes nye færdselstavler. 

Priserne er baseret på vore erfaringspriser, prisniveau marts 2010 og indeholder 

udgifter til arbejdsplads, trafikregulering, oprydningsarbejder, jordarbejder, 

vejafvanding, belægningsarbejder, gadeinventar, belysning, beplantning, 

signalændring med busprioritering samt ca. 15 % til uforudseelige udgifter. 

Den samlede entreprenørudgift udgør 35.200.000 kr. ekskl. moms. Såfremt der 

skal udlægges slidlag på kørebanen og kørebanen lokalt skal forstærkes 10 meter 

før og efter de hævede flader skal der tillægges 1,75 mio. kr. ekskl. moms til 

entreprenørudgifterne, som herved i alt udgør 36,95 mio. kr. ekskl. moms. 

Ved at udføre de hævede flader med Gab og en semifleksibel belægning ovenpå 

eksisterende kørebanebelægning i stedet for granitfliser vil der kunne opnås en 

besparelse på ca. 5,0 mio. kr. ekskl. moms. 

Delpost Etape 1 

Reventlowsgade til Gasværksvej 

Etape 2 

Gasværksvej til Enghave Plads 


Etape 3 

Enghave Plads til Enghavevej 

I alt 

kr. ekskl. moms 

Trafikregulering og arbejdsplads 600.000 900.000 350.000 1.850.000 

Fortovsudvidelser og overkørseler 5.000.000 7.560.000 1.600.000 14.160.000 

Hævede flader 2.200.000 3.500.000 1.350.000 7.050.000 

Bus- og cykelløsning 670.000 1.550.000 1.050.000 3.270.000 

Beplantning og inventar 600.000 1.000.000 200.000 1.800.000 

Belysning 750.000 1.500.000 250.000 2.500.000 

Uforudseelige udgifter, ca. 15 % 1.500.000 2.370.000 700.000 4.570.000 

Entreprenørudgifter i alt kr. ekskl. moms 11.320.000 18.380.000 5.500.000 35.200.000 

Tabel 2: Entreprenørudgiften ekskl. moms. andrager for hver etape. 

I tilfældet af en beslutning fra Københavns Kommune, om opførelse af ny 

parkeringspladser i området omkring Istedgade, i henhold til tidligere beskrevet 

parkeringsregnskab, bør af afsættes yderligere midler til parkeringsafmærkning 

samt eventuelle kantstensflytninger. Dette indgår endvidere ikke i 

anlægsoverslaget. 

Til entreprenørudgifterne skal der tillægges udgifter til projekteringshonorar og 

kommunens projektstyring. 

Side 39

Alternativ forslag 

Cykelsti mellem Reventlowsgade og Gasværksvej 

Valg af cykelstier medfører følgende: 

- bedre fremkommelighed for cyklisterne i forhold til de nuværende forhold 

- ingen mulighed for parkering på Istedgade på strækningen med cykelsti 

- bedre fremkommelighed for bilisterne, da cyklisterne fjernes fra kørebanen 

- et sammenhængende cykelstinet med Reventlowsgade (god sammenhæng 

med hhv. Vesterbrogade og Sønder Boulevard forudsætter dog, at der også 

anlægges cykelstier på Gasværksvej) 

Der skiltes med en vejledende hastighed på 40 km/t som understøttes ved at 

anlægge hastighedsdæmpende foranstaltninger svarende til den vejledende 

hastighed. 

Cykelstier giver mere vanskelige krydsningsmuligheder for gående og krydsende 

cyklister. 

I forslaget med cykelstier, er der ikke plads til at etablere busheller ved 

stoppestederne. Dette medfører problematiske krydsninger af cykelstien for 

passagerer, der skal med bussen, når de skal krydse cykelstien. 

På strækningen mellem Reventlowsgade og Gasværksvej er tværprofilet relativt 

smalt (ca. 16 m fra facade til facade). Den eksisterende fortovskant bevares, da 

fortovsbredden i dag er knap 2 m, hvilket giver plads til 2,25 m separat cykelsti og 

6,5 m kørebanespor. 

For at give plads til en cykelsti langs Istedgade, er det nødvendigt at fjerne alle 

de eksisterende p-pladser. Det vil resultere i et ekstra pres på p-pladserne på 

sidegaderne. 


Cykelparkering vil fortsat kun finde sted på sidegaderne. 

Der vil ikke være mulighed for varebilsleveringer på Istedgade, da cykelstier 

vil optage pladsen, hvor de nuværende parkeringspladser er i dag. 

Vareleveringspladser på Istedgade vil da standse al trafik, og derfor skal 

varelevering flyttes til sidegaderne, hvilket vil være problematisk pga. af de 

mange ensretninger. 

Gennemgående cykelstier giver ikke nødvendigvis øget trafiksikkerhed, da 

uheldene erfaringsmæssigt vil blive flyttet til krydsene. Undersøgelser viser 

at cykelstier har medført et mindre fald i antallet af uheld og personskader på 

strækninger mellem kryds. I kryds er antallet af uheld og personskader steget 

markant 3 . Det må derfor forventes at, pga. af de mange sidegader til Istedgade, 

at der skabes en del konflikter mellem cyklister på Istedgade og cyklister der 

kommer fra sidevejene, og at antallet af uheld vil stige med ca. 10 %. 

Der vil være bedre fremkommelighed for busserne, da cyklisterne befinder sig på 

en cykelsti, og derved er fjernet fra vejarealet. Cyklisterne vil derfor ikke fungere 

som en hastighedsdæmpende effekt. 

Der vil være øget fremkommelighed for cyklister, da en cykelsti vil resultere i en 

øget hastighed for cyklisterne. Endvidere må det forventes at antallet af uheld 

flyttes til krydsene ved de mange sidegader. 

3 Effekter af cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune, Trafitec, 2006.

Bilernes fremkommelighed vil ikke i samme grad blive påvirket som i dag, da der 

færdes en stor mængde trafik, som ikke gør det muligt at færdes på Istedgade 

med en hastighed højere end ca. 40 km/t i myldretiden. Dog vil etableringen 

af en cykelsti ikke fungere som en hastighedsnedsættende effekt, og derved vil 

fremkommeligheden ikke markant ændres i forhold til de nuværende forhold. 

Der vil ikke være mulighed for at etablere sikre fodgængerkryds i samme grad 

som i hovedforslaget. Det skyldes at fodgængerne først skal krydse en trafikeret 

cykelsti, og dernæst krydse vejen i begge retninger på en gang, da etableringen 

af cykelsti ikke efterlader nok areal til at anlægge midterheller eller andre 

foranstaltninger, der giver fodgængere mulighed for at krydse vejen i en retning 

af gangen. 

Det forringer muligheden for at skabe mere trafiksikre skolevejskrydsninger. 

Anlæg af cykelstier vil ikke efterlade nok areal til at kunne anlægge 

foranstaltninger, der giver skoleeleverne mulighed for at krydse ét kørespor ad 

gangen. 

Cykelstier i Istedgade vil forbedre trygheden for cyklisterne, da de vil få deres 

egen cykelsti. Det er dog en falsk tryghed, da undersøgelser viser at cykelstier kan 

skabe flere uheld på strækninger med mange kryds/sidegader. 

Der vil ikke skabes yderligere tryghed for fodgængerne, da de skal overskue både 

krydsningen af cykelstien samt krydsningen af vejen på samme tid. Etableringen 

af en cykelsti, vil ikke efterlade nok areal til at anlægge foranstaltninger der giver 

fodgængerne mulighed for at krydse vejen i en retning af gangen. 


Side 41

Situationsplan med cykelstier 



Side 43

Forslag Istedgade - Vesterbro Lokaludvalg - Københavns Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?