Bladet - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Nr. 5 • 2006
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Danmarks JordbrugsForskning
personale
Bladet

Indhold
2 Leder
4 Flytningen af Bygholm udskudt
5 Lange udsigter for en afklaring af
Bygholms placering
6 Ny personaleforening
8 Speakers Corner
9 English page
10 En kunstbog bliver til
11 Opfrisket hjemmeside
12 DJF forskere hjælper udlandet
14 Kort nyt
15 Navnenyt
16 DJF-kunst
Forsidefoto:
Forskningsleder Kristian Thorup-Kristensen er
udnævnt som adjungeret professor ved KVL på
baggrund af sit arbejde med rodvækst.
Læs artiklen side 14. (Foto: Eva Rosenkvist)
Personalebladet
Redaktion Janne Hansen
Jette Ilkjær
Søren Tobberup Hansen
Flemming Nielsen
Ansvarshavende Michael Laustsen
redaktør Tlf. 8999 1683
michael.laustsen@agrsci.dk
Grafisk design Sine Claudell,
Enggaardens Tegnestue
Tryk DigiSource
Næste nummer udkommer 11. december
Deadline: 27. november
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere
og forkorte i indsendte artikler.
Af Just Jensen
Forskere bag lærerpulten
Den forventede fusion med Aarhus Universitet vil medføre flere
undervisningstimer for forskerne – og stille krav til forskernes
pædagogiske kvalifikationer.
Regeringen har nu meldt endeligt ud omkring det fremtidige forskningslandskab
i Danmark. DJF bliver integreret med Aarhus Universitet
sammen med Danmarks Miljøundersøgelser og sandsynligvis Handelshøjskolen
i Århus. I det nye Aarhus Universitet vil DJF få status som et
jordbrugsvidenskabeligt fakultet. Det betyder, at vi, ud over at videreføre
de opgaver, som vi har varetaget indtil nu, også skal udvikle og udbyde et
fuldt undervisningsprogram.
Ved DJF deltager vi allerede i dag i undervisningen på adskillige universiteter
via samarbejdsaftaler eller via personlige kontakter. Dette samarbejde
med de øvrige universiteter skal naturligvis fortsættes og udbygges, også
under det nye danske universitetslandskab. Derudover skal vi have udviklet
vores egen undervisningsportefølje.
Der pågår i øjeblikket en indsamling af ideer til elementer i en sådan undervisningsportefølje.
I alle forskergrupper i DJF bør I overveje, hvordan
enten gruppen selv eller gruppen i samarbejde med andre kan bidrage
til en sådan undervisning. Jo flere ideer der kommer med i den igangværende
indsamling, jo bedre grundlag har vi for at udvikle en god og sammenhængende
undervisningsportefølje.
I forbindelse med udvikling og udbud af nye uddannelser er det vigtigt at
se på de samlede muligheder i det nye Aarhus Universitet. Der er særdeles
gode muligheder for udvikling af nye og spændende uddannelser i
krydsfeltet mellem de fire institutioner, som forventes at indgå i fusionen.
Der er vigtigt, at vi tænker lidt utraditionelt, således at vi kan optage studerende
på brede grunduddannelser i et samarbejde med de øvrige undervisningstilbud
i Århus-området. Derefter kan der gennemføres en mere
specialiseret uddannelse i de senere faser af studierne. I forbindelse med
uddannelserne er det vigtigt, at vi ikke blot kopierer smalle uddannelser,
som udbydes ved andre universiteter i Danmark.

Kvalificerede lærerkræfter
Undervisning af studerende på et højt niveau
kræver gode pædagogiske kvalifikationer.
Disse kvalifikationer findes allerede i betydeligt
omfang blandt DJF’s medarbejdere, men
der vil yderligere være behov for pædagogisk
opkvalificering i de kommende år. Denne
kompetenceudvikling bør fremmes ved målrettet
anvendelse af en del af vores kompetencemidler.
Medarbejdere, som har interesse
i et øget ansvar for og deltagelse i undervisning,
bør indgå i sådanne kompetenceudviklingsaktiviteter.
En undervisningsindsats på universitetet finansieres
via de såkaldte STÅ-midler, som
udregnes efter hvor mange studenterårsværk,
der gennemfører undervisningen. Den universitetsundervisning,
som DJF’s medarbejdere
skal levere, skal derfor ikke finansieres
af vores nuværende bevillinger. I stedet er
undervisning på universitetet et nyt forretningsområde
for os. Det vil sige, at der her
er nye muligheder for vækst i vores samlede
aktiviteter.
Hvis vi sammenligner med andre fakulteter af
lignende størrelse, er det klart, at undervisningen
formentlig maksimalt vil udgøre 10-15
procent af vores samlede økonomiske grundlag.
Det vil også i fremtiden være forskningen,
som vil være DJF’s dominerende aktivitet. Vi
skal derfor fastholde ansøgningsaktiviteten for
fortsat at kunne finansiere denne forskning.
Personalebladet nr. 5 · 2006

Flytningen af Bygholm udskudt
Bestyrelsen for Danmarks JordbrugsForskning har udskudt beslutningen om at flytte
aktiviteterne på Forskningscenter Bygholm og Rugballegaard til Forskningscenter Foulum
på ubestemt tid. Medarbejderne på Bygholm beklager udviklingen.
Af Søren Tobberup Hansen
– Det er spild af penge at flytte os til Foulum.
Så klar er meldingen fra tidligere leder af Rugballegaard og
nu ph.d.-studerende Frank W. Oudshoorn. Han er en af de
medarbejdere, der er berørt af overvejelserne om at flytte
aktiviteterne.
Ændrede beslutning
I maj blev Danmarks JordbrugsForsknings bestyrelses principbeslutning
om at flytte Bygholm og Rugballegaard til Foulum
offentliggjort. Medarbejderne blev kort tid efter informeret
om beslutningen. De blev ved samme lejlighed stillet en afklaring
af deres arbejdsplads’ fremtidige placering i udsigt,
når bestyrelsen havde holdt møde i september måned. Men
dagsordenen for bestyrelsesmødet i september blev ændret.
Nu skulle bestyrelsen ikke længere tage endelig stilling
til flytningen, men blot lægge øre til en mundtlig redegørelse
om, at direktionen arbejdede videre med sagen.
Brug for afklaring
Udskydelsen bekymrer snedker Steffen Gold Christensen,
der er HSU-medlem og medlem af den Task Force, der er
nedsat i forbindelse med flytningen.
– Vi har brug for at få en dato, så vi har noget at forholde os
til. Det er en utryg situation for personalet, siger Steffen Gold
Christensen, der beklager, at to gruppeledere samt en tekniker i
forløbet har sagt deres job på Bygholm op.
– De unge mennesker, vi har ansat, og som har bosat sig i
området, tror jeg vil være svære at få med til Foulum, siger
han.
Selv er Steffen Gold Christensen
indstillet på at flytte med
til Foulum. Dog skal forholdene
optimeres for
Afdeling for Jordbrugsteknik.
Personalebladet nr. 5 · 2006
– Da flytningen blev meldt ud, blev det skrevet, at det ville
resultere i en styrkelse af vores afdeling. Jeg frygter, at vores
tekniske tilgang til faget dør i Foulum.
– Men får vi stillet en garanti for det tab, der opstår ved
manglende ansøgninger ved flytningen samt et beløb ekstra
til styrkelse af området og vished for at kunne forblive én
samlet enhed på Foulum, er der perspektiver ved en flytning
– ellers ikke, siger han
Bange for at blive slugt
Frank W. Oudshoorn er på linje med sin kollega. Han mener
ikke, at flytningen gavner forskningen eller økonomien.
– Afdeling for Jordbrugsteknik risikerer at blive opslugt
af Foulum, så vi mister fokus i vores arbejde. Vi lever i et
teknisk miljø, mens Foulum er for biologi-præget, vurderer
Frank W. Oudshoorn. Han undrer sig samtidig over fremgangsmåden
med at flytte aktiviteterne på Rugballegaard
og Bygholm.
– Jeg har en ven, der har arbejdet på Toyotas fabrikker. Dér
kan der i årevis arbejdes med argumenter for ændringer,
før en beslutning tages. Nogle gange kan den proces måske
vare for længe, men i tilfældet med Bygholm og Rugballegaard
har der ikke på forhånd været en analyse af argumenter og
økonomi for en flytning. Her valgte bestyrelsen at tage en
principbeslutning og så finde argumenterne bagefter, mener
Frank W. Oudshoorn.
Tror du på en flytning?
– Nej. Jeg tror ikke, den finder sted. Fornuften vil råde.
Når alt kommer på bordet, så vil det vise sig, at der ikke er
belæg for en flytning, slår Frank W. Oudshoorn fast.

Lange udsigter for en afklaring
af Bygholms placering
Bygholms fremtidige placering bliver ikke afgjort, før en eventuel fusion er en realitet,
lyder den umiddelbare vurdering fra DJF’s bestyrelsesformand, Jens Kampmann.
Af Søren Tobberup Hansen
Jens Kampmann,
bestyrelsesformand for
Danmarks JordbrugsForskning.
Bygholm på Bygholm.
Bygholm i Foulum.
To valgmuligheder, men intet svar foreløbigt.
Det er regnestykket for Forskningscenter Bygholm i årets 10. måned, men skal man
tolke bestyrelsesformand Jens Kampmanns udmeldinger, kan det meget vel ende
med, at det bliver bestyrelsen for Aarhus Universitet, der kommer til at tage den
endelige beslutning.
Hvornår bliver der taget en beslutning om Bygholms placering?
– Det kan jeg ikke sige noget om lige nu, ikke noget præcist. Ikke når vi står midt i
en endnu større flytning – en totalflytning, hvor DJF flyttes ind i Aarhus Universitet.
Det projekt har vores højeste prioritet.
– Når denne flytning er afklaret, må man se på del-beslutningen om en eventuel
flytning af Bygholm, siger Jens Kampmann.
Er der besparelser ved at flytte Bygholm til Foulum?
– Ja, det er der ifølge det oplæg, vi har forholdt os til.
Sker der en styrkelse af Afdeling for Jordbrugsteknik ved flytningen?
– Det er meningen, at afdelingen skal styrkes ved at få tilført yderligere ressourcer.
Men det er ikke noget, vi kan gøre her og nu. Men det er tanken, siger han.
Jens Kampmann beklager, at der er opsigelser og frustrationer blandt medarbejderne
på Bygholm, efter at principbeslutningen om at flytte Bygholm og Rugballegaard
til Foulum blev offentliggjort. Han åbner samtidig op for, at Bygholm kan
forblive på Bygholm.
– Jeg er ked af frustrationerne hos medarbejderne. Men man må have respekt for
den samlede ramme for DJF, der sammen med andre institutioner er på vej ind i
en stor fusion.
– Hvis DJF bliver en del af Aarhus Universitet, bliver vi en del af et universitet i
Århus-Horsens-området. Så kan der åbne sig perspektiver, som ikke var til stede
før fusionen, lyder svaret fra Jens Kampmann.
Personalebladet nr. 5 · 2006

Personaleforening er ved at blive født
Der er gang i personalet på DJF– også i fritiden.
Nu oprettes en fælles personaleforening til støtte for de mange aktiviteter.
Af Jette Ilkjær
Kunst, golf, vinsmagning, aerobic, badminton, havevandring,
løb, skydning…det skorter ikke på aktiviteter blandt medarbejderne
på DJF. Nu bliver der mulighed for at samle og
koordinere tilbuddene om aktiviteter under en fælles DJF personaleforening.
Direktionen har netop bevilget 50.000 kroner
til oprettelse af en personaleforening. Intentionen er at skabe
rammer om aktiviteter, der kan bidrage til medarbejdernes
sundhed, trivsel og udvikling, styrke sammenholdet og øge
identifikationen med DJF.
Arbejdet med at oprette foreningen er allerede gået i gang.
Her i oktober holdes et indledende ideudvekslingsmøde med
repræsentanter fra de forskellige afdelinger i DJF. Det skal
munde ud i en stiftende generalforsamling sidst på måneden
eller i begyndelsen af november. Herefter er foreningen klar
til at modtage medlemmer – og jo større en opbakning foreningen
får, desto bedre tilbud kan den komme med. Det
månedlige bidrag, der betales via lønnen, forventes at ligge på
20 til 25 kroner.
Koordinering af aktiviteterne
Nu og da opstår der spontane arrangementer, hvor enkeltpersoner
tager initiativet og forsøger at føre en ide ud i livet.
I sådanne tilfælde er det en styrke med en personaleforening,
der kan støtte initiativerne og
bidrage med ressourcer.
Personalebladet nr. 5 · 2006
Ph.d.-studerende Tina Skau Nielsen fra Afdeling for Husdyrsundhed,Velfærd
og Ernæring har været en af initiativtagerne
til dannelsen af en personaleforening.
- Der er ingen tvivl om, at kreativiteten er stor, når det gælder
ideer til aktiviteter i en kommende forening, siger hun og
nævner sport, motion, friluftsliv, kunst, kultur, oplysning, fester,
sociale arrangementer og rabatordninger som nogle af de
emner, en personaleforening kan tilbyde.
Der kan arrangeres udflugter, virksomhedsbesøg og foredrag.
Der kan oprettes et DJF-kor eller -orkester. Og der kan skaffes
billetter – eventuelt med rabat – til udstillinger, koncerter,
teater, elitesport og festivaler.
Det er meningen, at repræsentanter fra forskningscentrene
iværksætter dannelsen af interessegrupper, der skal samle de
personer, som vil tage initiativ til forskellige lokale aktiviteter.
Udover lokale tiltag vil personaleforeningen arrangere et årligt
fælles arrangement for alle centrene.
Aktivt personale
Alt tyder på, at personaleforeningen har et godt grundlag at
bygge på. Der er i hvert fald allerede nu en hel del aktiviteter
blandt personalet på centrene. På Forskningscenter Flakkebjerg
spænder tilbuddene fra vinsmagning til jagt, badminton,
mensendieckøvelser, løb og fuglekiggeri.
Den mest populær aktivitet er dog havevandring.
Haveklubben har eksisteret i seks
sæsoner. Grundidéen er at kigge på spændende
haver – både til inspiration til egen
have og – for de, der ikke selv har have
– blot at nyde havens glæder i en stund.
Der er cirka otte arrangementer om året,
hvortil nyansatte og gæsteforskere også er
inviteret, så de har mulighed for at lære
omegnen at kende.
Nisseløb i Foulum.

Flakkebjerg-folk på havevandring i Tivoli.
Ved Forskningscenter Årslev har personalet ved et fælles arrangement
i september affyret 700 skud efter 550 lerduer
under kyndig vejledning af en instruktør. Det er et eksempel
på et arrangement, der fremover kunne koordineres imellem
centrene.
– På Forskningscenter Årslev ser vi frem til, at personaleforeningen
snart starter op. Den kan måske være med til at kitte
DJF mere sammen, siger IT-medarbejder Per Nissen fra Driftsafdelingen
i Årslev.
På Forskningscenter Foulum er der også gang i foretagendet,
med jagtforening, kunstklubber, golfklub, badmintonturnering,
nisseløb og aerobic. En gang om måneden er der ”Fredagsbar”,
hvor der udover glæderne ved baren bydes på aktiviteter
som ”roekast med greb”.
I disse uger deltager Forskningscenter Foulum desuden i Viborg
City Maraton. Her dyster DJF med 23 andre virksomheder
i syv forskellige discipliner. Forløbet kan følges på Intranettet,
hvor man blandt andet kan læse, at vi har vundet
kokkekonkurrencen. De vindende opskrifter ligger også på
intranettet..
– En af betingelserne for at personaleforeningen bliver en succes
er, at der fortsat er lyst til at engagere sig enten som ildsjæl
inden for et aktivitetsområde eller blot som aktiv bruger af
foreningens tilbud, mener personalechef Kjeld Lanng.
– Der er allerede en masse spændende initiativer, og jeg håber
og tror på, at personaleforeningen kan være med til at skabe
bedre vilkår for at føre ideerne ud i livet, siger han.
Ny energi til Forsker for en dag
Der kommer masser af energi i en ny udstilling,
som Forsker for en dag er ved at etablere i Agro
Business Park.
Indtil for ganske nylig kunne besøgende hos Agro
Business Park i en permanent udstilling få et overblik
over højteknologi i jordbruget. Nu skal det
handle om bioenergi.
– Med den nye udstilling ønsker vi at lægge os
helt tæt op ad de aktiviteter, vi har i Forsker for
en dag samt Agro Business Park og DJF.
Vi har selv et biogasanlæg og DJF er på vej med
ét, og så huser Agro Business Park det nye center
for bioenergi, CBMI, forklarer Finn Bendixen, centerleder
i Forsker for en dag.
Udstillingen ventes klar samtidig med biogasanlægget
på DJF først i det nye år og skal på en let
tilgængelig måde fortælle om samfundets behov
og adgang til energiressourcer, og de mange mulige
løsninger inden for bioenergi.
En, to, tre spadestik
Tre gange spadestik på en hel eftermiddag gør
intet biogasanlæg. Ikke desto mindre var det dagens
arbejde den 24. august, hvor starten på DJF’s
biogasanlæg blev markeret.
Første spadestik blev taget af (set fra venstre)
borgmester i Tjele Kommune Anna Margrethe
Kaalund, bestyrelsesmedlem i DJF Martin Tang
Sørensen og administrerende direktør i Xergi
A/S Frank Rosager.
(Foto: Flemming Nielsen)
Personalebladet nr. 5 · 2006

Tillykke!
Det nye danmarkskort for universiteter og forskningsinstitutioner,
som regeringen offentliggjorde den 4. oktober, er en
af de største reformer på universitets- og forskningsområdet
i mange år.
Som I ved, går Danmarks JordbrugsForskning (DJF) en ny,
spændende tid i møde. I det nye Aarhus Universitet indgår
DJF sammen med Danmarks Miljøundersøgelser og formentlig
Handelshøjskolen i Aarhus – i skrivende stund er de afsluttende
forhandlinger endnu i gang.
Det nye universitet bliver et internationalt slagkraftigt uddannelses-
og videncenter med en volumen, der udgør op imod
25 procent af dansk forskning. Universitetet bliver Danmarks
største på miljø- og naturressourceområdet – et universitet
med international gennemslagskraft og volumen.
Denne samlede forskningsindsats har potentiale til endnu flere
resultater i verdensklassen og vil blandt andet skabe mulighed
for, at Danmark får en større andel af EU-forskningsmidlerne.
DJF’s forskning supplerer fornemt den forskning, som foregår
på de øvrige institutioner, som indgår i det nye Aarhus
Universitet. Man kan bygge på sektorforskningens erfaringer
med erhvervssamarbejde og kombinere DJF’s anvendelsesorienterede
og eksperimentelle innovationsmiljøer med blandt
andet forskningsindsatsen inden for højteknologi, økonomi og
organisation.
Relevante dele af universitetets fagvifte som natur-, sundhedsog
samfundsvidenskab kan udbygge videngrundlaget for en
fortsat udvikling af jordbrugserhvervenes konkurrencedygtighed
og produktivitet under hensynet til en forsvarlig udnyttelse
af naturressourcerne.
Der bliver gode muligheder for at lave nye uddannelser, både
i relation til fødevare- og miljøområdet og i samspillet med
kompetencer inden for ledelse og virksomhedsøkonomi.
DJF er fysisk tilstede mange steder i landet. Jeg træder dog
næppe nogen for nær ved at fremhæve, at samarbejdet mellem
institutionerne omkring det nye Aarhus Universitet vil be-
Personalebladet nr. 5 · 2006
tyde en markant styrkelse af især den midtjyske region. Det
nye Aarhus Universitet bliver et stort og stærkt universitet
med potentiale for verdensklasse, men det bliver også et regionalt
kraftcenter, hvilket der er grund til at glædes over.
Reformen er resultatet af en konstruktiv dialog mellem
universiteter, sektorforskningsinstitutioner og regeringen.
Institutionerne har analyseret og dokumenteret fusionspotentialerne,
og jeg vil gerne takke de involverede bestyrelser,
ledelser og øvrige medarbejdere for en stor og meget
engageret indsats.
Regeringen har givet grønt lys for de nye institutioner. Nu skal
de potentialer realiseres, som blandt andet det nye Aarhus
Universitet og de nye samarbejdsflader muliggør.
Derfor var det også lovende at læse rektor Lauritz Holm
Nielsens indlæg her i Speakers Corner om den nærmest løftede
stemning under forhandlingerne mellem institutionerne,
som indgår i det nye Aarhus Universitet.
Det er et rigtig godt og solidt udgangspunkt
for at få realiseret
de flotte visioner, der nu ligger
foran jer. Jeg ønsker DJF og
alle medarbejdere tillykke
– samt held og lykke i det
nye. Jeg er overbevist om, at
det bliver godt for både jer
og for forskningen og uddannelserne
på fødevareområdet.
I Speaker's Corner luftes tanker og meninger.
Vi hører gerne dine! Har du kommentarer til
indlæggene, er du velkommen til at skrive til
redaktionen på Janne.Hansen@agrsci.dk.
Af videnskabsminister Helge Sander (V)

The articles in this magazine have been translated into
English. Some of them appear in abridged form on this
page. The rest can be found on the intranet.
Click on “Personalebladet” under the heading DJF,
choose “seneste Personalebladet”, and then click on
“seneste Personalebladet” to see the latest issue.
Scientists as teachers
The merger with Aarhus University will mean increased
teaching responsibilities for the researchers – and
will place demands on the researchers’ teaching abilities.
By Just Jensen (page 2-3)
The government has now announced its intentions with regard
to the future research landscape in Denmark. DIAS will
merge with Aarhus University and will become a faculty of
agricultural sciences.That means that besides carrying on with
our present research obligations, we must also develop and
offer a full programme of courses.
At the present we are collecting ideas for elements for such
an educational portfolio. The more ideas we have, the better
a foundation upon which to build a good and coherent
teaching portfolio.
Teaching of students at the university level requires good teaching
skills.These skills are already present to a great degree
among the staff at DIAS, but further teacher training will be
required in the coming years. Employees who are interested
in participating in or increasing their teaching responsibilities
are urged to partake in activities that will enhance their teaching
skills and qualifications.
In comparison with other faculties of a similar size it is obvious
that our teaching will constitute a maximum of 10-15 percent
of our total financial basis, so in the future research will
continue to be the main activity at DIAS.Therefore, we must
maintain our funding application activities in order to continue
financing our research.
Bygholm move postponed
The governing board for the Danish Institute of Agricultural
Sciences has delayed its decision to move the activities at
Research Centre Bygholm and Rugballegaard to Research
Centre Foulum indefinitely. The staff members at Bygholm
are unhappy with the new turn of affairs.
By Søren Tobberup Hansen (page 4-5)
In May the decision in principle of the governing board for
the Danish Institute of Agricultural Sciences to move Bygholm
and Rugballegaard to Foulum was made public. Shortly thereafter
the staff members were informed of the decision. At
the same time they were told that they would be advised
of the future location of the placement of their positions as
employees would be made clear once the board had held its
meeting in September.
However, the agenda for the board meeting in September was
altered. Now the board was not going to make a final decision
regarding the move but were instead to be presented with
a declaration that the management would continue working
with the case.
The postponement worries joiner Steffen Gold Christensen,
who is the HSU-member and member of theTask Force dealing
with the move.
- We need a date, so that we have something we can relate
to. It is an insecure situation for the staff, says Steffen Gold
Christensen.
- When the idea of the move was publicized it was said that it
would result in a strengthening of our department. I am afraid
that our technical approach to the subject will die in Foulum.
New staff club in the making
The staff members at DIAS are an active bunch – also in their
spare time. Now a staff club is being organised in order to
support the manifold activities.
By Jette Ilkjær (page 4-5)
Art, golf, wine tasting, aerobics, badminton, garden viewing,
jogging, skeet shooting…there is no lack of activities among
the staff at DIAS. Now it will be possible to collect and coordinate
the offered activities under a mutual DIAS staff club.The
management has just granted 50.000 kroner for the establishment
of a staff club. The intention is to create a framework
for activities that can contribute to the health, well-being and
development of the staff, to strengthen the team spirit, and to
increase the sense of a DIAS identity.
That will culminate in a first general meeting at the end of this
month or the beginning of November.The club will soon be
ready to receive new members – and the more support the
club gets the better the offers it can dish up with.The monthly
fee will probably be 20 to 25 kroner that will be deducted
from the salary.
Activities can include such areas as sports, exercise, outdoor
activities, art, culture, information, parties, social gatherings and
discount deals.The club can arrange outings, visits to companies,
and lectures. A DIAS orchestra or choir can be established.And
tickets can be obtained – perhaps at a discount – for
shows, concerts, theatre, elite sport and festivals.
Personalebladet nr. 5 · 2006
English page

Kunsten på Forskningscenter Foulum er samlet i en kunstbog
Billedhuggeren Erik Varming
blev interviewet i sin lejlighed i
København. (Foto: Janne Hansen)
Myter og mennesker, fabeldyr og fantasifigurer, naturens
former, farver og fantasterier. Det er, hvad
Forskningscenter Foulum kan bryste sig af med sin
samling af kunst inde og ude. De omkring 50 kunstværker
fordelt i bygningerne og ude i området er nu
blevet foreviget i en kunstbog ”Shadows and light –
Lys og skygge”, der udkommer 15. oktober 2006, og
som lanceres ved en ”event” senere på efteråret.
I bogen er det billeder af kunstværkerne, der er
det væsentligste element. Teksten, der er minimal i
længde, består af kunstnernes egne ord. Kunstnerne
beskriver, hvad det er, der har inspireret dem til at
skabe lige netop det kunstværk, som befinder sig
hos DJF. For bogens forfatter har det betydet mange
spændende telefonsamtaler med malere, grafikere,
billedhuggere, keramikere og vævere. At få lov til
at få et lille indblik i kunstnernes kreative processer
– det er et privilegium!
Kunstneren, grafikeren og collage-mageren Sergei
Sviatchenko, som var et af de allerførste interviewofre,
meldte sig frivilligt som kunstnerisk konsulent
på bogen. Hvor bogens forfatter har begge
ben solidt plantet i den jyske muld, flyver Sergei Sviatchenko
højt oppe på kreative skyer. Det har løftet
bogen fra at være et simpelt katalog over DJF’s kunst
til at være et kunstværk i sig selv.
Foruden bogen er der udarbejdet vandretursfoldere
med henholdsvis en indendørsrute og en udendørsrute.
Med dem i hånden er det nemt at finde rundt
blandt kunsten på Forskningscenter Foulum.
10 Personalebladet nr. 5 · 2006
En kunstbog bliver til
Den tosprogede kunstbog ”Shadows and light – Lys
og skygge” og vandretursfoldere med kunstruter udkommer
15. oktober 2006. Bog og foldere udgives af
Danmarks JordbrugsForskning og er skrevet og redigeret
af Janne Hansen.
Kunstner Sergei Sviatchenko, Viborg, informationsmedarbejder Janne Hansen,
DJF, og AD’er Britt Madsen, Tilsted Com, i gang med at udarbejde
omslaget til DJF’s nye kunstbog. I baggrunden Bent Tilsted, ejer og direktør
for Tilsted Com. (Foto: Thomas Juul/Tilsted Com)
Fotograf Ole Mortensen, Tilsted Com, oprettede et mini-fotostudio i mødelokale
2 i Foulum for at tage billederne af indendørskunsten. (Foto: Janne
Hansen)
Fuldmægtig Knud Bach Kristensen
vaskede Erik Varmings skulpturer
”bag ørerne” og målte alle kunstværkerne
op. (Foto: Janne Hansen)

H j e m m e s i d e f å r
ansigtsløftning
Af Søren Tobberup Hansen
DJF’s nuværende hjemmeside har fungeret i nogle år, men kan
med rette kritiseres for en forside, der ikke hører til blandt de
mest appetitvækkende. Dels er blikfanget et stort verdenskort,
som fortæller historien om DJF – der nok er knap så
spændende efter første besøg på siden. Dels er der en række
nyhedshistorier, hvoraf kun den topprioriterede historie er illustreret
med et foto.
Et andet kritikpunkt er, at siden er meget smal – særligt når
brugeren klikker på en historie/underside. Den nuværende sideskabelon
levner ikke plads til ret meget tekst – det gør den
ikke særlig læsbar.
Sider med meget indhold
Sløret løftes for DJFs redesignede hjemmeside.
Der mangler endnu nogle detaljer, før hjemmesiden
for alvor kan gå i luften.
Netop nogle af de punkter er forsøgt forbedret på den nye
hjemmeside. Københavnske Propeople har haft en afgørende
finger med i spillet om DJF’s redesignede hjemmeside. Firmaet
er nemlig leverandør af det design, som præger siden.
Layoutet har fået et friskere look. Alle historier på forsiden
illustreres med et foto, og så er der gjort plads til nogle baggrundshistorier,
der åbner op for at samle meget information
på én side.
Eksempelvis kan der på sigt opbygges et helt univers med
informationer om det nye biogas- og gylleseparationsanlæg.
Siden kan rumme alle de nyheder, der over tid skrives om anlægget.
De forskere, der gør brug af anlægget, kan få lagt deres
kontaktinformationer på denne side. Samtidig kan der linkes til
alle relevante publikationer, som DJF har udgivet.
På sådanne sider er der stort set ingen begrænsninger. Idéen
er, at samling af en masse information på den samme side giver
merværdi for alle brugere, fordi den giver et samlet overblik.
Samtidig slipper brugerne for at klikke frem og tilbage for at
finde relevant information om vores biogas- og gylleseparationsaktiviteter.
Spørg bare, hvor svært det er at finde al den
information, DJF har produceret om vandmiljøplanerne.
Nyt indhold skal sikres
Akilleshælen på den nuværende hjemmeside er, at meget få
ansatte har forpligtet sig til at bidrage med materiale. Desuden
bærer en del sider præg af, at de ikke bliver opdateret. Den
tilstand skal vi væk fra, hvis DJF skal gøre sig forhåbninger om
at have et attraktivt og aktuelt ansigt på Internettet.
Det vil ske ved, at der bliver krav om, at alle sider på vores
hjemmeside gennemses og dermed opdateres med et eller
andet tidsinterval – eksempelvis hver tredje måned. Opgaven
vil blive lagt i hænderne på de enkelte afdelingers webansvarlige,
som jeg samtidig har en forventning om får tid til denne
opgave fra deres afdelingschefer.
Teknisk knas
Tekniske problemer med overførsler af de eksisterende sider
har voldt langt flere problemer end forventet. Derfor er processen
nu speedet op, idet en ekspert fra det firma, DJF i
forvejen bruger til service af det bagvedliggende CMS-system,
er blevet involveret i processen. Håbet er, at hjemmesiden går
i luften i løbet af oktober måned.
Hjemmesiden kan ses på http://test1.agrsci.dk. Kommentarer
og forslag modtages med glæde på soren.tobberup@agrsci.
dk. Dog skal der tages forbehold for, at siderne i nogle tilfælde
langt fra er færdige.
Personalebladet nr. 5 · 2006 11

DJF-forskere bekæmper rotter
i udlandet
Af Janne Hansen
Et omfattende forsker-netværk i
Europa og Afrika arbejder sammen
for at bekæmpe den stigende
rotteplage i en række afrikanske lande.
Viden herfra kan overføres til andre
lande.
Når man tænker på rotter i forbindelse med forskning, er der
måske mange, der umiddelbart får et billede af hvide rotter
med lyserøde haler, som bor i rene laboratoriebure møbleret
med friske høvlspåner, foderskåle og drikkeautomater.
For gæsteprofessor Herwig Leirs på Forskningscenter Sorgenfri
er det et helt andet billede.Han arbejder med vilde,brune rotter.
Rotter i kloakker, rotter i det åbne land, rotter i køkkener,
på gader og i afrikanske landsbyer eller regnskove. Rotter med
bakterier og vira, der kan smitte mennesker, og rotter med
lopper, der bærer byldepest, som også kan smitte mennesker.
Rotter, der bider, rotter, der efterlader deres gødning og urin
i foder, madvarer og vand, og rotter, som lokale folk fanger og
spiser.
Der er brug for hjælp til at bekæmpe den stigende rotteplage,
og her kommer Herwig Leirs ind i billedet. Det meste af året
arbejder han ved universitetet i Antwerpen.To måneder om
året arbejder han for Danmarks JordbrugsForskning i Sorgenfri.
Uanset hvem hans arbejdsgiver er, er det rotter i ulande,
især i Afrika, der optager det meste af hans arbejdstid. For
tiden sker det gennem det EU-finansierede RatZooMan-projekt,
i hvilket Sorgenfri-forskerne Solveig Vibe-Petersen, Ann-
Charlotte Heiberg og seniorrådgiver Jens Lodal også deltager.
Gennem forskerholdets arbejde er DJF med til at bekæmpe
rottebårne sygdomme i ulande.
12 Personalebladet nr. 5 · 2006
Herwig Leirs har tilbragt mange arbejdstimer i Afrika.
Her arbejder han med en flagermus med Ebola-virus i Congo.
Netværk i Afrika og Europa
At Herwig Leirs er blevet involveret i et sådant internationalt
projekt er ikke tilfældigt. Nøgleordet er netværk. Han har et
spindelvæv af kontakter inden for rottebekæmpelse i både EU
og i Afrika. Det er det spindelvæv, der nu skal fange løsninger
for optimal rottebekæmpelse i de afrikanske lande, der deltager
i projektet. At det lige netop er Sydafrika, Tanzania,
Mozambique og Zimbabwe skyldes også netværk. Det er
lande, som er med i Herwig Leirs’ spindelvæv af kontakter
som følge af flere års arbejde ”on location”.
– Jeg har altid arbejdet i Afrika – siden mine ph.d.-studier – og
har opbygget et netværk i flere af landene. Blandt andet har
jeg arbejdet de seneste 20 år i Tanzania, siger Herwig Leirs,
som også har opholdt sig i Congo, Gabon, Etiopien, Kenya,
Mozambique, Zambia og Sydafrika.
Spindelvævet gælder ikke kun kendskab til de rigtige mennesker.
Det gælder også udveksling af viden.
– Den viden, jeg har fra Tanzania, kan overføres til eksempelvis
Mozambique og Sydafrika, der har den samme form for
byldepest. Og den viden, vi opnår i RatZooMan-projektet, vil
ikke alene kunne overføres til andre lande, men vil også kunne
bruges i forbindelse med andre arter af gnavere og lopper,

andre sygdomme og til mere generelle emner som udvikling
af matematiske modeller til bekæmpelse af gnavere, forklarer
Herwig Leirs.
– Vi har et totalt samarbejde landene imellem. I Tanzania fanger
de lokale folk rotterne og musene. I Belgien bestemmer
forskerne arten af gnaver ved hjælp af kranie- og dna-undersøgelser,
og i Holland undersøger de for leptospirer i prøverne
fra gnaverne. Her i Danmark ser vi på populationsdynamikken
og laver forslag til at undgå smitteoverførsel. For eksempel,
når vi ved, hvilken art vi har med at gøre, ved vi, om det er i
latrinen eller i husene, der skal sættes ind, og om der skal lægges
gift ud eller bruges en anden form for bekæmpelse eller
forebyggelse.
Viden kan genbruges
Herwig Leirs’ omfattende netværk er ikke den eneste grund
til, at DJF er involveret i RatZooMan.
– I Sorgenfri har vi også en viden, man tit mangler i andre
lande.Vi kombinerer den biologiske forskning med forskning
i bekæmpelse, hvilket ikke er så almindeligt. Mange forskere
har tendens til kun at forske i bekæmpelse, fordi de mener,
at deres viden om dyrene er tilstrækkelig, siger Herwig Leirs.
Det er den ofte ikke. I Afrika, hvor der er mange flere arter af
gnavere end i Europa, ved man alt for lidt om dyrene.
– I Sydafrika findes for eksempel den mange-pattede rotte
(den har 24 patter !) i to varianter. Man kan kun kende forskel
på de to ved at tælle antal kromosomer. Den med 36
kromosomer er et godt reservoir for byldepest. Rotten med
32 kromosomer dør selv af byldepest, og pesten forsvinder til
Rotter er et problem mange steder i verden ikke mindst i Afrika, hvor de
kan bære smitsomme sygdomme som byldepest. (Foto: Janne Hansen)
Med 24 patter kan den mange-pattede rotte hurtigt formere sig.
sidst fra populationen. Det kræver forskning at finde frem til
den slags viden, pointerer Herwig Leirs. Det er vigtigt for ham
at trække på den viden. Det er samtidig en af grundene til, at
han bliver boende i Europa i stedet for at flytte til Afrika.
RatZooMan
} Projektet, hvis formål er at skaffe ny viden til bekæmpelse
af gnavere, er finansieret af EU.
} Fra Afrika deltager Tanzania, Sydafrika, Mozambique
og Zimbabwe.
} Fra EU deltager Danmark, Belgien, Holland og Storbritannien
(projektkoordinator).
} Rotter kan bære over 60 forskellige sygdomme, herunder
byldepest, leptospirose og toxoplasmose.
} Cirka 90 procent af alle tilfælde af byldepest findes i
det sydlige Afrika.
} Toxoplasmose findes i 25 procent af verdens befolkning.
Har man HIV eller anden sygdom, der svækker
immunforsvaret, kan den udvikle sig til en dødelig sygdom.
Læs mere på www.nri.org/ratzooman eller artiklen ”Rotter
smitter mennesker” på DJF’s hjemmeside (under
”Nyhedsbrev”).
Personalebladet nr. 5 · 2006 1

Kontorfuldmægtig Britta
Ebbesen og IT-medarbejder
Brian Larsen var blandt
deltagerne fra Forsknings-
center Flakkebjerg i DHL-
stafetten i Odense.
1 Personalebladet nr. 5 · 2006
Flakkebjerg i form på Fyn
Det var et stort og ivrigt engagement,
som løbere fra Flakkebjerg viste, da de i
DJF-trøjer deltog i den store DHL-stafetten
i Odense i august. Hele syv løbehold
og ét gå-hold med fem deltagere i hver tilbragte
en sensommeraften med motion,
mad og hyggeligt samvær i selskab med i
alt 607 hold.
Seniorforsker Søren
Borg og seniorforsker
John Larsen var glade
Flakkebjerg-motionister i
DJF-trøjer.
Nyudnævnt adjungeret professor
i havebrugsplanters rodfysiologi
Forskningsleder, ph.d. Kristian Thorup-Kristensen blev 20. juli 2006 tildelt titlen
adjungeret professor i havebrugsplanters rodfysiologi ved Institut for
Jordbrugsvidenskab, KVL. Begrundelsen for titlen er hans betydelige bidrag
til vores forståelse for planters rodvækst og betydningen af rodvæksten for
miljøvenlige grønsagsproduktionssystemer.
Gennem sit virke ved Danmarks JordbrugsForskning, senest som leder
af forskningsgruppen for Havebrugsproduktion i Aarslev, har han ydet et
væsentligt bidrag til forståelse af og teknikker til måling og modellering af
rodvækst hos planter, især i relation til kvælstofudnyttelse og reduktion af
udvaskningstab. Hans arbejde har givet ny viden om røddernes vækst, udvikling
og fysiologi i grønsager, samt i efterafgrøder og grøngødningssystemer,
der bedst muligt udnytter jordens tilgængelige kvælstof og har største effekt
på nitratudvaskning.
I de seneste år har Kristian Thorup-Kristensen arbejdet med et økologisk
grønsagssædskifte. Her udnyttes viden om efterafgrøder, grøngødning, grønsager
og rodvækst optimalt, så sædskiftet er selvforsynende med kvælstof.
Adjungeret professor Kristian Thorup-Kristensen viser roddybden
ved høst hos hvidkål og vinterhvede (Fotos: Eva Rosenkvist)
I alt 40 medarbejdere fra Forskningscenter
Flakkebjerg deltog i DHL-stafetten i Odense.

Nyt om navne
Af Personaleenheden
Ole Fredslund Christensen er ansat som
projektforsker i Afd. for Genetik og
Bioteknologi, Forskningscenter Foulum,
fra 1. september 2006 til 31. august 2008.
Søren Bang Nielsen er ansat som
ph.d.-studerende i Afd. for Råvarekvalitet,
fra 1. september 2006 til 31. august 2009.
Nadia Krone Mejdahl er ansat som
piccoline i Driftsafdelingen, Foulum,
fra 1. august 2006 til 31. juli 2007.
Sune Harrington er ansat som akademisk
medarbejder (jobtræning) i Administrationen,
fra 1. september 2006 til 28. februar
2007.
Leif S. Tind er ansat som forsøgsmedarbejder
i Afd. for Mark- og Stalddrift, Foulum,
fra 4. september 2006.
Agro Business Bank
Agro Business Park tilbyder nu iværksættere en kassekredit
på det glatte ansigt – uden at de skal vise budgetter i banken.
Bare ideen er god nok, kan en iværksætter inden for landbrug,
miljø eller fødevarer nu få en kassekredit på 25.000 kroner
- uden at have sat sine ben i banken.
–Vi ønsker at lokke iværksættere ud af busken ved at gøre det
mere uforpligtende at undersøge, om deres idé eller virksomhedskoncept
holder, forklarer René Damkjer, direktør i Agro
Business Park. Han håber på, at kassekreditten kan være det
ekstra puf, der få folk til at springe ud i et projekt, som de
måske har syslet med i kortere eller længere tid.
– I praksis er det Agro Business Park som iværksætterkonsulent,
der bestemmer om iværksætteren kan få kreditten. Det
Birgit Søndergaard Madsen er ansat som
kontorfunktionær i Driftsafdelingen, Foulum,
fra 1. august 2006.
Seyed Hamid Ahmadi er ansat som ph.d.studerende
i Afd. for Jordbrugsproduktion
og Miljø, fra 10. juli 2006 til 9. juli 2009.
Ole Frank er ansat som forsøgsmedarbejder i Afd. for
Mark- og Stalddrift, Foulum, fra 1. august 2006.
Hanne Hasselager er ansat som laboratoriefunktionær
(barselsvikar) i Afd. for Genetik og Bioteknologi,
Frederiksberg, fra 1 september 2006 til 30. april 2007.
Tina Brandt Christensen er ansat som laboratoriefunktionær
i Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter
Foulum, fra 15. august 2006.
Pia Jensen er ansat som forsøgsmedarbejder i Afd. for
Mark- og Stalddrift, Foulum, fra 1. august 2006.
betyder, at man
som iværksætter,
kun skal over
en enkelt forhindring,
før man,
så småt kan
komme i gang,
forklarer René
Damkjer.
Pengeinstituttet, der står bag den uforpligtende kassekredit, er
Andelskassen Østjyllands afdeling i Ørum, som har givet Agro
Business Park mulighed for at at tilbyde kredit.
Personalebladet nr. 5 · 2006 1
(Foto: Flemming Nielsen)

Glade søjler
Kom her! Se på mig!
Jeg er glad og stolt,
Strunk og stræbsom.
Jeg viser vej til himlen,
Står med brogede totempæle,
Som legetøj
Eller skakbrikker.
Nyd mine farver,
Leg med formerne,
Få din fantasi til at florere.
Værs’go’! Ha’ det sjovt! DJF
Tekst og foto: Janne Hansen
Skulptursamlingen, der er skabt af
kunstneren Sys Svinding, 1998, står i
gårdspladsen ved Forskningscenter
Bygholm.
KUNST